L 195 Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 23-05-2013

Optrykt: 23-05-2013

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. maj 2013

20121_l195_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. maj 2013

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg m.v.)

§ 1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 5, nr. 1, affattes således:

»1) Lov om arbejdsmiljø, offshoresikkerhedslov og kapitel 4 A i lov om luftfart.«

2. I § 7 a, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»7) Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.«

3. I § 7 a, stk. 2, indsættes som nr. 5:

»5) Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.«

4. I § 7 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »8 dage« til: »førstkommende hverdag«.

5. § 7 c, stk. 1, affattes således:

»Der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 1-5 og 7, og stk. 2, nr. 1-5. Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om, hvor mange udstationerede lønmodtagere der er på et arbejdssted.«

6. I § 7 e indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at tilsyn med anmeldelsespligten efter § 7 a inden for bestemte sektorer skal varetages af den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn med overholdelse af regler om arbejdsmiljø inden for den pågældende sektor.«

7. Efter § 10 c indsættes i kapitel 6:

»§ 10 d. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reg­ler­ne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. § 1, nr. 5, finder alene anvendelse for offentlig adgang til oplysninger om dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen og om virksomhedens momsnummer i hjemlandet, som registreres efter lovens ikrafttræden.