Fremsat 01-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 22-11-2012
Betænkning afgivet 05-12-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2012
3. behandlet, vedtaget 14-12-2012
Ministerområde:
Skatteministeriet
Loven lemper reglerne om godtgørelse af afgift på el forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Lempelserne omfatter elbilbranchens forbrug af elektricitet forbrugt i ladestandere og på batteriskiftestationer.
Derudover lemper loven afgiften på airconditionanlæg, der udelukkende producerer kulde i sommerperioden. Endvidere indfører loven en særlig lav afgiftssats for to nye og mindre miljøbelastende industrielle drivhusgasser, og brændstofforbrugsafgiftsloven ændres, så natur- og biogas til vejtransport beskattes på samme lempelige måde som diesel.
Endelig medfører loven en række præciseringer og justeringer, herunder ændringer, der har til formål at fjerne uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, f.eks. forskellige tekniske tilpasninger vedrørende affaldsforbrændingsanlæg, der indgår i CO2-kvotesektoren, og justering af reglerne om dagsafgift for privat benyttelse af varebiler.
Vedtaget
105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget