Fremsat 28-02-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 19-03-2013
Betænkning afgivet 07-05-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-05-2013
3. behandlet, vedtaget 28-05-2013
Ministerområde:
Justitsministeriet
Loven har til formål at styrke indsatsen over for ofre ved at etablere en offerfond. Offerfonden har til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsats til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf. Fondens midler anvendes til at yde tilskud til offerrådgivninger, forskning, uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og udviklingsinitiativer og lignende projekter og aktiviteter. Fonden finansieres af et nyt offerbidrag, som skal betales af lovovertrædere i visse sager.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Loven er en del af den offerpakke, som regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) har fremlagt i samarbejde med Enhedslisten. Loven skal ses i sammenhæng med lov nr. 629 af 12. juni 2013.