Fremsat den 1. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport

(Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtransport af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elektroniske fragtbreve m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, som ændret senest ved lov nr. 570 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 124 a, stk. 2, indsættes efter »prøver til«: »mellemstor motorcykel,«.

2. I § 124 f indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. For udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods betales 250 kr.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.«

§ 2

I lov om fragtaftaler ved international vejtransport, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fragtføreren«: »jf. dog stk. 4, 1. pkt.«.

2. I § 6 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Fragtbreve samt ethvert krav, erklæringer, instrukser, anmodninger, reservationer eller andre former for meddelelser vedrørende opfyldelsen af en fragtaftale kan oprettes elektronisk.

Stk. 4. Oprettes et fragtbrev elektronisk, skal fragtbrevet signeres elektronisk af fragtaftalens parter, og oplysningerne i det elektroniske fragtbrev skal være tilgængelige for fragtaftalens parter. Fragtføreren skal på afsenders anmodning udlevere en kvittering for godset samt alle oplysninger, der gør det muligt at identificere forsendelsen og tilgå det elektroniske fragtbrev.

Stk. 5. Den digitale signatur, som skal anvendes, jf. stk. 4, skal være baseret på den gældende OCES-standard eller opfylde kravene i lov om elektroniske signaturer.«

3. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Afsenderen kan forsyne fragtføreren med den i stk. 1, litra g anførte fortegnelse ved brug af elektronisk kommunikation, såfremt parterne er enige om procedurer, der gør det muligt at oprette et link mellem fortegnelsen og det elektroniske fragtbrev på en måde, der sikrer, at de pågældende dokumenters indhold forbliver fuldstændigt og uændret fra det tidspunkt, hvor de blev dannet.«

4. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Udover de oplysninger, der følger af §§ 7 og 8, skal et elektronisk fragtbrev indeholde oplysninger om procedurerne for:

a) udstedelse og levering af det elektroniske fragtbrev,

b) sikring af, at de i fragtbrevet indeholdte oplysninger forbliver fuldstændige og uændrede, bortset fra eventuelle tilføjelser eller ændringer, som opstår i forbindelse med sædvanlig fremsendelse, lagring eller visning,

c) tilføjelse af oplysninger i og ændring af det elektroniske fragtbrev, der sikrer, at det er muligt at identificere alle eventuelle tilføjelser i eller ændringer af det elektroniske fragtbrev, og at de oplysninger, der oprindeligt var indeholdt deri, bevares,

d) hvordan den part, der skal have de rettigheder, der følger af det elektroniske fragtbrev, kan dokumentere sin adkomst,

e) afgivelse af bekræftelse af, at der er foretaget levering til modtageren, samt

f) eventuel erstatning af det elektroniske fragtbrev med et fragtbrev, der er udstedt på anden vis.«

5. I § 14 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Afsenderen kan forsyne fragtføreren med de i stk. 1 anførte dokumenter ved brug af elektronisk kommunikation, såfremt parterne er enige om procedurer, der gør det muligt at oprette et link mellem de pågældende dokumenter og det elektroniske fragtbrev på en måde, der sikrer, at de pågældende dokumenters indhold forbliver fuldstændigt og uændret fra det tidspunkt, hvor de blev dannet.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 19. januar 2013.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2.

Stk. 4. Lovens § 1, nr. 2, finder alene anvendelse i tilfælde af førstegangsudstedelse af uddannelsesbevis som led i eksamen afsluttet efter 1. januar 2013 og i øvrige tilfælde for ansøgninger indgivet efter 1. januar 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Færdselsloven

2.1. Gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis

3. Lov om fragtaftaler ved international vejtransport

3.1. Gældende ret

3.2. Tillægsprotokollen til CMR-konventionen

3.3. Lovforslagets hovedindhold

3.3.1. Anvendelse af det elektroniske fragtbrev

3.3.2. Autentifikation af det elektroniske fragtbrev

3.3.3. Vilkår for oprettelse af det elektroniske fragtbrev

3.3.4. Dokumenter, der supplerer det elektroniske fragtbrev

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Formålet med den forslåede ændring af færdselsloven er at indføre et gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods.

Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR-konventionen) indeholder regler om bl.a. uddannelsen af førere inden for vejtransport af farligt gods. Den 1. januar 2011 trådte en ny udgave af ADR-konventionen i kraft (2011-udgaven). Den nye udgave af ADR-konventionen indeholder nye krav til indholdet af eksamen og til formatet for det uddannelsesbevis, som pr. 1. januar 2013 skal udstedes i form af et særligt plastikkort.

Lovforslaget indebærer, at udgifterne til gennemførelse af de nye krav i ADR-konventionen finansieres ved et gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods.

Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af den gældende gebyrbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 2, der omhandler situationer, hvor der i forbindelse med udvidelse af kørekort til visse kørekortkategorier alene stilles krav om aflæggelse af en praktisk prøve, men ikke teoriprøve.

1.2. Desuden foreslås der en ændring af lov om fragtaftaler ved international vejtransport, der tager sigte på at muliggøre dansk ratifikation af tillægsprotokollen af 20. februar 2008 til FN-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring af landevej (CMR) om det elektroniske fragtbrev.

CMR-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 47 af 10. marts 1965 om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven). Med tillægsprotokollen suppleres den eksisterende konvention med henblik på at skabe mulighed for anvendelse af elektroniske fragtbreve.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtykke efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer den nævnte tillægsprotokol.

Dansk tiltrædelse af tillægsprotokollen vil sikre, at elektroniske fragtbreve kan anerkendes på linje med fragtbreve i papirform, hvilket i betydeligt omfang må antages at ville lette transporterhvervet i forbindelse med dokumentation af internationale transporter mv.

Tillægsprotokollens autentiske tekst på engelsk og fransk er - tillige med en oversættelse heraf til dansk - indsat som bilag 2 til dette lovforslag.

2. Færdselsloven

2.1. ADR-konventionen indeholder i kapitel 8.2 regler om uddannelsen af førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Det følger bl.a. heraf, at føreren skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis med angivelse af, at han eller hun har gennemført en uddannelse og bestået en eksamen i de særlige krav, der skal opfyldes i forbindelse med vejtransport af farligt gods.

ADR-konventionen er gennemført ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods. I bekendtgørelsen er Beredskabsstyrelsen udpeget som kompetent myndighed vedrørende ADR-konventionens kapitel 8.2. Det er således Beredskabsstyrelsen, der fastsætter nærmere regler om uddannelse af førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods, herunder regler om udstedelse og fornyelse af uddannelsesbeviser og vilkår for godkendelse af kurser. Herudover udarbejder Beredskabsstyrelsen eksamensopgaver og kan bemyndige uddannelsesinstitutionerne mv. til på nærmere angivne vilkår at udstede og forny uddannelsesbeviser til førere.

2.2. 2011-udgaven af ADR-konventionen indeholder nye krav til indholdet af eksamen og til formatet for uddannelsesbeviset.

De nye krav til eksamensindholdet indebærer, at eksamenen i forbindelse med heldækkende kurser skal omfatte flere specialiseringsopgaver.

I dag produceres eksamensopgavesættene ved hjælp af en midlertidig løsning, hvor der anvendes et begrænset antal manuelt producerede standardeksamensopgavesæt, da det ikke har været muligt at tilpasse den hidtidige it-løsning til produktion af eksamensopgavesæt til de nye krav.

Med henblik på fremover at sikre en eksamensform, hvor de nye krav er indarbejdet, og hvor der genereres unikke tilfældigt sammensatte eksamensopgavesæt, så det reelt sikres, at eksaminanderne ikke har mulighed for at kende spørgsmålene på forhånd, har Beredskabsstyrelsen behov for at etablere et internetbaseret eksamenssystem til udfærdigelse af eksamensopgaver og afvikling af eksamen.

2011-udgaven af ADR-konventionen indebærer desuden, at uddannelsesbeviset med virkning fra den 1. januar 2013 skal udstedes i form af et plastikkort med et nærmere angivet layout mv. samt en særlig sikkerhedsfunktion.

Med den nuværende ordning udsteder de relevante uddannelsesinstitutioner, herunder forsvaret, private uddannelsesinstitutioner og Transporterhvervets Uddannelser - efter bemyndigelse fra Beredskabsstyrelsen - uddannelsesbeviser i form af papirkort og afholder selv de udgifter, der er forbundet hermed. De nye krav til formatet for uddannelsesbeviset indebærer, at der fremover vil være behov for en central udstedelse af uddannelsesbeviser hos en ekstern kortudsteder.

2.3. Den foreslåede ændring til færdselslovens § 124 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at udgifterne til gennemførelse af de nye krav i ADR-konventionen til indholdet af eksamen og til formatet for uddannelsesbeviset finansieres ved et formålsbestemt gebyr på 250 kr. pr. uddannelsesbevis (2012-niveau). Gebyrindtægterne skal dække de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved administration af ordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

3. Lov om fragtaftaler ved international vejtransport

3.1. Gældende ret

Konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 47 af 10. marts 1965 om fragtaftaler ved international vejtransport (herefter CMR-loven) som ændret ved lov nr. 645 af 13. december 1978 om ændring af søloven, luftfartsloven og loven om fragtaftaler ved international vejtransport.

Formålet med konventionen er at harmonisere reglerne om fragtaftaler ved international vejtransport, herunder reglerne om, hvilke dokumenter der skal anvendes ved international vejtransport, og reglerne om fragtførerens ansvar.

3.2. Tillægsprotokollen til CMR-konventionen

Den 20. februar 2008 vedtog FN en tillægsprotokol til CMR-konventionen. Tillægsprotokollen muliggør anvendelsen af elektroniske fragtbreve i forbindelse med international vejtransport.

Med tillægsprotokollen suppleres konventionen med henblik på at lette den valgfri oprettelse af fragtbreve ved hjælp af procedurer til elektronisk registrering og håndtering af data. Med tillægsprotokollen sidestilles et elektronisk fragtbrev med det (papirbaserede) fragtbrev, der er omtalt i konventionen, ligesom det i tillægsprotokollen angives, at de i konventionen omtalte dokumenter og erklæringer mv. kan oprettes elektronisk, medmindre andet følger af protokollen, jf. tillægsprotokollens artikel 2.

Tillægsprotokollen indeholder - udover reglerne om anvendelse af det elektroniske fragtbrev, jf. artikel 2 - regler om autentifikation af det elektroniske fragtbrev, jf. artikel 3, vilkår for oprettelse af det elektroniske fragtbrev, jf. artikel 4 og artikel 5, og dokumenter, der supplerer det elektroniske fragtbrev, jf. artikel 6.

Tillægsprotokollen blev åbnet for underskrift den 27. maj 2008. Indtil videre har 11 lande, herunder Danmark undertegnet tillægsprotokollen. Danmark har i forbindelse med undertegnelsen taget et sædvanligt ratifikationsforbehold.

Ud af de 11 lande har indtil videre syv lande (Spanien, Schweiz, Nederlandene, Letland, Litauen, Tjekkiet og Bulgarien) ratificeret protokollen. Tillægsprotokollen trådte i kraft den 5. juni 2011.

3.3. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget foreslås de nødvendige lovændringer, som muliggør dansk ratifikation af tillægsprotokollen, jf. nærmere lovforslagets § 2.

3.3.1. Anvendelse af det elektroniske fragtbrev

Med tillægsprotokollens artikel 2 indføres der mulighed for, at det i konventionen omtalte fragtbrev samt ethvert krav, erklæringer, instrukser, anmodninger, reservationer eller andre former for meddelelser vedrørende opfyldelsen af en fragtaftale, der er omfattet af konventionen, kan oprettes elektronisk.

I medfør af CMR-lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal fragtbreve oprettes i tre originale eksemplarer og underskrives af afsenderen og fragtføreren. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan disse underskrifter dog erstattes med stempler, for så vidt andet ikke følger af loven i den stat, hvor fragtbrevet oprettes.

Efter de gældende regler stilles der ikke krav om, at der oprettes et fysisk fragtbrev. Det følger således af CMR-lovens § 5, stk. 2, at en fragtaftale er gyldig og underkastet bestemmelserne i CMR-loven, selv om fragtbrevet ikke er oprettet, eller det ikke har det foreskrevne indhold. Manglende overholdelse af formforskriften i lovens § 6 (svarende til konventionens artikel 5) medfører således ikke fragtaftalens ugyldighed.

Fragtbrevet skal imidlertid være underskrevet af afsenderen og fragtføreren (og dermed også som udgangspunkt foreligge fysisk) for at have konstitutiv virkning i henhold til lovens §§ 25, stk. 1, litra a, 30, 33 og 43, bevisvirkning i henhold til § 11 og betydning for adgangen til at råde over godset i henhold til § 15.

I forhold til underskriften følger det af CMR-lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at underskriften kan trykkes eller erstattes med stempler, såfremt andet ikke følger af loven i den stat, hvor fragtbrevet oprettes. Når fragtbrevet oprettes i Danmark, indeholder lovgivningen ikke hindringer for, at underskriften trykkes eller erstattes af stempler, jf. forarbejderne til loven (lovforslag af 17. december 1964, Folketingstidende 1964/65, Tillæg A, sp. 839-840, jf. hermed henvisningen i de specielle bemærkninger til bestemmelsen i betænkning nr. 319 fra 1962).

Henvisningen til, at underskriften kan trykkes eller ske ved stempel, synes også at give mulighed for, at der kan ske digital signering af fragtbrevet. Således fremgår det af afsnit 4.2 i Justitsministeriets betænkning nr. 1394/2000 om Papirløs Tinglysning, at henvisningen til stempler må antages også at omfatte anvendelsen af digital signatur, hvis fragtbrevet i øvrigt foreligger digitalt.

Uanset at kravet om underskrift i § 6 umiddelbart kan fortolkes til også at omfatte digital signering i de tilfælde, hvor fragtbrevet foreligger i elektronisk form, finder Justitsministeriet, at der for at skabe klarhed om dette forhold, bør foretages en præcisering af reglerne i lovens § 6, så det kommer til at fremgå udtrykkeligt af lovteksten, at fragtbreve samt øvrige dokumenter og erklæringer efter loven kan oprettes elektronisk og signeres digitalt. Der forslås på denne baggrund indsat tre nye stykker i CMR-lovens § 6, hvori muligheden for anvendelse af elektroniske fragtbreve og elektronisk kommunikation reguleres.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3.3.2. Autentifikation af det elektroniske fragtbrev

I medfør af tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1, skal det elektroniske fragtbrev autentificeres ved hjælp af en pålidelig elektronisk signatur. Det følger videre af bestemmelsen, at anvendelsen af en elektronisk signatur er pålidelig, såfremt 1) den er entydigt knyttet til underskriveren, 2) den kan identificere underskriveren, 3) den genereres med midler, som underskriveren kan bevare den fulde kontrol med, og 4) den er knyttet til de data, som den vedrører, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af disse data kan opdages.

Efter § 13 i lov om elektroniske signaturer (lov nr. 417 af 31. maj 2000 med senere ændringer) skal bestemmelser i lovgivningen, hvorefter elektroniske meddelelser skal være forsynet med digital signatur, anses for opfyldt, hvis meddelelsen er forsynet med en avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat, og som er fremstillet ved brug af et sikkert signaturgenereringssystem.

En avanceret elektronisk signatur er i den nævnte lovs § 3, stk. 2, defineret som en elektronisk signatur, der entydigt er knyttet til underskriveren, der gør det muligt at identificere underskriveren, som skabes med midler, som kun underskriveren har kontrol over, og som er knyttet til de data, den vedrører på en sådan måde, at enhver efterfølgende ændring af disse data kan opdages. Lovens krav til en kvalificeret digital signatur opfylder således de betingelser, som er forudsat i tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1.

Udbredelsen af kvalificerede digitale signaturer, som er omfattet af lov om elektroniske signaturer, er imidlertid begrænset i Danmark. For at skabe et større marked for digitale signaturer på et højt sikkerhedsniveau fastsatte ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2002 den såkaldte OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektroniske Services). OCES-standarden er ikke omfattet af lov om elektroniske signaturer, men afspejler i videst muligt omfang kravene i lov om elektroniske signaturer. OCES-certifikater adskiller sig således ikke rent tekniske fra kvalificerede certifikater, og OCES-certifikater giver dermed også sikkerhed for identiteten på certifikatindehaveren (autencitet) og dermed på underskriveren af et digitalt dokument, ligesom OCES-certifikater giver sikker for, at et signeret dokument ikke kan ændres, uden at det senere vil kunne konstateres (integritet). Den gældende OCES-standard opfylder ifølge Digitaliseringsstyrelsen, kravene til en avanceret elektronisk signatur, som denne er defineret i § 3, stk. 2, i lov om elektroniske signaturer og dermed kravene i tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1.

Den mest udbredte digitale signatur i Danmark er NemID. NemID er baseret på den gældende OCES-standard, og opfylder dermed kravene i § 3, stk. 2, i lov om elektroniske signaturer og dermed tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1.

For at sikre, at der ved oprettelse af elektroniske fragtbreve også kan benyttes NemID i forbindelse med den digitale signering, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 5 til CMR-lovens § 6, hvoraf det fremgår, at parterne kan anvende en digital signatur, der enten er baseret på den gældende OCES-standard eller som opfylder kravene i lov om elektroniske signaturer (dvs. også de supplerende krav i lovens § 13).

Udover at stille krav til den signatur, der anvendes, følger det endvidere af tillægsprotokollens artikel 3, stk. 3, at oplysningerne i det elektroniske fragtbrev skal være tilgængelige for alle parter, som er berettiget dertil. For at sikre, at dette krav iagttages, foreslås der i § 6 i loven indsat en udtrykkelig bestemmelse herom, jf. forslaget til § 6, stk. 4, 1. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 2). Det foreslås endvidere præciseret, at lovens krav om tre original eksemplarer ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor fragtbrevet foreligger elektronisk. I disse tilfælde vil det afgørende som anført være, at fragtbrevet er gjort tilgængeligt for fragtaftalens parter, jf. forslaget til § 6, stk. 4, 2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 2), jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3.3.3. Vilkår for oprettelse af det elektroniske fragtbrev

De nærmere krav til indholdet af et elektronisk fragtbrev følger af artikel 4 og 5 i tillægsprotokollen.

I medfør af tillægsprotokollens artikel 4, stk. 2, skal proceduren for oprettelse af det elektroniske fragtbrev sikre, at oplysningerne i fragtbrevet forbliver fuldstændige og uændrede, bortset fra eventuelle tilføjelser eller ændringer, som opstår i forbindelse med sædvanlig fremsendelse, lagring og visning.

Oplysningerne kan dog suppleres eller ændres i de tilfælde, som er tilladt i henhold til konventionen (f.eks. afsenderens mulighed for at ændre modtager frem til overgivelsen til den, i fragtbrevet, angivne modtager jf. CMR-konventionens artikel 12 og CMR-lovens § 15), såfremt det sikres, at det er muligt at identificere alle eventuelle tilføjelser i eller ændringer af det elektroniske fragtbrev, og forudsat at de oplysninger, der oprindeligt var indeholdt deri, bevares, jf. tillægsprotokollens artikel 4, stk. 3.

I medfør af tillægsprotokollens artikel 5, stk. 1, skal de parter, der har interesse i fragtaftalens opfyldelse, være enige om måden, hvorpå det elektroniske fragtbrev oprettes og leveres til den berettigede part. Endvidere skal der være enighed om en garanti for, at de oplysninger, der er indeholdt i fragtbrevet, forbliver fuldstændige og uændrede, bortset fra eventuelle tilføjelser eller ændringer, som opstår i forbindelse med sædvanlig fremsendelse, lagring og visning, jf. artikel 4, stk. 2.

Herudover skal der være enighed om måden, hvorpå den part der skal have de rettigheder, der følger af det elektroniske fragtbrev, kan dokumentere sin berettigelse, og om måden, hvorpå der afgives en bekræftelse af, at levering til modtageren er foretaget. Endelig skal der være enighed om procedurerne for tilføjelse af oplysninger og ændring af det elektroniske fragtbrev, der sikrer, at det er muligt at identificere alle eventuelle tilføjelser i eller ændringer af det elektroniske fragtbrev, og at de oplysninger, der oprindeligt var indeholdt deri, bevares, jf. artikel 4, stk. 3, samt om procedurerne for en eventuel erstatning af det elektroniske fragtbrev med et fragtbrev, der er udstedt på anden vis.

Disse procedurer skal efter artikel 5, stk. 2, være anført i det elektroniske fragtbrev.

Det forslås, at der i CMR-loven indsættes en bestemmelse, der fastslår, at et elektronisk fragtbrev udover oplysningerne i §§ 7 og 8 også skal indeholde oplysninger om disse vilkår.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.3.4. Dokumenter, der supplerer det elektroniske fragtbrev

I medfør af tillægsprotokollens artikel 6, stk. 1, skal fragtføreren efter afsenderes anmodning udlevere en kvittering for godset samt alle oplysninger, der gør det muligt at identificere forsendelsen og tilgå det elektroniske fragtbrev.

Denne bestemmelse modsvares ikke af en tilsvarende bestemmelse for fragtbreve omfattet af konventionen. For at imødekomme dette krav i tillægsprotokollen indføres der en bestemmelse herom. Bestemmelsen foreslås indsat i forlængelse af kravet om, at det elektroniske fragtbrev skal være tilgængeligt for fragtaftalens parter, i forslaget til § 6, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Tillægsprotokollens artikel 6, stk. 2, gør det endvidere muligt for afsenderen ved hjælp af elektronisk kommunikation at forsyne fragtføreren med de dokumenter, der er anført i CMR-konventionens artikel 6, stk. 2, litra g og artikel 11 (det vil sige en fortegnelse over de dokumenter, som er stillet til fragtførerens rådighed og dokumenter, der er nødvendige med henblik på toldbehandling). Dette forudsætter imidlertid, at dokumenterne forefindes elektronisk, og at parterne er enige om procedurer, der gør det muligt at oprette et link mellem de pågældende dokumenter og det elektroniske fragtbrev på en måde, der sikrer deres integritet.

Konventionens artikel 6, stk. 2, litra g, om fortegnelser over de dokumenter, som er stillet til fragtførerens rådighed er gennemført i dansk ret i CMR-lovens § 8, stk. 1, litra g, og konventionens artikel 11 om dokumenter, der skal stilles til fragtførerens rådighed med henblik på toldbehandling og andre formaliteter, er gennemført i CMR-lovens § 14.

Det forslås, at der i § 8, indsættes et nyt stk. 3, og at der i § 14, indsættes et nyt stk. 4, der gør det muligt at afsende de nævnte dokumenter elektronisk i overensstemmelse med tillægsprotokollens artikel 6.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 5, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den forslåede ændring af færdselsloven vurderes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

Det forventes, at de foreslåede ændringer af CMR-loven vil kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet anvendelsen af elektroniske fragtbreve vil muliggøre en hurtigere og mere effektiv overførsel af data i forbindelse med afviklingen af internationale transportaftaler.

Adgangen til at anvende elektronisk kommunikation forventes endvidere at medføre rationaliseringsgevinster i den enkelte virksomhed og øge virksomhedernes konkurrenceevne via en forbedret mulighed for elektronisk samspil med andre virksomheder. Ligeledes vil der kunne være en vis lettelse af virksomhedens administrative byrder gennem mulighed for elektronisk kommunikation af oplysninger til aftaleparter.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/126/EF (tredje kørekortdirektiv) som senest ændret ved Kommissionens direktiv nr. 2011/94/EU, indeholder en række nye kørekortkategorier. Disse er nærmere fastsat i kørekortbekendtgørelsen. Indførelsen af de nye kategorier har medført et behov for den justering af gebyrbestemmelsen i færdselsloven § 124 a, stk. 2, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring til færdselslovens § 124 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, har til formål at finansiere udgifterne til gennemførelse af en række nye krav i 2011-udgaven af ADR-konventionen ved at indføre et gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser. Ændringen hænger derfor sammen med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68 af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods med senere ændringer, som bl.a. fastsætter, at vejtransport af farligt gods inden for eller mellem EU-medlemsstaterne alene er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med ADR-konventionen.

Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn A/S, Advokatrådet, Affald Danmark, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), Arbejdstilsynet, Assuranceforeningen SKULD, Autobranchens Handels- og Industriforening, Batteriforeningen, Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening, Bilfærgernes Rederiforening, Billund Lufthavn, Bureau Veritas HSE, Camping Branchen, Cantell, Chaufførernes Fagforening, Dangerous Goods Management, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Tekniske Universitet - DTU Transport, Danmarks TransportForskning, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sprængteknisk Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, DI Transport, DSB, Energi- og Olieforum, Experian A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck, FDKI Sikkerhedskort, Finans og Leasing, Finansrådet, FORCE Certification, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Fyrværkerifabrikanter og -grossister i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af køretekniske anlæg, Foreningen af miljøarbejdere i kommunerne, Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen af Sikkerhedsrådgivere i Danmark, Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Trafik, Forsikring og Pension, Fredericia Tankvognudstyr, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Fyrværkeribrancheforeningen, Fyrværkeriforeningen, Gjerløv Consulting, HMK-bilcon A/S, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Transport, International Transport Danmark (ITD), J. Hvidtved Larsen, Kommunekemi A/S, Kommunernes Landsforening, Københavns Brandvæsen, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, MC Touring Club Danmark, Motorcykel-Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, NOAH-Trafik, Politiforbundet, Post Danmark, Procesindustriens Brancheforening, Producenter af Komprimerede Gasser, Reno-Sam, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 2010, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Simon Moos Maskinfabrik A/S, Special Waste System A/S, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Teknologisk Institut, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transporterhvervets Uddannelsesråd, VM Tarm A/S, Århus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af færdselslovens § 124 a, stk. 1, at der for afholdelse af køreprøve betales 580 kr. Gebyret dækker både teoriprøven og den praktiske prøve (og den efterfølgende udstedelse af kørekort). Ved udvidelse af kørekort til enkelte kørekortkategorier stilles der ikke krav om aflæggelse af teoriprøve, men alene krav om en praktisk prøve. Det fremgår i den forbindelse af færdselslovens § 124 a, stk. 2, at der for praktiske prøver til stor motorcykel og almindelig bil med stort påhængskøretøj betales 260 kr.

Med implementeringen af tredje kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF), der skal anvendes fra den 19. januar 2013, indføres en række nye kørekortkategorier. Disse er nærmere fastsat i kørekortbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 886 af 15. august 2012, der træder i kraft den 19. januar 2013. De nye kategorier medfører to nye situationer, hvor der ved udvidelse af kørekort alene skal aflægges en praktisk prøve. Det drejer sig om mellemstor motorcykel (kategori A2) og almindelig bil med stort påhængskøretøj, hvor vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, men ikke 4.250 kg. De sidstnævnte vogntog vil efter aflæggelse af en praktisk prøve fremover kunne føres med et kørekort til kategori B (almindelig bil) og ikke som i dag alene med et kørekort til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj).

Med den foreslåede ændring udvides den gældende bestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 2, om et gebyr på 260 kr. for afholdelse af en praktisk prøve til også at omfatte de to nævnte nye situationer, hvor der alene stilles krav om en praktisk prøve. Gebyret overstiger ikke omkostningerne til afholdelsen af den praktiske prøve og den efterfølgende udstedelse af kørekortet.

Til nr. 2

Det foreslås i § 124 f, stk. 2, at der indføres et gebyr på 250 kr. (2012-niveau) for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Gebyret overstiger ikke udgifterne til gennemførelse af de nye krav i 2011-udgaven af ADR-konventionen til indholdet af eksamen og til formatet for uddannelsesbeviset.

Den foreslåede bestemmelse i § 124 f, stk. 3, indebærer, at det i § 124 f, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, nævnte beløb vil blive reguleret i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling. Justitsministeriet vil hvert år udstede en bekendtgørelse om beløbets aktuelle størrelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre mulighed for, at fragtbreve kan oprettes digitalt ved anvendelse af digital signatur. I de tilfælde, hvor fragtbrevet oprettes elektronisk, erstattes lovens krav i § 6, stk. 1, 1. pkt., om at der skal foreligge tre originale eksemplarer af fragtbrevet, med et krav om, at fragtbrevet skal gøres tilgængeligt for alle aftalens parter. Der henvises i øvrigt til de forslåede bestemmelser i CMR-lovens § 6, stk. 3-5 (lovforslagets § 2, nr. 2), og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Med bestemmelsen forslås indført tre nye stykker i CMR-lovens § 6.

Med forslaget til stk. 3 indsættes der en udtrykkelig bestemmelse om muligheden for, at fragtbreve mv. kan oprettes elektronisk. Bestemmelsen svarer til tillægsprotokollens artikel 2, stk. 1. Det elektroniske fragtbrev vil være sidestillet med et traditionelt fragtbrev i forhold til spørgsmålet om bevismæssig værdi mv., forudsat at fragtbrevet indeholder de i lovens anførte oplysninger. Om oplysningskravene henvises til den forslåede bestemmelse i § 8 a (lovforslagets § 2, nr. 4) og bemærkningerne hertil.

Om betydningen af overholdelse af formkravene i CMR-lovens § 6 henvises der til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget til stk. 4, 1. pkt., fastslås det, at det elektroniske fragtbrev skal autentificeres ved brug af elektronisk signatur.

Med forslaget til stk. 5 gives der mulighed for, at den digitale signatur, som skal anvendes ved oprettelse af et elektronisk fragtbrev, enten kan være baseret på den gældende OCES-standard, eller skal opfylde kravene i lov om elektroniske signaturer.

Med henvisningen til OCES-standard sikres det, at den digitale signatur, som udstedes af NemID, også kan anvendes.

Som anført under pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger vurderes både en digital signatur i henhold til lov om elektroniske signaturer og en signatur baseret på den gældende OCES-standard at opfylde kravene til autentifikation af det elektroniske fragtbrev i tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1.

Udover at det elektroniske fragtbrev skal signeres elektronisk, følger det af tillægsprotokollens artikel 3, stk. 3, at oplysningerne i det elektroniske fragtbrev skal være tilgængelige for alle fragtaftalens parter. Som anført under bemærkningerne til § 2, nr. 1, træder kravet om, at det elektroniske fragtbrev skal være tilgængeligt for parterne, i stedet for kravet om, at der skal foreligge tre originale eksemplarer af fragtbrevet. Sidste del af den forslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i CMR-lovens § 6 stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 1).

Med forslaget til stk. 4, 2. pkt., gennemføres tillægsprotokollens artikel 6, stk. 1. Med bestemmelsen fastslås det, at fragtføreren i forbindelse med anvendelse af elektroniske fragtbreve efter afsenderens anmodning skal aflevere en kvittering for godset samt alle oplysninger, der gør det muligt at identificere forsendelsen og tilgå det elektroniske fragtbrev.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Med bestemmelsen forslås et nyt stk. 3 indsat i CMR-lovens § 8. Med bestemmelsen gives der mulighed for, at afsenderen elektronisk kan forsyne fragtføreren med en fortegnelse over de dokumenter, som er stillet til fragtførerens rådighed, jf. § 8, stk. 1, litra g, forudsat at parterne er enige om procedurer, der gør det muligt at oprette et link mellem fortegnelsen og det elektroniske fragtbrev på en måde, der sikrer deres integritet. Det foreslåede stk. 3 gennemfører delvist tillægsprotokollens artikel 6, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med bestemmelsen forslås der indsat en ny bestemmelse, som opregner de oplysninger om de supplerende aftalevilkår, som der efter tillægsprotokollens artikel 5, stk. 2, stilles krav om, at et elektronisk fragtbrev skal indeholde. De supplerende aftalevilkår svarer til de oplysninger og procedurer, som tillægsprotokollens artikel 5, stk. 1, fastlægger, at parterne skal blive enige om i forbindelse med oprettelse af det elektroniske fragtbrev. Aftalevilkårene indeholdt i den forslåede § 8 a supplerer de krav til fragtbrevets indhold, som følger af CMR-lovens §§ 7 og 8.

Med den foreslåede § 8 a, litra a, gennemføres tillægsprotokollens artikel 5, stk. 1, litra a. Af bestemmelsen fremgår det, at parterne, når formen elektronisk fragtbrev anvendes, skal være enige om den måde, hvorpå fragtbrevet oprettes og leveres.

Forslaget til § 8 a, litra b, gennemfører tillægsprotokollens artikel 5, stk. 1, litra b, sammenholdt med artikel 4, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal der være sikkerhed for, at fragtbrevet bevarer sin integritet, det vil sige, at de i fragtbrevet indeholdte oplysninger forbliver fuldstændige og uændrede, bortset fra eventuelle tilføjelser eller ændringer, som opstår i forbindelse med sædvanlig fremsendelse, lagring eller visning. Dette krav forudsættes opfyldt ved anvendelse af avanceret elektronisk signatur, idet denne signatur sikrer meddelelsens integritet, jf. § 2, nr. 2, litra d, i lov om elektroniske signaturer. Både en signatur baseret på den gældende OCES-standard, og en signatur, der opfylder kravene i lov om elektroniske signaturer, opfylder dette krav. Der henvises til pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger samt til forslaget til CMR-lovens § 6, stk. 5 (lovforslagets § 2, nr. 2) og bemærkningerne hertil.

Med forslaget til § 8 a, litra c, gennemføres tillægsprotokollens artikel 5, stk. 1, litra e, sammenholdt med artikel 4, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal der mellem parterne være enighed om proceduren for, hvorledes der kan tilføjes oplysninger til eller ændres i det oprindelige elektroniske fragtbrev, og oplysningerne herom skal medtages som en del af aftalevilkårene i det elektroniske fragtbrev.

Endvidere gennemføres der med forslaget til § 8 a, litra d-f, de krav og vilkår, som følger af tillægsprotokollens artikel 5, stk. 1, litra c, d og f. Med bestemmelserne stilles der således krav om, at der mellem parterne er enighed om, hvordan den berettigede i henhold til et elektronisk fragtbrev dokumenterer sin berettigelse, samt hvordan der skal ske bekræftelse af, at der er foretaget levering. Endvidere skal det elektroniske fragtbrev indeholde oplysninger om de procedurer, som parterne er blevet enige om i forhold til en eventuel erstatning af det elektroniske fragtbrev med et fragtbrev, der er udstedt på anden vis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærkninger

Til nr. 5

Med bestemmelsen forslås et nyt stk. 4 indsat i CMR-lovens § 14. Med den forslåede bestemmelse gives der mulighed for, at afsenderen elektronisk kan forsyne fragtføreren med de dokumenter, der er nødvendige med henblik på toldbehandling og andre formaliteter, jf. § 14, stk. 1, forudsat at parterne er enige om procedurer, der gør det muligt at oprette et link mellem fortegnelsen og det elektroniske fragtbrev på en måde, der sikrer deres integritet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.4 i de almindelige bemærkninger

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, idet § 1, nr. 1 (om færdselslovens § 124 a, stk. 2), dog træder i kraft den 19. januar 2013, jf. stk. 2, som er den dato, hvorfra tredje kørekortdirektiv skal finde anvendelse.

Lovens ikrafttrædelsesdato indebærer, at bestemmelsen i § 1, nr. 2 (om færdselslovens § 124 f, stk. 2, om gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis), finder anvendelse i forhold til uddannelsesbeviser, der udstedes første gang eller fornyes den 1. januar 2013 eller herefter. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i forhold til uddannelsesbeviser, der fra den 1. januar 2013 udstedes som følge af bortkomst mv. eller førerens udvidelse med specialiseringskurser. Bestemmelsen finder dog alene anvendelse i tilfælde af førstegangsudstedelse af uddannelsesbevis som led i eksamen afsluttet efter 1. januar 2013 og i øvrige tilfælde for ansøgninger indgivet efter 1. januar 2013, jf. forslaget i stk. 4.

Lovens ikrafttrædelsesdato indebærer endvidere, at det beløb, der er nævnt i § 124 f, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, første gang vil blive reguleret i medfør af § 124 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, den 1. januar 2014.

Ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 3 vedrører ændringen af CMR-loven, jf. lovforslagets § 2. Efter artikel 8, stk. 1 i tillægsprotokollen til CMR-konventionen, træder protokollen i kraft 90 dage efter, at protokollen er blevet ratificeret af fem stater. I overensstemmelse hermed trådte protokollen i kraft den 5. juni 2011.

Efter tillægsprotokollens artikel 8, stk. 2, træder protokollen i kraft for en tiltrædende stat 90 dage efter, at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

For at sikre, at loven træder i kraft samtidig med tidspunktet for ikrafttrædelsen af protokollen for Danmarks vedkommende, forslås det i stk. 3, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2