L 167 Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger.

(Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, obligatorisk digital kommunikation om forhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v. og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand).

Af: Fødevareminister Mette Gjerskov (S)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-02-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 14-03-2013
Betænkning afgivet 24-04-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-05-2013
3. behandlet, vedtaget 07-05-2013
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Loven betyder, at reglerne om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyrhold, og at bemyndigelsen udvides, så ministeren kan fastsætte regler om kursuskrav for mindre besætninger. Formålet er at sikre en tilstrækkelig viden om dyrevelfærd og dyresundhed hos de personer, der er ansvarlige for hold af husdyr.

Desuden medfører loven, at der åbnes mulighed for at fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvin, herunder om godkendelse af besætningsejere og registrering af transportører og slagterier. Loven betyder bl.a. også, at de personer, der har en særlig adgang til at bistå dyrlæger, undergives tilsyn. Denne ændring retter sig bl.a. mod veterinærsygeplejersker.
Afstemning:
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 52 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget