Fremsat den 28. februar 2013 af
justitsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om Offerfonden
Kapitel 1
Offerfondens formål og
administration
§ 1. Der oprettes en offerfond, som har
til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der
generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for
ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf.
Stk. 2.
Fondens midler anvendes til at yde tilskud til
1) offerrådgivninger,
2) forskning,
3) uddannelsesindsatser,
4) seminarer,
5) informationsmateriale,
6) forsøgs- og
udviklingsaktiviteter og
7) lignende projekter og
aktiviteter.
§ 2. Fondens midler administreres af et
råd, der oprettes af Justitsministeriet.
Stk. 2.
Rådet består af en formand, og af to andre medlemmer,
hvoraf et medlem udnævnes efter indstilling fra
Rektorkollegiet og et medlem efter indstilling fra
Offerrådgivningen i Danmark. Formanden og de andre medlemmer
udnævnes af justitsministeren for en periode på 4
år. Genudnævnelse kan finde sted. Afgår et medlem
inden udløbet af en periode, foretages nyudnævnelse
alene for den resterende del af perioden.
Stk. 3.
Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af
suppleanter.
Stk. 4.
Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed
for Rådet.
Stk. 5.
Rådet aflægger årligt en beretning til
justitsministeren om fondens virksomhed det foregående
år. Beretnin?gen offentliggøres.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter rådets forretningsorden og
regler om indgivelse af ansøgning.
Kapitel 2
Tilskud
§ 3. Til de i § 1 nævnte
formål yder staten et årligt tilskud til fonden.
Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan
overføres til næste finansår.
Kapitel 3
Betaling, opkrævning og
inddrivelse af offerbidrag
§ 4. Til det offentlige betales et
bidrag på 500 kr. af den, der
1) vedtager bødeforelæg
eller idømmes straf eller foranstaltninger efter
straffelovens § 70 eller § 74 a for overtrædelse af
straffeloven,
2) idømmes betinget eller
ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter
straffelovens § 74 a for overtrædelser af andre love end
straffeloven,
3) vedtager eller idømmes
betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf.
færdselslovens § 125 og § 126,
4) vedtager eller idømmes
kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127,
eller
5) ved vedtagelse eller dom er fundet
skyldig i forhold omfattet af færdselslovens § 125, stk.
2, nr. 1-5.
§ 5. Bidrag omfattet af § 4 betales
til politiet.
Stk. 2.
For bidrag omfattet af § 4 finder reglerne i § 90, stk.
2-4, § 91, stk. 2-4, og § 92 i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Politiets afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til
en højere administrativ myndighed.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser
mv.
§ 6. Loven træder i kraft den
1. januar 2014.
Stk. 2.
§ 4 finder ikke anvendelse for forhold, der er begået
før lovens ikrafttræden.
Kapitel 5
Ændring af anden lovgivning
§ 7. I lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, lov nr. 1333 af 19. december 2008, som
ændret ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, §
21 i lov nr. 551 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 593 af 18.
juni 2012, foretages følgende ændring:
1. I
bilag 1, nr. 15, indsættes efter
»administrative bøder,«:
»offerbidrag,«.
§ 8. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Gældende ret
2.1. Indledning
2.2.
Opkrævning og inddrivelse
2.3. Erstatning og
tort mv.
3. Udenlandsk ret
3.1. Den svenske
Brottsofferfond
4. Arbejdsgruppens overvejelser
5. Lovforslagets udformning
5.1.
Offerfonden
5.2.
Offerbidraget
6. De økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
7. De økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
8. De administrative konsekvenser for borgerne
9. De miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
og baggrund
1.1.
Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, "Et
Danmark, der står sammen", ønsker regeringen, at ofre
for kriminalitet skal hjælpes bedre.
Som et led heri har regeringen i
samarbejde med Enhedslisten fremlagt en offerpakke bestående
af initiativer, der skal sikre, at ofre for kriminalitet får
bedre hjælp. Offerpakken består af tre tiltag:
Etablering af en offerfond, udvidelse af underretningsordningen
over for ofre samt et tiltag, som skal kunne sætte offerets
version af sagen i centrum i retssager.
Med dette lovforslag foretages de
lovændringer, der er nødvendige for at
gennemføre tiltaget om etablering af en offerfond. Tiltaget
om udvidelse af underretningsordningen over for ofre behandles i et
sideløbende lovforslag, der samtidig som et yderligere
tiltag indeholder forslag om en styrkelse af rammerne for
behandling af sager om offererstatning. Spørgsmålet om
at sætte offerets version af sagen i centrum i retssager vil
blive behandlet af Strafferetsplejeudvalget.
Offerfonden skal uddele
støtte til offerrelaterede projekter og aktiviteter. Med
henblik på at finansiere fonden foreslås der samtidig
indført et offerbidrag, der skal betales af
gerningsmænd, som er fundet skyldige i visse
lovovertrædelser af mere alvorlig karakter, hvor der er eller
kunne have været et offer.
1.2.
Justitsministeriet nedsatte i november 2009 Arbejdsgruppen om en
styrket indsats over for ofre for forbrydelser. Arbejdsgrup?pen
skulle gennemgå og vurdere de gældende ordninger for
hjælp og støtte på offerområdet.
Arbejdsgrup?pen afgav i december 2010 sin rapport vedrørende
en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, der dannede
grundlag for et lovforslag, som et enigt Folketing vedtog i maj
2011.
Arbejdsgrup?pen overvejede i den
forbindelse bl.a., om der bør indføres en ordning,
hvorefter den domfældte i visse straffesager
pålægges at indbetale et beløb til en
offerfond.
Arbejdsgruppens overvejelser er
nærmere beskrevet under pkt. 4 nedenfor.
2. Gældende
ret
2.1. Indledning
Der findes ikke i dag regler om en
offerfond eller lignende organ, hvis midler anvendes til generelt
at støtte ofre for forbrydelser. Der findes endvidere ikke
regler om gerningsmænds betaling af et offerbidrag.
2.2. Opkrævning og inddrivelse
2.2.1.
Opkrævninger og inddrivelse af fordringer til det offentlige
reguleres af inddrivelsesloven, jf. lov nr. 1333 af 19. december
2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige og
bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Det følger af
inddrivelseslovens § 2, stk. 1, at opkrævninger af
fordringer forestås af fordringshaveren, eller den der
på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Loven
gælder for samtlige fordringer, herunder bl.a. afgifter,
bøder og sagsomkostninger, med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives
af det offentlige.
2.2.2.
For så vidt angår opkrævning af bøder
følger det af straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1, at
disse betales til politiet, medmindre andet er bestemt i
afgørelsen. I medfør af stk. 2 kan politiet på
skyldnerens anmodning tillade henstand med eller afdragsvis
betaling af bøden. Endvidere er der i stk. 3 hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
opkrævning af bøder, herunder om den administrative
behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af
bøder. Endelig følger det af stk. 4, at politiets
afgørelser om henstand med eller afdragsvis betaling af
bøder ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Betales en bøde ikke,
inddrives den af restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre
inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er
mulig eller væsentligt vil forringe den
pågældendes levevilkår, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1. Efter § 91, stk.
2, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tillade henstand med eller
afdragsvis betaling af bøder. Endvidere følger det af
stk. 3, at skatteministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætter bestemmelser om inddrivelse af
bøder, herunder om den administrative behandling af sager om
henstand med eller afdragsvis betaling af bøder og om
eftergivelse af bøder mv. Endelig indeholder stk. 4 hjemmel
til, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelse om, at
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om henstand med
eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Straffuldbyrdelseslovens § 92
indeholder desuden hjemmel til, at skatteministeren efter
forhandling med justitsminis?te?ren kan fastsætte regler om
indeholdelse af indtægter og strafansvar for
overtrædelse af disse regler.
I medfør af retsplejelovens
§ 997, stk. 2, 2. pkt., og § 1013, stk. 4, opkræves
og inddrives henholdsvis konfiskation og sagsomkostninger ligeledes
efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 90-92
bortset fra straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1, og §
91, stk. 1.
Med hjemmel i bl.a.
straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 3, (bøder),
retsplejelovens § 997, stk. 2, 2. pkt.,
(konfiskationsbeløb) og retsplejelovens § 1013, stk. 3,
(sagsomkostninger) er der fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005 om
opkrævning af visse bøder, konfiskationsbeløb
og sagsomkostninger mv. samt afgørelse om udståelse af
forvandlingsstraf (bødebekendtgørelsen).
Det følger heraf, at
politiet forestår opkrævning af sådanne
fordringer. Opkrævningen sker ved, at politiet skriftligt
opfordrer skyldneren til inden 20 dage at indbetale beløbet
til politiet, jf. bødebekendtgørelsens § 3, stk.
3. Efter § 4 kan politiet pr. kulance give tilladelse til
kortvarig henstand med betalingen, eller at det skyldige
beløb betales i afdrag ved en vis korterevarende
betalingsordning. Politiets afgørelser om henstand eller
afdragsvis betaling kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. § 4, stk. 3, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4.
Fordringer overdrages ifølge
gældinddrivelseslovens § 2, stk. 3, til
restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er
gennemført.
For så vidt angår
inddrivelse af bøder og sagsomkostninger følger det
således af bødebekendtgørelsens § 5, at
politiet oversender en sag til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på inddrivelse, hvis skyldneren ikke betaler det
samlede beløb inden fristen, eller hvis skyldneren
misligholder en tilladelse til afdragsvis betaling. Det er en
forudsætning for oversendelse til
restanceinddrivelsesmyndigheden, at politiet forinden skriftligt
har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige
beløb eller afdrag, og skyldneren ikke har efterkommet
dette.
Ved overdragelse af fordringer mv.
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden overtager denne
kreditorbeføjelserne. Det betyder, at de
inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordringsindehaver er
tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis, kan anvendes af
restanceinddrivelsesmyndigheden. Også andre
kreditorbeføjelser, som følger af lovgivningen eller
af praksis, kan anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det drejer sig blandt andet om
udpantningsret, lønindeholdelse, modregning,
indtrædelsesret, dækningsrækkefølge,
tiltrædelse af akkordordninger og
gældssaneringsforslag, indgivelse af konkursbegæring,
indberetning til kreditoplysningsbureauer, eftergivelse og
henstand.
Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af
gæld til det offentlige indeholder i kapitel 9 særlige
regler om inddrivelse af visse bøder,
konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. Klager over
restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser i sager omfattet
af kapitel 9 er ikke omfattet af klagereglerne i
bekendtgørelsens kapitel 11. Derimod kan sådanne
afgørelser indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, efter § 1, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005 om klageadgang i
sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger. Dette gælder dog efter stk. 2 ikke
afgørelser om henstand af afdragsvis betaling, hvis der er
tale om idømte eller vedtagne beløb på 15.000
kr. eller derunder.
2.3. Erstatning og
tort mv.
Staten yder efter reglerne i lov om
erstatning til ofre for forbrydelser (offererstatningsloven)
erstatning og godtgørelse til personer, der her i landet har
været udsat for en straffelovsovertrædelse eller en
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Det er muligt at få erstatning, selv om gerningsmanden f.eks.
er ukendt eller ikke kan straffes, f.eks. fordi han eller hun er
under den kriminelle lavalder på 15 år.
Sager om erstatning efter
offererstatningsloven behandles af Erstatningsnævnet.
Politiet har pligt til at vejlede en forurettet om
erstatningsmulighederne efter offererstatningsloven, når en
lovovertrædelse anmeldes eller umiddelbart herefter. Der ydes
erstatning og godtgørelse for personskade efter de
almindelige regler herom i erstatningsansvarsloven. Der kan
således f.eks. ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og
for tab af erhvervsevne samt godtgørelse for varigt men og
for svie og smerte.
Der kan endvidere ydes
tortgodtgørelse mv. efter erstatningsansvarslovens §
26, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Tortgodtgørelse
ydes ved siden af de øvrige erstatnings- og
godtgørelsesposter, f.eks. erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte.
"Tort" er navnlig en krænkelse af selv- og
æresfølelsen, dvs. en persons opfattelse af eget
værd og omdømme. I praksis ydes der navnlig
tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven for
ærekrænkelser mv. samt ved frihedsberøvelse og
sædelighedsforbrydelser.
Kommunerne har en række
muligheder for at yde hjælp til ofre for forbrydelser efter
reglerne i den sociale lovgivning, og efter regler i
sundhedslovgivningen er der mulighed for at yde tilskud til
psykologbehandling til særligt udsatte grupper, herunder
bl.a. volds- og voldtægtsofre.
3. Udenlandsk
ret
3.1. Den svenske
Brotsofferfond
Den svenske offerfond
("Brottsofferfonden") blev oprettet i 1994. Opgaven med at behandle
ansøgninger om tilskud fra offerfonden blev i den
forbindelse tillagt Brottsoffermyndigheten, som blev oprettet ved
en omorganisering af det svens?ke erstatningsnævn.
Ansøgninger om midler fra
Brottsofferfonden behandles af et råd i
Brottsoffermyndigheten, som udpeges af den svens?ke regering.
Brottsofferfonden kan bevilge
midler til forskellige former for offerrelaterede aktiviteter, som
kan spænde fra enkle informations- og uddannelsesindsatser
til omfattende forskningsprojekter. Der kan endvidere ydes
driftstilskud til lokale offerrådgivninger.
4. Arbejdsgruppens
overvejelser
Som nævnt ovenfor under pkt.
1.2 nedsatte Justitsministeriet i november 2009 Arbejdsgruppen om
en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, som i december
2010 afgav sin rapport.
Arbejdsgruppen overvejede bl.a., om
der burde indføres en ordning, hvorefter den domfældte
i visse straffesager pålægges at indbetale et
beløb til en offerfond, der navnlig giver økonomisk
støtte til forskning eller til frivillige organisationers
arbejde. En sådan fond måtte efter arbejdsgruppens
opfattelse i givet fald afgrænses til at omfatte de
forbrydelser, hvor der er et egentligt offer, det vil sige
primært ved overtrædelse af straffelovens kapitel 23
(forbrydelser i familieforhold), kapitel 24 (forbrydelser mod
kønssædeligheden), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og
legeme) og kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed) samt
straffelovens § 288 (røveri).
Arbejdsgruppen lagde til grund, at
afgiften ville skulle pålægges af retten i forbindelse
med dommen, og at opkrævning og inddrivelse af en sådan
afgift i givet fald ville skulle ske sammen med og på samme
måde som opkrævning og inddrivelse af bøder og
sagsomkostninger mv. Arbejdsgruppen lagde endvidere til grund, at
administration af fonden ville forudsætte et sekretariat, som
mest nærliggende ville kunne etableres under Civilstyrelsen,
og at uddelinger fra fonden ville skulle besluttes af et
nævn.
Med den ovennævnte
afgrænsning af de omfattede forbrydelser fandt
arbejdsgruppen, at der - selv om der var store usikkerheder
forbundet med vurderingen af såvel de forventelige
indtægter som de forventelige udgifter hos de berørte
myndigheder - ville være risiko for, at udgifterne ville
overstige de indtægter, man ville kunne forvente. På
den baggrund fandt arbejdsgruppen ikke, at de nødvendige
forudsætninger for etablering af en offerfond her i landet
var til stede.
5. Lovforslagets
udformning
5.1. Offerfonden
5.1.1.
Med forslaget ønsker regeringen at styrke hjælpen til
ofre for forbrydelser ved at etablere en offerfond, der
løbende kan uddele støttemidler til forskellige
former for offerrelaterede projekter og aktiviteter.
Der foreslås en ordning, hvor
fondens økonomi hviler i sig selv. Dette indebærer, at
Offerfonden årligt vil kunne udbetale midler svarende til
statens indtægter fra offerbidrag, jf. herom nedenfor under
pkt. 5.2, fratrukket omkostningerne til administration. Ud fra et
foreløbigt skøn over de indbetalte og inddrevne
bidrag overfor de forventede administrationsudgifter er det
forventningen, at der årligt vil kunne udbetales ca. 27 mio.
kr. til støtte for offerrelaterede formål.
Der bemærkes i den
forbindelse, at der foreslås en bredere afgrænsning af
de lovovertrædelser, som vil være bidragspligtige, end
hvad der oprindeligt blev foreslået af arbejdsgruppen. Med
den foreslåede afgrænsning imødegås
risikoen for, at udgifterne overstiger indtægterne, som
førte til, at arbejdsgruppen afstod fra at anbefale
etablering af en offerfond.
Det bemærkes i øvrigt,
at der ikke er tale om en fond i fondslovens forstand. Der er
således ikke tale om en selvejende institution, men et
uafhængigt organ, hvis bevilligede midler anvendes til gavn
for ofre for forbrydelser.
5.1.2.
Den overordnede målsætning for fondens arbejde er at
styrke viden om offerspørgsmål samt at styrke
indsatsen generelt til støtte for ofre for forbrydelser og
trafikofre eller grupper heraf.
Fondens midler skal således
anvendes til at yde støtte til en række generelle
offerrelaterede projekter og aktiviteter, herunder i form af
tilskud til:
- Lokale og
landsdækkende offerrådgivninger, herunder foreninger
der arbejder for at hjælpe trafikofre.
- Offerrelateret
forskning.
-
Uddannelsesindsatser for f.eks. frivillige ved
offerrådgivningerne.
- Seminarer mv. med
fokus på ofre.
- Udarbejdelse og
distribution af informationsmateriale til ofre.
- Forsøgs-
og udviklingsaktiviteter, som f.eks. nye former for behandling af
ofre.
Der vil alene kunne ydes
støtte til projekter og aktiviteter og ikke direkte til
enkelte ofre.
Det vil være en
forudsætning for, at der kan bevilges midler, at projektet
eller aktiviteten har et klart offerperspektiv.
Der bør endvidere være
tale om et projekt eller lignende, som ikke allerede finansieres
ved andre midler. Der vil i den forbindelse også kunne gives
tilskud til projekter, som modtager midler fra andre
støtteordninger, når der derved sker en yderligere
styrkelse af projektet.
Når det gælder tilskud
til organisationer, bør det overordnede formål ved
tildelingen af midler være, at ofre skal kunne få mere
eller en bedre form for støtte eller hjælp, end hvad
der allerede tilbydes. Midlerne bør således som
udgangspunkt ikke anvendes til aflønning af medarbejdere,
der hidtil har arbejdet som frivillige
støttepersoner/rådgivere eller til almindelig
drift.
En del af midlerne bør dog
kunne anvendes til at kvalificere støttepersonernes arbejde,
herunder eksempelvis ved at tilknytte en eller flere psykologer til
landsdækkende offerforeninger med henblik på, at disse
kan supervisere de frivillige
støttepersoner/rådgivere, eller ved at uddanne de
pågældende støttepersoner/rådgivere.
Ligeledes bør der i tilknytning til projekter og
aktiviteter, der modtager støtte for fonden, kunne ydes
tilskud til de driftsudgifter, som er nødvendige for
projektet/aktiviteten.
5.1.3.
Fondens midler vil skulle administreres af et uafhængigt
råd. Rådet sammensættes af en formand og to
øvrige medlemmer, som alle udpeges af justitsministeren. De
to menige medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis
Rektorkollegiet og Offerrådgivningen i Danmark. Der beskikkes
en suppleant for hvert af rådets medlemmer.
Justitsministeriet vil skulle yde
sekretariatsbistand til rådet. Som foreslået af
arbejdsgruppen forventes denne bistand forankret i
Civilstyrelsen.
Fonden består således
af et råd og et sekretariat.
Det følger af lovforslaget,
at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte rådets
forretningsorden. Rådets forretningsorden forventes at
indeholde bestemmelser om bl.a. indgivelse af ansøgning til
Offerfonden, sagsbehandlingen i rådet og betingelserne for
uddeling af midler.
5.2. Offerbidraget
5.2.1.
Med forslaget pålægges gerningsmænd for visse
former for lovovertrædelser at betale et bidrag, som på
generel måde skal tilgodese ofre for forbrydelser samt
trafikofre.
I modsætning til den
snævre afgrænsning, som arbejdsgruppen lagde op til,
foreslås kredsen af sager, hvor der betales et bidrag,
afgrænset til en bredere kreds af lovovertrædelser,
hvor der er eller kunne have været et offer. Dette omfatter
sager, hvor der er begået kriminalitet af mere alvorlig
karakter samt grovere færdselsforseelser. Dermed skabes en
balance mellem gerningsmænd og ofre ved, at gerningsmanden
betaler for sine handlinger med et bidrag, som generelt kan komme
ofre til gode.
De sager, hvor der betales bidrag,
foreslås afgrænset således, at offerbidraget
pålægges alle gerningsmænd, der
- vedtager
bødeforelæg, idømmes straf eller idømmes
foranstaltninger efter straffelovens § 70 eller § 74 a
for overtrædelse af straffeloven,
- idømmes
betinget eller ubetinget fængselsstraf eller idømmes
foranstaltninger efter straffelovens § 74 a for
overtrædelser af andre love end straffeloven,
- vedtager eller
idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af
førerretten, jf. færdselslovens § 125 og §
126,
- vedtager eller
idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens
§ 127, eller
- ved vedtagelse
eller dom er fundet skyldig i forhold omfattet af
færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5 (dvs. får et
såkaldt "klip" i kørekortet).
Med forslaget vil
lovovertrædere, som dømmes for et eller flere
strafbare forhold eller vedtager bødeforelæg i en sag
af ovenfor nævnt karakter direkte ved lov blive pålagt
at betale et fiskalt beløb på 500 kr. I
modsætning til arbejdsgruppens oplæg vil der
således ikke skulle træffes afgørelse herom ved
en domstol. Et fast offerbidrag på 500 kr. skønnes at
være et passende beløb, ligesom et fast bidrag vil
være enk?lere at administrere end et bidrag, der er
differentieret efter forbrydelsestype.
5.2.2.
Som foreslået af arbejdsgruppen finder Justitsministeriet, at
opkrævning og inddrivelse af bidraget bør ske på
samme måde som og så vidt muligt sammen med
opkrævning og inddrivelse af bøder og
sagsomkostninger. På den måde anvendes allerede
velfungerende sagsgange hos politiet og restancemyndighederne for
opkrævning og inddrivelse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil
Justitsministeriet ændre bødebekendtgørelsen,
således at politiet ud over at kunne opkræve
bøder og sagsomkostninger også vil kunne opkræve
bidrag til Offerfonden efter bekendtgørelsen.
Politiets beslutning om at
opkræve offerbidrag er en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Det forudsættes, at der ikke i
den forbindelse skal ske partshøring, jf. forvaltningslovens
§ 19.
Eftersom det direkte fremgår
af loven, at der skal betales et offerbidrag, finder
Justitsministeriet det ubetænkeligt, at adgangen til at klage
til en højere administrativ myndighed over politiets
afgørelse om at opkræve offerbidrag
afskæres.
Det bør efter
Justitsministeriets opfattelse være muligt for
restancemyndigheden at gøre brug af lønindeholdelse,
jf. inddrivelseslovens § 10, og udpantning, jf. § 11, ved
man?glende betaling af offerbidrag. Det foreslås derfor, at
bilag 1 om fordringer, der kan inddrives ved
lønindeholdelse, jf. § 10, og fordringer, der kan
inddrives ved udpantning, jf. § 11, ændres i
overensstemmelse hermed.
Hvis lovforslaget vedtages, vil
bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af
gæld til det offentlige endvidere blive ændret,
således at reglerne i kapitel 9 også kommer til at
omfatte offerbidrag. Tilsvarende gælder
bekendtgørelsen om klageadgang i sager om inddrivelse af
bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger. Dette
indebærer, at klage over restancemyndighedernes
afgørelse om henstand og afdragsvis betaling på grund
af offerbidragets ringe størrelse dermed vil blive
afskåret.
6. De økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget foreslås en
ordning, hvor Offerfondens økonomi hviler i sig selv. Dette
indebærer, at fonden årligt vil kunne udbetale midler
svarende til indtægterne fra offerbidragene fratrukket
omkostningerne til administration af ordningen.
Som anført under pkt. 5.2
fastsættes offerbidraget til et fast beløb på
500 kr. Det skønnes, at de årlige indbetalinger af
offerbidrag samlet vil udgøre i størrelsesordenen
30-35 mio. kr. Skønnet er dog behæftet med betydelig
usikkerhed og vil afhænge af antallet af begåede
forseelser omfattet af ordnin?gen, og hvor stor en del af bidragene
der indbetales eller inddrives.
Det skønnes, at
merudgifterne hos politiet og SKAT
(restanceinddrivelsesmyndigheden) til opkrævning og
inddrivelse af offerbidrag og udgifterne hos Justitsministeriet
(Civilstyrelsen) til administrationen af fonden samlet set vil
udgøre 5,4 mio. kr. i 2014 og frem. Den nærmere
fordeling vil blive indbudgetteret på regeringens forslag til
finanslov for 2014.
7. De økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. De administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
9. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
11. Hørte
myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre
Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet,
Fængselsforbundet i Danmark, Foreningen af
Fængselsinspektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen,
HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale
præsteforening, Landsklubben af socialrådgivere i
Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Det
Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening,
Danske Regioner, Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for
Menneskerettigheder, Amnesty International, Retssikkerhedsfonden,
Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),
Offerrådgivningen i Danmark, Landsforeningen Hjælp
Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, Københavns Universitet, Århus
Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen
i København, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks
Pædagogiske Universitet, Rektorkollegiet, FDM.
| 12. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgifterne hos politiet og SKAT
(restanceinddrivelsesmyndigheden) til opkrævning og
inddrivelse af offerbidrag og udgifterne hos Justitsministeriet
(Civilstyrelsen) til administrationen af fonden skønnes
samlet set at ville udgøre 5,4 mio. kr. i 2014 og
frem. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår i stk. 1 Offerfondens formål, som er at
yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke
viden om eller indsatsen til støtte for ofre for
forbr?ydelser og trafikofre eller grupper heraf.
Det følger nærmere af
stk. 2, at fondens midler anvendes til
at yde tilskud til offerrådgivninger, forskning,
uddannelsesindsatser, seminarer, udarbejdelse og distribution af
informationsmateriale, forsøgs- og udviklingsaktiviteter
samt lignende offerrelaterede projekter og aktiviteter.
For at der kan bevilges midler til
et projekt eller en aktivitet, skal projektet eller aktiviteten
have et klart offerperspektiv. Der vil ikke kunne ydes tilskud
direkte til enkeltpersoner.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at fondens
midler administreres af et uafhængigt råd
bestående af i alt tre medlemmer, som alle udpeges af
justitsministeren. Rådets formand udpeges uden indstilling.
De to menige medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis
Rektorkollegiet og Offerrådgivningen i Danmark. Der beskikkes
en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Medlemmer og
suppleanter udnævnes for 4 år og kan genudnævnes.
Afgår et medlem eller en suppleant inden udløbet af en
periode, foretages nyudnævnelse alene for den resterende del
af perioden.
Justitsministeriet stiller
sekretariatsbistand til rådighed for fonden, jf. stk. 4. Administration af fonden forventes
forankret i et sekretariat i Civilstyrelsen.
Fonden vil i medfør af stk. 5 årligt skulle aflægge en
beretning til justitsministeren om fondens virksomhed det
foregående år. Beretningen offentliggøres.
Bestemmelsen indeholder i stk. 6 hjemmel til, at justitsministeren
fastsætter rådets forretningsorden. Forretningsordenen
forventes at ville indeholde bestemmelser om bl.a. indgivelse af
ansøgning til Offerfonden, sagsbehandlingen i rådet og
betingelserne for uddeling af midler.
Til § 3
Det følger af bestemmelsen,
at fonden årligt modtager tilskud fra staten med henblik
på at kunne varetage sin opgave efter § 1. Tilskuddet
svarer til indtægterne fra offerbidragene fratrukket
omkostningerne til administration af ordnin?gen. Beløb, der
ikke anvendes i et finansår, kan i medfør af
bestemmelsen overføres til næste finansår.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at lovovertrædere, som dømmes eller
vedtager bødeforelæg for ét eller flere
strafbare forhold, pålægges at betale et fiskalt
beløb på 500 kr. til det offentlige. Bidraget skal for
det første betales i sager, hvor der for overtrædelse
af straffeloven vedtages bødeforelæg, idømmes
straf eller idømmes foranstaltninger efter straffelovens
§ 70 eller § 74 a. For det andet skal bidra?get betales i
sager, hvor der for overtrædelser af andre love end
straffeloven idømmes betinget eller ubetinget
fængselsstraf eller idømmes foranstaltninger efter
straffelovens § 74 a. For det tredje skal bidraget betales i
sager, hvor der vedtages eller idømmes betinget eller
ubetinget frakendelse af førerretten, jf.
færdselslovens § 125 og § 126. For det fjerde skal
bidraget betales i sager, hvor der vedtages eller idømmes
kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127. Endelig
for det femte skal bidraget betales i sager, hvor den
pågældende ved vedtagelse eller dom får et
såkaldt klip i kørekortet, dvs. hvis den
pågældende er fundet skyldig i forhold omfattet af
færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5. Det er klippet i
sig selv, der udløser pligten til at betale offerbidrag, og
det er således ved sådanne "klipforseelser" uden
betydning, hvilken sanktion gerningsmanden i øvrigt
vedtager/idømmes for den pågældende
forseelse.
Der betales et bidrag pr.
vedtagelse eller dom. Der skal således alene betales
én offerafgift på 500 kr. pr. afgjort sag uanset
antallet af forhold omfattet af afgørelsen og uanset, om
sagen vil kunne henføres til flere af de opregnede numre i
bestemmelsen. Idømmes en person således ved en
afgørelse eksempelvis både straf for
overtrædelse af straffeloven og frakendelse af
førerretten efter færdselslovens § 125 eller
§ 126, skal den pågældende alene betale én
offerafgift på 500 kr. Tilsvarende gælder ved en
vedtagelse/dom for flere forhold omfattet af samme lov. I
tilfælde, hvor en gerningsmand inden for en periode af 3
år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv
medfører frakendelse af førerretten efter
færdselslovens § 125, stk. 1, men som er omfattet af
færdselslovens § 125, stk. 2, og dermed i henhold til
denne bestemmelse udløser en betinget frakendelse, vil den
udløsende afgørelse ligeledes alene medføre
betaling af én offerafgift, uanset at afgørelsen
både omfattes af den foreslåede bestemmelses nr. 3 og
nr. 5.
Modtager gerningsmanden derimod ved
separate afgørelser eksempelvis klip i kørekortet,
frakendelse af kørerkortet og/eller straf for
overtrædelse af straffeloven eller andre foranstaltninger mv.
omfattet af bestemmelsen, medfører hver enkelt
afgørelse, at der skal betales et offerbidrag på 500
kr.
Sager, hvor der meddeles
tiltalefrafald og tiltalefrafald med vilkår, jf.
retsplejelovens §§ 722 og 723, sager, hvor der gives
advarsel, jf. retsplejelovens § 900, samt sager, hvor der
meddeles strafbortfald, jf. straffelovens § 83, er ikke
omfattet af de bidragspligtige sager. Sager, hvor der træffes
bestemmelse om anvendelse af foranstaltninger efter straffelovens
§ 68 og § 69 er ligeledes ikke omfattet af de
bidragspligtige sager.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Efter bestemmelsens stk. 1 vil offerbidrag omfattet af § 4
skulle betales til politiet. Bestemmelsen svarer til, hvad der som
hovedregel gælder for bøder efter
straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1. Forskellen på
bestemmelsen om bøder i straffuldbyrdelseslovens § 90,
stk. 1, og den foreslåede § 5, skyldes, at et
offerbidrag følger direkte af loven, hvorimod bøder
fastsættes ved bødevedtagelse eller dom.
Politiets beslutning om at
opkræve offerbidrag er en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Det forudsættes, at der ikke i
den forbindelse skal ske partshøring, jf. forvaltningslovens
§ 19.
Det følger endvidere af
stk. 2, at bestemmelserne i
straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-4,
og § 92 tilsvarende finder anvendelse for offerbidrag omfattet
af § 4.
Det er herved hensigten, at
opkrævning og inddrivelse af offerbidrag skal ske på
samme måde som og så vidt muligt sammen med
opkrævning og inddrivelse af bøder, sagsomkostninger
og konfiskation, idet straffuldbyrdelseslovens bestemmelse i §
91, stk. 1, om bøder dog ikke vil finde anvendelse, hvilket
svarer til, hvad der gælder for henholdsvis konfiskation og
sagsomkostninger.
Det forudsættes, at
bekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005 om
opkrævning af visse bøder, konfiskationsbeløb
og sagsomkostninger mv. samt afgørelse om udståelse af
forvandlingsstraf (bødebekendtgørelsen) vil blive
ændret, således at denne tillige vil komme til at
omfatte offerbidrag.
Ligeledes forudsættes det, at
bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af
gæld til det offentlige og bekendtgørelse nr. 1023 af
17. oktober 2005 om klageadgang i sager om inddrivelse af
bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger vil
blive ændret, således at de relevante regler heri
også kommer til at omfatte offerbidrag. Klager over
restancemyndighedernes afgørelse om henstand og afdragsvis
betaling vil dermed blive afskåret pga. af offerbidragets
ringe størrelse.
Bestemmelsen fastslår i stk. 3, at politiets afgørelse om
betaling af offerbidrag efter stk. 1 ikke kan påklages til en
højere administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2 og pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Bestemmelsen fastsætter
lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder i kraft
den 1. januar 2014.
Uddelingen af støtte fra
Offerfonden vil kunne påbegyndes, når der er oparbejdet
midler i fonden.
Lovens § 4 finder anvendelse
for forhold, der er begået efter lovens
ikrafttræden.
Til § 7
Forslaget om ændring af bilag
1, nr. 15, jf. §§ 10 og 11, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige vil gøre det muligt for
restanceinddrivelsesmyndigheden at gøre brug af
lønindeholdelse, jf. inddrivelseslovens § 10, og
udpantning, jf. § 11, ved manglende betaling af
offerbidrag.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke finder
anvendelse for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 6.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. § 4
finder ikke anvendelse for forhold, der er begået før
lovens ikrafttræden. | | | | | | § 7. I
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333
af 19. december 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 252
af 30. marts 2011, § 21 i lov nr. 551 af 18. juni 2012 og
§ 2 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændring: | | | | Bilag 1, nr.
15. Bøder, tvangsbøder, administrative
bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder
parkeringsafgifter. | | 1. I bilag 1, nr. 15, indsættes efter
»administrative bøder,«:
»offerbidrag,«. | | | | | | § 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. | | | |
|