L 167 Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger.

(Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, obligatorisk digital kommunikation om forhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v. og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand).

Af: Fødevareminister Mette Gjerskov (S)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 24-04-2013

Afgivet: 24-04-2013

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 24. april 2013

20121_l167_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 24. april 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2013 og var til 1. behandling den 14. marts 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 29. november 2012 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del - bilag 73. Den 27. februar 2013 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkeparties medlemmer af udvalget mener, at flere af tiltagene i lovforslaget er gode. Det gælder bl.a. gruppevis levering af slagtesvin og digital indberetning og kommunikation. Lovforslaget indeholder imidlertid også en række omfattende bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler. Som en del af den demokratiske proces er det væsentligt, at Folketinget i vidt omfang får mulighed for at debattere og tage stilling til disse regler. Særlig i forhold til forslaget om at bemyndige ministeren til at fastsætte uddannelses- og kursuskrav mener vi, at Folketinget skal have kompetencen til at fastsætte disse regler. V, DF, LA og KF kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jesper Petersen (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Simon Kollerup (S) Camilla Hersom (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) Eigil Andersen (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Stine Brix (EL) Erling Bonnesen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jan E. Jørgensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Bent Bøgsted (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Bock (LA) Lene Espersen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 167

Bilagsnr.

Titel

1
Høringsnotat og høringsvar fra fødevareministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 167

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, i hvilket omfang eksisterende ejere af husdyrhold vil få pålagt at skulle på kursus, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om gruppevis levering af slagtesvin vil påføre ejerne af besætningerne nye byrder og krav m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om der i dag er udviklet og afprøvet funktionsdygtige indberetningssystemer m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorfor der skal gives ministerbemyndigelse angående uddannelseskrav til mindre husdyrhold, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvorfor der stilles krav om mere uddannelse og kurser specifikt til de nævnte mindre husdyrhold, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om forslag til modsvarende besparelser og lettelser til imødegåelse af de i lovforslaget nævnte merudgifter til erhvervet på 1,5 mio. kr., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. , om ministeren vil uddybe sit svar på spm. 5, sidste afsnit, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå