Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 11. december 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov
om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer1)
(Godtgørelse af elafgift for el
forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler,
lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for
varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og
ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer
af affald fra egen cementproduktion)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 og § 1
i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov
nr. 574 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 11, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt.:
»I tilfælde, hvor der ikke betales for
rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender
kulde til komfortformål højst 4 måneder i
løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en
afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni,
juli og august.«
2. I
§ 11, stk. 6, 3. pkt.,
der bliver stk. 6, 4. pkt., ændres »1. og 2.
pkt.« til: »1. og 3. pkt.«
3. I
§ 11, stk. 8,
indsættes efter 3. pkt.:
»Det er yderligere en forudsætning for
regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den
periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75
pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for
perioden.«
4. I
§ 11 b, stk. 2,
udgår »rutebiler og«.
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest
ved § 4 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 10, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt.:
»I tilfælde, hvor der ikke betales for
rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender
kulde til komfortformål højst 4 måneder i
løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en
afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni,
juli og august.«
2. I
§ 10, stk. 6, 4. pkt.,
der bliver stk. 6, 5. pkt., ændres »1., 2. og 3.
pkt.« til: »1., 3. og 4. pkt.«
3. I
§ 10, stk. 8,
indsættes efter 3. pkt.:
»Det er yderligere en forudsætning for
regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den
periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75
pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for
perioden.«
4. Bilag
6 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 3
I lov om af afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010 og § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og
senest ved § 41 i lov nr. 1095 af 18. november 2012,
foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3, 6. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Hvis det faktiske energiindhold i affaldet,
jf. 4. pkt., ikke opgøres i forbindelse med
opgørelsen af udledt CO2, jf.
lov om CO2-kvoter, opgøres
den afgiftspligtige mængde for virksomheder, som er omfattet
af bilag 1 til nærværende lov, og som producerer
både varme og elektricitet, som leveret varme ganget med
energiindholdet i det afgiftspligtige affald divideret med det
samlede energiindhold i brændslerne. Energiindholdet i det
afgiftspligtige affald beregnes som summen af leveret varme,
bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med
0,85, hvorpå fratrækkes energiindholdet i andre
brændsler, mens det samlede energiindhold i brændslerne
beregnes som summen af leveret varme, bortkølet varme og
produceret elektricitet divideret med 0,85. Hvis energiindholdet i
andre brændsler, jf. 1., 3. og 7. pkt., ikke kan
dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7,
stk. 1.«
2. I
§ 5, stk. 3,
indsættes som 12. og 13. pkt.:
»Når der foretages opgørelse af
det faktiske energiindhold, jf. 4. pkt., og opgørelsen
dækker en periode, jf. lov om CO2-kvoter, som er af længere varighed
end afgiftsperioden, foretages for hver af de af denne periode
omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af
energiindholdet. Hvis der foreligger verificerede oplysninger om
energiindholdet, jf. 4. pkt., i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode,
anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for
afgiftsperioden.«
3. I
§ 5, stk. 5,
indsættes som 4.-7. pkt.:
»Hvis det faktiske energiindhold i den
indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget,
jf. 1. pkt., ikke opgøres i forbindelse med
opgørelsen af udledt CO2, jf.
lov om CO2-kvoter, opgøres
den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift
efter § 1, stk. 2, nr. 3, som om virksomheden ikke
har tilladelse til udledning af CO2,
jf. lov om CO2-kvoter. Virksomheder,
som ikke var omfattet af reglerne i stk. 11, 2.-6. pkt., i
perioden 2010-2012, kan dog heller ikke efterfølgende
omfattes af disse regler. Når der foretages opgørelse
af det faktiske energiindhold, jf. 1. pkt., og opgørelsen
dækker en periode, jf. lov om CO2-kvoter, som er af længere varighed
end afgiftsperioden, foretages for hver af de af denne periode
omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af
energiindholdet. Hvis der foreligger verificerede oplysninger om
energiindholdet, jf. 1. pkt., i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode,
anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for
afgiftsperioden.«
4. I
§ 5, stk. 6,
indsættes som 4.-8. pkt.:
»Virksomheder, som i perioden 2010-2012 kunne
anvende reglerne i stk. 11, 2.-6. pkt., om varmereduktion
vedrørende den afgiftspligtige mængde for et
anlæg, kan opnå en reduktion i den afgiftspligtige
mængde for anlægget i overensstemmelse med disse regler
divideret med 0,85. Hvis det faktiske energiindhold i den indfyrede
mængde afgiftspligtigt affald for anlægget, jf. 1.
pkt., ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af
udledt CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgøres den
afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter
§ 1, stk. 2, nr. 3, som om virksomheden ikke har
tilladelse til udledning af CO2, jf.
lov om CO2-kvoter. Virksomheder, som
ikke var omfattet af reglerne i stk. 11, 2.-6. pkt., i
perioden 2010-2012, kan dog heller ikke efterfølgende
omfattes af disse regler. Når der foretages opgørelse
af det faktiske energiindhold, jf. 1. pkt., og opgørelsen
dækker en periode, jf. lov om CO2-kvoter, som er af længere varighed
end afgiftsperioden, foretages for hver af de af denne periode
omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af
energiindholdet. Hvis der foreligger verificerede oplysninger om
energiindholdet, jf. 1. pkt., i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode,
anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for
afgiftsperioden.«
5. I
§ 5, stk. 13,
indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Hvis der er installeret en eller flere
røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra
udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af
varme i afgiftsperioden, kan den afgiftspligtige mængde for
anlægget opgøres i overensstemmelse med stk. 9,
3. pkt., og stk. 10, 3.-6., 9. og 10. pkt., i stedet for
opgørelsen efter 1.-3. pkt. Den producerede varme fra
røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme
inkl. bortkølet varme skal måles hver for
sig.«
6.
Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5
a. Ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter
§ 5, stk. 7 eller 8, kan benyttes den for perioden
opgjorte virkningsgrad efter røggasmetoden, jf.
stk. 2-4, i stedet for tallet 0,85, som er nævnt i
§ 5, stk. 7 og 8. Hvis den afgiftspligtige
mængde opgøres efter § 5, stk. 7, 2.
pkt., kan opgørelsen korrigeres, i det omfang
energiindholdet i det afgiftspligtige affald for perioden opgjort
efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, afviger fra det, der
kan beregnes ved en antaget virkningsgrad på 0,85. Hvis den
afgiftspligtige mængde opgøres efter § 5,
stk. 8, 2. pkt., kan opgørelsen ligeledes korrigeres, i
det omfang energiindholdet i det afgiftspligtige affald for
perioden opgjort efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4,
afviger fra det, der kan beregnes ved en antaget virkningsgrad
på 0,85. Hvis den afgiftspligtige mængde opgøres
efter § 5, stk. 9, 3. pkt., kan opgørelsen
ved brug af røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet
foretages ligesom opgørelsen efter 2. pkt. Hvis den
afgiftspligtige mængde opgøres efter § 5,
stk. 10, 3. pkt., kan opgørelsen ved brug af
røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet foretages ligesom
opgørelsen efter 3. pkt. Ved beregning af den
afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 9 eller
10, kan benyttes den for perioden opgjorte virkningsgrad efter
røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet for tallet 0,95,
som er nævnt i § 5, stk. 9 og 10.
Stk. 2.
Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter
røggasmetoden fremkommer, ved at den målte producerede
varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i
brændslerne. Dette energiindhold beregnes, ud fra at der
fremkommer 260 normalkubikmeter (Nm3) tør iltfri røggas pr.
gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte
brændsel. Virkningsgraden, som er opgjort efter
røggasmetoden, opgøres med to decimaler. Der skal
foretages måling og opgørelse af
røggasmængden.
Stk. 3. Hvis
virksomheden ønsker at anvende virkningsgraden m.v., som er
opgjort efter røggasmetoden, ved beregning af den
afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 7, 8, 9
eller 10, skal virksomheden anmelde dette til told- og
skatteforvaltningen, inden det kan ske. Virksomheder, der foretager
opgørelse efter røggasmetoden, skal anvende metoden
til udgangen af det pågældende kalenderår.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler for målere og
måling m.v. vedrørende opgørelse af
røggasmængden, som er nævnt i
stk. 2.«
7. I
§ 8, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt.:
»I tilfælde, hvor der ikke betales for
rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender
kulde til komfortformål højst 4
måneder i løbet af kalenderåret, vælge at
indbetale en afgift af de pågældende rum på 10
kr. pr. m2 i hver af
månederne maj, juni, juli og august.«
8. I
§ 8, stk. 5, 4. pkt.,
der bliver stk. 5, 5. pkt., ændres »1., 2. og 3.
pkt.« til: »1., 3. og 4. pkt.«
9. I
§ 8, stk. 7,
indsættes efter 3. pkt.:
»Det er yderligere en forudsætning for
regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den
periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75
pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for
perioden.«
10. Bilag
6 affattes som bilag 2 til denne lov.
§ 4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december
2010 og § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og senest
ved § 6 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 8,
ændres »§ 3, stk. 1 eller 2« til:
»§ 3, stk. 2 eller 3«.
2. I
§ 9, stk. 9,
ændres »stk. 4« til:
»stk. 6«.
3. I
§ 11, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt.:
»I tilfælde, hvor der ikke betales for
rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender
kulde til komfortformål højst 4
måneder i løbet af kalenderåret, vælge at
indbetale en afgift af de pågældende rum på 10
kr. pr. m2 i hver af
månederne maj, juni, juli og august.«
4. I
§ 11, stk. 6, 4. pkt.,
der bliver stk. 6, 5. pkt., ændres »1., 2. og 3.
pkt.« til: »1., 3. og 4. pkt.«
5. I
§ 11, stk. 8,
indsættes efter 3. pkt.:
»Det er yderligere en forudsætning for
regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den
periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75
pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for
perioden.«
§ 5
I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april
2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni
2010, § 5 i lov 1564 af 21. december 2010, § 5
i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og § 42 i lov nr. 1095 af 28.
november 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 2,
indsættes som 6.-16. pkt.:
»Hvis affaldets faktiske emissionsfaktor, jf.
1. pkt., ikke opgøres i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter, anvendes en emissionsfaktor
på 37,0 kg CO2/GJ for
affaldet, jf. 1. pkt. Virksomheder, der anvender ikke
bionedbrydeligt affald som brændsel, som har tilladelse til
udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som foretager direkte
opgørelse af tons udledt CO2
i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter, skal uanset 1.-6. pkt. anvende
denne direkte opgørelse som en opgørelse af den
afgiftspligtige mængde CO2 for
ikke bionedbrydeligt affald, hvoraf der skal betales afgift efter
§ 2, stk. 1, nr. 15. Der foretages dog fradrag i den
afgiftspligtige mængde svarende til andelen af udledningerne,
som vedrører produktion af elektricitet. Andelen beregnes
efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, i lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved denne beregning
opgøres energiindholdet i ikke bionedbrydeligt
affaldsbrændsel som summen af leveret varme, bortkølet
varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 og derpå
fratrukket energiindholdet i andre brændsler, mens
kraft-varme-produktionen opgøres som summen af leveret varme
og bortkølet varme. Tallet 0,85 er udtryk for
anlæggets virkningsgrad, men anvendes der en anden
virkningsgrad ved opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde efter § 5, stk. 5, 4. pkt., eller § 5, stk.
6, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., skal
den virkningsgrad anvendes i stedet for de 0,85. Derefter kan
foretages fradrag i den afgiftspligtige mængde for varme, som
forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for
tilbagebetaling i § 9 a. Fradraget beregnes som en andel
svarende til den varme, som forbruges af virksomheden selv, og som
opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a,
divideret med den samlede produktion af varme, herunder
bortkølet varme. Ved beregning af afgift efter
§ 2, stk. 1, nr. 15, på grundlag af den
afgiftspligtige mængde opgjort efter 7.-13. pkt. fradrages
afgift for afgiftsperioden, som virksomheden ellers ikke har
fradraget eller fået tilbagebetalt, på andre
brændsler end ikke bionedbrydeligt affald, for hvilke der er
udledt CO2 i overensstemmelse med
lov om CO2-kvoter. Hvis
opgørelsen efter lov om CO2-kvoter dækker en periode, som er
af længere varighed end afgiftsperioden, og virksomheden
derfor ikke før førstnævnte periodes afslutning
kan foretage opgørelse af afgift, foretages for hver af de
af den førstnævnte periode omfattede afgiftsperioder
en foreløbig opgørelse af afgiften efter
§ 2, stk. 1, nr. 15. Hvis der foreligger
verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den
afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode,
anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for
afgiftsperioden.«
2. § 9, stk. 2, 3. pkt., affattes
således:
»Virksomheder, der forbruger afgiftspligtig
elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser
nævnt i bilag 1, kan få tilbagebetalt 57,3 pct. af den
ikke tilbagebetalte afgift af elektriciteten, hvis virksomheden
opfylder de betingelser, som gælder ved tilbagebetaling af en
del af afgiften for en virksomheds forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i virksomheden
via interne varmesystemer, jf. § 7 b, stk. 1, 1.
pkt., dog således, at betingelsen vedrørende
varmeleverancer, jf. § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ikke
skal være opfyldt.«
§ 6
I lov om afgift af svovl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 5 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 93 i lov
nr. 1336 af 12. juni 2008, § 8 i lov nr. 527 af 16. juni
2009 og § 12 i lov nr. 1384 af 21. december 2009,
foretages følgende ændring:
1. § 18, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Der
betales ikke afgift af brændstof i
erhvervskøretøjers og specialcontaineres
standardtanke. Ved standardtanke forstås standardtanke, som
disse er defineret i artikel 24, nr. 2, i Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet.«
§ 7
I lov om afgift af cfc og visse industrielle
drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni
2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008, § 11 i lov nr. 1344 af 19. december 2008
og § 2 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 3 b, stk. 1,
indsættes som nr. 31 og 32:
»31)
HFO-1234ze (1,3,3,3 - tetraflourpropene) 1 kr. pr. kg
32) HFO-1234yf
(2,3,3,3 - tetraflourpropene) 1 kr. pr. kg«.
§ 8
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 637 af 20. juni 2012, som ændret
ved § 9 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring:
1. § 3 affattes således:
Ȥ 3. Af alle
afgiftspligtige biler betales afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som
kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som
fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på
første registrering i Danmark. Afgiften svares med de
nedenfor under A eller B anførte beløb:
| A. Benzindrevne biler m.v. | | | | | Kr. pr. halvår pr. bil | | | Forbrugsafgift | Kilometer pr. liter mindst | 20,0 | 310 | Under | 20,0 | men ikke under | 18,2 | 600 | Under | 18,2 | men ikke under | 16,7 | 890 | Under | 16,7 | men ikke under | 15,4 | 1.190 | Under | 15,4 | men ikke under | 14,3 | 1.480 | Under | 14,3 | men ikke under | 13,3 | 1.770 | Under | 13,3 | men ikke under | 12,5 | 2.060 | Under | 12,5 | men ikke under | 11,8 | 2.350 | Under | 11,8 | men ikke under | 11,1 | 2.640 | Under | 11,1 | men ikke under | 10,5 | 2.930 | Under | 10,5 | men ikke under | 10,0 | 3.230 | Under | 10,0 | men ikke under | 9,1 | 3.800 | Under | 9,1 | men ikke under | 8,3 | 4.400 | Under | 8,3 | men ikke under | 7,7 | 4.980 | Under | 7,7 | men ikke under | 7,1 | 5.560 | Under | 7,1 | men ikke under | 6,7 | 6.140 | Under | 6,7 | men ikke under | 6,3 | 6.730 | Under | 6,3 | men ikke under | 5,9 | 7.310 | Under | 5,9 | men ikke under | 5,6 | 7.890 | Under | 5,6 | men ikke under | 5,3 | 8.500 | Under | 5,3 | men ikke under | 5,0 | 9.080 | Under | 5,0 | men ikke under | 4,8 | 9.650 | Under | 4,8 | men ikke under | 4,5 | 10.230 | Under | 4,5 | | | 10.830 | | | | | |
|
| B. Dieseldrevne biler m.v. | | | Kr. pr. halvår pr. bil | | | Forbrugsafgift | Udligningsafgift | Kilometer pr. liter mindst | 32,1 | - | 120 | Under | 32,1 | men ikke under | 28,1 | - | 580 | Under | 28,1 | men ikke under | 25,0 | - | 1.040 | Under | 25,0 | men ikke under | 22,5 | 310 | 1.130 | Under | 22,5 | men ikke under | 20,5 | 600 | 1.240 | Under | 20,5 | men ikke under | 18,8 | 890 | 1.340 | Under | 18,8 | men ikke under | 17,3 | 1.190 | 1.450 | Under | 17,3 | men ikke under | 16,1 | 1.480 | 1.550 | Under | 16,1 | men ikke under | 15,0 | 1.770 | 1.670 | Under | 15,0 | men ikke under | 14,1 | 2.060 | 1.790 | Under | 14,1 | men ikke under | 13,2 | 2.350 | 1.910 | Under | 13,2 | men ikke under | 12,5 | 2.640 | 2.030 | Under | 12,5 | men ikke under | 11,9 | 2.930 | 2.130 | Under | 11,9 | men ikke under | 11,3 | 3.230 | 2.230 | Under | 11,3 | men ikke under | 10,2 | 3.800 | 2.470 | Under | 10,2 | men ikke under | 9,4 | 4.400 | 2.680 | Under | 9,4 | men ikke under | 8,7 | 4.980 | 2.890 | Under | 8,7 | men ikke under | 8,1 | 5.560 | 3.140 | Under | 8,1 | men ikke under | 7,5 | 6.140 | 3.320 | Under | 7,5 | men ikke under | 7,0 | 6.730 | 3.530 | Under | 7,0 | men ikke under | 6,6 | 7.310 | 3.790 | Under | 6,6 | men ikke under | 6,2 | 7.890 | 3.990 | Under | 6,2 | men ikke under | 5,9 | 8.500 | 4.200 | Under | 5,9 | men ikke under | 5,6 | 9.080 | 4.450 | Under | 5,6 | men ikke under | 5,4 | 9.650 | 4.670 | Under | 5,4 | men ikke under | 5,1 | 10.230 | 4.960 | Under | 5,1 | | | 10.830 | 5.190 | | | | | | |
|
Stk. 2.
Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven
bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100
km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 l
pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af
bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven,
fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere
forbruget beregnet efter 1. pkt. med 12,5 pct. Ved en bils
egenvægt forstås vægten af bilen med
tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af
driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og
kølevand, og fører medregnes ikke.
Stk. 3. Af natur-
og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler.
Foreligger der oplysning om en natur- og biogasdrevet bils
udledning af CO2 udtrykt i gram pr.
kilometer, omregnes denne udledning til antal kilometer pr. liter
diesel. Omregningen foretages ved at dividere en fast faktor
på 2.650 med den oplyste udledning af CO2 udtrykt i gram pr. kilometer. Foreligger
der ikke oplysning om udledningen af CO2, betales afgift efter den i stk. 2,
2. pkt., foretagne omberegning.
Stk. 4. Af eldrevne
biler betales afgift som af benzindrevne biler efter den i
stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er
benzindrevne, dieseldrevne, natur- og biogasdrevne eller eldrevne,
betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 2,
2. pkt., foretagne omregning.
Stk. 5. De i
stk. 1 under A angivne beløb gælder for
afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog
senest påbegyndt den 31. december 2017. De i stk. 1
under B angivne beløb gælder for afgiftsperioder, der
begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest
påbegyndt den 31. december 2015.
Stk. 6. Fra og med
kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020
reguleres de i stk. 1 under B angivne beløb for
udligningsafgift på grundlag af nettoprisindeksets
årsgennemsnit i året 2 år forud for det
kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.
Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme
procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i
forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes
med én decimal. De beløb, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti.
Stk. 7. For
kalenderåret 2018 forhøjes de i stk. 1 under A og
B angivne beløb for forbrugsafgift med 5,5 pct. De
beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen,
afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
deleligt med ti. De således forhøjede beløb
gælder for forbrugsafgift, der opkræves i
kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.
Stk. 8.
Reguleringer efter stk. 5 og den i stk. 6 fastsatte
forhøjelse har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode,
der begynder den 1. januar eller senere i
kalenderåret.«
§ 9
I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012, som ændret
ved § 11 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder for
køretøjer, hvor brændstofforbruget udtrykt som
kilometer pr. liter diesel eller benzin er fastsat ved
beregning.«
§ 10
I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af
skadesforsikringer foretages følgende ændring:
1. I
§ 4 indsættes som nr. 7:
»7)
Arbejdsløshedsforsikring i anerkendte
arbejdsløshedskasser omfattet af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 11
I lov om registrering af køretøjer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2012,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 7 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7.
Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke
over 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig
anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller
logo og virksomhedens cvr-nummer. Vare- og lastbiler, der er
registreret i udlandet, og som benyttes erhvervsmæssigt her i
landet, skal synligt i køretøjets forrude have
anbragt dokumentation for virksomhedens registrering i
RUT-registeret. 1. pkt. finder ikke anvendelse for den, der som led
i udøvelsen af inkassovirksomhed er omfattet af kravet om
god inkassoskik efter § 9 i lov om inkassovirksomhed.
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om,
hvordan oplysningerne i stk. 7 skal fremgå på et
køretøj.«
§ 12
I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
788 af 2. juli 2012, som ændret ved § 16 i lov nr.
513 af 7. juni 2006, § 2 i lov nr. 1337 af 19. december
2008, § 3 i lov nr. 1386 af 21. december 2009 og §
10 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer:
1. § 4 affattes således:
Ȥ 4. Af vare- og
lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter
lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til
godstransport og af registreringspligtige
påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af
registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til
godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte
totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af
motorkøretøjer, der registreres som trækkraft
for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat
i stk. 7. Afgiften af de nævnte
påhængsredskaber beregnes efter satserne for
påhængsvogne. Afgiften af de nævnte
motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og
lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af
påhængskøretøjer til godstransport, der
har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
| | Vægtafgift | Udligningsafgift | Tillæg for privat anvendelse | | Motor- køretøj kr. |
Påhængskøretøj kr. | Motor- køretøj kr. | Påhængs- køretøj kr. | Motorkøretøjer
registreret første gang til og med den 24. april 2007
kr. | Motorkøretøjer
registreret første gang den 25. april 2007 eller senere
kr. | I | Motorcykler med varesidevogn | | | | | | | | Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 310 | - | 120 | | - | - | II | Vare- og lastbiler m.v., der ikke er
afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, og visse
påhængskøretøjer. | | | | | | | A. | Motor- og
påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg
tilladt totalvægt. | | | | | | | | Totalvægt indtil 500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 1.000 | - | 560 | | 1.060 | 5.920 | | Totalvægt 501-1.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 1.280 | 140 | 800 | | 1.060 | 5.920 | | Totalvægt 1.001-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.130 | 270 | 1.100 | | 1.060 | 5.920 | | Totalvægt 2.001-2.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.680 | 340 | 1.370 | | 5.920 | 5.920 | | Totalvægt 2.501-3.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 4.410 | 430 | 1.560 | | 5.920 | 5.920 | | Totalvægt 3.001-4.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 4.410 | 530 | 1.770 | 240 | 5.920 | 17.590 | | | | | | | | |
|
| | | | | | Vægtafgift | Udligningsafgift | | | Motorkøretøj kr. |
Påhængskøretøj kr. | Motorkøretøj kr. |
Påhængskøretøj kr. | B. | Motor- og
påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg
tilladt totalvægt. a) Med højst to aksler. | | | | | | Totalvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 552 | 1.150 | 200 | | Totalvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 672 | 1.150 | 250 | | Totalvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 825 | 1.150 | 300 | | Totalvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: | | | | | | 12 måneder | 2.052 | 988 | 1.150 | 400 | | Totalvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 1.161 | 1.150 | 450 | | Totalvægt 9.001-10.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 1.344 | 1.150 | 550 | | Totalvægt 10.001-11.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.279 | 1.537 | 1.150 | 650 | | Totalvægt 11.001-12.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.610 | 1.740 | 1.150 | 750 | | Totalvægt 12.001-13.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.087 | 1.953 | 1.150 | 850 | | Totalvægt 13.001-14.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.604 | 2.176 | 1.150 | 1.000 | | Totalvægt 14.001-15.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 4.161 | 2.628 | 1.150 | 1.100 | | Totalvægt over 15.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder | 60 | 40 | 16 | 16 | | b) Med mere end to aksler. | | | | | | Totalvægt indtil 18.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder | 32 | 20 | 11 | 12 | | Totalvægt 18.001-19.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.069 | 1.953 | 1.150 | 1.100 | | Totalvægt 19.001-20.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.332 | 2.156 | 1.150 | 1.200 | | Totalvægt over 20.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder | 36 | 24 | 13 | 13 | | | | | | |
|
Stk. 2. For
motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som
anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales
tillæg med 50 pct. af tillægget for privat
anvendelse.
Stk. 3. De i
stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for
vægtafgift og tillæg for privat anvendelse gælder
for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere,
dog senest påbegyndt den 31. december 2017. De i stk. 1
under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift
gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015
eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2015. De
i stk. 1 under II, B, angivne beløb for
vægtafgift og udligningsafgift gælder for
afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2013 eller senere, dog
senest påbegyndt den 31. december 2020.
Stk. 4. Fra og med
kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020
reguleres de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb
for udligningsafgift på grundlag af nettoprisindeksets
årsgennemsnit i året 2 år forud for det
kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.
Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme
procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i
forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes
med én decimal. De beløb, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele
kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr.
køretøj, afrundes opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti.
Stk. 5. For
kalenderåret 2018 forhøjes de i stk. 1 under I og
II, A, angivne beløb for vægtafgift og tillæg
for privat anvendelse med 5,5 pct. De beløb, der fremkommer
efter procentforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste
hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr.
køretøj, afrundes opad til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med ti. De således
forhøjede beløb gælder for vægtafgift og
tillæg for privat anvendelse, der opkræves i
kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.
Stk. 6.
Reguleringer efter stk. 4 og den i stk. 5 fastsatte
forhøjelse har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode,
der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.
Stk. 7. Afgiften af
et lastmotorkøretøj, der registreres som
trækkraft for én sættevogn, forhøjes med
et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn
til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som
sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres et
lastmotorkøretøj som trækkraft for flere
sættevogne, forhøjes afgiften af
motorkøretøjet med et beløb svarende til
afgiften af en to-akslet påhængsvogn med samme
totalvægt som en sådan toakslet sættevogn, som
sammen med det pågældende motorkøretøj
udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.
Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende som
trækkraft for sættevogne med flere end to aksler,
forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et
beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn
med tre eller flere aksler, som sammen med det
pågældende motorkøretøj udgør et
vogntog med størst tilladte totalvægt.
Stk. 8. Af
køretøjer, som er særligt indrettet til
befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad
eller varerum har større flademål end personrummet, og
hvis tilladte totalvægt overstiger 4 t, svares afgift efter
satserne for vare- og lastmotorkøretøjer.
Stk. 9. For biler
med en tilladt totalvægt på indtil 4 t omfattet af
stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i
brændstofforbrugsafgiftsloven, der ikke er registreret til
hel eller delvis privat benyttelse, kan told- og
skatteforvaltningen tillade, at der for privat benyttelse af
køretøjet betales en afgift på 185 kr. pr. dag,
hvor køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr.
kalenderår. Der udstedes bevis for betalingen, som skal
medbringes under kørsel med bilen den pågældende
dag og på forlangende forevises politiet eller told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 10. Betaling
efter stk. 9 dækker de tilsvar fraset
merværdiafgift der følger af den private benyttelse af
og rådighed over køretøjet den
pågældende dag, og køretøjet anses
fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Der kan
ikke udstedes tilladelse til motorkøretøjer, der er
fritaget for afgift efter denne lov eller
brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for
registreringsafgift efter § 2 i
registreringsafgiftsloven. 2. pkt. gælder dog ikke el- og
brintdrevne køretøjer.
Stk. 11. For biler
omfattet af stk. 1, II, A, med en tilladt totalvægt
på indtil 3,5 t indrettet med fast soveplads betales afgift
efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer,
såfremt bilerne er specielt indrettet til
erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for
særtransporter, jf. bekendtgørelse om
særtransport. Biler som nævnt i 1. pkt. kan ikke
registreres eller få tilladelse til privat anvendelse.
Stk. 12. I
køretøjer med tilladt totalvægt over 4 t,
hvoraf der svares afgift efter stk. 1, må der ikke uden
for førerrummet befordres andre personer end sådanne,
som er nødvendige til af- og pålæsning af det
transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte
køretøjerne til befordring af personer, der
er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den
arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.
Køretøjerne må ikke benyttes til
feriekørsel eller anden privat personbefordring.
Stk. 13. I
køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke
overstiger 4 t, og hvoraf afgift svares efter stk. 1, må
der ikke befordres personer uden for førerrummet. Det er dog
tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er
ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den
arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.
Stk. 14. I
køretøjer som nævnt i stk. 8 må der
foruden føreren kun befordres personer, der arbejder i
ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra virksomhedens
arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig
måde være påmalet virksomhedens navn.
Stk. 15.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af stk. 9 og 10.«
2. I
§ 23, stk. 2, nr. 1,
ændres »stk. 6-8« til: »stk.
12-14«.
3. I
§ 23, stk. 2, nr. 5,
ændres »anvendelse.« til: »anvendelse
eller«.
4. I
§ 23, stk. 2,
indsættes som nr. 6:
»6) under
kørslen undlader at medbringe et bevis udstedt efter
§ 4, stk. 9.«
§ 13
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 287
af 28. marts 2011, som ændret senest ved § 3 i lov
nr. 590 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29
a. For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt
totalvægt på ikke over 3 t, for hvilke der er taget
fuldt fradrag for afgift vedrørende anskaffelse eller leje,
kan der ske en afgiftsbetaling på 40 kr. pr. dag i indtil 20
dage pr. kalenderår for udtagning af køretøjet
til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale
eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.
Der udstedes bevis for afgiftens betaling, som skal medbringes
under kørsel med køretøjet den
pågældende dag og efter anmodning vises til politiet
eller told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Afgiftsbetaling efter stk. 1 kan ikke foretages for
køretøjer, der er fritaget for afgift efter lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller
brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for
registreringsafgift efter § 2 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. Dette gælder dog ikke el-
eller brintdrevne køretøjer.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af ordningen i stk. 1 om
dagsbeviser.«
2. I
§ 41 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Er
der for et køretøj af den i stk. 1 og 3
omhandlede art betalt afgift for privat anvendelse af
køretøjet i henhold til § 29 a,
stk. 1, anses køretøjet fortsat som anvendt
udelukkende i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede
leveringer af varer og ydelser.«
Stk. 4 bliver herefter
stk. 5.
§ 14
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1365 af 28. december 2011,
§ 10 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og § 1
i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende
ændring:
1. § 93 ophæves.
§ 15
I lov nr. 924 af 18. september 2012 om
ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter,
brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og
forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og
de løbende bilafgifter, regulering af
tonnageskatten, forhøjelse af
udligningsafgiften og forlængelse af
afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler) foretages følgende
ændringer:
1. § 9, nr. 2 og 3, ophæves.
2. § 10, nr. 4-7, ophæves.
§ 16
I lov nr. 590 af 18. juni 2012 om ændring
af ligningsloven og forskellige andre love (Initiativer rettet mod
sort arbejde) foretages følgende ændring:
1. § 5, nr. 1, ophæves.
§ 17
I lov nr. 1337 af 19. december 2008 om
ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven
(Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat
benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse
ledsagebiler) foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 1 og 4-6, ophæves.
§ 18
I lov nr. 1386 af 21. december 2009 om
ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre
love (Brændstofforbrugsafgift af nye varebiler, ændret
registreringsafgift af taxaer og harmonisering af
satsreguleringsbestemmelser) foretages følgende
ændring:
1. § 3, nr. 4, ophæves.
§ 19
I lov nr. 625 af 14. juni 2011 om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
(Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 3, nr. 2, ophæves.
§ 20
Lov nr. 529 af 17. juni 2008 om ændring af
lov om afgift af affald og råstoffer (Fritagelse for afgift
af visse typer af affald fra egen cementproduktion)
ophæves.
§ 21
Stk. 1. Der ydes
tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til
registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet
anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for
virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til
opladning af batterier på batteriskiftestationer.
Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de
øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet
§§ 11, 11 a og 11 c.
Stk. 2.
Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af
elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift
for elektricitet og varme. Som dokumentation for
tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning
fremlægge opgørelser af målinger af den
forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og
på batteriskiftestationer.
Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010
og til og med den 31. december 2015.
§ 22
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 7,
og § 4, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar
2010. Virksomheder, der er berettigede til tilbagebetaling af
energiafgift efter disse regler, skal søge told- og
skatteforvaltningen herom senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 3, nr. 5, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den
1. januar 2010.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 3, nr. 6, og § 19,
nr. 1.
Bilag 1
»Bilag
6
Satser for gasafgiftslovens
§ 10 a
| | | | | | | 1. jan. - 31.
dec. 2010 | 1. jan. - 31.
dec. 2011 | 1. jan. - 31.
dec. 2012 | Nedsættelse af tilbagebetaling | Pct. | 7,8 | 7,7 | 13,1 | |
| | | « |
|
Bilag 2
»Bilag
6
Satser for kulafgiftslovens
§ 8 a
| | | | | | | 1. jan. - 31.
dec. 2010 | 1. jan. - 31.
dec. 2011 | 1. jan. - 31.
dec. 2012 | Nedsættelse af tilbagebetaling | Pct. | 7,8 | 7,7 | 13,1 | |
| | | « |
|
Officielle noter
1) Loven har som udkast været
notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)
som ændret ved direktiv 98/48/EF.