Fremsat den 20. marts 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg m.v.)

§ 1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 5, nr.1, affattes således:

»1) Lov om arbejdsmiljø, lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) samt kapitel 4 A i lov om luftfart.«

2. I § 7 a, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»7) Virksomhedens momsnummer i hjemlandet.«

3. I § 7 a, stk. 2, indsættes som nr. 5:

»5) Virksomhedens momsnummer i hjemlandet.«

4. I § 7 a, stk. 5, 2. pkt., ændres: »8 dage« til: »3 dage«

5. I § 7 c, stk. 1, ændres: »§ 7 a, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 3 og 4.« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og 7, og stk. 2, nr. 1-5.«

6. I § 7 e indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at tilsyn med anmeldelsespligten efter § 7 a inden for bestemte sektorer skal varetages af den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn med overholdelse af regler om arbejdsmiljø inden for den pågældende sektor.«

7. Efter § 10 c indsættes i kapitel 6:

»§ 10 d. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. § 1, nr. 5, finder alene anvendelse for offentlig adgang til oplysninger om dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen og om virksomhedens momsnummer i hjemlandet, som registreres efter lovens ikrafttrædelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere i den forbindelse, har siden den 1. maj 2008 haft pligt til at anmelde en række oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (herefter RUT). I 2010 blev anmeldelsespligten til RUT skærpet på en række punkter.

RUT har til formål at give myndighederne og arbejdsmarkedets parter mulighed for at sikre håndhævelsen af de regler og vilkår, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, som opererer i Danmark. Oplysningerne i RUT er et vigtigt redskab for både myndigheder og arbejdsmarkedets parter til at sikre, at udenlandske tjenesteydere overholder danske regler og vilkår.

I forbindelse med finansloven for 2012 blev der nedsat et udvalg om modvirkning af social dumping, der skulle undersøge muligheden for yderligere tiltag til at modvirke social dumping indenfor EU-rettens rammer. Udvalget skulle blandt andet undersøge muligheden for tiltag, som kan styrke og/eller supplere RUT og validiteten af data i RUT, samt undersøge muligheden for, at Arbejdstilsynet kan få hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT.

Udvalget afleverede sin rapport i oktober 2012 (»Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping«), og i rapporten har udvalget identificeret en række mulige konkrete tekniske forbedringer og nye funktioner i RUT, samt enkelte nye oplysningskrav, som vil sikre flere, hurtigere og bedre tilgængelige oplysninger i RUT. Myndighederne og arbejdsmarkedets parter vil dermed få bedre mulighed for at sikre, at udenlandske virksomheder overholder danske regler.

I rapporten peger udvalget endvidere på, at der er grundlag for at give Arbejdstilsynet hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg til udenlandske tjenesteydere, der overtræder anmeldelsespligten til RUT.

De mulige tiltag i rapporten, som udvalget peger på vedrørende styrkelse af RUT, indgår i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten for 2013. Følgende fremgår af aftalen:

»Aftaleparterne er enige om at give Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bøder til udenlandske tjenesteydere, der overtræder anmeldelsespligten. Hermed får Arbejdstilsynet mulighed for hurtigt at reagere over for udenlandske tjenesteydere, der ofte er kortvarigt i landet.

Et stigende antal virksomheder foretager anmeldelse til RUT. Der har dog været mange eksempler på, at udenlandske tjenesteydere afgiver forkerte oplysninger. Herudover opleves det, at RUT er ufleksibelt og mangler en række relevante oplysninger. For at styrke registret er aftaleparterne derfor enige om, at RUT skal styrkes yderligere med flere og bedre tilgængelige oplysninger, herunder:

• Udvidelse af RUT, så registrering af adresser i RUT valideres af Bygnings- og Boligregistrets adressefunktionalitet.

• Udvikling af en webservice, der sikrer realtidsdata, så kontrolmyndighederne altid har adgang til opdaterede data.

• Udvikling af en mobilapplikation til trådløs anvendelse.

• Udvikling af en upload-funktion i RUT, så det bliver muligt for udenlandske tjenesteydere frivilligt at uploade dokumenter (fx attest A1) i forbindelse med registrering.

• Offentliggørelse af oplysninger om arbejdsperiodens varighed til brug for fagbevægelsen mv.

• Udvidelse af RUT til at indeholde oplysninger om moms­nummer i hjemlandet.

• Gratis data i RUT.

• Udvikling af et myndighedsmodul, så myndigheder, der anvender RUT, kan angive, om virksomheden er reel.

• Udvikling af RUT til at indeholde en række nye funktioner, så der ved registrering frivilligt kan afgives oplysninger om social sikring i hjemlandet (attest A1) samt oplysninger om, hvorvidt der er afsendt forhåndserklæring inden for området med gensidig anerkendelse af kvalifikationer til relevant myndighed.

Efter gældende regler skal nye oplysninger om arbejdssted, arbejdsperiode mv. registreres i RUT senest 8 dage, efter at ændringerne er indtruffet. Da RUT nu baseres på et velfungerende onlinesystem, kan fristen for registrering af ændringer forkortes. Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at fristen for registrering af ændringer i RUT forkortes efter en nærmere vurdering af, hvordan fristen kan fastsættes under hensyntagen til behovet for fleksibel arbejdstilrettelæggelse mv.

Der afsættes 7,1 mio. kr. i 2013, 9,4 mio. kr. i 2014, 8,8 mio. kr. i 2015 og 8,7 mio. kr. i 2016 til styrkelsen af RUT.«

En række af de aftalte ændringer af RUT kræver ikke ændringer af udstationeringsloven. Disse ændringer forudsætter dels udvikling af en række nye it-tekniske løsninger i RUT-systemet, dels ændringer i de administrative forskrifter vedr. RUT, jf. bekendtgørelse nr. 1619 af 15. december 2010 om Register for Udenlandske Tjenesteydere.

Derimod kræver det en ændring af udstationeringsloven at udvide anmeldelsespligten til også at omfatte oplysning om momsnummer i hjemlandet. Det kræver desuden en lovændring at give offentlig adgang til flere oplysninger om arbejdsperiodens længde og at forkorte fristen for at anmelde ændring af oplysninger i RUT. Ligeledes skal der gives hjemmel til Arbejdstilsynet til at kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT.

Dette lovforslag er således en udmøntning af de dele af finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, som forudsætter ændringer af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

2. Lovforslaget

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

• Udvidelse af anmeldelsespligten - krav om oplysning af momsnummer i hjemlandet

• Kortere frist for at anmelde ændring af oplysninger i RUT

• Offentlig adgang til flere oplysninger i RUT

• Udstedelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT

Udover at gennemføre de dele af finanslovsaftalen, som indebærer en ændring af udstationeringsloven, foretages der med lovforslaget i øvrigt enkelte mindre ændringer i udstationeringsloven.

• Det præciseres, at også offshoresikkerhedsloven og kapitel 4 A i lov om luftfart finder anvendelse ved udstationering

• Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med relevant minister at fastsætte, at tilsynet med anmeldelsespligten til RUT indenfor bestemte sektorer skal varetages af en anden myndighed end Arbejdstilsynet.

2.1. Udvidelse af anmeldelsespligten - krav om oplysning af momsnummer i hjemlandet

2.1.1. Gældende ret

Udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere i den forbindelse, har siden den 1. maj 2008 skulle anmelde en række oplysninger i RUT.

I 2010 blev anmeldelsespligten til RUT skærpet på en række punkter. Arbejdstilsynet fik ansvaret for at håndhæve og føre tilsyn med udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt til RUT, og bødeniveauet for overtrædelse af anmeldelsespligten blev fordoblet. Desuden fik udenlandske virksomheder uden ansatte (enkeltmandsvirksomheder) pligt til at anmelde oplysninger til RUT, og hvervgivere fik pligt til at sikre sig, at den udenlandske tjenesteyder har anmeldt oplysninger til RUT i forbindelse med ydelser indenfor bygge- og anlæg, landbrug, skovbrug og gartneri. Pligten for enkeltmandsvirksomheder og hvervgivere trådte i kraft den 1. januar 2011 samtidig med, at det blev muligt at anmelde oplysninger elektronisk i RUT via et nyt online system.

Formålet med anmeldelsespligten og etableringen af RUT og de efterfølgende ændringer har været at sikre et forbedret datagrundlag for myndighederne med henblik på, at myndighederne kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med, at også udenlandske virksomheder og deres ansatte, som midlertidigt arbejder og leverer tjenesteydelser i Danmark, overholder danske regler, fx arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen. Derudover har RUT til formål at gøre visse oplysninger offentligt tilgængelige for blandt andet arbejdsmarkedets parter for dermed at tilgodese deres muligheder for at sikre de udstationerede lønmodtagere løn- og arbejdsvilkår svarende til niveauet i Danmark.

Efter udstationeringslovens § 7 a har udenlandske virksomheder - med og uden ansatte - pligt til at anmelde sig i RUT. Følgende oplysninger skal anmeldes til RUT:

• Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

• Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

• Sted for levering af tjenesteydelsen.

• Virksomhedens branchekode.

Udenlandske tjenesteydere, der udstationerer ansatte, skal herudover anmelde følgende:

• Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.

• Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.

2.1.2. Lovforslaget

For i højere grad at kunne kontrollere, hvorvidt virksomheder anmeldt i RUT reelt er etableret i hjemlandet, foreslås det, at udenlandske tjenesteydere fremover i forbindelse med registrering i RUT også skal anmelde oplysninger om momsnummeret i hjemlandet, idet momsregistrering i hjemlandet kan være ét af kriterierne for at være reelt etableret.

På skatte- og afgiftsområdet er der inden for EU etableret et system med oplysninger om momsregistrering for virksomheder i EU. Systemet kaldes VIES og står for »VAT Information Exchange System«. VIES systemet omfatter virksomheder med driftssted inden for hele EU og anvendes til udveksling af oplysninger om momsregistrering af virksomheder i EU samt oplysninger om handel med momsfrie varer indenfor EU. Systemet kan anvendes af skatte- og afgiftsmyndigheder i EU.

De danske skattemyndigheder - SKAT - vil således efter forslaget blandt andet kunne anvende oplysninger om moms­nummer, når der skal forberedes kontrolindsatser i forhold til udenlandske virksomheder. SKAT kan gennem VIES kontrollere, om en udenlandsk virksomhed har et moms­nummer i hjemlandet. Hvis der er tvivl om, hvorvidt den udenlandske virksomhed udøver reel aktivitet i hjemlandet, kan SKAT kontakte den kompetente myndighed i hjemlandet med henblik på at få bekræftet, om virksomheden er reelt aktiv i hjemlandet og dermed reelt leverer tjenesteydelser over grænserne.

Det foreslås, at kravet om oplysning om momsnummer i hjemlandet skal gælde både for udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere, og for selvstændige uden ansatte.

2.2. Kortere frist for at anmelde ændring af oplysninger i RUT

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal anmeldelse til RUT ske senest, når arbejdet påbegyndes i Danmark. Hvis der sker ændringer under arbejdet, fx nyt arbejdssted, skal ændringen anmeldes senest 8 dage efter ændringen. Da RUT i 2008 blev etableret, foregik anmeldelse manuelt, og det var derfor nødvendigt, at der var en vis tidsmæssig fleksibilitet for den udenlandske tjenesteyder med hensyn til manuelt at kunne indsende oplysninger om ændringer til RUT.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at forkorte fristen fra 8 til 3 dage med hensyn til, hvornår udenlandske tjenesteydere skal anmelde ændringer af oplysninger i RUT.

Anmeldelse til RUT foregår i dag online. De tekniske forbedringer af RUT, som skal gennemføres som opfølgning på finanslovsaftalen for 2013 i form af forbedret datakvalitet af oplysninger i RUT og hyppige opdateringer, har til formål at sikre realtidsdata blandt andet til brug for myndighedernes effektive kontrol. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at der er en periode på 8 dage, hvor oplysningerne i RUT kan være forældede. Med en frist på 3 dage vurderes det, at også virksomheder, der ikke selv har adgang til internettet, kan anmelde ændringer af oplysninger i RUT rettidigt. Den pågældende virksomhed vil således fx kunne foretage ændringen fra et offentligt bibliotek, også selvom fristen løber hen over en weekend.

2.3. Offentlig adgang til flere oplysninger i RUT

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan Erhvervsstyrelsen give offentlig adgang til oplysninger i RUT om virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger, kontaktperson, virksomhedens branchekode og sted for levering af tjenesteydelsen (arbejdsstedet). Der er ikke efter de gældende regler offentlig adgang til oplysninger om dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der fremover tillige kan gives offentlig adgang til oplysninger om den periode, som tjenesteydelsen varer. Offentlig adgang til periodens varighed gælder såvel varigheden for den enkelte tjenesteydelse som varigheden af tjenesteydelsen på det enkelte arbejdssted. Det foreslås tillige, at der kan gives adgang til oplysning om virksomhedens momsnummer i hjemlandet. Offentlig adgang til yderligere oplysninger i RUT vil forbedre arbejdsmarkedets parters mulighed for sikre overholdelse af løn- og arbejdsvilkår, når udenlandske tjenesteydere midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.

2.4. Udstedelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT

2.4.1. Gældende ret

Ved lov nr. 509 af 19. maj 2010 om ændring af udstationeringsloven fik Arbejdstilsynet ansvar for at håndhæve udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt til RUT med virkning fra den 1. juni 2010. Desuden blev bødeniveauet for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT skærpet. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det forudsatte bødeniveau i normaltilfælde er 10.000 kr., at det tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering at fastsætte bøden i den enkelte sag, og at bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i normaltilfælde afhængigt af sagens konkrete omstændigheder.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 509 af 19. maj 2010, at bøden bør gradueres afhængigt af overtrædelsens grovhed, undskyldelige omstændigheder, fx antal af ansatte eller kort udstationeringsperiode m.v. I den ene ende af spektret finder man fx en lille håndværksmester med en enkelt eller få udstationerede, som ved en fejl har givet mangelfulde oplysninger. I den anden ende af spektret har man en stor virksomhed med mange udstationerede, som med forsæt har undladt at indsende oplysninger, eller som bevidst har givet forkerte oplysninger om fx kontaktperson. I vurderingen indgår både virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode. Den omstændighed, at overtrædelsen opdages på et tidligt tidspunkt, bør ikke føre til en lempelse.

Arbejdstilsynet er den myndighed, som i første omgang har ansvaret for at undersøge eventuelle overtrædelser af udstationeringslovens bestemmelser om anmeldelsespligt.

Når Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn konstaterer, at reglerne er overtrådt, foretager Arbejdstilsynet en juridisk vurdering af sagen. Dette indebærer blandt andet en stillingtagen til, om der foreligger en strafbar overtrædelse, og om der er den fornødne tilregnelse. Herudover vurderes, om overtrædelsen er tilstrækkeligt dokumenteret til, at der kan ske domfældelse. Såfremt Arbejdstilsynet efter en sådan undersøgelse finder, at der bør gås videre med sagen, anmeldes sagen til politiet med henblik på, at der rejses tiltale.

Arbejdstilsynet politianmelder udenlandske virksomheder for overtrædelse af udstationeringsloven, når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af følgende af lovens bestemmelser:

• Undladelse af rettidigt at anmelde oplysninger eller afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1.

• Undladelse af rettidigt at anmelde oplysninger eller afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 2.

• Undladelse af at give dokumentation til hvervgiver efter § 7 d, stk. 1.

Kan Arbejdstilsynet ikke på baggrund af de oplysninger, der er fremskaffet i forbindelse med tilsyns- og kontrolarbejdet, vurdere, om der er tale om en strafbar overtrædelse, overgives sagen til politiet og anklagemyndighed med henblik på efterforskning.

2.4.2. Lovforslaget

Udenlandske virksomheder er ofte i Danmark i korte perioder, og når en virksomhed først har forladt landet, bliver håndhævelse af eventuelle lovovertrædelser vanskeligere.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel i udstationeringsloven til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan afgøre åbenbare og objektivt konstaterbare sager om overtrædelse af udstationeringsloven med administrative bødeforelæg.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i første omgang anvendes til at give Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg til udenlandske virksomheder, som ikke overholder anmeldelsespligten til RUT, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2, eller pligten til at give hvervgiver dokumentation, jf. samme lovs § 7 d, stk. 1. Med den foreslåede lovændring får Arbejdstilsynet mulighed for at reagere hurtigt i disse sager med henblik på at sikre en hurtigere og mere effektiv sanktionering af lovovertrædelser og derved styrke håndhævelsen af krav til udenlandske virksomheder.

Arbejdstilsynet har siden 2002 haft hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, jf. dennes § 82 a. Arbejdstilsynets gode erfaringer med denne mulighed vurderes at kunne udstrækkes til RUT-området.

Adgangen til at udstede administrative bødeforelæg som foreslået, forudsætter, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et administrativt bødeforelæg.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter den foreslåede bestemmelse være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift, jf. § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og retsplejelovens regler om, at den sigtede ikke har pligt til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med at lade sagen afgøre administrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget, skal sagen oversendes til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning.

Som det fremgår af pkt. 2.4.1. er det forudsat i bemærkningerne til § 10 a, at bødeniveauet for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, stk. 1, i normaltilfælde er 10.000 kr., men at der kan være sager, hvor de konkrete omstændigheder giver anledning til overvejelser om forhøjelse eller nedsættelse af bøden. Hvor en sag giver anledning til overvejelser om sanktionsniveauet, skal sagen overgives til anklagemyndigheden til videre foranstaltning.

Den foreslåede lovændring vil medføre en hurtigere og mere konsekvent håndhævelsesmulighed. Såfremt en udenlandsk virksomhed ikke reagerer i anledning af et bødeforelæg fra Arbejdstilsynet, vil sagen skulle overgives til anklagemyndigheden med henblik på, at sagen kan indbringes for domstolene. Henset til, at udenlandske virksomheders arbejde i Danmark ofte har midlertidig karakter, kan dette have betydning for politiets mulighed for at forfølge sagen.

Forslaget vil ikke ændre anklagemyndighedens kompetence til at rejse tiltale i sager om overtrædelse af udstationeringsloven. Politiet og anklagemyndigheden kan således fortsat i alle sager egenhændigt beslutte, at man vil rejse en tiltale med henblik på en straffesag. Det vil ligeledes fortsat være muligt for Arbejdstilsynet at anmelde overtrædelser af udstationeringsloven til politiet.

Lovforslaget ændrer ikke på, at udenlandske virksomheder, som overtræder anmeldelsespligten, straffes i de samme situationer og efter de samme betingelser, som efter den nugældende ordning. Desuden vil kravene til dokumentationen være de samme, som efter den nugældende ordning.

2.5. Præciseringer samt ny bemyndigelse til beskæftigelsesministeren

2.5.1. Også anden lovgivning om arbejdsmiljø finder anvendelse ved udstationering

I de gældende regler i udstationeringsloven er der en opremsning af de regler, som finder anvendelse i forhold til den udstationerede lønmodtager. Det fremgår bl.a., at lov om arbejdsmiljø finder anvendelse. I relation til arbejde på offshoreområdet regulerer offshoresikkerhedsloven (lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter) arbejdsmiljøforholdene på offshoreanlæggene. På samme måde finder lov om luftfart (lbk. nr. 959 af 12. september 2011) anvendelse for så vidt angår arbejdsmiljøforholdene under tjeneste på luftfartøjer.

Det foreslås, at det præciseres, at også bestemmelser om et sikkert og sundt arbejdsmiljø i anden lovgivning end arbejdsmiljøloven finder anvendelse ved udstationering af lønmodtagere til Danmark.

2.5.2. Ny bemyndigelse til beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om, at tilsynet med anmeldelsespligten til RUT indenfor bestemte sektorer skal varetages af en anden myndighed end Arbejdstilsynet. En sådan bemyndigelse findes ikke i dag i loven.

Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten til RUT sker i forbindelse med det almindelige tilsyn med arbejdsmiljø på virksomhederne. Imidlertid er der visse sektorer, hvor tilsynet med overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne varetages af andre myndigheder end Arbejdstilsynet. Fx varetager Energistyrelsen tilsynet med arbejdsmiljø på offshoreområdet, og Arbejdstilsynet kommer således ikke på disse virksomheder.

Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til, efter forhandling med vedkommende minister - fx klima- og energiministeren - at fastsætte regler om, at tilsynet med anmeldelsespligten til RUT indenfor visse sektorer kan varetages af en anden myndighed. Inden for offshoreområdet kunne anmeldelsespligten således varetages af Energistyrelsen.

Bemyndigelsen vil også kunne komme på tale i forhold til andre områder, hvor tilsynsbeføjelsen mere hensigtsmæssigt kunne ligge hos en anden myndighed end Arbejdstilsynet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bestemmelse om registrering af momsnummer nødvendiggør tekniske ændringer i RUT og vil dermed udgøre en øget udgift for Erhvervsstyrelsen på i alt 1 mio. kr. i perioden 2013-2016. Udgifterne fordeles således, at Erhvervsstyrelsen får tilført 0,4 mio. kr. i 2013; 0,2 mio. kr. i 2014; 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. i 2016.

Et styrket register med flere og hurtigere oplysninger vil i øvrigt lette myndighedskontrollen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering med henblik på en vurdering af de administrative byrder for erhvervslivet. Team Effektiv Regulering vurderer, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, men at lovforslaget dog medfører administrative byrder for de virksomheder, der har pligt til at registrere sig i RUT.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Kommissionen har den 4. april 2006 udsendt en meddelelse om retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. KOM(2006) 159 endelig. De foreslåede ændringer ligger indenfor disse retningslinjer.

8. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.: Akademikernes Centralorganisation (AC), Kommunernes Landsforening (KL), Business Danmark, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Central­organisation, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Central­organi­sationer­nes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen (Team Effektiv Regulering), Rigsadvokaten og Politidirektøren i København.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven) finder ikke anvendelse for arbejde på offshoreanlæg. I stedet finder offshoresikkerhedsloven (lov nr. 1424 af 21. december 2005) anvendelse på disse anlæg.

I forhold til luftfart finder arbejdsmiljøloven alene anvendelse for så vidt angår arbejde på landjorden. Arbejde udført af besætningsmedlemmer under tjeneste på et luftfartøj er derimod omfattet af arbejdsmiljøreglerne i kapitel 4 A i lov om luftfart (lbk. nr. 959 af 12. september 2011).

Det foreslås, at offshoresikkerhedsloven samt kapitel 4 A i lov om luftfart nævnes på linje med arbejdsmiljøloven, således at det præciseres, at alle udstationerede er sikret samme beskyttelse som danske ansatte med hensyn til sikkerhed og sundhed.

Til nr. 2

Det foreslås at udvide anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere, således at tjenesteydere også skal anmelde oplysning om tjenesteyderens momsnummer i hjemlandet. Oplysning om den udenlandske tjenesteyders momsnummer i hjemlandet vil give myndighederne og andre mulighed for at kontrollere, om tjenesteyderen reelt er etableret i hjemlandet, og dermed er omfattet af reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Til nr. 3

Det foreslås at udvide anmeldelsespligten for udenlandske selvstændige virksomheder således, at tjenesteyderen også skal anmelde oplysning om tjenesteyderens momsnummer i hjemlandet. Oplysning om den udenlandske tjenesteyders momsnummer i hjemlandet vil give myndighederne og andre mulighed for at kontrollere, om tjenesteyderen reelt er etableret i hjemlandet, og dermed er omfattet er reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Til nr. 4

Det foreslås at forkorte fristen fra 8 til 3 dage med hensyn til, hvornår udenlandske tjenesteydere skal anmelde ændringer af oplysningerne i RUT. En frist på 3 dage vil gøre det praktisk muligt for en udenlandsk virksomhed, som ikke umiddelbart har adgang til internettet, at anmelde ændringer af oplysningerne i RUT. Løber fristen således hen over en weekend, vil den pågældende fx stadig nå at kunne opsøge et offentligt bibliotek og anmelde ændringen herfra.

Til nr. 5

Erhvervsstyrelsen kan give offentlig adgang til visse af de registrerede oplysninger i RUT i medfør af den gældende lovs § 7 c. Det foreslås, at denne offentlige adgang til visse oplysninger i RUT udvides til også at omfatte oplysninger om den periode, som arbejdet varer, samt adgang til oplysning om virksomhedens momsnummer i hjemlandet. Oplysningerne skal kunne gives på samme måde, som der efter de gældende regler kan gives offentlig adgang til oplysninger om virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger, kontaktperson, virksomhedens branchekode og sted for levering af tjenesteydelsen (arbejdsstedet).

Forslaget vil bl.a. forbedre arbejdsmarkedets parters mulighed for at sikre overholdelse af løn- og arbejdsvilkår, når udenlandske tjenesteydere midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.

Forslaget om offentlig adgang til oplysning om arbejdsperiodens længde og virksomhedens momsnummer omfatter både virksomheder, som udstationerer lønmodtagere, og selvstændige virksomheder, der ikke udstationerer lønmodtagere.

Til nr. 6

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte, at tilsynet med anmeldelsespligten til RUT indenfor bestemte sektorer skal varetages af en anden myndighed end Arbejdstilsynet. Bemyndigelsen kan være relevant at bruge fx i relation til offshorevirksomhed, hvor Energistyrelsen i forvejen fører tilsyn.

Til nr. 7

Stk. 1

Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte i en bekendtgørelse, at Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg i visse typer af sager om overtrædelse af udstationeringsloven.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes i første omgang udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om, at overtrædelser af § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1-3, kan afgøres med administrative bødeforelæg.

Bødestørrelsen for overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, stk. 1, forudsættes fortsat at blive fastsat til 10.000 kr. i normaltilfælde, jf. ovenfor under pkt. 2.4.1. Sager, der giver anledning til bevismæssige tvivlsspørgsmål eller tvivl om sanktionsniveauet, kan ikke afgøres med et administrativt bødeforelæg. Sådanne sager skal overgives til anklagemyndigheden til videre foranstaltning.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Arbejdstilsynet, overgår sagen til politiet og anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgelse.

Udstedelse af et administrativt bødeforelæg for overtrædelse af udstationeringsloven kan indebære fremsendelse af et retsdokument på tværs af landegrænser. I henhold til artikel 3 (1) i EU's retshjælpskonvention (udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemmer (2000/C 197/01)) kan der ydes gensidig retshjælp i straffesager, der kan afgøres af administrative myndigheder, hvis afgørelser kan indbringes for retten.

I henhold til artikel 5 i retshjælpskonventionen kan en EU-medlemsstat fremsende retsdokumenter direkte til en person i en anden medlemsstat, hvis medlemsstaten kender pågældendes adresse.  Med andre ord er der inden for EU hjemmel til at sende et bødeforelæg direkte til den udenlandske virksomhed/virksomhedsejer. Dokumentet skal oversættes, hvis modtageren ikke forstår dansk.

I forhold til lande uden for EU gælder navnlig retshjælpskonventionen fra 1959 (eller principperne heri for så vidt angår stater, der ikke har tiltrådt konventionen), som giver mulighed for, at anmodninger om forkyndelse af eksempelvis et bødeforelæg kan sendes direkte mellem de judicielle myndigheder.

Stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse. Et bødeforelæg skal således bl.a. indeholde tiltaltes navn og adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for, samt den regel, der påstås overtrådt, og en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at retsplejelovens regler om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Det følger af forslaget, at videre strafforfølgning bortfalder, hvis bøden vedtages.

Vedtagelsen har endvidere samme virkning, herunder gentagelsesvirkning, som en dom.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013. Det foreslås i stk. 2, at offentlig adgang til oplysninger om arbejdsperiodens længde og om virksomhedens momsnummer i hjemlandet først kan gives i forhold til de anmeldelser, der registreres i RUT efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2013.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov