Fremsat den 17. december 2012 af Henning
Hyllested (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl
(EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpede sikkerhedsbestemmelser og
indførelse af ny teknologi til sikring af asfalt- og
vejarbejdere
Folketinget opfordrer regeringen til at
indføre skærpede sikkerhedsbestemmelser og ny
teknologi til sikring af asfalt- og vejarbejdere.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 79,
folketingsåret 2011-12. Der henvises til Folketingstidende
2011-12, A, B 79 som fremsat, side 1ff, og F, møde 87, side
38 ff.
»Pas på min far - han er
vejarbejder«-skiltet har i de sidste årtier
regelmæssigt været sat op langs de danske veje. Her
appelleres til bilisterne om at køre forsigtigt, mens vejen
vedligeholdes, udvides eller etableres, og at vise forståelse
for de vejarbejdere, der er med til at gøre vejene bedre og
mere sikre.
Resultatet er langt fra godt nok. De mange
kampagner til trods køres der stadig alt for hurtigt, og
hver gang færdselspolitiet stiller sig op ved et vejarbejde,
kan de være sikre på, at de får fat i alt for
mange hurtigtkørende bilister.
Bilisterne betragter som udgangspunkt
hastighedsgrænser som vejledende, og end ikke vejarbejde,
hvor bilisterne på forhånd advares af skilte, blinkende
lamper m.v., får dem til at lette foden fra speederen.
Om end der i de senere år er sket en
forøget indsats fra bl.a. Vejdirektoratets side og der i dag
dræbes og kvæstes færre vejarbejdere, er jobbet
stadig forbundet med en betydelig risiko. Mange oplever arbejdet
stressende på grund af de talrige
nærvedhændelser.
Især de arbejdere, der udfører
opsætning af afmærkningsmateriel, er meget udsatte, da
de ved opsætning af afmærkning m.v. ikke har samme
beskyttelsesniveau som under selve vejarbejdet.
Vejdirektoratet udsendte i 2011 »Ulykker
ved vejarbejde 2001-2010«. Heraf fremgår, der
følgende:
- at ulykker ved
vejarbejde involverer en større andel af person- og
varebiler med en fart, som ligger over den skiltede
hastighedsbegrænsning, set i forhold til ulykker
generelt,
- at to tredjedele
af ulykkerne skete på steder, hvor den skiltede eller
generelle hastighedsbegrænsning var 50 km/t. eller
derunder,
- at tendensen
gennem 10-årsperioden er et faldende antal ulykker ved
vejarbejde, hvilket også gør sig gældende
internationalt - samme tendens ses for antallet af personskader i
forbindelse med disse ulykker,
- at der fra 2001
til 2010 er registreret ca. 1.200 personskader, heraf 58
dræbte, 566 alvorligt tilskadekomne og 573 lettere
tilskadekomne,
- at de fleste
ulykker (45 pct.) skete på lige vej og 40 pct. i forskellige
typer af kryds,
- at en tredjedel
skete i mørke eller i tusmørke, og at 30 pct. af
disse ulykker skete, hvor der ingen vejbelysning var på
ulykkesstedet,
- at 71 pct. skete
i tørt føre,
- at
»vejarbejde« ikke kun dækker arbejde, der varer i
en længere periode, men også kortvarigt arbejde, f.eks.
reparation af autoværn, græsslåning og lign.
Statistik og
mørketal
For at kunne sætte ind mod de risici,
der er forbundet med vejarbejde, er det tillige nødvendigt
at have et solidt statistisk materiale.
Det er et problem at finde frem til
pålidelige tal for, hvor mange ulykker der sker. Den
officielle ulykkesstatistik bygger på politiets
indberetninger af trafikulykker og omfatter kun data for de
ulykker, som politiet får kendskab til. I politiets statistik
er der ikke plads til at anføre, hvis det drejer sig om en
vejarbejdsplads.
Undersøgelser baseret på udvalgte
skadestuer, bl.a. Odense Universitetshospital, viser, at et antal
ulykker aldrig kommer til politiets kendskab.
Alternativer
De mere traditionelle virkemidler som
kampagner, skiltning, blinkede lamper osv. er nyttige, men langt
fra nok og har ikke haft den fornødne effekt. Der er derfor
grund til at se på, hvad der ellers findes af nye initiativer
på området, og hvilke tiltag der gøres i andre
lande, f.eks. følgende tiltag:
- Chikaner, bump og
rumleriller.
- Indsnævring
af vejbanen.
- Lukning af
motorvejen og kørsel i det andet spor - bruges i Tyskland og
Frankrig.
- Midlertidige
trafiklys, hvor der kun er én kørebane til
rådighed, og hvor biler holder tilbage, mens de
modkørende passerer, er gode til at regulere farten og kan
erstatte flagvagten, samt sekundnedtælling som på
trafiklys i fodgængerovergange.
-
Kantafmærkningsplade på udlæggere.
- Belysning af
arbejdspladsen. Det er en stor fordel i vinterhalvåret og ved
usigtbart vejr, tåge m.v. Det bør dog overvejes i
hvert enkelt tilfælde inden brug. Undersøgelser viser,
at belysningen kan medvirke til, at fokus flyttes fra
afmærkningerne til belysningen, hvilket kan skabe
forvirring.
- Hastighedsdisplay
med »Din fart«.
- Klaptavler -
velegnet ved mindre vejarbejder.
- Sekvensblinkende
lamper.
- Flagvagt enten
som en vejarbejder eller en bevægelig dummy.
- Mobile
trafiksignaler: En flytbar signalgalge placeres over
kørebanen og guider bilisterne forbi arbejdspladsen.
- Trafiklods: En
bil eller motorcykel guider biler forbi arbejdspladsen med lav
hastighed. Fordelen ved denne metode er, at bilerne er nødt
til at følge lodsens tempo.
- Politikontrol er
effektivt og er især anbefalelsesværdigt på
strækninger med mange biler, og hvor der normalt køres
hurtigt. Det er ressourcekrævende og skal desuden suppleres
med de stærekasser, der for længst har bevist, at de
kan få bilisterne til at sænke hastigheden og
køre mere hensynsfuldt.
- Variable
vejskilte er brugt med stor succes ved ombygning af Motorring 3 og
er meget udbredt i Frankrig. De kan slukkes ved arbejdstids
ophør, og derved undgås det, at der bruges tid
på at tildække advarselsskiltene, når der ikke
arbejdes.
- ITS (Intelligente
Transport Systemer) er en teknologi, der kommunikerer, kontrollerer
og bearbejder trafikdata, og som kan regulere trængsel,
miljøbelastning og trafiksikkerhed.
Skal de vejskilte, der bruges i forbindelse
med vejarbejde, ligne andre vejskilte? Faren herved er, at
bilisterne ikke registrerer dem som noget særligt. Det kan
derfor være relevant at se på et andet design og/eller
bruge farver, der klarere tilkendegiver, at der nu sker noget
usædvanligt. I USA anvendes f.eks. skilte, der er sat
på spidsen, orange farver m.v. I flere europæiske lande
bruges gult som bundfarve.
Øvrige tiltag kan være:
- Bedre uddannelse
af vejarbejdere.
- Udbudskrav om
uddannelse af vejarbejdere.
-
Autorisationsordning for de byggepladsansvarlige.
- Harmoni mellem
vejregler og arbejdsmiljøregler.
Endelig skal der ses på, hvordan
vejarbejdet organiseres. Hvordan er koordinationen mellem den
offentlige instans, der iværksætter vejarbejdet,
entreprenøren, eventuelle underentreprenører,
Arbejdstilsynet og politiet m.v.
Der bør foretages løbende tilsyn
med afmærkning, skiltning og beskyttelsesniveauer m.v., da
arbejdet ofte ændrer karakter afhængigt af vejens
beskaffenhed, bevægelighed m.v. Dette tilsyn bør
udføres af vejmyndighed, arbejdstilsyn og politi.
I planlægningsfasen skal der tages
højde for mulighederne for hastighedskontrol.
Endelig har Arbejdstilsynet indskærpet,
at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at vejarbejdere kan
udføre deres arbejde forsvarligt og uden risiko for at blive
påkørt. De vigtigste forholdsregler er her
- at følge
vejmyndighedernes regler for afskærmning og skiltning,
- at skilteregler
ikke altid er nok til at sikre, at vejarbejdet kan udføres
sikkert, og
- at der laves en
arbejdspladsvurdering (APV), inden arbejdet går i gang.
Sanktioner
I betragtning af hvor mange bilister der
overtræder hastighedsgrænserne, hvor der er vejarbejde,
vil det være relevant at skærpe de sanktioner, der
træder i kraft, når fartgrænserne ikke
respekteres. Det kan enten være, at det koster flere klip,
eller at der bliver nemmere adgang til fradømmelse af
kørekort, konfiskation af køretøj m.v.
Skriftlig fremsættelse
Henning Hyllested
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpede sikkerhedsbestemmelser og indførelse af ny
teknologi til sikring af asfalt- og vejarbejdere
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.