L 195 Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-03-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 04-04-2013
Betænkning afgivet 15-05-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-05-2013
3. behandlet, vedtaget 28-05-2013
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven indeholder en række initiativer vedrørende ændringer i RUT-registeret og håndhævelsen af anmeldelsespligten til RUT. Det drejer sig bl.a. om:
- udvidelse af anmeldelsespligten til også at omfatte momsnummer i hjemlandet
- udvidet offentlig adgang til oplysninger om momsnummer og arbejdsperioder
- forkortelse af fristen for at anmelde ændringer til RUT fra 8 til 3 dage
- hjemmel til Arbejdstilsynet til at kunne udstede administrative bødeforelæg for at overtræde anmeldelsespligten til RUT.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 blev regeringen og Enhedslisten enige om en række initiativer om ændringer i RUT-registeret og håndhævelsen af anmeldelsespligten til RUT med det formål at modvirke social dumping. Loven er en udmøntning af de dele af finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, som forudsætter ændringer af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.