Skriftlig fremsættelse (28. februar
2013)
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri (Mette Gjerskov):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger
(Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering
af slagtesvin, obligatorisk digital kommunikation om
forhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v. og tilsyn
med personer, der yder dyrlæger bistand)
(Lovforslag nr. L 167)
Det foreslås, at lov om hold af dyr
ændres således, at hjemlen i lov om landbrugsejendomme
til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med
egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov
om hold af dyr, og at denne bemyndigelse udvides, så
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ligeledes kan
fastsætte regler om kursuskrav for mindre besætninger.
Formålet er at sikre en tilstrækkelig viden om
dyrevelfærd og dyresundhed hos de personer, der er ansvarlige
for hold af husdyr. Endvidere foreslås, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om gruppevis levering af
slagtesvin, herunder om godkendelse af besætningsejere og
registrering af transportører og slagterier. Gruppevis
levering indebærer, at slagtesvin kan transporteres fra en
svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden
øremærkning eller skinketatovering, når svinene
kan spores tilbage til samme oprindelsesbesætning. Herudover
foreslås det at bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om, at oplysninger, der skal afgives forud for eksport af
levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. skal indberettes
digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne. Det er
hensigten, at den digitale indberetning og kommunikation
gøres obligatorisk, når indberetningssystemet er
udviklet til en tilfredsstillende teknisk standard. Ministeren
bemyndiges endvidere til at undtage særlige grupper af
brugere fra kravet om digital kommunikation. Endelig foreslås
det, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse
om, at de personer, der har en særlig adgang til at
bistå dyrlæger, undergives tilsyn og i denne
forbindelse forpligtes til efter anmodning fra tilsynsmyndigheden
at give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.
Bestemmelsen retter sig bl.a. mod veterinærsygeplejersker,
som på trods af udgangspunktet om, at visse handlinger er
forbeholdt dyrlæger, har adgang til at bistå
dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning. Disse
bør derfor på samme måde som dyrlæger
være undergivet offentligt tilsyn.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.