Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Ændringer som følge af ny pædagoguddannelse).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 02.10.2013. (Omtrykt)).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Esben Lunde Larsen som Venstres ordfører.

Som ordfører taler jeg i dag på vegne af Det Konservative Folkeparti og på vegne af mit eget parti, Venstre.

I den for vores land så skadelige situation med en regering, der alt for ofte støtter sig til Enhedslisten, handler meget af oppositionens arbejde om at begrænse skaderne mest muligt, uanset om det er, når regeringen indgår en uhellig alliance med Enhedslisten og Det Frie Forskningsråd om et direkte tåbeligt kønsforskningsprogram, eller når der luftes drømmescenarier om en kønsneutral verden, hvor børn omtales som intetkøn efter et skrækkeligt svensk forbillede.

Venstre ønsker at understrege, at vi ikke ser den nye pædagoguddannelses kønsdimension som en anledning til at indføre kønspolitik i de danske institutioner, som vi har set det i eksempelvis Sverige, hvor man i kønslighedens navn har frataget børn deres identitet som piger eller drenge, som han eller hun. Derimod skal kønsdimensionen sikre, at pædagogstuderende kender til forskellige kønsproblemstillinger, så de er bedst muligt rustet til at håndtere de kønsmæssige problemstillinger, som de måtte møde i deres hverdag. Uddannelsesministeren har forsikret Venstre om, at netop dette er formålet med kønsdimensionen, og derfor har vi accepteret, at det er en del af den aftale, som vi i dag drøfter.

Nu er regeringen jo en enhed, det hører vi i hvert fald med mellemrum, og derfor er det også relevant at fortsætte ordførertalen med et citat, og jeg citerer:

Vi kan se, at der er en direkte sammenhæng mellem, at jo lavere karakterer, jo større chance for, at man frafalder.

Sådan sagde børne- og undervisningsministeren til dagbladet Politiken den 2. oktober 2013 i forbindelse med regeringens overvejelser om en erhvervsskolereform. Det er Venstre meget enig i, og derfor har vi i forbindelse med forhandlingerne om en ny pædagoguddannelse arbejdet målrettet for at få indført adgangskvotienter og optagelsessamtaler i pædagoguddannelsen, netop fordi der, som børne- og undervisningsministeren så rigtigt udtrykker det, er sammenhæng imellem karakterer og en gennemførelse af en uddannelse.

Derfor ærgrer det også Venstre, at uddannelsesministeren er rygende uenig med børne- og undervisningsministeren i karakterernes betydning for gennemførelse af en uddannelse. Det lykkedes ikke Venstre at sikre, at optagelsessamtaler og adgangskvotienter blev en del af den nye pædagoguddannelse, men vi er dog nået så vidt, at optagelsessamtaler og adgangskvotienter tages op til fornyet diskussion, når praksis på læreruddannelsen har været afprøvet i 2 år. Så må vi jo håbe, at uddannelsesministeren er blevet mere enig med børne- og undervisningsministeren til den tid, for det er jo helt uforståeligt, at man ikke vil gøre noget mere aktivt ved det store frafald, som pædagoguddannelsen har.

Når vi trods alt kan anbefale det samlede resultat, er det, fordi pædagoguddannelsen styrkes på fire områder: højere faglighed og kvalitet, bedre handlekompetence og bedre sammenhæng til praksis, øget specialisering og mere arbejdsmarkedsrelevans og styrkede tværprofessionelle kompetencer. Det er alle kvaliteter, som Venstre støtter og ønsker fremmet i uddannelsessystemet generelt.

Derfor er vi generelt positivt indstillet over for lovforslaget om en ny pædagoguddannelse, der skal erstatte den tidligere lov om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Venstre havde gerne set, at dette lovforslag havde indført karakterer i praktikken, da det i vores optik netop vil sikre sammenhæng mellem teori og praksis og give de studerende en realistisk selvforståelse for niveauet. Vi havde ligeledes gerne set, at lovforslaget havde ført til, at der blev indført stopprøver for derigennem at højne kvaliteten blandt de studerende, så det sikredes, at alle studerende havde forudsætningerne for at træde op på næste trin i uddannelsen, og at ingen dermed havde mulighed for at gå og skjule sig. Det lod sig desværre ikke gøre.

Omvendt kvitterer vi trods alt for, at elever nu skal bestå deres praktik, og at etik og værdier som tema er blevet en fast bestanddel af grundfagligheden.

Med disse bemærkninger kan Venstre og Det Konservative Folkeparti anbefale dette lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak, og tak for talen til Venstres ordfører. Jeg har bare et enkelt spørgsmål: Kan hr. Esben Lunde Larsen være sød at forklare Enhedslisten sammenhængen mellem karakterkrav og frafald?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bestemt: Karakterkrav illustrerer jo ens kompetence og dygtighed, og det hører ofte sammen med, at man kan gennemføre en uddannelse, når man er tilstrækkelig dygtig og kompetent. Og når man som studerende, der ønsker optagelse på en uddannelsesinstitution, er sig bevidst om, at der f.eks. er karakterkrav, så strammer man sig ekstra an i sit forberedende studium, så man netop kan komme ind på den uddannelse.

Derfor ser vi jo, at de mest attraktive uddannelser i Danmark har høje optagelseskrav, så det havde vi gerne set også var blevet en del af den pædagogiske uddannelses virkelighed, men det er der jo visse partier herinde i Folketinget som ikke ønsker, og det må vi jo så forsøge at lave om senere. Nu er det jo heldigvis kun en stemmeaftale, vi indgår, og derfor er der mulighed for i fremtiden at kunne ændre på de her ting, når der forhåbentlig har fundet en normalisering af det politiske Danmark sted.

Fru Rosa Lund.

Tak. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at de undersøgelser, der er lavet om sammenhængen mellem karakter og frafald, viser, at det, man så at sige vinder ved at indføre karakterkrav, er, at man får 2 pct. mindre frafald. Det er altså ikke ret meget, man mindsker frafaldet ved at indføre et karakterkrav, og derfor mener vi i Enhedslisten, at de tiltag, som det her lovforslag, som vi behandler i dag, åbner for, langt mere vil mindske frafaldet end et karakterkrav. Er der ikke tale om symbolpolitik fra hr. Esben Lunde Larsens side?

Ordføreren.

På ingen måde, og derfor har vi jo adskillige gange gjort opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem netop karakterkrav og gennemførelse. 2 pct. reduktion i frafaldet på en uddannelse, hvor der i forvejen er 30 pct. frafald, er sandelig en god nyhed, så des flere initiativer, vi kan tage for at reducere frafaldet, desto bedre. Derfor havde vi naturligvis også gerne set, at regeringen havde været lidt mere ambitiøse på det her område, men det kan regeringen så blive i fremtiden, når vi skal revidere det, vi har vedtaget efter disse tre behandlinger.

Tak til Venstres ordfører. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Jeg skal oplyse, at jeg i min tale i dag også dækker, hvad SF mener, samt selvfølgelig, hvad mit eget parti, Socialdemokratiet, mener om det nærværende lovforslag.

Alle, som har børn, kender det sug i maven, man får, når man første gang afleverer sit lille barn i vuggestuen. Det er et følsomt øjeblik, og det kræver tillid og tryghed. Alle, som har børn, kender helt sikkert også det smil, man får på læben, når ens barn pludselig kan en sang, som man ikke selv har lært det, eller bruger ord, som man ikke vidste det kunne. Det er i vores samfunds dagtilbud, at langt de fleste af vores børn begynder deres helt eget liv i det store fællesskab uden for familien. Det er her, vores børn lærer ord, lærer sange, vi ikke kender, bliver udfordret og udviklet på andre måder, end de gør hjemme hos deres mor og far. Det er her, de knytter venskaber med og bånd til andre voksne og børn, og endelig er det her, de lærer at være en del af et fællesskab. Det er stort – og ja, der findes vel næppe en vigtigere samfundsopgave end at sikre, at vores børn får en god start på livet.

Det gør uddannelsen af vores pædagoger så vigtig. Hver dag gør de deres for, at alle børn uanset bagagen hjemmefra, får en god start på livet. Den store opgave skal de selvfølgelig være klædt ordentligt på fagligt til at kunne løfte. Derfor er det intet mindre end socialdemokratisk hjerteblod at sikre vores pædagoger de bedste uddannelsesmuligheder, så vi styrker dem i deres vigtige arbejde med sammen med alle os forældre at skabe gode børneliv for vores børn.

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse. Derfor er det så fantastisk, at alle Folketingets partier bakker op om en reform af pædagoguddannelsen. Med det lovforslag, vi behandler her i dag, lader vi fremover pædagoguddannelsen regulere af en bekendtgørelse med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det gør vi for at imødekomme et stort ønske om øget deregulering og fleksibilitet og mindre regelstyring af pædagoguddannelsen. Vi gør det med andre ord lettere løbende at tilpasse pædagoguddannelsen den virkelighed, pædagogerne og vores børn lever i.

Helt overordnet ønsker vi at styrke pædagoguddannelsen på fire områder, nemlig ved at give højere faglighed og kvalitet, sikre handlekompetence og bedre sammenhæng til praksis, øge specialiseringen med mere arbejdsmarkedsrelevans og styrke de tværprofessionelle kompetencer. Den nye pædagoguddannelse skal være mere intensiv og skærpe kravene til de studerende. Der skal udvikles fælles kompetencemål for uddannelsen, og de studerende skal efter på første år at have opnået en fælles grundfaglighed kunne vælge en af tre specialiseringer, hvor de tilegner sig specialviden, om enten småbørnsområdet, børn og unge-området eller det socialpædagogiske område.

Samtidig omlægger vi praktikken, så størstedelen af de studerendes praktik bliver afholdt inden for deres specialisering. For at styrke vekselvirkningen og synergien mellem teori og praksis udvider vi praktikperioden fra tre til fire perioder. Fremover vil der blive stillet krav om, at de studerende har reelle studiedage, mens de er i praktik, simpelt hen for at styrke deres læringsudbytte. Vi vil rette fornyet fokus på de tværprofessionelle kompetencer i uddannelsen for at understrege vigtigheden af et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere i folkeskolen og mellem pædagoger og andre faggrupper. Det er vi rigtig glade for, fordi pædagoguddannelsen på den måde ligger flot i forlængelse af vores reform »Et fagligt løft af folkeskolen«. Det understreger, at vi kerer os om det hele menneske, om det enkelte barn – fra vuggestuebarn til afgangselev i folkeskolen.

Med den nye pædagoguddannelse er det vores ambition at skabe en spændende og udfordrende uddannelse, der kan tiltrække endnu flere dygtige studerende – en uddannelse, som vil styrke de færdiguddannede pædagogers evne til at løfte børns og unges sociale mobilitet, give hvert enkelt barn mulighed for at udleve sit fulde potentiale og understøtte vores børn i at indgå i fællesskaber. Kort sagt: Med den nye pædagoguddannelse vil vi give vores pædagoger de bedste betingelser for at være med til at skabe gode børneliv for alle slags børn.

Derfor støtter Socialdemokraterne og SF varmt forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Esben Lunde Larsen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at få den socialdemokratiske ordfører til at forholde sig til det citat fra undervisningsministeren, som jeg nævnte i min tale, hvor ministeren netop kan se en sammenhæng mellem lavere karakterer og frafald. Hvordan kan det være, at Socialdemokraterne ikke er optaget af den problemstilling, når det gælder pædagoguddannelsen, men er optaget af det, når det gælder erhvervsuddannelserne?

Ordføreren.

Socialdemokraterne er altid optaget af at kunne minimere et frafald på de studieretninger, der udbydes i Danmark på danske uddannelsesinstitutioner. I den her sammenhæng har vi ikke vurderet, at den direkte sammenhæng er til stede, sådan som Venstres ordfører, hr. Esben Lunde Larsen, påpeger, og derfor mener vi faktisk, at den måde, som det er gjort på, løser det problem.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Så vil jeg gerne bede den socialdemokratiske ordfører gøre rede for, hvad forskellen er på frafaldsproblematikkerne på erhvervsuddannelserne og frafaldsproblematikkerne på pædagoguddannelsen. Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse, men den har 30 pct. frafald, og jeg gentager, 30 pct. frafald. Hvad det koster i midler og spildt tid, er jo svimlende. Hvor er forskellen på frafaldsinitiativerne på erhvervsuddannelser og pædagoguddannelsen?

Ordføreren.

For det første er den procentsats, som hr. Esben Lunde Larsen nævner, mindre end f.eks. på læreruddannelsen, som man kan sammenligne med. Og det er ikke vurderingen her, at man kan se, at der er en direkte sammenhæng mellem årsag og virkning, altså mellem kvotientens størrelse, altså karaktererne, og så det frafald, som der bl.a. har været på læreruddannelsen.

Jeg vil igen understrege, at Socialdemokraterne er meget opmærksomme på, at der findes problematikker, som handler om, at vi har et for stort frafald på vores uddannelser. Og i den her sammenhæng vil vi selvfølgelig følge det på baggrund af den nye bekendtgørelse, som vi håber kommer til at blive langt mere attraktiv for fremtidens studerende, så frafaldet kan blive minimeret den vej rundt.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Lovforslaget er en udmøntning af den aftale om pædagoguddannelsen, som alle partier indgik i sommer. Dansk Folkeparti er tilfreds med de opstramninger af fagligheden, som den brede aftale om reformen af pædagoguddannelsen sikrer. Vi er især tilfredse med ændringen af praktikdelen, som betyder skærpede krav til læring i praktikken og til praktikeksamen. Derudover er jeg meget tilfreds med, at det indgår i aftalen, at man skal udvikle nye praksisnære eksamensformer, der skal teste pædagogstuderendes pædagogiske færdigheder. Vi skal, ligesom der er på sygeplejerskeuddannelsen, have en eksamensform, hvor man tester, hvordan den enkelte fungerer i det praktiske arbejde. Jeg må tilføje, at Dansk Folkeparti gerne havde suppleret aftalen med krav om uddannede praktikvejledere. Vi får dog en evaluering af praktikvejledningen, og så må vi, når vi har den, se på, om vi er nødt til at gå videre. Indtil da må vi prøve at fæste lid til, at kommuner og regioner vil tage deres opgave alvorligt, når det handler om at sikre en god og kvalificeret vejledning. Samtidig burde praktikken efter vores vurdering være på SU, som den f.eks. er på sygeplejerskeuddannelsen, således at den studerende ikke skal indgå i normeringen. Jeg ved godt, det ikke er helt gratis, og at det ikke er noget, vi umiddelbart kan komme igennem med, men når vi ikke kan det, skærper det behovet for at styrke praktikvejledningen og rammerne for at lære i praktikken.

Jeg er tilfreds med, at den nye aftale følger aftalen om folkeskolen, sådan at pædagoger nok skal kunne understøtte undervisningen i folkeskolen, men at de ikke har nogen undervisningskompetence. Dermed bliver regeringens oprindelige tanker om pædagoger i heldagsskolen ikke til noget.

Endelig er der kønsdimensionen, hvor der står, at kønsdimensionen indgår i det relevante vidensområde i grundfagligheden. Det kan man dårligt være uenig i. Uenigheden kunne måske opstå, når »relevant« skal defineres. Her ser vi frem til at se bekendtgørelsen og se, hvordan det udmøntes i virkeligheden. Der skal ikke være tvivl om, at DF ikke ønsker, at tolkningen skal gå i retning af hen i stedet for han eller hun, eller at lege, bøger eller tekster og andet ikke må afspejle, at drenge er drenge og piger er piger. Men det har ministeren forsikret os om ikke er tilfældet, og det vil vi naturligvis være vågne over for i forhold til bekendtgørelsen.

Så når det er sagt, støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Boye Koch som radikal ordfører.

Det er meget muligt, at det foreliggende lovforslag ikke er så politisk kontroversielt, og som flere også har sagt, er den skitserede nye pædagoguddannelse jo baseret på en meget bred politisk aftale mellem samtlige politiske partier. Det betyder imidlertid ikke, at lovforslaget er ligegyldigt eller ikke er værd at diskutere.

For det første har man med indførelse af øgede muligheder for specialisering jo efterspurgt et ønske, som rigtig mange aktører har haft, lige siden den fælles pædagoguddannelse blev gennemført i begyndelsen af 1990'erne. Det er et godt og vigtigt skridt mod en mere specialiseret viden, som nye pædagoger har brug for, hvis de skal matche behovene på det pædagogiske arbejdsmarked. Den nye pædagoguddannelse rummer imidlertid også mange andre vigtige elementer, bl.a. indføres der kompetencemål, der mere direkte afspejler, hvad pædagogen skal kunne, når han eller hun møder den pædagogiske virkelighed. Der indføres et tværprofessionelt element, der skal ruste pædagogen til at samarbejde med andre faggrupper; det er en vigtig forudsætning for bl.a. den nye folkeskolereform, men også for opsporing af sårbare børn. Og uddannelsens internationale element styrkes.

Den skitserede nye pædagoguddannelse er efter alle de politiske partiers opfattelse en bedre løsning end den nuværende, men det er også vigtigt at sørge for at optimere netop denne uddannelse. I Danmark har vi jo altid haft en meget veluddannet pædagogisk arbejdskraft i forhold til mange andre lande, og det er en stor kvalitet i bl.a. daginstitutionerne, at danske forældre trygt kan sende deres børn et sted hen, hvor deres trivsel og udvikling varetages af kompetent personale, at pasning ikke kun er opbevaring. Men en god pædagoguddannelse er også en meget vigtig byggesten i den vigtige udfordring, vi har med at bryde den negative sociale arv, både i uddannelsessystemet, hvor dygtige pædagoger med en tidlig indsats kan mindske betydningen af social baggrund for succes i arbejdslivet, men også senere hen, hvor dygtige social- og specialpædagoger er helt centrale i samfundets bestræbelser på at få svage og sårbare tilbage på sporet. Derfor er vi i Radikale Venstre rigtig glade for det her lovforslag og for, at det er lykkedes ministeren at samle alle de politiske partier om en ny pædagoguddannelse.

Vi har dog også noteret os de forskellige høringssvar og erkender, at der ligger et større implementeringsarbejde foran os, og derfor er det også glædeligt, at ministeren har givet udtryk for, at Folketinget vil blive inddraget i de forskellige evalueringer af spørgsmålet om optagelsessamtaler, praktik og af hele uddannelsen 2 år efter første gennemløb i 2020, og at det kommende udkast til bekendtgørelse om pædagoguddannelsen vil blive rundsendt til ordførerne, inden det sendes i høring.

Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre naturligvis støtte det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. Det lovforslag, vi behandler i dag, er bestemt et længe ventet lovforslag – ikke kun i Enhedslisten, men også på professionshøjskolerne, i daginstitutionerne, i alle de organisationer, der er omkring pædagoguddannelsen.

I dag behandler vi jo det lovforslag, som sikrer, at den nye pædagoguddannelse, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, kan komme i gang. Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse, og jeg vil også vove at påstå, at det er en af landets vigtigste uddannelser. Den forskning, der er lavet på dagtilbudsområdet, peger på, at jo mere tid børn i de tidlige år tilbringer med en voksen, jo bedre muligheder har de for at klare sig godt i skolen, og jo bedre muligheder har de for at klare sig godt senere i livet. Og når 98 pct. af de danske børn tilbringer størstedelen af deres vågne tid i dagtilbud, er det jo også fuldstændig afgørende, hvad det er for nogle voksne, de så bruger tiden sammen med.

Det er vigtigt, at de voksne, der er i vores dagtilbud, har de bedste forudsætninger for at udvikle børnenes motorik, sprog og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Og i dag er det jo heldigvis sådan, vil jeg sige, at der er pædagoger mange steder i vores velfærdssamfund, både i klubber, i skolen, i dagtilbud, på bosteder, i SSP-samarbejder osv., for pædagoger kan noget helt særligt. De kan nemlig få mennesker til at blomstre, og det er lige præcis derfor, vi ikke kun skal uddanne pædagoger til dagtilbud, men uddanne pædagoger til et bredere spektrum. Uanset om de arbejder med børn eller om de arbejder med hjemløse eller unge med handicap, arbejder alle pædagoger med relationer, og derfor har de brug for mange af de samme forudsætninger. Derfor er vi i Enhedslisten rigtig glade for, at vi har fastholdt en generalistuddannelse, men med en meget skarpere og en meget tydeligere specialisering af de pædagogstuderende.

Vi ved, at ved at de studerende har en grunddel på 60 ECTS-point, inden de vælger deres specialisering, sikrer vi, at den studerende er oplyst om og kender til de forskellige retninger og de forskellige måder at arbejde med pædagogik på. Samtidig ligger specialiseringen alligevel tidligere end i dag og fylder mere end i pædagoguddannelsen i dag. Og det er jo netop for at sikre, at de studerende er forberedt på bedst mulig måde til det arbejdsmarked og til de grupper, de skal ud til.

I Enhedslisten havde vi ønsket os, at man havde afskaffet de lønnede praktikker, ligesom flere af høringsparterne peger på, for netop at sikre, at den studerende ikke er en del af normeringen og på den måde vil kunne få mere tid til at reflektere over sin egen praksis og mere tid til at observere de allerede uddannede pædagoger og deres praksis. Med den nye pædagoguddannelse er der dog én SU-praktik mere, end der er i dag, nemlig en undersøgende praktik, og det ser vi i Enhedslisten som et rigtig godt skridt på vejen til forhåbentlig at nå til, at de lønnede praktikker på et tidspunkt bliver afskaffet helt, så vi kan ligestille de pædagogstuderende med studerende på de andre velfærdsuddannelser og de andre professionsbacheloruddannelser.

Lige når vi er ved praktikkerne, vil jeg bare også lige understrege, at vi i Enhedslisten er glade for og glæder os meget til at se evalueringen, der skal laves af praktikvejledningen. Og der bider vi især mærke i, at de pædagogstuderende har efterspurgt og efterlyst, at der kommer bedre vejledning og mere vejledning i praktikkerne.

Den nye pædagoguddannelse og det her lovforslag sikrer, at indholdet af pædagoguddannelsen er blevet bedre. Men for at sikre både en højere faglighed og en bedre kvalitet er det vigtigt, at rammerne også er i orden. Derfor kan vi i Enhedslisten kun bakke op om BUPL og Dansk Magisterforening, der i høringssvarene påpeger, at det er nødvendigt, at pædagoguddannelsen får et højere taxameter. Det kunne f.eks. ske ved at lave en reform af taxametersystemet, og vi håber, at ministeren på et tidspunkt indkalder til forhandlinger om dette, som det også står nævnt i regeringsgrundlaget.

Den nye pædagoguddannelse vil forhåbentlig sikre, at kommende pædagoger er endnu dygtigere end de dygtige pædagoger, vi allerede har i dag.

Enhedslisten kan på det varmeste støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser – da der ikke er nogen ordfører fra Liberal Alliance til stede.

Nej, og med et hurtigt blik på ordførerlisten kan man konstatere, at det var hr. Ole Birk Olesen, der skulle varetage Liberal Alliances interesser i denne sag, men at dømme efter det udfald, der kom under behandlingen af det sidste forslag, så må det jo være et udtryk for, at man i Liberal Alliance ikke synes, at landets største uddannelse, pædagoguddannelsen, er sådan en sag, der for alvor har nogen betydning, i hvert fald ikke, når det holdes op mod egne beslutningsforslag. Det beklager vi, men jeg er da glad for, at Liberal Alliance i hvert fald undervejs også har bidraget, og at man er en del af stemmeaftalekredsen bag lovforslaget, og ønsker alligevel hr. Ole Birk Olesen en god weekend.

Men jeg vil gerne takke for den brede opbakning, som jo ikke kommer som nogen overraskelse, al den stund at vi altså har forhandlet en stemmeaftale på plads. Jeg tror, der er rigtig megen glæde derude hos alle dem, der på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med pædagogernes uddannelse og efterfølgende pædagogikken, over, at det er et samlet Folketing, der nu er klar til dels at deregulere pædagoguddannelsen – for det er jo det, som vi gør med lovforslaget her – dels at nyordne den, så vi tager højde for nogle af de kvalitetsudfordringer, der har været.

Regeringens ambition er helt klar: Vi vil skabe grundlaget for den dygtigste og bedst uddannede generation nogen sinde, og det kræver, at vi tager fundamentalt fat. Hvis vores håb og drømme på vegne af vores børn og unge skal realiseres, kræver det helt grundlæggende, at vi har veluddannede og engagerede pædagoger, der jo i sagens natur er de første velfærdsprofessionelle, som vores børn møder.

I dag forlader hvert sjette barn folkeskolen uden de basale færdigheder, der er en forsætning for videre uddannelse og job og i en bredere forstand også er forudsætningen for at vælge retningen for sit eget liv. Danmarks evne til at bryde den negative sociale arv harmonerer ikke med det ofte tegnede selvportræt af Danmark som et land med lige muligheder for alle; indsatsen for at ændre på det billede starter længe før skolealderen.

Regeringen vil hæve barren for morgendagens pædagoger, understøtte en styrket indsats for de mest udsatte og tilpasse uddannelsen til pædagogernes nye rolle i folkeskolen. Vi skal både anerkende og forvente, at nyuddannede pædagoger yder et markant bidrag til at skubbe velfærdssektoren i en retning, hvor alle kan udleve deres potentiale og udvikle sig i en positiv retning. Reformen af pædagoguddannelsen vil sikre dygtige pædagoger med faglig ballast og vil på den måde understøtte målet om bedre rammer for det enkelte menneskes udvikling.

Pædagogernes arbejdsmarked bliver stadig mere komplekst og kræver helt særlige færdigheder hos den enkelte pædagog, der gerne vil gøre en forskel i sit arbejde. Pædagoguddannelsen vil fortsat være en enhedsuddannelse med en fælles grundfaglighed, men der indføres tre specialiseringer, som tilsammen dækker det pædagogiske arbejdsfelt. Det drejer sig om dagtilbudspædagogik, for de 0-5-årige; skole- og fritidspædagogik, for de 6-18-årige; og social- og specialpædagogik, som går på tværs af aldersklasser. Disse tre specialiseringer vil sikre, at de kommende pædagoger vil blive bedre forberedt til udfordringerne i de forskellige pædagogiske professioner.

Pædagoger, der har valgt dagtilbudspædagogik eller skole- og fritidspædagogik, vil eksempelvis få særlige kompetencer til at arbejde med børns udvikling, forældresamarbejde, sprogtilegnelse og sprogstimulering samt inklusion, også i forhold til udsatte børn, og pædagoger, der har valgt social- og specialpædagogik, vil blive klædt bedre på til at arbejde med den meget differentierede målgruppe, der omfatter udsatte børn, unge og familier og mennesker med sociale, psykiske eller fysiske problemer.

Regeringen vil med reformen af pædagoguddannelsen også stille højere faglige krav til de pædagogstuderende, uanset hvilken specialisering de vælger. Men det er ikke nødvendigvis højere krav i sådan en traditionel akademisk betydning, nej, det er højere krav til den konkrete praksisviden og de konkrete færdigheder, som pædagogerne bør have allerede i deres grunduddannelse. Det er en af grundene til, at der indføres kompetencemål med afsluttende prøver, som er slutmål, med fokus på, hvad den studerende kan, frem for, hvad den studerende har været igennem, hvilket i øvrigt er helt parallelt med den omdannelse af lægeuddannelsen, vi gennemførte sidste år. Sammen med en bedre praktik vil det øge de studerendes handlekompetencer og gøre dem mere forberedte på det arbejdsmarked, der venter dem efter sidste eksamen. Det kan være i forhold til samarbejdet med forældre, som traditionelt kan være en udfordring for mange nyuddannede pædagoger, f.eks. hvordan man gennemfører den svære samtale om et barns skoleudsættelse.

Regeringen foreslår også, at vi omlægger praktikken, fra tre til fire praktikperioder, hvilket vil bidrage til en bedre dynamik, en hyppigere vekselvirkning i forhold til sammenhæng mellem teori og praksis. Det ses bl.a. i den sidste afsluttende praktikperiode, som skal gennemføres i sammenhæng med bachelorprojektet.

Så vil størstedelen af praktikken fremover også skulle gennemføres på et praktiksted inden for den valgte specialisering; igen handler det om, at den studerende forberedes bedst muligt på praksis.

Endelig ligger det regeringen meget på sinde at styrke de tværprofessionelle kompetencer i pædagoguddannelsen, det vil sige viden og færdigheder i forhold til beslægtede professioner, eksempelvis lægeuddannelsen. Derfor indføres der et kompetencemål med en selvstændig afsluttende prøve i det tværprofessionelle element.

Samlet set vil vi med denne reform sikre, at vi i årene fremover vil møde fagligt kompetente pædagoger med en specialistviden, uanset om det er i vuggestuen, i børnehaven, i folkeskolen, i fritidsklubben, i botilbuddet, på plejehjemmet, på opholdsstedet eller på krisecenteret, vi møder dem – og det er vel at mærke pædagoger, som har tilegnet sig deres praksisnære kompetencer allerede i deres ordinære uddannelsesforløb.

Jeg synes, at både fru Mette Reissmann og fru Rosa Lund var meget præcise i deres beskrivelser af, hvordan og hvorfor pædagogernes arbejde er så vigtigt, som det er. Ikke mindst kan jeg som forælder med børn i netop daginstitutionsalderen i hvert fald nikke genkendende til fru Mette Reismanns beskrivelse af, hvad det er for et ansvar, man synes man giver fra sig, og hvor stor en glæde man kan få ved at opleve resultaterne af det pædagogiske arbejde. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi med det samarbejde, vi har, og vi med den aftale, vi har lavet, har fået demonstreret, at der i Folketinget er en stor interesse for det arbejde, som pædagoger bedriver, og at det vægtes højt, og det er det, der udtrykkes så fint i den stemmeaftale, vi har lavet, hvor samtlige partier er med, og jeg vil gerne takke for samarbejdet med alle partierne om det.

Så blev der rejst spørgsmål eller gjort kommentarer i forhold til praktikken. Der vil jeg sige, at det er afgørende, at vi får øget kvaliteten i praktikken, for praktikken fylder ganske meget i uddannelsen. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi undervejs har undersøgt, om man eventuelt kunne organisere tingene anderledes, men ikke har fundet det muligt, bl.a. af økonomiske grunde, fordi det ville have afstedkommet et meget stort slutkrav på kommunernes vegne fra Kommunernes Landsforenings side. Men jeg synes, vi med det, vi har gjort, har taget skridt til, at vi kan styrke praktikken, og jeg synes, at vi også med den undersøgelse, vi nu har sat i gang, og evalueringen af praktikvejledningen, har sat en bevægelse i gang i retning af, at vi kan sikre os, at det ikke bare bliver ved de gode intentioner, men at det også i praksis bliver en styrket praktik.

Så jeg vil slutte her og ønske alle en god weekend, ikke mindst hr. Esben Lunde Larsen, som synes at have brug for det, ja, jeg vil altså slutte her, så jeg kan nå at hente mit barn i netop daginstitutionen.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Esben Lunde Larsen.

Nu behøver ministeren jo ikke at være næsvis fra Folketingets talerstol, bare fordi ministeren ikke er enig i det, som det største oppositionsparti anfører.

Jeg lagde mærke til, at ministeren sagde, at regeringens mål er, at vi skal have den bedst uddannede generation nogen sinde. Kan ministeren ikke prøve at oplyse mig om, hvornår en generation har været dårligere uddannet end den nuværende – eller bedre?

Ministeren.

Det, jeg forsøgte at beskrive her – og øvrigt var det bestemt ikke for at være næsvis – var mere baseret på de første bemærkninger i hr. Esben Lunde Larsens ordførertale om andre spændende temaer, vi har drøftet på det seneste, som måske i den her sammenhæng ikke syntes at være helt så relevante.

Men ikke desto mindre er ambitionen om den dygtigste og bedst uddannede generation, som jeg sagde, jo et udtryk både for, at vi har hævet ambitionerne for, hvor mange der får en uddannelse, men jo også for, at vi ønsker at øge kvaliteten af den uddannelse, de får. Det gælder og har været bærende for de reformer, vi har lavet i fællesskab, først af læreruddannelsen og nu af pædagoguddannelsen, men er også afsættet for det kvalitetsudvalg, vi netop har nedsat. Derfor handler det jo ikke bare om at uddanne mange nok, det handler også om at uddanne godt nok, hvis vi skal have den dygtigste generation nogen sinde.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Det vil altså sige, at det bare er snak, fordi ministeren godt ved, at det lyder godt, fordi vi alle sammen er klar over, at kvaliteten naturligvis hele tiden bliver hævet, fordi vores forskningsniveau bliver hævet, og derfor er der altså ikke tale om, at man skal have den bedst uddannede generation nogen sinde, for det har vi naturligvis i hver generation, hvor man forandrer både uddannelses- og forskningsgrundlaget. Så med den polemiske betragtning vil jeg gerne ønske ministeren god weekend og god tur ned i vuggestuen eller børnehaven for at hente den lille pode.

Ministeren.

Jamen jeg glæder mig meget, for jeg ved, at Venstre bl.a. sammen med andre partier har indkaldt til en debat om kvaliteten af vores uddannelser. Jeg kan forstå, at afsættet for det bliver, at hr. Esben Lunde Larsen mener, at kvaliteten af sig selv stiger løbende. Ja, jeg havde måske troet, at afsættet ville være et andet, når man nu har kaldt det en forespørgsel, men jeg tror nu også, at jeg vil sige på regeringens vegne, at vi tror, det skal hjælpes lidt på vej, og det er så derfor, vi har taget initiativer og vil tage flere i fremtiden for at styrke kvaliteten af vores uddannelser. Det tror jeg at der er god brug for.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.