L 60 Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse.

(Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 23-11-2012
Betænkning afgivet 06-12-2012
2. behandlet/henvist til udvalg 11-12-2012
Betænkning afgivet 12-12-2012
Tillægsbetænkning afgivet 12-12-2012
3. behandlet, vedtaget 14-12-2012
Ministerområde:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Loven giver mulighed for, at de ni udvalgte frikommuner kan afprøve flere forsøg på en række forskellige områder, f.eks. at dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde for frivillige foreninger uden at blive trukket i offentlig ydelse, og at man kan opføre bygninger på 25 m2 i tilknytning til eksisterende bebyggelse uden kommunens tilladelse. Loven tager udgangspunkt i frikommunernes egne forslag til nye forsøg.

Loven bygger videre på det fundament for forsøg i frikommunerne, som blev skabt med Folketingets vedtagelse af lov om frikommuner, der trådte i kraft den 1. juli 2012, og lov om ændring af lov om frikommuner m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2013.
Afstemning:
Vedtaget 104 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget