L 60 Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse.

(Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 12-12-2012

Afgivet: 12-12-2012

Tillægsbetænkning afgivet af Kommunaludvalget den 12. december 2012

20121_l60_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Kommunaludvalget den 12. december 2012

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2012 og var til 1. behandling den 23. november 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget. Udvalget afgav betænkning den 6. december 2012. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. december 2012, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Kommunaludvalget.


Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålet og økonomi- og indenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.


3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller forslaget til vedtagelse i den affattelse, det foreligger efter 2. behandling.


Et mindretal i udvalget (EL) indstiller forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) Den under nr. 4 foreslåede § 9 c udgår.

[Mulighed for børneinstitutioners salg af bleer fjernes som frikommuneforsøgsmulighed]

Af et mindretal (EL):

2) Nr. 6 udgår.

[Frikommuneforsøgsmulighed fjernes, så der fortsat er krav om, at mindst 10 pct. af grundtilskuddet skal bruges til debatskabende aktiviteter]

Af et mindretal (EL):

3) Nr. 10 udgår.

[Frikommuneforsøgsmulighed (jf. § 28 a) fjernes, så grundejere på privatveje ikke selv kan beslutte finansiering og vedligeholdelse af vejbelysning på privatveje. Frikommuneforsøgsmulighed (jf. § 28 b) fjernes, så frikommunen ikke kan beslutte at varetage handicapkørsel, jf. § 11 i lov om trafikselskaber]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget vil sikre, at der ikke tillades et frikommuneforsøg, hvor børneinstitutioner kan sælge bleer.


Til nr. 2

Ændringsforslaget vil sikre, at der ikke tillades et frikommuneforsøg, der fjerner mindstekravet om anvendelse af mindst 10 pct. af de tildelte folkeoplysende grundtilskud til debatskabende aktiviteter.


Til nr. 3

Ændringsforslaget vil sikre, at man ikke i et frikommuneforsøg overlader til grundejerne selv at finansiere og vedligeholde vejbelysning på private veje. Ændringsforslaget sikrer endvidere, at individuel handicapkørsel ikke som forsøg kan drives af den pågældende hjemkommune, men kun som hidtil af trafikselskabet med de minimumskrav, der gælder herfor.


Simon Kollerup (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem Farooq (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Stine Brix (EL) Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag på L 60 efter afgivet betænkning


Bilagsnr.


Titel


9
Betænkning afgivet den 6. december 2012
10
Udkast til tillægsbetænkning


Oversigt over spørgsmål og svar på L 60 efter afgivet betænkning


Spm.nr.
Titel
3
Spm. , om indholdet af lovforslaget om forsøgsordninger ikke giver kommunerne ret til at fjerne muligheden for, at borgere skal anvende private virksomheder ved tilkøbsydelser, til økonomi- og indenrigsminsteren, og ministerens svar herpå
  


Bilag 2

En af udvalgets spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren og dennes svar herpå


Spørgsmålet til økonomi- og indenrigsministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.


Spørgsmål 3:


Vil ministeren bekræfte, at indholdet af lovforslaget om forsøgsordninger ikke giver kommunerne ret til at fjerne muligheden for at borgere skal anvende private virksomheder ved tilkøbsydelser, ligesom det ønskes bekræftet, at lovforslaget ikke giver kommunerne mulighed for at fjerne eller minimere borgernes ret til fritvalgsordninger - eller på anden måde er konkurrenceforvridende overfor det private erhvervsliv.


Svar:


Lovforslaget indeholder bl.a. hjemmel til forsøg med kommunalt salg af bleer til brug for et barns ophold i en kommunal daginstitution (§ 9 c). En forsøgsgodkendelse vil bl.a. være betinget af, at salget af bleer tilrettelægges således, at konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering ikke forekommer. Med den foreslåede hjemmel vil det være frivilligt for forældrene, om de ønsker at deltage i en evt. bleordning, dvs. købe bleer til brug i daginstitutionen ved kommunen, eller om de selv vil sørge for bleer på anden vis. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen.


Lovforslaget indeholder også hjemmel til forsøg med dispensation fra kravet om, at foreninger skal afsætte 10 pct. af det årlige grundtilskud og supplerende grundtilskud efter folkeoplysningsloven til debatskabende aktiviteter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i et høringssvar anført, at muligheden for at flytte offentlige tilskud fra debatskabende aktiviteter til f.eks. undervisning, som udbydes på konkurrenceudsatte markeder, vil kunne forstærke den konkurrencebegrænsende effekt af tilskuddene.


Som det fremgår af høringsnotatet af 16. november 2012, fandt Kulturministeriet ikke, at dette gav anledning til ændringer, da folkeoplysningslovens bestemmelser suppleret af kommunalfuldmagtsreglerne fortsat danner grundlaget for frikommunernes tilskud til den folkeoplysende virksomhed.


Lovforslaget indeholder herudover ikke hjemler til forsøg, som vurderes at være relevante i forhold til det stillede spørgsmål.