Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 6. december 2012
1. Ændringsforslag
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2012 og var til 1.
behandling den 15. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og justitsministeren sendte den
10. oktober 2012 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del -
bilag 24. Den 12. november 2012 sendte justitsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse og materiale fra Dansk Erhverv m.fl.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret
materialet.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
ITD - brancheorganisationen for den danske
vejgodstransport,
Dansk Erhverv,
Dansk Transport og Logistik,
Danske Speditører og
DSV A/S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 19 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF,
EL og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget finder det
urimeligt at pålægge et i forvejen trængt erhverv
yderligere skatter og afgifter, og har derfor stillet
ændringsforslag om at udtage den del af lovforslaget, der
pålægger gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til
førere af køretøjer til vejtransport af
farligt gods. Som det fremgår af betænkningen, er der
ikke flertal for at fjerne den del af lovforslaget. Det kan i den
forbindelse undre, at Enhedslisten under førstebehandlingen
i folketingssalen tordnede mod det nye gebyr, men så
alligevel vælger at støtte indførelsen af det
nye gebyr. KF er så meget modstander af det nye gebyr, at
partiet vil stemme imod det samlede lovforslag, også selv om
resten af lovforslaget for så vidt er udmærket.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal
(V, DF og LA):
1) Undertitlen affattes således:
»(Ændring af forhold i
forbindelse med praktisk prøve til mellemstor motorcykel og
indførelse af mulighed for anvendelse af elektroniske
fragtbreve)«
[Konsekvens af forslaget om, at
gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af
køretøjer til vejtransport af farligt gods
udgår]
Til § 1
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal
(V, DF og LA):
2) Nr. 2
udgår.
[Det foreslåede gebyr for
udstedelse af uddannelsesbevis til førere af
køretøjer til vejtransport af farligt gods
udgår]
Til § 3
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal
(V, DF og LA):
3) Stk.
4 udgår.
[Konsekvens af forslaget om, at
gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af
køretøjer til vejtransport af farligt gods
udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Ændringsforslagene er konsekvensændringer, der
følger af, at den i lovforslaget foreslåede
indførelse af gebyr på 250 kr. for udstedelse af
uddannelsesbevis til førere af køretøjer til
vejtransport af farligt gods med ændringsforslag 2
udgår.
Til nr. 2
Ændringsforslaget har til formål at ophæve
regeringens forslag om at indføre et gebyr på 250 kr.
for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af
køretøjer til vejtransport af farligt gods. Det er
forslagsstillerens opfattelse, at chaufførerne ikke skal
pålægges endnu et brugerbetalingsgebyr for at
aflægge prøve eller få udstedt
uddannelsesbevis.
Jacob Bjerregaard (S) Julie
Skovsby (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole
Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia
Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
fmd. Jonas Dahl (SF) Pernille
Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL)
Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V)
Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen
(V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær
(DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil
Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 48
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Bilag vedr. manglende paralleltekst, fra
justitsministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Henvendelse af 28/11-12 fra Dansk Erhverv
m.fl. |
7 | 2. udkast til betænkning |
8 | Materiale modtaget fra Dansk Erhverv m.fl.
ved foretræde 29/11-12 |
| |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 48
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om oversendelse af en oversigt over
antallet af certifikater, uddannelsesbeviser, kvalifikationsbeviser
m.m., der kræves inden for vejtransport af gods og
passagerer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spørgsmål om, hvor ofte
uddannelsesbevis til førere af køretøjer til
vejtransport af farligt gods vil skulle fornyes, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om en gennemgang af lovforslagets
bemærkninger med udgangspunkt i fragtbrevets centrale
betydning for kontrol med om en landevejstransport er lovlig, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at der ikke er et gebyr for udstedelse af det nuværende
uddannelsesbevis, hvorfor der vil være tale om
indførelse af et nyt gebyr og ikke blot en forhøjelse
af et eksisterende, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om en redegørelse for, hvad
der i dette tilfælde gør et elektronisk plastikkort
så dyrt, at det skal koste et gebyr på 250 kr. at
få udstedt, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvorfor lovforslaget er fremsat
den 1. november 2012 og dermed førend høringsfristen
er udløbet den 8. november 2012, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om der er tekniske hindringer for,
at man kan sammenkøre kørekort, førerkort til
den digitale fartskriver, kvalifikationsbevis m. fl. på samme
kort, såfremt man eventuelt gør brug af magnetstrimmel
eller chips, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om fremsendelse af en kopi af
uddannelsesbeviset, som »med virkning fra den 1. januar 2013
skal udstedes i form af et plastikkort med et nærmere angivet
layout«, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om en form for elektronisk
»kontokort«, hvorpå beviser vedrørende
flere forskellige kompetencefornyelser løbende kan
registreres, har været overvejet, i forbindelse med at man
med lovforslaget alligevel har skullet i gang med at udvikle et nyt
plastikkort som uddannelsesbevis, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren mener, at det er
udtryk for god lovkvalitet, når gældende lov ikke er
skrevet ind i lovforslagets parallelopstilling, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om en redegørelse for, hvad
kørekortkategori B vil omfatte, når lovforslaget er
vedtaget, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om en redegørelse for, hvad
kørekortkategori B/E vil indeholde, når lovforslaget
er vedtaget, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om en redegørelse for, hvordan
man skal kunne se på en førers kørekort, at
vedkommende har aflagt praktisk prøve til almindelig bil med
stort påhængskørekort, når det bliver en
del af kørekortkategori B, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvad gebyret for prøver,
jf. § 124 a, stk. 2, vil blive på, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvorfor lovændringen er
nødvendig, når man allerede i dag betaler et mindre
gebyr for afholdelse af praktisk prøve ved erhvervelse af
kørekort til almindelig personbil med stort
påhængskøretøj, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om en redegørelse for, om de
enkelte ændringer af færdselsloven, der ligger i L 48,
følger ændrede forpligtelser fra EU's
kørekortdirektiv og andre nævnte internationale
forpligtelser på en sådan måde, at den danske
implementering præcis modsvarer formuleringerne i de nye
eller ændrede bestemmelser, Danmark er forpligtet af, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om kommentar til materiale fra Dansk
Erhverv m.fl., herunder især organisationernes forslag om, at
§ 6, stk. 5, i lovforslagets § 2, nr. 2, samt de
bemærkninger, der knytter sig hertil, udgår af
lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. , om det er korrekt, at ledige, der
som led i et AMU-kursus ønsker at få udstedt et
uddannelsesbevis, selv skal betale gebyret på 250 kr., til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om en redegørelse for, om der
i øvrigt er eksempler på, at ledige, der
gennemfører et AMU-kursus, selv skal betale for de
certifikater/beviser m.v., som de gennem sådanne kurser
kvalificerer sig til at få udstedt, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
| |
| |
| |