L 83 Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven.

(Betaling for registrering af køretøjer og justering af godtgørelsen af registreringsafgift ved eksport af køretøjer).

Af: Skatteminister Holger K. Nielsen (SF)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-12-2012

Afgivet: 12-12-2012

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012

20121_l83_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2012 og var til 1. behandling den 27. november 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen, og Skatteministeriet orienterede den 16. november 2012 udvalget herom. Den 21., 22., 23. og 26. november 2012 sendte Skatteministeriet de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Synsvirksomheder og Forsikring & Pension, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at de tre partier med dette lovforslag vil løse de tre problemer, det er, 1) at udgifterne til statens betaling til synshallerne for indregistreringer, omregistreringer og afmeldinger af køretøjer er løbet løbsk, 2) at reglerne er vanskelige at administrere for synsvirksomhederne og for SKAT, og 3) at reglerne er vanskelige at kontrollere for SKAT.


Den pragmatiske løsning er, at ordningen med gratis indregistreringer, omregistreringer og afmeldinger af køretøjer hos synshallerne og hos SKAT afskaffes, så synshallerne og SKAT ligesom andre nummerpladeoperatører kan kræve betaling for at registrere køretøjer. Ændringen vil give bileje?rne en mindre merudgift ved registrering af deres køretøjer, men det vil også forenkle administrationen.


Under lovforslagets behandling har enkelte ytret deres undren over, at netop SKAT fremover kan kræve betaling for at registrere køretøjer. Forklaringen er den simple, at hvis ikke der indføres krav om betaling for indregistreringer, omregistreringer og afmeldinger af køretøjer hos SKAT, når der kræves betaling for indregistreringer, omregistreringer og afmeldinger af køretøjer hos andre nummerpladeoperatører, så ville det være konkurrenceforvridende, og SKAT ville kunne trække uforholdsmæssigt mange registreringer til sig.


Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.


Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark har en kedelig europarekord i prisen på nummerplader. Venstre og Det Konservative Folkeparti mener ikke, at Europas dyreste nummerplader skal være endnu dyrere. Samtidig befinder Danmark sig i en situation, hvor danskerne og danske virksomheder absolut ikke har brug for flere omkostninger. Derfor er Venstre og Det Konservative Folkeparti på linje med de mange høringssvar, der tager afstand fra de foreslåede gebyrer og afgifter. I øvrigt opfordres regeringen til generelt at besinde sig på, at danske bilister bidrager direkte til statskassen med Europas højeste bilafgifter og skatter i størrelsesordenen 40 mia. kr. om året. Heraf går kun 25 pct. tilbage til forbrugerne i form af anlæg og vedligeholdelse af veje. På denne alvorlige baggrund er højere afgifter og gebyrer på biler ikke en farbar vej. Der opkræves rigeligt i forvejen. Venstre og Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget.


Venstre og Det Konservative Folkeparti har i øvrigt noteret sig, at der har været en uacceptabel kort høringsfrist på dette lovforslag - blot 5 dage. En så kort høringsfrist står i skærende kontrast til ordlyden i regeringsgrundlaget, hvor man gør »rimelige høringsfrister« til et særligt fokusområde. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det dybt kritisabelt, at regeringen reelt praktiserer lynhøringer, der ikke giver de berørte parter ude i samfundet tid til at komme i dybden med de konsekvenser, som er forbundet med lovforslagene.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at høringsfristen har været uacceptabel kort.


Dansk Folkeparti finder det stærkt kritisabelt, at man allerede 5 måneder efter at have sat den digitale motorregistrering i gang nu ser sig nødsaget til at ændre på vilkårene for ordningen.


Den 6. juni 2012 blev den såkaldte digitale motorregistrering taget i brug, hvor man lavede en digitalisering af køretøjsregistreringen. Opgaven med at registrere køretøjer og udlevere eller modtage nummerplader blev derved overladt til private nummerpladeoperatører. Den oprindelige mening med digitaliseringen af motorregisteret var bl.a., at det offentlige skulle spare penge.


Dansk Folkeparti ser dette lovforslag som den endelige falliterklæring for SKAT, der som organisation ikke har formået at spare penge, på trods af at de private leverandører står for opgaven, samtidig med at kompensationen til synsvirksomhederne var lavere end SKATs tidligere omkostninger til registreringen.


Dansk Folkeparti synes, det er kritisabelt, at SKAT ikke har formået at lave de nødvendige rationaliseringer, hvilket gør, at regningen nu bliver sendt til bilisterne i form af dyrere nummerplader.


Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 15, stk. 2, ændres »stk. 3 og 7« til: »stk. 3, 7 og 8«.«

[Ændringen er en konsekvens af ændringsforslaget under nr. 3]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 15, stk. 6 og 7, ændres i stk. 6 »registrering af køretøjer« til: »registrering i Køretøjsregisteret«, og i stk. 7 udgår »og udlevere nummerplader«.

[Ændringerne er af redaktionel karakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan autorisere følgende myndigheder og virksomheder til at registrere i Køretøjsregisteret i det angivne omfang:

1) Politiet til at registrere egne køretøjer i Køretøjsregisteret.

2) Politiet, forsikringsselskaber og virksomheder, der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer, til at afmelde køretøjer, der er registreret i Køretøjsregisteret.«



[Udvidelse af kredsen af virksomheder og myndigheder, der kan autoriseres til at registrere i Køretøjsregisteret, men disse kan kun autoriseres til at registrere i et nærmere bestemt omfang]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Efter gældende ret omfatter en autorisation som nummerpladeoperatør en autorisation til at indregistrere, omregistrere og afmelde køretøjer i Køretøjsregisteret og til at udlevere nummerplader og modtage nummerplader retur. En autoriseret nummerpladeoperatør skal betjene alle, der anmoder derom.


Efter det foreslåede § 15, stk. 8, nr. 1, kan SKAT autorisere politiet til alene at registrere vedrørende egne køretøjer. Det har sammenhæng med, at politiet har et stort forbrug af køretøjer, og at politiets køretøjer i vidt omfang monteres med specielt ekstraudstyr. En autorisation af politiet efter denne bestemmelse indebærer således ikke, at politiet skal registrere for alle, der anmoder derom.


Efter det foreslåede § 15, stk. 8, nr. 2, kan SKAT autorisere såvel politiet som forsikringsselskaber og virksomheder, der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer, til at afmelde køretøjer, der er registreret i Køretøjsregisteret, og modtage nummerplader retur. En autorisation efter denne bestemmelse omfatter således ikke en autorisation til at indregistrere eller omregistrere køretøjer eller til at udlevere nummerplader. Og en autorisation efter denne bestemmelse indebærer ikke, at disse operatører skal afmelde køretøjer for enhver, der anmoder derom.


Baggrunden for, at politiet kan autoriseres efter denne bestemmelse til at afmelde køretøjer, er, at politiet som led i færdselskontrollen kan inddrage nummerpladerne på et køretøj, hvis køretøjet er til fare for færdselssikkerheden.


Og politiet bistår ved administrationen af ordningen med syn af køretøjer og ordningen med løbende afgifter af køretøjer derved, at ressortmyndigheden kan anmode politiet om at inddrage nummerpladerne på et køretøj, der ikke er synet, eller for hvilket der ikke er betalt afgift.


En autorisation efter denne bestemmelse er således kun en autorisation af politiet til at afmelde køretøjer som led i politiets øvrige arbejde.


Baggrunden for, at forsikringsselskaber kan autoriseres efter denne bestemmelse til at afmelde køretøjer, er, at motorkøretøjer, der i væsentligt omfang er ødelagt som følge af et færdselsuheld eller lignende pludselig opstået skade, skal afmeldes fra Køretøjsregisteret. Det har sammenhæng med, at der i visse tilfælde skal betales registreringsafgift af sådanne køretøjer, hvis de genopbygges, jf. registreringsafgiftslovens § 7.


Det færdselsskadede køretøj kan herefter ikke indregistreres på ny, før registreringsafgiften er betalt, eller forsikringsselskabet/taksator har godkendt, at køretøjet er genopbygget på en sådan måde, at det ikke skal afgiftsberigtiges på ny.


En autorisation efter denne bestemmelse er således kun en autorisation af et forsikringsselskab til at afmelde køretøjer, der skal afmeldes som følge af færdselsskade eller lignede pludselig opstået skade.


Baggrunden for, at virksomheder, der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer, kan autoriseres efter denne bestemmelse til at afmelde køretøjer, er, at mange køretøjer, der afleveres til skrotning, ikke er afmeldt fra Køretøjsregisteret. Det indebærer i den nuværende ordning, at virksomheden, der har fået køretøjet til skrotning, skal rette henvendelse til en autoriseret nummerpladeoperatører eller til SKAT for at få afmeldt køretøjet. Det er ikke hensigtsmæssigt.


En autorisation efter denne bestemmelse er således kun en autorisation af en virksomhed, der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer, til at afmelde køretøjer, som virksomheden modtager til skrotning.


Bemyndigelsen vil kun blive anvendt til at autorisere virksomheder, der både er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer og registreret hos Miljøstyrelsen efter bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1708 af 20. december 2006.


Bemyndigelsen af SKAT efter det foreslåede § 15, stk. 8, træder i kraft den 1. januar 2013. Men bemyndigelsen vil først blive udnyttet i løbet af 1. kvartal af 2013, efter at der er sket den nødvendige tilpasning af Det Digitale Motor Register, og i takt med at SKAT modtager anmodninger om autorisation efter denne bestemmelse.


Ændringsforslaget har ikke provenumæssige konsekvenser.


Ændringsforslaget indebærer administrative lettelser for forsikringsselskaber, autoophuggere og politiet.


Til nr. 2

Ændringerne er af redaktionel karakter.


Ane Halsboe-Larsen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jesper Petersen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 83


Bilagsnr.


Titel


1
Lovudkast som sendt i høring, fra Skatteministeriet
2
Høringssvar, fra skatteministeren
3
Supplerende høringssvar, fra Skatteministeriet
4
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Høringsskema, fra skatteministeren
6
Supplerende høringssvar, fra Skatteministeriet
7
Henvendelse af 26/11-12 fra Danske Synsvirksomheder
8
Henvendelse af 28/11-12 fra Forsikring & Pension
9
1. udkast til betænkning
10
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 26/11-12 fra Danske Synsvirksomheder
11
Henvendelse af 3/12-12 fra Danske Synsvirksomheder
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-12 fra Forsikring & Pension
13
Ændringsforslag, fra skatteministeren
14
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 26/11-12 fra Danske Synsvirksomheder
15
2. udkast til betænkning