L 48 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport.

(Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtransport af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elektroniske fragtbreve m.v.).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 01-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 15-11-2012
Betænkning afgivet 06-12-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2012
3. behandlet, vedtaget 13-12-2012
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Med loven indføres et gebyr for at udstede uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Derudover udvides den gældende gebyrbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 2, til også at omfatte to nye situationer, hvor der i forbindelse med udvidelse af kørekort til visse kørekortkategorier stilles krav om kun at aflægge en praktisk prøve og ikke en teoriprøve.
Endvidere indebærer loven en ændring af lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven), der tager sigte på at muliggøre dansk ratifikation af tillægsprotokollen af 20. februar 2008 til FN-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring af landevej (CMR-konventionen). Tillægsprotokollen angår brugen af elektroniske fragtbreve. Med vedtagelsen af loven giver Folketinget efter grundlovens § 19 samtykke til, at Danmark ratificerer tillægsprotokollen.

Loven træder i kraft den 1. januar 2013. Dog træder ændringen af § 124 a, stk. 2, i kraft den 19. januar 2013, og justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2 om ændring af CMR-loven.
Afstemning:
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 51 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget