Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 25. april 2013
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december
2012 og var til 1. behandling den 24. januar 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Teknisk gennemgang af
lovforslaget
Justitsministeriet har på et
møde den 19. februar 2013 givet Retsudvalget en teknisk
gennemgang af lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 12. november 2012 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 70. Den 18. januar 2013 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget kan
tilslutte sig lovforslaget, idet det bemærkes, at
justitsministeren - i svar på det af Venstre stillede
spørgsmål 2 - har tilkendegivet, at regeringen
fremsætter ændringsforslag således at der vil
kunne ske overførsel af tinglysningsafgiften fra et
skadesløsbrev til et ejerpantebrev med virksomhedspant.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
5, stk. 7, indsættes efter »ved tinglysning
af«: »skadesløsbrev eller ejerpantebrev, der
giver«.«
[Beregning af afgift ved ombytning
af virksomhedspant stiftet ved skadesløsbrev med et
tilsvarende virksomhedspant stiftet ved ejerpantebrev]
Til § 3
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
43, stk. 2, ændres »§ 47 c, stk. 3, nr.
1-7,« til: »§ 47 c, stk. 3, nr.
1-8,«.«
[Konsekvensændring]
3) Nr. 2
affattes således:
»2. I §
47 c, stk. 3, nr. 6, ændres »besætning
og« til: »besætning,«.«
[Konsekvensændring]
4)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I §
47 c, stk. 3, nr. 7, ændres »lov om
halvlederprodukters udformning (topografi).« til: »lov
om halvlederprodukters udformning (topografi) og«.
03. I
§ 47 c, stk. 3, indsættes
som nr. 8:
»8) de i
§ 42 c nævnte køretøjer, som er eller har
været registreret i Køretøjsregisteret eller i
et tilsvarende udenlandsk register, såfremt
pantsætteren driver erhvervsvirksomhed med køb og salg
af køretøjer.««
[Registrerede
køretøjer (brugte biler) udskilles som
selvstændig kategori]
5) Nr. 4
affattes således:
»4. I §
47 c indsættes som stk. 6
og 7:
»Stk. 6. Tinglyst
virksomhedspant skal respektere underpant i løsøre
efter § 47, der er aftalt og tinglyst senest samtidig med
overgivelsen. Tinglyst virksomhedspant skal ligeledes respektere
ejendomsforbehold i løsøre, der er aftalt senest
samtidig med overgivelsen.
Stk. 7. Tinglyst
virksomhedspant skal respektere ejendomsforbehold og underpant i
køretøjer efter § 42 d, der er aftalt og
tinglyst senest samtidig med overgivelsen.««
[Præcisering af
prioritetsreglen]
6) I
den under nr. 6 foreslåede § 47 g ændres i stk. 5 »nævnt i stk. 5«
til: »nævnt i stk. 1«.
[Korrekt henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med ændringsforslaget
er at sikre, at tinglysningsafgiften for tinglysning af
ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, og som sker på
vilkår om aflysning af et skadesløsbrev, der giver
virksomhedspant, beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 7.
At beregningen foretages efter lovens § 7
indebærer, at afgiften alene udgør 1.660 kr., jf.
lovforslagets § 2, nr. 2, og at der ikke beregnes en afgift
på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Den foreslåede bestemmelse
gælder tilsvarende for tinglysning af skadesløsbrev,
der giver virksomhedspant, og som sker på vilkår om
aflysning af et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant.
Det er som efter den gældende
bestemmelse fortsat et krav, at tinglysningen sker på
vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme
bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til den
gældende § 5, stk. 7, i tinglysningsafgiftsloven, jf.
Folketingstidende 2004-2005, s. 7426 f.
Det aflyste pantebrev skal således
fortsat være et »tilsvarende pantebrev«. Det vil
sige, at to nærmere betingelser skal være opfyldt, for
at den fordelagtige afgiftsberegning finder anvendelse.
For det første skal det nye
skadesløsbrev eller ejerpantebrev have samme
beløbsmæssige størrelse i samme valuta som det
aflyste pantebrev. Er der indsat en rentebestemmelse, der
forhøjer det pantsikrede beløb, skal denne ligeledes
være identisk.
For det andet indebærer den
foreslåede regel, at det ikke er muligt at benytte sig af den
mere lempelige afgiftsregel, hvis der efter det nye pantebrev er
pant i andre eller flere aktivtyper end det aflyste.
Efter den foreslåede bestemmelse er
det ikke afgørende, om panthaveren efter det nye
skadesløsbrev eller ejerpantebrev er identisk med
panthaveren efter det tidligere skadesløsbrev eller
ejerpantebrev. At der skal være tale om et »tilsvarende
pantebrev«, indebærer derfor ikke, at der kan opstilles
krav om, at skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal
være til sikkerhed for det samme underliggende retsforhold.
Det har dermed ingen betydning for anvendelsen af bestemmelsen i
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7, om der i forbindelse
med stiftelsen af det nye pantebrev og aflysningen af det tidligere
pantebrev er sket en overdragelse af det underliggende
gældsforhold, som skadesløsbrevet eller
ejerpantebrevet er til sikkerhed for, f.eks. fra ét
pengeinstitut til et andet, ligesom det ikke har betydning, om det
nye pantebrev opnår samme prioritetsstilling som det aflyste
pantebrev.
Kravet om et »tilsvarende
pantebrev« indebærer, at et skadesløsbrev vil
kunne ombyttes med et ejerpantebrev og omvendt. Det er imidlertid
et krav efter den foreslåede bestemmelse, at tinglysning af
et ejerpantebrev virksomhedspant sker på vilkår om
aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse, dvs.
et skadesløsbrev virksomhedspant, eller omvendt. Der vil
således ikke med den pågældende bestemmelse
være mulighed for at lade et skadesløsbrev
virksomhedspant afløse af et ejerpantebrev med f.eks. pant i
fast ejendom.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af forslaget til tinglysningslovens § 47
c, stk. 3, nr. 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 03.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af forslaget til tinglysningslovens § 47
c, stk. 3, nr. 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 03.
Til nr. 4
For så vidt angår forslaget til
§ 47 c, stk. 3, nr. 7, er der tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til
tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 8, jf.
lovforslagets § 3, nr. 03.
For så vidt angår forslaget til
§ 47 c, stk. 3, nr. 8, foreslås det, at
virksomhedspantsætning af køretøjer, som er
eller har været registreret i
Køretøjsregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk
register - dvs. brugte biler - oplistes som en særskilt
aktivgruppe i forhold til virksomhedspant. Hermed vil de brugte
biler få en særskilt kategori frem for - som oprindelig
forslået - at de brugte og de fabriksnye
køretøjer, som allerede efter gældende ret kan
indgå i et virksomhedspant, vil være omfattet af en og
samme aktivgruppe.
Formålet med at dele
køretøjer op i henholdsvis fabriksnye og brugte biler
er, at flere erhvervsdrivende, der driver erhvervsvirksomhed med
køb og salg af biler, både forhandler fabriksnye og
brugte biler. En erhvervsdrivende kan således have en
interesse i at lade den ene kategori indgå i
virksomhedspantet, mens den anden ønskes holdt udenfor,
f.eks. fordi mange fabriksnye biler sælges fra
bilimportøren i konsignation og aftalen om konsignation
ønskes opretholdt i forhold til de fabriksnye biler.
Såfremt både fabriksnye og
brugte biler omfattes af samme kategori, vil det efter
omstændighederne kunne tænkes at skabe mindre
fleksibilitet samt mindre klarhed om, hvilke biler der er omfattet
af virksomhedspantet, idet en samlet kategori for begge typer biler
må forventes ofte at føre til påtegninger om, at
enten den ene eller den anden kategori ikke er omfattet af
virksomhedspantet (relaksation). Det foreslås derfor, at der
oprettes en separat kategori til brugte biler, og som konsekvens
heraf, at den gældende bestemmelse (§ 47 c, stk. 3, nr.
3) om fabriksnye biler fastholdes uændret og dermed ikke
foreslås ændret.
Det er efter den foreslåede
bestemmelse til nr. 8 - jf. også bemærkningerne til
§ 3, nr. 2, i det fremsatte lovforslag - et krav, at
pantsætteren driver erhvervsvirksomhed med køb og salg
af køretøjer. Begrebet »erhvervsvirksomhed med
køb og salg af køretøjer« omfatter
både tilfælde, hvor erhvervsvirksomheden udelukkende
driver virksomhed med køb og salg af biler (bilforhandlere),
og tilfælde hvor køb og salg af
køretøjer indgår som en betydelig del af den
pågældendes erhvervsvirksomhed. Hermed vil begrebet -
som også anført i bemærkningerne til § 3,
nr. 2, i det fremsatte lovforslag - eksempelvis også omfatte
pantsættere, der driver virksomhed med udlejning, leasing
m.v. af biler og som led i denne virksomhed køber biler med
henblik på udlejning, leasing m.v. heraf og
efterfølgende videresalg af de pågældende
køretøjer. Afgørende er således, at
bilerne indgår i virksomhedens aktivmasse med henblik
på køb og salg heraf. Øvrige indehavere af
erhvervsvirksomheder, hvor motorkøretøjer m.v.
indgår som en del af virksomhedens aktiver, men hvor
køb og salg af motorkøretøjer ikke
udgør en betydelig del af den erhvervsmæssige drift,
vil således ikke kunne lade virksomhedens biler indgå i
en virksomhedspanteordning. Det er uden betydning, om
motorkøretøjerne m.v. er købt med henblik
på direkte videresalg, eller om pantsætteren
forestår en tilvirkning af motorkøretøjerne,
inden de videresælges.
Køretøjer omfattet af
tinglysningslovens § 42 c, der er fritaget for registrering,
f.eks. hvis køretøjet ganske overvejende anvendes
uden for offentlig vej, vil fortsat ikke kunne omfattes af et
virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 4
(der ikke foreslås ændret).
Ændringsforslaget indebærer -
ligesom det oprindelige forslag til § 3, nr. 2 - et alternativ
til reglerne om pantsætning i bilbogen, for så vidt
angår motorkøretøjer, der er eller har
været registreret i Køretøjsregisteret eller i
et tilsvarende udenlandsk register.
Har en forhandler af brugte biler pantsat
sit varelager af brugte biler ved et virksomhedspant, vil bortsalg
som udgangspunkt være udskillelse ifølge
regelmæssig drift, således at bilen udgår af
panteretten. Det samme vil gøre sig gældende for
øvrige, der driver erhvervsvirksomhed med køb og salg
af køretøjer.
Der vil i øvrigt fortsat kunne
tinglyses et pantebrev i den enkelte bil i bilbogen, og et
pantebrev tinglyst i bilbogen vil bestå, uanset om bilen
først indgår og senere udgår af et
virksomhedspant. Købere vil således fortsat skulle
efterse bilbogen for eventuelle individuelle pantsætninger.
For at henlede virksomhedspanthavers opmærksomhed herpå
forventes tinglysningssystemet indrettet således, at der ved
tinglysningen af virksomhedspantet i personbogen vil fremgå
en bemærkning om, at der kan være tinglyst pant i
forhold til den enkelte bil i bilbogen.
Den foreslåede udvidelse af
tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, til også at omfatte
brugte biler skal efter lovforslaget gælde fra lovens
ikrafttræden den 1. juli 2013. Eksisterende virksomhedspant,
som omfatter køretøjer, jf. § 47 c, stk. 3, nr.
3, vil således alene omfatte uindregistrerede
køretøjer, medmindre virksomhedspantet udvides til
også at omfatte brugte biler, jf. forslaget til § 47 c,
stk. 3, nr. 8. En udvidelse af et allerede tinglyst virksomhedspant
til også at omfatte brugte biler vil forudsætte, at der
foretages betaling af dobbelt afgift efter
tingslysningsafgiftslovens § 7, jf. tinglysningsafgiftslovens
§ 5, stk. 5, (dvs. to gange 1.660 kr., jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2), jf. herved pkt. 4.2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås gennem en
lovfæstelse at præcisere retstilstanden,for så
vidt angår principperne vedrørende
prioritetsstillingen mellem på den ene side virksomhedspantet
og på den anden side individuelle panterettigheder
vedrørende visse aktiver, som erhverves af
virksomhedspantsætteren efter tinglysning af
virksomhedspantet.
Der er med ændringsforslaget fortsat
tiltænkt en kodificering af retstilstanden, idet
ændringsforslaget samtidig tager sigte på at
præcisere og skabe klarhed om prioritetsstillingen mellem en
virksomhedspanthaver og en panthaver med tinglyst underpant eller
et ejendomsforbehold.
Formålet med ændringsforslaget
er bl.a. at tydeliggøre, hvornår en
underpanterettighed og et ejendomsforbehold i løsøre
og køretøjer skal være aftalt og om
nødvendigt tinglyst, for at et tinglyst virksomhedspant skal
respektere den pågældende rettighed. Formålet er
samtidig at sikre, at det tidsmæssige rum, hvori der gives
mulighed for at stifte og sikre særskilte rettigheder over
enkelte genstande, som skal respekteres af virksomhedspantet, er
tilstrækkelig fleksibelt, og at virksomhedspantsætter
efter erhvervelsen dermed får rimelig tid til at
undersøge finansieringsmulighederne og indgå aftale
herom.
Det foreslås således med
ændringsforslagets stk. 6, at tinglyst virksomhedspant skal
respektere underpant i løsøre efter § 47, der er
aftalt og tinglyst senest samtidig med overgivelsen. Tinglyst
virksomhedspant skal ligeledes respektere ejendomsforbehold i
løsøre, der er aftalt senest samtidig med
overgivelsen. Endvidere foreslås det med
ændringsforslagets stk. 7, at tinglyst virksomhedspant skal
respektere ejendomsforbehold og underpant i køretøjer
efter § 42 d, der er aftalt og tinglyst senest samtidig med
overgivelsen.
For så vidt angår stk. 7,
omfatter bestemmelsen de køretøjer, som er omfattet
af § 42 c, idet henvisningen til tinglysningslovens § 42
d samtidig indebærer en henvisning til tinglysningslovens
§ 42 c (idet § 42 d henviser til § 42 c).
Som det fremgår af den
foreslåede bestemmelse, skal underpantet eller
ejendomsforbeholdet være aftalt og tinglyst senest samtidig
med overgivelsen af løsøret eller
køretøjet, idet kravet om tinglysning dog ikke
gælder for ejendomsforbehold i løsøre.
Både for så vidt angår
underpant, og for så vidt angår ejendomsforbehold, er
det en forudsætning, at såvel underpantet som
ejendomsforbeholdet er gyldigt stiftet, hvilket for
ejendomsforbeholdets vedkommende vil sige, at betingelserne i
kreditaftalelovens § 34, jf. § 50, skal være
opfyldt. Det betyder bl.a., at ejendomsforbehold skal være
aftalt inden overgivelsen af aktivet. Det bemærkes i
øvrigt, at begrebet ejendomsforbehold efter det
foreslåede stk. 6 og stk. 7 vil omfatte både
traditionelt ejendomsforbehold og ejendomsforbehold i forbindelse
med konsignation, hvor det er forudsat, at
køberen/virksomhedspantsætteren skal sælge
genstanden videre.
Begrebet overgivelse skal fortolkes i
overensstemmelse med de almindelige formueretlige regler herom,
herunder i kreditaftalelovens § 34 om ejendomsforbehold og
købelovens § 28, stk. 2, og § 39 om sælgers
hæve- og standsningsret. Herved sikres sælgeren af
genstanden eller en eventuel tredjemand, som skal tilvejebringe
finansieringen mod sikkerhed i løsøret eller
køretøjet, tilstrækkelig tidsmæssig
mulighed for at få stiftet og sikret sin særskilte ret
over det pågældende løsøre eller
køretøj, inden aktivet gribes af
virksomhedspantet.
Ændringsforslaget berører ikke
sælgers mulighed for at opnå underpant eller
ejendomsforbehold i det solgte, inden genstanden gribes af
virksomhedspantet i tilfælde af kontantforbehold.
Sælger kan således ombytte sine rettigheder, f.eks.
tilbageholds- og hæveret i et kontantkøb, til i stedet
at levere på kredit med ejendomsforbehold eller underpant.
Endvidere vil sælgers rettigheder, som udspringer af
gensidighedsforholdet, herunder hæveadgang og standsningsret,
jf. købelovens § 28, stk. 2, og § 39 gælde
uændret, selv om køber har givet virksomhedspant.
Tinglyses underpantet i
løsøret eller køretøjet, jf. § 42
d, senere end virksomhedspantet, vil prioritetsstillingen imellem
rettighederne bero på, om tinglysningen af
underpantsætningen af aktivet er sket senest samtidig med
overgivelsen. Er det tilfældet, vil virksomhedspantet skulle
respektere den individuelle pantsætning. Hvis et underpant i
det individuelle aktiv ikke tinglyses senest samtidig med
overgivelsen, må denne panthaver derimod respektere
virksomhedspanthaverens 1. prioritet i aktivet. Dette er også
i overensstemmelse med, at utinglyste underpanterettigheder i
løsøre og i køretøjer omfattet af
§ 42 c, der er stiftet forud for virksomhedspant, vil kunne
ekstingveres af et tinglyst virksomhedspant, forudsat at
virksomhedspanthaveren var i god tro, jf. tinglysningslovens §
5 om den utinglyste ret på tinglysningstidspunktet.
Virksomhedspanthaver vil typisk ikke have viden om en
særskilt stiftet rettighed.
For så vidt angår
ejendomsforbehold i løsøre, må der som hidtil
sondres mellem ejendomsforbehold i køretøjer omfattet
af tinglysningslovens § 42 c og ejendomsforbehold i andet
løsøre.
Ejendomsforbehold i køretøjer
omfattet af tinglysningslovens § 42 c skal tinglyses for at
opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe, jf.
tinglysningslovens § 42 d, stk. 1.
Tinglyses ejendomsforbeholdet i
køretøjer senere end virksomhedspantet, vil
prioritetsstillingen imellem rettighederne bero på, om
tinglysningen af ejendomsforbeholdet er sket senest samtidig med
overgivelsen. Er dette tilfældet, vil virksomhedspant skulle
respektere ejendomsforbeholdet. Hvis ejendomsforbeholdet i
køretøjet ikke tinglyses senest samtidig med
overgivelsen, må sælgeren derimod respektere
virksomhedspanthaverens forprioritet i køretøjet.
Kravet om tinglysning senest samtidig med
overgivelsen gælder ikke for ejendomsforbehold i andet
løsøre, da ejendomsforbehold i andet
løsøre ikke skal tinglyses for at opnå
beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. Er ejendomsforbeholdet
gyldigt aftalt senest samtidig med overgivelsen, må
virksomhedspanthaveren således respektere sælgerens
rettigheder i løsøret, jf. herved det
foreslåede stk. 6.
Hvis en virksomhedspantsætter
udnytter sin ret til særskilt pantsætning, vil dette i
visse tilfælde kunne være i strid med aftalen med
virksomhedspanthaver, hvilket vil kunne føre til, at
virksomhedspanthaver opsiger det sikrede lån. Det vil
imidlertid ikke fratage tredjemand hans særskilte rettighed
efter den foreslåede bestemmelse. Såfremt pantet
stilles i forhold til en allerede eksisterende gæld, vil der
være tale om pant for gammel gæld, hvorfor der vil
kunne opstå spørgsmål om omstødelse i
tilfælde af konkurs, jf. konkurslovens § 70, stk. 1.
Til nr. 6
Formålet med ændringsforslaget
er at sikre, at der i den foreslåede § 47 g, stk. 5,
rettelig henvises til bestemmelsens stk. 1.
Jesper Petersen (S) Julie Skovsby
(S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S)
Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla
Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper
(EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris
Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger
Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V)
Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Pia Adelsteen (DF)
Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke
(KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 107
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgtes
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgtes behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 6 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren | 7 | 2. udkast til betænkning | | |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 107
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, på hvilken baggrund man ved
indførelsen af virksomhedspant i 2006 undtog brugte biler,
således at disse ikke kunne omfattes af virksomhedspantet,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvorfor tinglysningsafgiften ikke
vil kunne overføres ved tinglysning af et
ejerpantebrevvirksomhedspant og samtidig aflysning af et
skadesløsbrevvirksomhedspant, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. , om den faste del af
tinglysningsafgiften genererer en indtægt for staten eller om
den »blot« dækker de faktiske udgifter, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. , om der findes en opgørelse
over sagsbehandlingstiderne for de sager, der udtages til manuel
behandling i tinglysningssystemet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 5 | Spm. , om det med lovforslaget sikres, at
det vil være muligt tidsmæssigt for tredjemand at sikre
sig ved tinglysning, inden genstanden gribes af virksomhedspantet,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvorfor ministeren mener, at der
med de stillede ændringsforslag sikres det tidsmæssige
fornødne rum til at få tinglyst et underpant forud
for, at aktivet gribes af et forudgående tinglyst
virksomhedspant, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm. om et konkret eksempel, hvor
tredjemands underpant opnår forrang for virksomhedspantet,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | | |
|