Fremsat den 28. februar 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

(Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, obligatorisk digital kommunikation om forhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v. og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand)

§ 1

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. juli 2012, som ændret ved lov nr. 1238 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af andre husdyr end de i stk. 1 nævnte.«

2. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Slagtesvin kan transporteres fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden at være mærket efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, når dette sker som gruppevis levering af slagtesvin.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvin, herunder om godkendelse af besætningsejere som anvender gruppevis levering af slagtesvin. Ved fastsættelse af regler om godkendelse kan ministeren fastsætte vilkår for godkendelsen og bestemmelser om tilbagekaldelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om transportører, som transporterer svin ved gruppevis levering af slagtesvin og om slagterier, som modtager gruppevise leverancer af slagtesvin, herunder regler om registrering af transportørerne og slagterierne.«

3. I § 37 indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. efter regler fastsat i medfør af stk. 1, skal indberettes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital indberetning og digital kommunikation, jf. stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede dokumenter i forbindelse med de indberetninger, som er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

4. I § 55 ændres »EF-retsakter« til: »Den Europæiske Unions retsakter«.

5. I § 61 a ændres »ved transport af slagtesvin, der efter aftale mellem besætningsejer og slagteri transporteres direkte fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering« til: »ved gruppevis levering af slagtesvin, der sker efter regler fastsat i medfør af § 4 a«.

§ 2

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 1240 af 18. december 2012, og § 4 i lov nr. 1392 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 3

I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 32 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, der i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De i 1. pkt. nævnte personer skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.«

2. I § 37 ændres »EF-retsakter« til: »Den Europæiske Unions retsakter«.

3. I § 38, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 32, stk. 3« til »§ 32, stk. 3 og 4«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det foreslås, at lov om hold af dyr ændres, således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at slagtesvin kan transporteres fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden at være mærket, når svinene kan spores tilbage til samme oprindelsesbesætning. I medfør af en undtagelsesbestemmelse i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, er det i dag muligt at transportere umærkede slagtesvin fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark, når det enkelte svins sporbarhed og identifikation til en gruppe af svin kan dokumenteres (gruppevis levering af slagtesvin). Med forslaget styrkes hjemmelsgrundlaget for ordningen, og det vil være muligt at stille specifikke krav til besætningsejer, transportør og slagteri, der ønsker at indgå i ordningen.

Det foreslås endvidere, at hjemlen i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr. Det foreslås i denne forbindelse, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav udvides, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ligeledes kan fastsætte regler om kursuskrav for mindre besætninger.

Herudover foreslås det, at der indføres hjemmel til at stille krav om obligatorisk digital kommunikation m.m. i forbindelse med indberetning af oplysninger vedr. eksport af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v.

Endelig foreslås det, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at de personer, der i henhold til § 4, stk. 1 og 2, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012, bistår dyrlæger, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Der foreslås derudover nogle ændringer af lovteknisk karakter.

2. Lovforslaget

2.1. Uddannelseskrav

2.1.1. Gældende ret

Der stilles på nuværende tidspunkt ikke et egentligt krav om uddannelse til personer, som har det daglige ansvar for pasning af svin, kvæg, får, geder og fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger, fjervildt og strudse).

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at dyr skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.

Denne bestemmelse stiller således ikke et konkret krav om uddannelse og vedrører alene færdigheder, kvalifikationer og viden hos de personer, der passer dyr, ligesom bestemmelsen alene vedrører dyrevelfærdsmæssige aspekter.

I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendomme blev det hidtil gældende krav om jordbrugsuddannelse som betingelse for at kunne erhverve ejendomme på 30 ha eller derover ophævet.

For bl.a. at have mulighed for at sikre dyrevelfærden blev der samtidig indsat en ny bestemmelse i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte be­stemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.

I bemærkningerne til bestemmelsen er egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold defineret som dyrehold på mere end 15 dyreenheder.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at uddannelseskravet skal opfyldes af den person, der har ansva­ret for pasning af dyrene, og at det forudsættes at svare til »det grønne bevis« eller til, at en person har praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en større besætning af samme dyreart, som vedkommende skal have ansvaret for. Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at kravene til uddannelse primært tager sigte på de dyrevelfærdsmæssige forhold.

»Det grønne bevis« var tidligere én af de jordbrugsuddannelser, hvormed en køber kunne opfylde betingelsen for at erhverve en landbrugsejendom på 30 ha eller derover, og uddannelsen sigtede - blandt mange andre emner - på at give kendskab til dyrehold, herunder dyrevelfærd og dyresundhed.

Det fremgår endelig af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal være overgangsregler for eksisterende husdyrhold, idet det ikke er meningen, at reg­lerne umiddelbart skal gælde for eksisterende dyrehold.

Der er p.t. fastsat uddannelseskrav til personer, der har det daglige ansvar for eller er beskæftiget med hold af følgende dyrearter:

For hold af slagtekyllinger er det i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger fastsat, at den eller de fysiske personer, der har det daglige ansvar for en bedrift med slagtekyllinger, skal have gennemført og bestået et kursus om de emner, der er nævnt i bilag IV til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. Kravet vedrører således gennemførelse af et kursus af én dags varighed, der bl.a. indeholder emner om gældende lovgivning, adfærd, velfærd, fodring, vanding, sygdomsforhold og transport.

Endvidere er det for hold af pelsdyr fastsat i § 3 a, stk. 1 og 2 i lov om hold af dyr, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for eller er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1289 af 20. december 2011 om krav til uddannelse mv. for personer beskæftiget i minkfarme, men er ikke udmøntet for andre pelsdyrhold. Uddannelseskravet for den ansvarlige for en minkfarm omfatter en teoretisk del af 32 timers varighed (ekskl. pauser) vedrørende bl.a. gældende lovgivning på området, minkens biologi og produktionscyklus, adfærdsbiologi, dyrevelfærd, sundhed, smittebeskyttelse, fodring og aflivning samt en praktisk del af 4 ugers varighed, der skal afvikles i en minkfarm. Hertil kommer et krav om gennemførelse af et efteruddannelseskursus af 8 timers varighed hvert 3. år.

Herudover indeholder § 15 i lov om hold af dyr en bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med hold af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1151 af 4. oktober 2007 om opdræt af ræve, bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt, bekendtgørelse nr. 192 af 25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle og bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt af hjortedyr. Der er tale om kurser af 2-3½ dages varighed inden for bl.a. lovgivning, sygdomme, fordring og pasning.

For så vidt angår medicinhåndtering kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter § 50 i lov om hold af dyr fastsætte regler om, at personer, der beskæftiger sig med dyr, herunder behandling af disse, i bedrifter, hvor der anvendes receptpligtige lægemidler, skal deltage i et af ministeren godkendt kursus i anvendelse af lægemidler. Denne bemyndigelse er udmøntet i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, hvorefter besætningsansvarlige i besætninger med fødevareproducerende dyr eller pelsdyr kun må indgive lægemidler til sine produktionsdyr, hvis den pågældende har gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i anvendelse af lægemidler til produktionsdyr. Et medicinhåndteringskursus har en varighed af mindst 8 timer.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Fødevarestyrelsen nedsatte primo 2011 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Universitet, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Landbrugsskoler, Jordbrugets Uddannelser, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, 3F, Justitsministeriet og Fødevareministeriet. Arbejdsgruppens opgave var at fremkomme med forslag til udmøntningen af § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme.

På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i august 2012 udarbejdet en rapport, »Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold«, hvoraf fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af et uddannelsesforløb af 60 timers varighed (ekskl. pauser) for personer, der har det daglige ansvar for pasning af dyr i besætninger med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold med kvæg, svin, får, geder eller fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger), samt et kursus af 12 timers varighed for personer, der har det daglige ansvar for pasning af dyr i mindre besætninger med får, geder eller slagtekvæg.

Arbejdsgruppens forslag om et uddannelsesforløb af 60 timers varighed tager udgangspunkt i den eksisterende landbrugsuddannelse for så vidt angår de dele af landbrugsuddannelsen, der vedrører dyrevelfærd og dyresundhed.

Den eksisterende uddannelse består af to trin, landbrugsassistent (trin 1) og landmand/jordbrugsmaskinfører (trin 2), hvor man på trin 2 specialiserer sig i enten planter, jordbrugsmaskiner eller husdyr.

De dyrevelfærds- og dyresundhedsrelaterede emner på landbrugsuddannelsen er indeholdt i faget »Husdyr«, som ligger på uddannelsens trin 1 og er normeret til i alt 2 uger.

Arbejdsgruppen har vurderet, hvilke emner fra faget »Husdyr« der er relevante i forhold til den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold. På denne baggrund har arbejdsgruppen sammensat et uddannelsesforløb på 60 timer (ekskl. pauser), som tager sigte på at bibringe en grundlæggende viden om dyrevelfærd og dyresundhed.

Egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold

Det foreslås, at hjemlen i landbrugslovens § 11, stk. 2, til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr, da bestemmelsen mere naturligt hører hjemme under denne lovs formål, som er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden, til menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.

Endvidere foreslås det i denne forbindelse, at grænserne for, hvornår man er omfattet af uddannelseskravet, skal tage udgangspunkt i antallet af dyr på stald i stedet for dyreenheder.

Efter forarbejderne til lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejen­domme forudsættes besætninger med over 15 dyreenheder at være omfattet af uddannelseskravet i lovens § 11, stk. 2. En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes i miljølovgivningen til at beskrive miljøpåvirkningen ved produktion og udledning af gødning. En dyreenhed er den mængde dyr, der producerer 100 kg kvælstof (N) på årsbasis. Antallet af dyreenheder pr. dyr er derfor afhængig af dyrets art, race og vægt, og er samtidig en dynamisk enhed.

Det er Fødevareministeriets vurdering, at dyreenheder ikke er den mest hensigtsmæssige parameter ved fastsættelse af grænserne for, hvilke besætningsstørrelser der fremadrettet bør omfattes af uddannelseskravet. Det skyldes bl.a., at en dyreenhed er en dynamisk enhed.

Grænserne bør derfor baseres på det konkrete antal dyr på stald pr. CHR-nummer (et unikt nummer, der anvendes i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister til identifikation af en bestemt geografisk beliggenhed), hvorved der opnås parallelitet til anden husdyrlovgivning.

Der kan dog forekomme situationer, hvor der på samme CHR-nummer findes flere besætninger med forskellige ejere, og hvor forskellige personer er ansvarlige for den daglige drift. Den eller de kommende bekendtgørelser om uddannelseskrav forventes at blive udformet således, at det i sådanne tilfælde er antallet af dyr i den enkelte besætning - og ikke det samlede antal dyr på CHR-nummeret - der er afgørende for, hvorvidt kravet om uddannelse finder anvendelse.

Det foreslås på den baggrund, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelseskravet, hvis en eller flere af de grænser, som den af Fødevarestyrelsen nedsatte arbejdsgruppe har anbefalet, og som fremgår af Fødevarestyrelsens rapport »Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold« fra august 2012, er overskredet. Grænserne er fastsat således, at disse tilnærmelsesvist svarer til 15 dyreenheder.

Arbejdsgruppens indstilling indebærer, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelseskravet (60 timer), hvis en eller flere af følgende grænser overskrides:

Det er forudsat, at en husdyrbesætning kun omfattes af uddannelseskravet, hvis dyreantallet overskrider grænserne inden for samme kategori af dyr (aldersgruppe). En besætning med for eksempel 75 voksne geder og 50 voksne får vil således ikke være omfattet af uddannelseskravet for erhvervsmæssigt husdyrhold, mens en besætning med 106 geder vil kræve uddannelse.

Mindre husdyrhold

Der findes en større andel af slagtekvægs-, fåre- og gedebesætninger, der ikke vil blive omfattet af uddannelseskravet, hvis grænserne fastlægges som beskrevet ovenfor. Selvom disse typer af besætninger typisk ikke drives med egentligt erhvervsmæssigt formål, finder Fødevareministeriet, at der også i sådanne mindre dyrehold kan opstå problemer med dyresundhed og dyrevelfærd, som ville kunne forebygges med en vis basisviden.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav udvides, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ligeledes kan fastsætte regler om uddannelseskrav for mindre besætninger. Det foreslås, at kravet indtil videre kommer til at omfatte personer, som er ansvarlige for hold af husdyr i mindre besætninger med får, geder eller slagtekvæg. Arbejdsgruppen har foreslået følgende grænser i forhold til uddannelseskravet (kursus på 12 timer):

Det er hensigten, at kursuskravet skal gælde den person, der har det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning, der - uden at overskride grænserne for egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold - overskrider en eller flere af de nævnte grænser.

2.2. Gruppevis levering af slagtesvin

2.2.1. Gældende ret

Efter ønske fra erhvervet gjorde Fødevarestyrelsen det i 2011 muligt at transportere slagtesvin direkte fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark, uden at svinene var øremærket eller skinketatoveret (gruppevis levering af slagtesvin). Muligheden blev skabt ved en ændring af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder (mærkningsbekendtgørelsen).

Gruppevis levering af slagtesvin er en undtagelse fra det almindelige krav om mærkning af svin. Den afgørende forudsætning for at foretage gruppevis levering af slagtesvin er, at besætningsejer kan dokumentere, at det enkelte svins sporbarhed og identitet er sikret ved tilknytning til en gruppe af svin, og at identitet og sporbarhed er opretholdt hele vejen fra fødselsbesætning til opskæring på slagteri. Betingelserne for gruppevis levering af slagtesvin er nærmere fastsat i mærkningsbekendtgørelsen. Kravet til besætningsejer om, at det enkelte svin skal kunne spores tilbage til oprindelsesbesætningen, er i vidt omfang et funktionskrav. At kravet er et funktionskrav betyder, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvordan besætningsejer skal opfylde kravet. Det er i stedet overladt til besætningsejer selv at bestemme, hvordan sporbarheden tilbage til oprindelsesbesætningen rent praktisk kan sikres og dokumenteres. Mærkningsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 4 i lov om hold af dyr, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om mærkning af dyr. Ansvaret for at dyrene mærkes korrekt ligger hos den, der holder dyr, hvilket i praksis vil sige besætningsejer. Der er derfor ikke hjemmel til at rette mærkningsbekendtgørelsens krav mod transportøren. Som regler-ne om gruppevis levering er i dag, må besætningsejer derfor ved aftale binde transportøren til at overholde kravene til gruppevis levering i forbindelse med transporten.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Erfaringerne med gruppevis levering af slagtesvin har vist, at der er behov for, at Fødevarestyrelsen kan stille specifikke krav til sikring af sporbarhed og identifikation ved tilknytning til en gruppe. Det er endvidere opfattelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, om de krav, der gælder under transporten, også kan rettes direkte mod transportøren.

Det foreslås derfor, at der i lov om hold af dyr indsættes en ny bestemmelse, som giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvin. Det foreslås tillige, at der i reglerne kan stilles krav til besætningsejer, transportør og slagteri. Der vil efter forslaget kunne etableres en egentlig godkendelsesordning af besætningsejere, der anvender gruppevis levering af slagtesvin. Kravet om forudgående godkendelse vil medvirke til at sikre, at reglerne om gruppevis levering af slagtesvin overholdes.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte vilkår for godkendelsen. Det vil i første omgang blive stillet som vilkår for godkendelse af besætningsejeren, at ordningen kun anvendes på bestemte typer af besætninger. Ved besætningstyper forstås i denne forbindelse de typer, der anvendes i forbindelse med registrering i CHR (Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister). Ved disse registreringer betegner besætningstypen formålet med dyreholdet. Det vil kun være bestemte typer af besætninger, der kan godkendes til at indgå i gruppevis levering af slagtesvin. Besætninger som opfeder svin med henblik på slagtning kan indgå i ordningen, hvorimod besætningstyper som for eksempel handelsbesætninger og dyrskuer ikke kan godkendes til gruppevis levering af slagtesvin. Svin der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin skal desuden være omfattet af en leveringserklæring - en erklæring som afgives til brug for registrering i CHR, og som angår direkte levering af umærkede svin fra en nærmere bestemt besætning til en anden nærmere bestemt besætning, og som er underskrevet af ejerne af svinebesætningerne på to forskellige CHR-numre.

Alle parter i ordningen skal være bekendt med at slagte-svinene skal leveres som en gruppevis leverance til et slagteri i Danmark. Derfor skal den besætningsejer, der skal levere gruppevise leverancer til et slagteri i Danmark oplyse, hvilke besætninger der skal indgå i »kæden«, startende fra sobesætningen. Dette skal gøres ved at alle parter i »kæden« opdaterer deres leveringserklæring med en bestemt ansøgningsblanket, hvoraf det fremgår, at der i denne leveringserklæring omsættes svin, der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin og at de besætninger, der er omfattet af aftalen, kun må have svin fra én oprindelsesbesætning. Dog kan sobesætninger tilføres avlsdyr.

Ordningen omkring gruppevis levering af slagtesvin er i dag for en del baseret på funktionskrav, der lader det være op til besætningsejer selv at bestemme, hvordan for eksempel kravet om, at alle svin kan spores tilbage til samme oprindelsesbesætning, skal dokumenteres. Hvis der i en besætning på et tidspunkt har været svin fra forskellige oprindelsesbesætninger, kan det ikke udelukkes, at besætningsejer - ved erklæringer fra embedsdyrlægen - kan dokumentere, at svinene senere er adskilt, og at alle svin i besætningen herefter stammer fra samme oprindelsesbesætning. Omend en sådan dokumentation er teknisk mulig, er den administrativt tung og ressourcekrævende, idet den forudsætter sagsbehandling og opfølgende kontrol ude i den konkrete besætning i hvert enkelt tilfælde. Da dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt, er det hensigten, at godkendelsen af besætningsejer til gruppevis levering af slagtesvin fremover vil skulle baseres udelukkende på oplysninger, der er registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister, herunder oplysninger om besætningstype, hvilke dyretyper (for eksempel søer, smågrise og slagtesvin), der er registreret i besætningen, og hvilke flytninger der er foretaget til og fra besætningen. På baggrund af disse oplysninger kan det kontrolleres om den besætning, der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin, overholder de krav der stilles til ordningen. Den forslåede hjemmel vil sikre en ensartet kontrol for alle besætningsejere i forbindelse med godkendelsen til gruppevis levering af slagtesvin.

Efter en godkendelse vil en daglig automatiseret kontrol i CHR kontrollere om reglerne til gruppevis levering af slagtesvin til stadighed overholdes. Det er et krav i mærkningsbekendtgørelsen at alle flytninger af svin til stadighed er registreret i CHR og registreringen skal finde sted senest syv dage efter flytningen. Derfor er det muligt på daglig basis at kontrollere, om tilførslen af svin til de besætninger, der indgår i gruppevis levering af slagtesvin, er fra samme oprindelsesbesætning. Andre forhold som automatisk vil blive kontrolleret er ejerskabet af besætningerne. Kontrollen er nødvendig idet et ejerskifte eller fuldstændig ophør af en besætning vil betyde, at forudsætningerne for den samlede aftale for hele »kæden« ikke længere er til stede. Desuden vil det blive kontrolleret, om besætningstypen eller dyretypen ændres for de besætninger, der indgår i gruppevis levering af slagtesvin.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at tilbagekalde godkendelsen, hvis de stillede vilkår for gruppevis levering af slagtesvin ikke overholdes. En ny godkendelse kan erhverves igen, når betingelserne for ordningen påny kan opfyldes.

Sker der en overtrædelse af reglerne, fordi der for eksempel tilføres svin af anden oprindelse end den, der er angivet i ansøgningen om godkendelse, vil kontrollen danne et kontroludfald i CHR for den pågældende besætning. Det bevirker, at der efter en høring af besætningsejer kan ske en tilbagekaldelse af godkendelsen.

Herudover foreslås det, at der kan stilles krav om registrering af transportører og slagterier, der indgår i gruppevis levering af slagtesvin. Registreringen skal sikre, at myndigheden er bekendt med, hvilke transportører og slagterier der medvirker ved gruppevis levering af slagtesvin. Det er i første omgang hensigten, at der i den enkelte transport skal kunne transporteres svin fra op til tre forskellige besætninger, dog med samme ejer. Dette kræver, at svinene fra de enkelte besætninger holdes på hvert deres dæk. Ordningen vil på længere sigt kunne udvides, for eksempel således, at en transportør i forbindelse med gruppevis levering af slagtesvin vil kunne transportere slagtesvin fra flere forskellige besætninger på samme dæk. Det vil i så fald ved registreringen skulle oplyses, hvorledes køretøjet er indrettet så der sikres adskillelse af de forskellige grupper af svin.

Det foreslås endvidere som ovenfor nævnt, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav, der retter sig direkte til transportøren og slagterierne. For slagteriernes vedkommende findes der allerede krav til sporbarhed og identitet af svinene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Den foreslåede bemyndigelse giver hjemmel til at stille specifikke, supplerende krav til slagterierne, i relation til gruppevis levering af svin.

Der vil i medfør af § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr kunne fastsættes regler om, at manglende overholdelse af kravene vil kunne straffes.

2.3. Obligatorisk digital indberetning og kommunikation ved eksport af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v.

2.3.1. Gældende ret

EU-lovgivningen stiller krav om veterinærkontrol af husdyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. før udførsel til et andet land. Kravene er begrundet i hensyn til sporbarhed og i hensyn til kontrol af dyrs sundhed. Reglerne om udførsel af dyr findes i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel og udførsel af levende dyr. Reglerne om udførsel af sæd, embryoner, oocytter m.v. findes i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. En række oplysninger om eksporten skal anmeldes skriftligt før udførsel fra Danmark. Det har siden marts 2011 været en frivillig mulighed at foretage indberetning digitalt på Fødevarestyrelsens Eksportportal.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Af regeringsgrundlaget fremgår, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation er det tidligere blevet vedtaget gradvist at indføre obligatorisk digital kommunikation for virksomheder og borgere og det offentlige på udvalgte områder og i takt med, at de juridiske og tekniske forudsætninger er kommet på plads. Folketinget har således ved lov nr.1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love, og ved lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondensgarantiordning m.v.), skabt hjemmel til indførsel af obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og Fødevareministeriet i forbindelse med indberetninger til det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

I marts 2011 åbnede Fødevarestyrelsen Eksportportalen, hvor eksportører af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. kan anmelde de nødvendige oplysninger forud for eksport. På Eksportportalen kan eksportører af levende dyr også se, hvornår Fødevarestyrelsen har ledige tider til at foretage kontrol af dyrenes sundhed og transportegnethed, og transportørerne kan booke tid til kontrol på Eksportportalen. Når eksportoplysninger først er indberettet til Eksportportalen, overføres oplysningerne automatisk til CHR, og dermed bliver vejen til de nødvendige certifikater kortere og uden administrativt dobbeltarbejde.

Det vurderes nu, at kommunikation i forbindelse med indberetning af oplysninger ved eksport af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. er et område, der er modent til at overgå til obligatorisk digital kommunikation. Dette vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige sektor.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. skal indberettes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne. Oplysninger, der er omfattet af indberetningspligten, vil herefter ikke længere kunne indberettes eller sendes på papir. De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse, vil også finde anvendelse ved manglende digital indberetning eller indsendelse.

Udover levende dyr, sæd, embryoner og oocytter er det hensigten, at bestemmelsen skal kunne omfatte andre produkter af animalsk oprindelse. Dette kan eksempelvis være rugeæg eller animalske biprodukter såsom slagteaffald. Fødevarer er ikke omfattet af bestemmelsen.

Med virksomheder menes alle juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, eller arbejdsgivere, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Fysiske personer vil blive omfattet af pligten til at kommunikere digitalt ved enhver udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v., som er omfattet af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr, eller af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v.

Forslaget indebærer, at oplysninger m.v. ikke kan anses for modtaget hos myndigheden, hvis de indgives på anden måde end på den digitale måde, som foreskrives i bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis oplysninger m.v. indsendes i strid hermed, for eksempel pr. brev, følger det dog af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden skal vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Der vil i bekendtgørelsen kunne fastsættes overgangsregler, og der vil kunne fastsættes regler om, at ministeren kan undtage virksomheder fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Undtagelsesmuligheden tænkes især anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivende eller private, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, fordi de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. Undtagelsesmuligheden er tænkt at have en meget begrænset rækkevidde.

Forslaget giver ministeren mulighed for at stille krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at stille krav om indberetning og kommunikation via Fødevarestyrelsens Eksportportal.

Endelig giver forslaget ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at dokumenter i forbindelse med indberetninger af oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. kan udstedes uden underskrift, og det slås fast, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Tilsvarende bestemmelser er indsat i lovens § 6, stk. 5, og 7, ved lov nr. 341 af 27. april 2011. Der henvises i bemærkningerne til lovforslaget, L 139, pkt. 5.4, til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med forvaltningsmyndigheders udgående breve. Ombudsmanden har bl.a. peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve skal være forsynet med en personlig underskrift. Det er ombudsmandens opfattelse, at kravet beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den. Den omhandlede udtalelse vedrørte en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørelsessager, og angik alene spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, der for eksempel sendes pr. mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse, der indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet i forbindelse med digital kommunikation om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. Det er en forudsætning, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, tilgodeser de hensyn, der ligger bag underskriftskravet.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

2.4. Hjemmel til at føre tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand

2.4.1 Gældende ret

Det følger af § 2 i lov om dyrlæger, at en række handlinger er forbeholdt dyrlæger, herunder at tage andres dyr under behandling for en sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt, og at tage dyr under behandling under anvendelse af receptpligtige lægemidler.

Efter § 4, stk. 1, i lov om dyrlæger kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger.

Derudover følger det af § 4, stk. 2, i lov om dyrlæger, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 2-6.

Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 1167 af 4. oktober 2007 om autorisation af veterinære teknikere og i bekendtgørelse nr. 371 af 28. april 2011 om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.

Dyrlæger er i medfør af § 32 i lov om dyrlæger undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.

I dag indeholder lov om dyrlæger imidlertid ingen hjemmel til, at der kan føres tilsyn med de personer, der enten i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand.

2.4.2 Lovforslagets indhold

Det er Fødevareministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der kan føres tilsyn med de personer, der enten i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand.

Der er tale om personer, som på trods af udgangspunktet om, at visse handlinger er forbeholdt dyrlæger, har adgang til at bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning. Disse bør derfor på samme måde som dyrlæger være undergivet offentligt tilsyn.

Det foreslås derfor, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at disse personer er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, samt at de efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvin kan indirekte få positive administrative konsekvenser for staten. Fødevarestyrelsen vil kunne påbyde specifikke foranstaltninger og vil dermed undgå at skulle efterprøve sporbarhed og identifikation i den konkrete tilrettelæggelse af en given levering.

Forslaget om obligatorisk digital indberetning og kommunikation forventes på sigt at medføre lettelser i statens administration i forbindelse med veterinærkontrol ved udførsel af dyr.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at indebære administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler uddannelseskrav til personer, der er ansvarlige for erhvervsmæssigt husdyrhold, er der tale om overførsel af en eksisterende bemyndigelse fra lov om landbrugsejendomme til lov om hold af dyr. Denne del af lovforslaget medfører således ikke nye økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav, således at der også kan fastsættes regler om kursuskrav til personer, der er ansvarlige for mindre husdyrhold, skønnes at ville indebære følgende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, når bemyndigelsen udmøntes.

Det vurderes, at ca. 425 personer årligt vil blive omfattet af kursuskravet. De direkte udgifter i forbindelse med kurset, det vil sige udgifter til undervisning, transport og fortæring, forventes at udgøre ca. 3.500 kr. pr. person, hvorfor de samlede udgifter for erhvervet vurderes maksimalt at udgøre ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Dertil kommer administrative konsekvenser i form af tidsforbrug i forbindelse med kursusdeltagelse. Dette skønnes ikke at overstige 10.000 timer årligt.

Forslaget om obligatorisk digital indberetning og kommunikation forventes at få positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget fører til en økonomisk besparelse på de gebyrer, som eksportørerne skal betale for veterinær kontrol i forbindelse med udførsel af dyr.

De øvrige forslag forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som samlet set har vurderet, at der på baggrund af lovforslaget kan indføres ny regulering, der vil medføre både nye administrative byrder samt nye administrative lettelser for erhvervslivet. Efter TERs vurdering medfører lovforslaget i sig selv dog ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om gruppevis levering af slagtesvin indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hvad angår lovforslaget om obligatorisk digital indberetning og kommunikation bemærkes, at det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne ikke i den nationale lovgivning må fastsætte regler, der gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten. Den overvejende del af eksportører af levende dyr benytter allerede i dag digital indberetning på frivillig basis, og det er vurderingen, at det ikke er i strid med effektivitetsprincippet at indføre hjemmel for at gennemføre tvungen digital kommunikation på området.

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.:

A-consult a/s, Advokatrådet, Aktive Dyrevenner, ALECTIA, Alimentas ApS, Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, A/S Mortalin, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smiley ApS, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gartneri, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Isindustri, Dansk Kennel Klub, Danske juletræer, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Maskinstationer og entreprenører, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Fugleforeninger, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Slagtermestres landsforening, Danske Svineproducenter, Datatilsynet, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Danske Skovdyrkerforeninger, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Det Økologiske Råd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, Diversey, DTL, DTU - Veterinærinstituttet, DTU - Fødevareinstituttet, DOSO - DyreværnsUrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, Forbrugerrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark, Force Technology, Foreningen Aktive Dyrerettigheder, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Frie Bønder - Levende Land, Friluftsrådet, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace, Grønlands Selvstyre, Happy Smiley, Hatting-KS A/S, Hedeselskabet, Helsebranchens Leverandørforening, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, International Transport Danmark, ITD, Jordbrugskommissionen for Region Hovedstaden, Jordbrugskommissionen for Region Sjælland, Jordbrugskommissionen for Region Nordjylland, Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland Vest, Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland Øst, Jordbrugskommissionen for Region Syddanmark Vest, Jordbrugskommissionen for Region Syddanmark Øst, Kantineledernes Landsklub, KGH Customs Services, Danmark, KGH Customs Services, Sverige, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Kuluk consult ApS, Kødbranchens Fællesråd, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Landskontoret for Heste, Landsorganisationen Grøn Hverdag, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Mejeriforeningen, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien i Danmark, Politidirektørforeningen, Q-food ApS, QMS- Consult, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sedan, Sills & Løndal Rådgivning Aps, Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af Mad, Teknologisk Institut, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncenter for Landbrug, Økologisk Landsforening, WSPA Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om hold af dyr

Til nr. 1.

Med den foreslåede bestemmelse overføres den eksisterende bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold fra lov om landbrugsejendomme til lov om hold af dyr.

Samtidig foreslås bemyndigelsen udvidet, så der med hjemmel i den foreslåede § 3 a, stk. 3, endvidere kan fastsættes regler om kursuskrav til personer, der er ansvarlige for mindre husdyrhold.

Der er allerede fastsat uddannelseskrav for så vidt angår hold af visse dyr (slagtekyllinger, fjervildt, strudsefugle, hjortedyr, mink og ræve). Det forudsættes, at disse uddannelseskrav opretholdes.

For så vidt angår erhvervsmæssigt husdyrhold er det i første omgang hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav til personer, der er ansvarlige for besætninger med svin, kvæg, får, geder eller fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger). For mindre husdyrhold er det indtil videre hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i regler om kursuskrav for personer, der er ansvarlige for besætninger med slagtekvæg, får og geder.

På længere sigt vil bemyndigelsen dog også kunne anvendes til administrativt at fastsætte regler om henholdsvis uddannelses- og kursuskrav til personer, der er ansvarlige for hold af andre husdyr, hvis udviklingen inden for landbrugserhvervet måtte vise et behov herfor.

Den ansvarlige for dyreholdet er den fysiske person, der forestår den daglige drift af besætningen.

Det forudsættes, at personer, der har gennemført en godkendt erhvervsuddannelse som dyrepasserassistent eller landbrugsassistent eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, undtages fra uddannelseskravet og kursuskravet, og at personer, der opfylder uddannelseskravet for erhvervsmæssigt dyrehold, undtages fra kursuskravet.

Derudover skal personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2 år inden for de sidste 10 år forud for de kommende reglers ikrafttræden har forestået driften af en husdyrbesætning med et dyreantal svarende til eller større end 15 dyreenheder, fritages for uddannelseskravet. På samme måde skal personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode på 2 år inden for de sidste 10 år forud for de kommende reglers ikrafttræden har forestået driften af en husdyrbesætning med mere end 10 får, geder eller slagtekvæg, fritages for kursuskravet. Den nævnte erfaring skal vedrøre samme dyreart, som vedkommende skal have ansvaret for.

Uddannelseskravets overordnede formål er at sikre, at den person, der forestår den daglige drift af et erhvervsmæssigt dyrehold har tilstrækkelig viden om forebyggelse og håndtering af de dyrevelfærdsproblemer og dyresundhedsproblemer, der kan opstå i en besætning med landbrugsdyr. Uddannelsen forventes at bestå af et forløb af 60 timers varighed (ekskl. pauser) inden for de emner, som Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe har anbefalet i rapporten »Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold« fra august 2012, herunder emnerne gældende lovgivning, den offentlige kontrol, dyrenes biologi og produktionscyklus, adfærd, velfærd, fodring, pasning, sundhed og smittebeskyttelse.

Formålet med kursuskravet er at sikre et vist minimum af viden om dyrevelfærds- og dyresundhedsproblemer. Kursuskravet forventes udmøntet som et kursus af 12 timers varighed inden for de af arbejdsgruppen anbefalede emner, herunder gældende lovgivning, dyrevelfærd, fodring og pasning, adfærd, syge og tilskadekomne dyr og smittebeskyttelse.

Uddannelsen og kurset forventes at kunne udbydes af landbrugsskoler eller brancheorganisationer, og undervisningen skal forestås af en dyrlæge, agronom eller en anden person med relevant faglig kandidatuddannelse. Desuden skal det være muligt, at uddannelsen og kurset kan forestås af en person, der er tilknyttet en landbrugsskole som underviser, og som følge deraf opfylder kvalifikationskravene som underviser på erhvervsuddannelser, jf. §§ 10-12 i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010 om erhvervsuddannelser.

Det forudsættes, at der vil blive stillet krav om uddannelses- og kursusbevis og, at såvel uddannelsen som kurset bliver selvbetalte.

Kontrol med overholdelse af kravet om uddannelse eller kursus forventes at finde sted i forbindelse med den eksist-erende dyrevelfærdskontrol i landbrugsbesætninger, og manglende overholdelse af kravet om uddannelse eller kursus forventes at kunne straffes med bøde, jf. § 70, stk. 3 i lov om hold af dyr.

Det forudsættes endelig, at uddannelses- og kursuskravet alene skal gælde fremadrettet, dvs. kun for personer, der overtager ansvaret for driften af en husdyrbesætning efter den dato, hvor kravet træder i kraft.

Til nr. 2.

Som anført ovenfor i pkt. 2.2.1, er gruppevis levering af slagtesvin en undtagelse fra det almindelige krav om mærkning af svin. Bestemmelserne herom er i dag fastsat i bekendtgørelsesform.

Den afgørende forudsætning for at foretage gruppevis levering af slagtesvin er, at besætningsejer kan dokumentere, at det enkelte svins sporbarhed og identitet er sikret ved tilknytning til en gruppe af svin, og at identitet og sporbarhed er opretholdt hele vejen fra fødselsbesætning til opskæring på slagteri.

Erfaringerne med gruppevis levering af slagtesvin har vist, at der er behov for, at der kan stilles specifikke krav til sikring af sporbarhed og identifikation ved tilknytning til en gruppe. Det er endvidere opfattelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, om de krav, der gælder under transporten, også kan rettes direkte mod transportøren.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger derfor ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvin, herunder om godkendelse af besætningsejere som anvender gruppevis levering af slagtesvin, og om registrering af transportører og slagterier.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte vilkår for godkendelsen af besætningsejeren. Det vil i første omgang blive stillet som vilkår for godkendelse af besætningsejeren, at ordningen kun anvendes på bestemte typer af besætninger. Svin, der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin skal desuden være omfattet af en leveringserklæring - en erklæring som afgives til brug for registrering i CHR, og som angår direkte levering af umærkede svin fra en nærmere bestemt besætning til en anden nærmere bestemt besætning, og som er underskrevet af ejerne af svinebesætningerne på to forskellige CHR-numre.

Alle parter i ordningen skal være bekendt med, at slagtesvinene skal leveres som en gruppevis leverance til et slagteri i Danmark. Derfor skal den besætningsejer, der skal levere gruppevise leverancer til et slagteri i Danmark oplyse, hvilke besætninger der skal indgå i »kæden«, startende fra sobesætningen. Dette skal gøres ved at alle parter i »kæden« opdaterer deres leveringserklæring med en bestemt ansøgningsblanket, hvoraf det fremgår, at der i denne leveringserklæring omsættes svin, der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin og at de besætninger, der er omfattet af aftalen, kun må have svin fra én oprindelsesbesætning. Dog kan sobesætninger tilføres avlsdyr.

Ordningen omkring gruppevis levering af slagtesvin er i dag for en del baseret på funktionskrav, der lader det være op til besætningsejer selv at bestemme, hvordan for eksempel kravet om, at alle svin kan spores tilbage til samme oprindelsesbesætning, skal dokumenteres. Fremover er det hensigten, at godkendelsen af besætningsejer til gruppevis levering af slagtesvin vil skulle baseres udelukkende på oplysninger, der er registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister, herunder oplysninger om besætningstype, hvilke dyretyper (for eksempel søer, smågrise og slagtesvin), der er registreret i besætningen, og hvilke flytninger der er foretaget til og fra besætningen. På baggrund af disse oplysninger kan det kontrolleres om den besætning, der skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin, overholder de krav der stilles til ordningen. Den forslåede hjemmel vil dermed sikre en ensartet kontrol for alle besætningsejere i forbindelse med godkendelsen til gruppevis levering af slagtesvin.

Efter en godkendelse vil en daglig automatiseret kontrol i CHR kontrollere om reglerne til gruppevis levering af slagtesvin til stadighed overholdes. Kontrollen sker efter § 58 i lov om hold af dyr. Det er et krav i mærkningsbekendtgørelsen at alle flytninger af svin til stadighed er registreret i CHR og registreringen skal finde sted senest syv dage efter flytningen. Derfor er det muligt på daglig basis at kontrollere, om tilførslen af svin til de besætninger, der indgår i gruppevis levering af slagtesvin, er fra samme oprindelsesbesætning. Andre forhold som automatisk vil blive kontrolleret er ejerskabet af besætningerne. Kontrollen er nødvendig idet et ejerskifte eller fuldstændig ophør af en besætning vil betyde, at forudsætningerne for den samlede aftale for hele "kæden" ikke længere er til stede. Desuden vil det blive kontrolleret, om besætningstypen eller dyretypen ændres for de besætninger, der indgår i gruppevis levering af slagtesvin.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om tilbagekaldelse af godkendelsen, hvis de stillede vilkår for gruppevis levering af slagtesvin ikke overholdes. Der tilsigtes ikke en fravigelse af de almindelige forvaltningsretlige principper. En ny godkendelse kan erhverves igen, når betingelserne for ordningen påny kan opfyldes.

Sker der en overtrædelse af reglerne, fordi der for eksempel tilføres svin af anden oprindelse end den, der er angivet i ansøgningen om godkendelse, vil kontrollen danne et kontroludfald i CHR for den pågældende besætning. Det bevirker, at der efter en høring af besætningsejer kan ske en tilbagekaldelse af godkendelsen.

Herudover foreslås det, at der kan stilles krav om registrering af transportører og slagterier, der indgår i gruppevis levering af slagtesvin. Registreringen skal sikre, at myndigheden er bekendt med, hvilke transportører og slagterier der medvirker ved gruppevis levering af slagtesvin. Det er i første omgang hensigten, at der i den enkelte transport skal kunne transporteres svin fra op til tre forskellige besætninger, dog med samme ejer. Dette kræver, at svinene fra de enkelte besætninger holdes på hvert deres dæk. Ordningen vil på længere sigt kunne udvides, for eksempel således, at en transportør i forbindelse med gruppevis levering af slagtesvin vil kunne transportere slagtesvin fra flere forskellige besætninger på samme dæk. Det vil i så fald ved registreringen skulle oplyses, hvorledes køretøjet er indrettet så der sikres adskillelse af de forskellige grupper af svin.

Det foreslås endvidere som ovenfor nævnt, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav, der retter sig direkte til transportøren og slagterierne. For slagteriernes vedkommende findes der allerede krav til sporbarhed og identitet af svinene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Den foreslåede bemyndigelse giver hjemmel til at stille specifikke, supplerende krav til slagterierne, i relation til gruppevis levering af svin.

Der vil i medfør af § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, kunne fastsættes regler om, at manglende overholdelse af kravene vil kunne straffes.

Til nr. 3.

Bestemmelserne i forslaget til ny § 37, stk. 2 og 3, indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved indberetning af oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. og regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.m.

Udover levende dyr, sæd, embryoner og oocytter er det hensigten, at bestemmelsen skal kunne omfatte andre produkter af animalsk oprindelse. Dette kan eksempelvis være rugeæg eller animalske biprodukter såsom slagteaffald. Fødevarer er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det har siden marts 2011 været muligt at indberette oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. på Eksportportalen via URL-adressen http://eksport.foedevarestyrelsen.dk/. Det er desuden muligt at indtelefonere oplysninger eller indsende dem med post eller e-mail til Fødevarestyrelsen. I dag anvendes Eksportportalen ved ca. 50 pct. af alle eksporter. Fødevarestyrelsen arbejder løbende med at lette adgangen til at foretage indberetning via Eksportportalen, og en række forbedringer er planlagt implementeret i foråret 2013. For at opnå størst mulig tilfredshed hos dem, der benytter Eksportportalen, vil Fødevarestyrelsen inddrage brugerne i arbejdet med at forbedre systemet. Fødevarestyrelsen forventer, at anvendelsen af Eksportportalen herefter vil stige til over 80 pct. Det er tanken, at den digitale indberetning og kommunikation først skal gøres obligatorisk, når de planlagte forbedringer er implementeret.

Med den foreslåede udformning af stk. 2 er det muligt på bekendtgørelsesniveau at fastsætte overgangsregler og regler om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Undtagelsesmuligheden tænkes især anvendt for den mindre gruppe af erhvervsdrivende eller private, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, fordi de ikke tidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. Undtagelsesmuligheden er tænkt at have en meget begrænset rækkevidde. Det vil tillige være muligt konkret og efter ansøgning at meddele dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun blive givet undtagelsesvist.

Forslagets § 37, stk. 4, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at elektroniske dokumenter kan udstedes uden personlig underskrift.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i lovens § 6, stk. 5, ved lov nr. 341 af 27. april 2011. Der henvises i bemærkningerne til lovforslaget, L 139, pkt. 5.4, til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i forbindelse med forvaltningsmyndigheders udgående breve. Ombudsmanden har bl.a. peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve skal være forsynet med en personlig underskrift. Det er ombudsmandens opfattelse, at kravet beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den. Den omhandlede udtalelse vedrørte en forvaltningsmyndigheds udgående breve i afgørelsessager, og angik alene spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, der for eksempel sendes pr. mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse, der indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet i forbindelse med digital kommunikation om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. Det er en forudsætning, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, tilgodeser de hensyn, der ligger bag underskriftskravet.

Efter forslagets § 37, stk. 5, anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En tilsvarende bestemmelse findes i lovens § 6, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til nr. 4.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at Fællesskabet er erstattet af Unionen. Forslaget vil ikke medføre nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 5.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om gruppevis levering af slagtesvin fremover vil blive udstedt med hjemmel i den nye bestemmelse i § 4 a, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2. I lovforslagets § 1, nr. 2 foreslås indsat en bestemmelse om gruppevis levering af slagtesvin, herunder en bemyndigelse af ministeren til at fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder regler om godkendelse af besætningsejere og registrering af transportører og slagterier, der indgår i ordningen. For nærmere beskrivelse af gruppevis levering af slagtesvin henvises til pkt. 2.1 og 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 2

Lov om landbrugsejendomme

Til nr. 1.

Med den foreslåede bestemmelse ophæves § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, idet bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 3

Lov om dyrlæger

Til nr. 1.

Det foreslås, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov om dyrlæger har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, der i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om dyrlæger yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der således for eksempel kunne foretages tilsyn med, om veterinærsygeplejersker overholder de regler om veterinærsygeplejerskers virke, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 371 af 28. april 2011 om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at de nævnte personer efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet. Det kan for eksempel være nærmere oplysninger om de opgaver og behandlinger, som vedkommende har foretaget.

Til nr. 2.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at Fællesskabet er erstattet af Unionen. Forslaget vil ikke medføre nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 3.

Med den foreslåede ændring vil det være muligt at strafforfølge personer, der bistår dyrlæger, og som efter forslaget i § 3, nr. 1, foreslås undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, for at undlade at meddele oplysninger, som har betydning for tilsynet.

Til § 4

Ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Til § 5

Territorial gyldighed

Lovforslagets § 5 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at § 1 og § 3, ændringerne i lov om hold af dyr og lov om dyrlæger, vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov