Fremsat 02-10-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 25-10-2013
Betænkning afgivet 28-11-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 13-12-2013
3. behandlet, vedtaget 19-12-2013
Ministerområde:
Justitsministeriet
Med loven indføres en særlig ordning for forældelse af udestående selskabsindskud. Ændringen indebærer, at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen i forhold til krav på indbetaling af udestående selskabsindskud tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet beslutter at indkalde indskuddet. Forældelsesfristen kan dog højst udskydes i op til 10 år regnet fra forfaldstidspunktet (dvs. i praksis fra selskabets stiftelse eller en efterfølgende kapitalforhøjelse), så længe der ikke er truffet beslutning om at indkalde det udestående selskabsindskud, således at kravene ikke kan løbe i det uendelige.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Vedtaget
109 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget