Fremsat den 2. oktober 2013 af ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser
(Morten Østergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser og
lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om ophævelse af lov om
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
(Ændringer som følge af ny
pædagoguddannelse)
§ 1
I lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
215 af 27. februar 2013, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 49, stk. 4, 1. pkt., udgår
», og af § 16 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog«.
§ 2
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring:
1. Bilag 1, nr.
3, ophæves.
Nr. 4-27 bliver herefter nr. 3-26.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2. Lov nr. 315 af
19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog ophæves.
Stk. 3. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser kan
fastsætte regler for studerende, der er begyndt på
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før
den 1. juni 2014, om gennemførelse af uddannelsen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslagets formål er at ophæve lov
om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
Lovforslaget er en konsekvens af stemmeaftalen af
26. september 2013 om reform af pædagoguddannelsen mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Lov om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog blev vedtaget af Folketinget den 6. april 2006, jf.
Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 2797, 5317 og 5474,
tillæg A side 3322 og 3342, tillæg B side 825 og
tillæg C side 438. Loven trådte i kraft 1. januar 2007.
I starten af 2011 nedsatte den daværende
undervisningsminister en faglig følgegruppe for uddannelsen,
der skulle give generel rådgivning om uddannelsen samt
planlægge og følge en evaluering af uddannelsen.
I perioden august 2011 til marts 2012
gennemførte Rambøll evalueringen af
pædagoguddannelsen. Evalueringen blev offentliggjort i april
2012. Følgegruppens anbefalinger på baggrund af
evalueringen blev offentliggjort i maj 2013 i rapporten »En
styrket pædagoguddannelse - anbefalinger fra
Følgegruppen for pædagoguddannelsen«.
Anbefalingerne koncentrerede sig om syv temaer: deregulering og
kompetencemål, faglig fordybelse og bedre rammevilkår,
revision af praktik, øget specialisering, ændring af
linjefagene, en mere fleksibel uddannelse samt fortsat styrkelse af
uddannelsens videngrundlag.
2. Gældende ret
Professionsbacheloruddannelsen til pædagog
reguleres ved lov om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog. Loven regulerer bl.a. uddannelsens varighed, fag og
faglige elementer, herunder specialisering. Uddannelsens mål,
struktur, indhold, tilrettelæggelse m.v. er reguleret i
bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog, der er udstedt med hjemmel i loven.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Den foreslåede
ordning
Lovforslaget er en konsekvens af ønsket om
deregulering, hvorefter regelstyringen af pædagoguddannelsen
foreslås ændret. Lov om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog foreslås ophævet
med henblik på at opnå den nødvendige
fleksibilitet, der kan sikre den løbende tilpasning af
pædagoguddannelsen i forhold til de krav omverdenen, og
herunder pædagogernes arbejdsmarked, stiller.
Pædagoguddannelsen vil herefter blive reguleret i en
bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet på baggrund af
beskrivelsen af uddannelsen i pkt. 3.2.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer
i lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser og i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som konsekvens
af den foreslåede ophævelse af lov om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog.
3.2. Fremadrettet regulering af
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
3.2.1. Den nye
pædagoguddannelse
Trygge og udviklende dagtilbud til børn og
unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem.
Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte
målet om øget social mobilitet i befolkningen. Den
negative sociale arv skal brydes via en tidlig indsats, så
flere unge får forudsætninger for at gennemføre
en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal skabes bedre
rammer for det enkelte menneskes udvikling, så alle kan leve
et værdigt liv, og i realiseringen af den ambition spiller
det pædagogiske arbejde i velfærdsinstitutionerne en
stadig større rolle. Vuggestue- og børnehavealderen
er det tidspunkt, hvor børn er både mest sårbare
og mest modtagelige for støtte og indflydelse, der kan
understøtte dem i deres udvikling. Alle skal sikres mulighed
for et godt liv - blandt andet via en forebyggende indsats på
det sociale område. Dette indebærer øgede krav
til både dybden og bredden af de professionskompetencer, som
en pædagog bør besidde.
3.2.2. Indhold i den nye
pædagoguddannelse
Det er hensigten, at reformen skal styrke
pædagoguddannelsen på fire områder:
- Højere
faglighed og kvalitet.
- Handlekompetencer
og bedre sammenhæng til praksis.
- Øget
specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans.
- Styrkede
tværprofessionelle kompetencer.
Reformen fastholder pædagoguddannelsen som
en enhedsuddannelse, hvor godt og vel det første år af
den 3½-årige uddannelse er fælles
(Grundfagligheden). Derefter kan den studerende vælge mellem
tre specialiseringer:
1)
Dagtilbudspædagogik (0-5-årige).
2) Skole- og
fritidspædagogik (6-18-årige).
3) Social- og
specialpædagogik, som tilrettelægges, så den
retter sig mod tre målgrupper:
a) Børn og
unge med særlige behov,
b) mennesker med
sociale vanskeligheder som f.eks. misbrug, hjemløshed og
prostitution og
c) mennesker med
fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Uddannelsen styrkes endvidere med et
tværprofessionelt element, som skal understøtte
øget samarbejde mellem blandt andet pædagoger og
lærere i folkeskolen samt mellem pædagoger og
socialrådgivere, sygeplejersker m.v. Fokus skal være
på det hele menneske og på det enkelte menneske.
Endelig skal uddannelsens internationale dimension styrkes,
således at pædagogstuderende i fremtiden eksempelvis
får bedre mulighed for at gennemføre en del af
uddannelsen i udlandet.
3.2.3. Fællesdel
Fællesdelen består af grundfag (60
European Credit Transfer System (ECTS)) og 1. praktikperiode (10
ECTS). Der vil i særlige tilfælde blive mulighed for at
forlænge fællesdelens grundfag med 10 ECTS,
således at fællesdelens grundfag i omfang kan
strække sig op til 70 ECTS. Denne mulighed vil kunne
anvendes, hvis der ud fra faglige hensyn er behov for at
tilrettelægge forløb med en særlig profil.
Grundfagene vil indeholde elementer af de
obligatoriske fag i den nuværende uddannelse:
pædagogik, dansk, kultur og kommunikation samt institution,
individ og samfund samt linjefagene.
Grundfagene vil skulle indeholde aspekter af
fagligheder fra de nuværende grundfag samt en basisviden om
kendskab til processer vedrørende værksted, natur,
teknik, idræt m.m. fra de nuværende linjefag, som i
høj grad anvendes i arbejdet med tilrettelæggelse og
gennemførelse af aktiviteter. I Grundfagligheden vil der
derfor indgå viden om:
-
Pædagogik.
- Psykologi
(udviklingspsykologi).
- Sundhed.
- Sprog (dansk) og
Kommunikation.
- Samfund.
- Æstetiske
lærings- og udtryksformer.
- It- og
mediepædagogik.
Det sikres, at kønsdimensionen
indgår i de relevante vidensområder i grundfagligheden.
Desuden sikres det, at alle studerende har kompetencer til at kunne
gennemføre »den svære samtale«,
eksempelvis med forældre. Endelig sikres det, at viden om
etik og værdier indgår i grundfagligheden.
3.2.4. Specialiseringsdel
Øgede specialiseringsmuligheder skal give
de studerende mulighed for at tilegne sig en mere specialiseret
viden og kompetencer, der matcher behovet på henholdsvis
småbørnsområdet, børne- og
ungeområdet samt det socialpædagogiske område.
Den studerende vælger specialisering efter at have
gennemført 1. praktikperiode på fællesdelens 2.
semester.
Specialiseringsdelen består af
specialiseringsfag på 60 ECTS, 2., 3., og 4. praktikperiode
på henholdsvis 30, 30 og 5 ECTS samt bachelorprojektet
på 15 ECTS. Som nævnt vil der i særlige
tilfælde blive mulighed for at forlænge
fællesdelens grundfag med 10 ECTS, således at
specialiseringsfagene i omfang kan reduceres til 50 ECTS.
Sådanne forløb skal være begrundet i faglige
hensyn eller særlige aftagermæssige behov. I alle
tilfælde skal uddannelsen have et samlet omfang på 210
ECTS.
3.2.4.1. Overordnet
indholdsbeskrivelse af specialiseringerne
3.2.4.1.1.
Dagtilbudspædagogik
Pædagoger med denne specialisering
opnår særlige kompetencer til at arbejde inden for det
pædagogiske felt, der retter sig mod 0-5-årige.
Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige
kompetencer til at skabe et miljø, hvor omsorg, udvikling og
læring skaber optimale betingelser for et stimulerende og
trygt børneliv.
Pædagoger med denne specialisering vil
særligt opnå viden, herunder specialpædagogisk
viden, om bl.a. 0-5-åriges udviklingsbehov, opsporing og
forebyggelse af mistrivsel, sprogtilegnelse og -stimulering,
herunder i forhold til tosprogede børn, inklusionsarbejde,
herunder i forhold til udsatte børn,
forældresamarbejde, leg og bevægelser samt
pædagogisk udvikling og læring.
Specialiseringen målrettes især
vuggestuer og børnehaver.
3.2.4.1.2. Skole- og
fritidspædagogik
Pædagoger, der har valgt at
gennemføre denne specialisering, opnår særlige
kompetencer til at arbejde inden for det pædagogiske felt,
der retter sig mod skolebørn og unge i 6-18 års
alderen.
Formålet er at uddanne pædagoger, der
har særlige kompetencer både til at indgå i det
pædagogiske arbejde med børn og unge inden for det
fritids- og ungdomspædagogiske område, herunder
skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber. Desuden vil
pædagogerne få kompetencer til at indgå i skolens
samlede aktivitetsområder, herunder i en
understøttende rolle i forhold til undervisningen generelt
samt i afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen.
Pædagoger med denne specialisering vil
særligt opnå viden, herunder specialpædagogisk
viden, om bl.a. 6-18-åriges udviklingsbehov,
dannelsesprocesser i forhold til børn og unge, udvikling af
børns og unges lærelyst samt kreativitet og sociale
kompetencer, forebyggelse og sundhed for børn og unge,
sprogtilegnelse og -stimulering, forældresamarbejde,
inklusionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn og
unge samt pædagogik og didaktik.
3.2.4.1.3. Social- og
specialpædagogik
Pædagoger, der har valgt denne
specialisering, opnår særlige kompetencer til at
opspore, støtte og udvikle børn med særlige
behov, f.eks. fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Specialiseringen skal desuden give pædagoger kompetencer til
at sikre omsorg, læring og udvikling for unge og voksne.
Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige
kompetencer til at indgå i det pædagogiske arbejde i
forhold til tre overordnede målgrupper:
a) Børn og
unge med særlige behov.
b) Mennesker med
sociale vanskeligheder som f.eks. misbrug, hjemløshed og
prostitution.
c) Mennesker med
fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Pædagoger med specialisering i social- og
specialpædagogik vil særligt opnå viden om bl.a.
lovgivningen på det sociale område, målgruppens
karakteristika og behov, forebyggelse af marginalisering og
udstødelse, etik og værdier, iværksættelse
af processer, der understøtter borgerens motivation,
udvikling og evne til at danne relationer m.m.
3.2.5. Kompetencemål
Der udvikles fælles kompetencemål for
uddannelsen. Kompetencemålene fastsættes i den kommende
bekendtgørelse.
I fællesdelen forventes at indgå
følgende kompetencemål:
- 2
kompetencemål med afsluttende prøver for
grundfagene.
- 1
kompetencemål med afsluttende prøve for 1.
praktik.
I specialiseringsdelen forventes at indgå
følgende kompetencemål:
- 1-2 obligatoriske
kompetencemål med afsluttende prøver (herunder
monofaglige kompetencer, som kun har relevans for en enkelt
specialisering).
- 1-2 valgfrie
kompetencemål med afsluttende prøver (herunder
tværgående kompetencer).
- 1
kompetencemål med afsluttende prøve for det
tværprofessionelle element.
- 2
kompetencemål med afsluttende prøver for 2. og 3.
praktik.
- 1
kompetencemål med afsluttende prøve for
bachelorprojektet (hvori 4. praktik er knyttet).
Antallet af kompetencemål vil kunne blive
justeret i samspil med sektorens faglige eksperter.
Studerende på de tre specialiseringer skal
bestå i alt tre afsluttende prøver i obligatoriske og
valgfri kompetencemål som en del af deres specialisering. I
de obligatoriske kompetencemål vil der kunne indgå
monofaglige elementer, som kun har relevans for den
pågældende specialisering. Et eksempel kunne være
diagnoser og medikamenters virkning inden for social- og
specialpædagogik. De valgfri kompetencemål skal som
udgangspunkt indeholde tværfaglige elementer. Et eksempel
kunne være sundhed, krop og bevægelse, men også
elementer som afspejler aktuelle behov på arbejdsmarkedet,
f.eks. i forhold til udsatte børn og unge.
De valgfri kompetencemål skal som
udgangspunkt indeholde tværfaglige elementer med henblik
på stadig at sikre de studerende "tværfaglige",
specialiserede kompetencer. Udgangspunkt for indholdet af de
valgfrie kompetencemål er, at de særligt tager
afsæt i de praktiske elementer af de nuværende
linjefag/aktivitetsfag (sundhed, krop og bevægelse, udtryk,
musik og drama samt værksted, natur og teknik), herunder
tilrettelæggelse af udviklings-/læringsaktiviteter der
tager afsæt i aspekter af idræt, biologi, viden om kost
og hygiejne, musik, drama, billedkunst, håndværk, natur
og fritidsliv, it og medier.
Der skal igangsættes et fagligt funderet
udviklingsarbejde med henblik på udvikling af
kompetencemålene. I dette arbejde skal det sikres, at de
praktisk-musiske fagområder bliver stærkt
repræsenteret i forbindelse med de valgfri
kompetencemål.
Den enkelte professionshøjskole får
en forpligtelse til at udbyde fagmoduler, der skal sikre, at de
studerende er fagligt forberedt på at gå til
afsluttende prøver i samtlige kompetencemål på
pædagoguddannelsen, herunder også de valgfrie
kompetencemål. Af hensyn til sikringen af det
nødvendige studentergrundlag og faglige niveau vil det
enkelte uddannelsessted imidlertid ikke være forpligtet til
at udbyde fagmoduler og gennemføre afsluttende prøver
i samtlige kompetencemål. Derfor skal
professionshøjskolen sikre, at en studerende, der
ønsker et kompetencemål, som ikke udbydes på det
pågældende uddannelsessted, har mulighed for at
gennemføre dette på et af professionshøjskolens
øvrige uddannelsessteder.
3.2.6. Det
tværprofessionelle element og bachelorprojektet
Som en del af uddannelsens specialiseringsdel
indgår det tværprofessionelle element, der giver
muligheder for en styrkelse af de studerendes viden om og
kompetencer til at samarbejde på tværs af fag- og
professionsgrænser og indgå i fleksibel
opgavevaretagelse om eksempelvis udsatte børn eller
samarbejde med lærere i folkeskolen. Den faglige
skærpelse af det tværprofessionelle vil sikres i
kompetencemålet herfor.
Også bachelorprojektet vil indgå som
en del af specialiseringen. Forøgelsen af bachelorprojektet
fra 12 ECTS til 15 ECTS skal styrke fagligheden. For at øge
uddannelsens kobling til praksis, skal der indgå
praksiselementer i projektet bl.a. gennem øgede krav om
selvstændig indsamling af empiri i sidste praktikperiode.
3.2.7. Tilrettelæggelse
af praktikken
Praktikken omlægges, så
størstedelen af den samlede praktik afvikles i relation til
specialiseringen. I stedet for de nuværende 3 praktikperioder
vil der i den ny uddannelse indgå 4 praktikperioder, hvoraf
den første ligger inden for rammerne af fællesdelen,
og de øvrige tre perioder indgår som en del af
uddannelsens specialiseringsdel. Udvidelsen fra 3 til 4
praktikperioder skal bidrage til bedre dynamik og en hyppigere
vekselvirkning mellem teori og praksis.
3.2.7.1.
Praktikforløbet
Første praktikperiode: Grundpraktik
på 10 ECTS: Ulønnet prøvepraktik på 2.
semester, hvor den studerende oplever hverdagen i et praktiksted
som et led i fællesdelen.
Anden praktikperiode: Specialiseringspraktik
på 30 ECTS (6 måneder): Lønnet praktik med start
i 3. semester, som skal foregå på et praktiksted i
tilknytning til specialiseringen.
Tredje praktikperiode: Specialiseringspraktik
på 30 ECTS (6 måneder): Lønnet praktik med start
i 5. semester, som skal foregå på et praktiksted i
tilknytning til specialiseringen.
Fjerde praktikperiode: Undersøgende
praktik på 5 ECTS: Ulønnet praktik i 7. semester i
sammenhæng med bachelorprojektet, som vil foregå
på praktikstedet i tilknytning til specialiseringen.
Praktikken er en observationspraktik, hvor den studerende indhenter
empiri med henblik på en større praksisdimension i
bachelorprojektet.
Med henblik på en bedre kobling mellem
teori og praktik og for at øge de studerendes
læringsudbytte skal der stilles centrale krav til studiedage
under praktikken. Der indføres en bestemmelse i
bekendtgørelsen, som beskriver formålet med
studiedagene og de krav, der stilles til gennemførelsen af
studiedagene som en central del af praktikken. Hensigten er, at de
studerende kan opnå den viden og de færdigheder, som
beskrives i kompetencemålene (slutmålene) for
praktikken.
De afsluttende prøver i
kompetencemål for 1., 2. og 3. praktik bedømmes
»Bestået« henholdsvis »Ikke
bestået«. 4. praktik er tilknyttet bachelorprojektet.
Hvis prøven bedømmes til »Ikke
bestået«, afholder professionshøjskolen en
afklarende samtale om det videre studieforløb med den
studerende inden reeksamen.
3.2.8. Udbud og
dimensionering
Professionshøjskolen skal inden for
institutionens samlede dimensionering for pædagoguddannelsen
vægte de tre specialiseringer efter arbejdsmarkedets
efterspørgsel inden for de tre områder, herunder sikre
at der er specialiserede praktikpladser nok til alle studerende
på hver specialisering.
Alle professionshøjskoler, der udbyder den
nuværende pædagoguddannelse, skal som udgangspunkt
udbyde alle tre specialiseringer. Den enkelte
professionshøjskole skal dog dokumentere den
nødvendige faglige kapacitet og studentergrundlag som
forudsætning for udbud af specialiseringerne. En
professionshøjskole vil kunne søge Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser om
dispensation til udelukkende at udbyde to specialiseringer.
Professionshøjskolerne får tilsammen
en national forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre et samlet
udbud og en samlet volumen af de tre specialiseringer, der sikrer
arbejdsmarkedets behov over hele landet.
3.2.9. Sammenligning af den
nuværende og den foreslåede nye
pædagoguddannelse
Nuværende
struktur | ECTS-point |
| Ny
struktur | ECTS-point | Obligatoriske fag (Grundfag) | 89 |
| Grundfag | 60 /(70) | Specialisering | 5 (30*) |
| Specialiseringsfag | 60 /(50) | Praktik | 74 |
| Praktik | 75 | Linjefag | 30 |
| | | Tværprofessionelt element | 0 (8**) |
| | | Bachelorprojekt | 12 |
| Bachelorprojekt | 15 | I alt | 210 |
| I alt | 210 |
|
*I den nuværende uddannelse udgør
specialiseringen i alt 35 ECTS-point, sammensat af 10 ECTS-point
fra pædagogikfaget, 5 ECTS-point fra linjefaget og 15
ECTS-point fra praktikken. Der er afsat 5 selvstændige
ECTS-point, der ikke er bundet op på de øvrige fag
eller praktikken.
**Uddannelsens tværprofessionelle element
er bundet op på de øvrige fag og sammensættes af
elementer svarende til 8 ECTS. Der er ikke afsat
"selvstændige" ECTS-point til det tværprofessionelle
element.
Den nye pædagoguddannelse vil blive
evalueret i 2020, som er 2 år efter uddannelsens
første gennemløb.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslag har været sendt i
høring hos følgende myndigheder, organisationer
m.v.:
Akademikernes Centralorganisation, BUPL,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Skolelederforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Danske Regioner, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lærernes Centralorganisation, Pædagogstuderendes
Landssammenslutning, Professionshøjskolernes
Bestyrelsesforening, Professionshøjskolernes
Rektorkollegium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte,
Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser eller mindre
udgifter | Negative konsekvenser eller
merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser har i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser
hjemmel til ved bekendtgørelse at ophæve § 16 i
lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Da
lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i det
hele foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, stk.
2, foreslås ministerens hjemmel til alene at ophæve
§ 16 i lov om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog at udgå af lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser.
Til § 2
Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA) systematiske evalueringer af læring
og uddannelser og undervisning ved offentlige og private
institutioner, der er omfattet af de love, der er nævnt i
lovens bilag 1, hvilket lov om uddannelsen til professionsbachelor
som pædagog er. Da lov om uddannelsen til professionsbachelor
som pædagog i det hele foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås henvisningen til
denne lov i bilag 1 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut
tilsvarende ophævet. Uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog kan dog stadig evalueres af EVA, da lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der
fremadrettet er den retlige ramme for pædagoguddannelsen, er
omfattet af EVA's kompetence, jf. bilag 1, nr. 1, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut.
Til § 3
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
juni 2014.
Ikrafttrædelsestidspunktet skal sikre, at
iværksættelse af ændringerne af
pædagoguddannelsen kan træde i kraft så hurtigt
som muligt med henblik på optagelse august 2014.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, ophæver lov om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog. Pædagoguddannelsen
skal fremover reguleres ved en bekendtgørelse udstedt med
hjemmel i § 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser i lighed med andre
professionsbacheloruddannelser. Målet er bedre
sammenhæng og fleksibilitet med henblik på et samlet
løft af de videregående uddannelser.
Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, kan ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser fastsætte
bestemmelser i den kommende bekendtgørelse om
pædagoguddannelsen for studerende, der er begyndt på
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før 1.
juni 2014, om gennemførelse af uddannelsen. Det kan herunder
bestemmes, at de studerende kan fortsætte uddannelsen efter
de hidtidige regler eller skal fortsætte uddannelsen efter de
nye regler. Ministeren kan bemyndige uddannelsesinstitutionerne til
at fastsætte regler herom i studieordningen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | § 49. Loven træder i kraft den
15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2.
(…) Stk. 3.
(…) Stk. 4. Ministeren
fastsætter tidspunktet for ophævelsen eller dele heraf
af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, og af
§ 16 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til
professionsbachelor som pædagog. Efter den 15. juni 2007 kan
der ikke oprettes nye institutioner efter lovgivningen nævnt
i 1. pkt.1) Stk. 5.
(…) | | § 1 I lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 215 af 27. februar 2013, foretages følgende
ændring: 1. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår
», og af § 16 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog«. | Bilag 1 1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. 2) Lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed. 3) Lov om uddannelse til
professionsbachelor som pædagog. 4) Lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. 5) Lov om medie- og
journalisthøjskolen. 6) Lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser. 7) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. 8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne. 9) Lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. 11) Lov om uddannelse til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven). 12) Lov om uddannelse til højere
forberedelseseksamen (hf-loven). 13) Lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 14) Lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 15) Lov om erhvervsuddannelser. 16) Lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. 17) Lov om produktionsskoler. 18) Lov om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv. 19) Lov om ungdomsskoler. 20) Lov om almen voksenuddannelse. 21) Lov om specialundervisning for
voksne. 22) Lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler). 23) Lov om støtte til
folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven). 24) Lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. 25) Lov om folkeskolen, for så vidt
angår evalueringer, der ikke alene omfatter
folkeskolen. 26) Lov om friskoler og private
grundskoler m.v. 27) Lov om social service. | | § 2 I lov om Danmarks Evalueringsinstitut,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring: 1.Bilag 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4-27 bliver herefter nr. 3-26. | | | § 3 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2014. Stk. 2. Lov nr. 315 af
19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog ophæves. Stk. 3. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser kan
fastsætte regler for studerende, der er begyndt på
uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før
den 1. juni 2014, om gennemførelse af uddannelsen. |
|