Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2013

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2013 og var til 1. behandling den 14. maj 2013. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre afviser forslaget, men mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at Social- og Integrationsministeriet gør Udbetaling Danmark særskilt opmærksom på den kritik, som Ombudsmanden har udtalt i forbindelse med forskellige myndigheders behandling af sager om socialt bedrageri - og særlig på de retningslinjer for god sagsbehandling, som Ombudsmanden har fremhævet at myndighederne skal være opmærksomme på. Udbetaling Danmark er som ny myndighed ved at udarbejde og tilpasse de administrative instrukser, og derfor er det afgørende for borgernes retssikkerhed, at sagsbehandlingen tilrettelægges sådan, at der tages højde for de retningslinjer, der er udmeldt af Ombudsmanden.

Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti er meget optaget af, at ingen borger skal anklages eller dømmes for socialt bedrageri, uden at ens forhold er grundigt vurderet og vurderet på grundlag af flere instansers eller personers vurderinger, og at flere aspekter skal undersøges nøje. Enhedslisten er optaget af at følge en model med nogle faste punkter. Det finder Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti, ikke hensigtsmæssigt, da vi ønsker at sikre borgernes retssikkerhed bedst muligt, og her kan der være forskel fra person til person. Ingen, heller ikke enlige forsørgere eller enlige pensionister, lever ens liv, og det skal der tages højde for, når det vurderes, om man er enlig forsørger eller enlig pensionist. Enhedslistens forslag virker meget skematisk og teknisk. For Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at det drejer sig om levende mennesker, og derfor bakker vi ikke op om forslaget i dets ordlyd, men vi ønsker, at der arbejdes hen mod mere ensartethed på området og afviser ikke, at der er behov for ændringer i forskrifter og kontrolvejledninger. Det ligger Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti meget på sinde, at det essentielle altid må være, at borgeren behandles korrekt, og at det ikke må ende med, at man for at leve et liv med kvalitet og med socialt samvær med andre dømmes for at være social bedrager.

Enhedslisten fastholder forslaget, da der ikke under debatten af forslaget er fremkommet konkrete argumenter imod dette udover vage bemærkninger om, at reglerne også kan blive for klare og enkle. Det er positivt, at regeringen vil indskærpe Ombudsmandens udmærkede retningslinjer over for Udbetaling Danmark (men dog bemærkelsesværdigt, at regeringspartierne ikke nævner, at det også skal indskærpes over for kommunerne, som trods alt stadig varetager hovedparten af sagsbehandlingen). Det er positivt, at Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti eventuelt vil se på mere ensartethed i sagsbehandlingen og eventuelle ændringer af forskrifter og kontrolvejledninger. Men ingen af delene er tilstrækkelige. Det er nødvendigt at erkende, at de gældende regler åbner for vilkårlighed i forvaltningen, for unødig mistænkeliggørelse af borgerne og for, at kommunerne bruger alt for mange ressourcer på kontrol. Det er grundlæggende reglerne, det er galt med, hvis man vel at mærke ønsker at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med anklager om socialt bedrageri. Derfor skal reglerne klargøres. Det er dobbelt vigtigt, når man ser på ændringerne af kontanthjælpssystemet, som vil medføre, at mange flere tusinde kontanthjælpsmodtagere vil blive udsat for kontrol af, om de lever i et »ægteskabslignende forhold«. Enhedslistens forslag er klart og enkelt, nemt at administrere efter, til gavn for borgernes retssikkerhed og kommunernes kontrolarbejde.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Orla Hav (S) Maja Panduro (S) Jacob Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Uffe Elbæk (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Anne Baastrup (SF) fmd. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Sophie Løhde (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.