Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 28. november 2013
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget. Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1. Justitsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2013 og var til 1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 24. juni 2013 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 334 (folketingsåret
2012-13). Den 1. oktober 2013 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker med hensyn til den absolutte
forældelsesfrist i forslagets § 2 a, 2. pkt., som er 10
år efter begyndelsestidspunktet i henhold til lovens §
2, at V og DF er af den opfattelse, at den ikke er forenelig med
hensynet til selskabets kreditorer, der kan have ydet kredit i
tillid til, at selskabets potentielle kapital var af den tidligere
annoncerede størrelse.
Herudover kan det ikke udelukkes, at
bibeholdelse af forslagets absolutte forældelsesfrist vil
medføre, at der i en række selskaber kan opstå
spørgsmål om ledelsesansvar i situationer, hvor
ledelsen overser denne frist til skade for kreditorerne, hvis
muligheder for fordringsinddrivelse i selskabets aktiver - herunder
aktivet »udestående selskabskapital« - på
denne måde pludselig forringes.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (V,
DF, LA og KF):
1) I
den under nr. 1 foreslåede § 2 a udgår 2. pkt.
[Beregning af forældelse fra
senest efter 10 år udgår]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
3, stk. 3, nr. 2, udgår »og«.«
[Konsekvensændring]
3) I
det under nr. 2 foreslåede § 3, stk. 3, nr. 3, ændres
»selskab.« til: »selskab, og«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne mener ikke, at
forældelse vedrørende fordringer i et selskab, som
støttes på skriftlig aftale om indskud i selskabet,
skal regnes senest fra 10 år efter begyndelsestidspunktet i
henhold til lovens § 2, sådan som regeringen har
foreslået at det fortsat skal gøres, uanset det under
nr. 1 foreslåede 1. pkt. i § 2 a. Derfor foreslås
det, at denne bestemmelse om, at forældelse indtræffer
senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til
§ 2, udgår.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer
som følge af forslaget om at indsætte et nyt nr. 3 i
§ 3, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Ændringerne er alene af teknisk karakter og ændrer ikke
på bestemmelsernes indhold.
Trine Bramsen (S) Poul Andersen
(S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S)
Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla
Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper
(EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris
Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger
Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V)
Peter Skaarup (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF)
Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke
(KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 12
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag fra
justitsministeren | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | 2. udkast til betænkning |
|