Fremsat 16-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 27-11-2012
Betænkning afgivet 12-12-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2012
3. behandlet, vedtaget 19-12-2012
Ministerområde:
Skatteministeriet
Loven afskaffer den ordning, efter hvilken staten yder en godtgørelse til synsvirksomheder for at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret og håndtere nummerplader. Baggrunden er, at ordningen er vanskelig at administrere for synsvirksomhederne og for SKAT.
Samtidig indføres en ny betaling på henholdsvis 200 kr., 100 kr. og 60 kr. på SKATs ekspeditioner ved indregistrering, omregistrering og afmelding af køretøjer. Endvidere justeres mindstegrænsen for reduktionen på 15 pct. i den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved udførsel af brugte biler og motorcykler. Mindstegrænsen skal justeres i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling siden 2008, hvor mindstegrænsen blev fastsat.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2013.
Vedtaget
60 stemmer for forslaget (S, Martin Henriksen (DF), RV, SF, EL)
52 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget