Klima-, Energi- og Bygningsudvalget (KEB) Alm. del

Samling: 2012-13

Spørgsmål 42

Med henvisning til KEB alm. del – svar på spm. 20 anmodes ministeren om opfølgende at besvare følgende: Ad a) Kan ministeren fremlægge eksempler på, hvad det er for konkrete tiltag, der ifølge Offshoresikkerhedsrådet er gennemført for at reducere de sikkerhedsmæssige risici ved olie- og gasaktiviteterne på offshoreanlæg som opfølgning på Deepwater Horizon ulykken? Ad b) Ministeren oplyser, at der i 2010 i forbindelse med udarbejdelsen af regler om offshoreanlægs konstruktion, indretning, udstyr og drift er fastsat en række bestemmelser om brøndudstyrssikkerhed, som er udsprunget af resultaterne af undersøgelserne af Deepwater Horizon ulykken. Såfremt ministeren her tænker på bekendtgørelse nr. 1481 af 14. december 2010, bedes ministeren nærmere præcisere, hvorledes erfaringerne fra Deepwater Horizon ulykken konkret indgår i denne bekendtgørelse. Ad c) Ministeren anfører, at de 45 anbefalinger, som den norske organisation "Norsk Olje og Gass" har udarbejdet, ikke er relevante for danske forhold, da de vedrører havbundsplacerede sikkerhedsventilsystemer. Så vidt spørgeren bekendt, gælder dette dog alene 5 af de 45 anbefalinger, og resten anses derfor for potentielt relevante for danske forhold, hvor disse systemer er placeret på boreriggene. Vil ministeren derfor forklare, hvorfor ingen af disse er relevante for de danske regler? Ad c) Ministeren anfører, at i Danmark skal hver enkelt boring og i den forbindelse også olieselskabernes sikkerhedsprocedurer godkendes af myndighederne, og ministeren henviser til, at olieselskaberne selv har ændret en række procedurer som opfølgning på Deepwater Horizon ulykken. Spørgeren bekendt er den omtalte godkendelsesvejledning indholdsmæssigt fra 1998 og kan derfor ikke indeholde aspekter udløst af Deepwater Horizon ulykken. Kan ministeren således bekræfte, at der ikke som følge af ulykken er sket nogen form for justering af godkendelsesvejledningen for sikkerhedsprocedurer? Vil ministeren endvidere – om muligt – oversende et par typiske eksempler på beskrivelser af godkendte sikkerhedsprocedurer for nogle boringer? Ad c) Ministeren anfører, at de øvrige anbefalinger i den omtalte rapport vedrører risikovurdering og ledelsessystemer, hvilket allerede er adresseret i den danske lovgivning. Er der i den danske lovgivning krav om, at ledelsessystemet skal godkendes af myndighederne, og føres der kontrol med, om ledelsessystemet også følges i praksis? Hvis dette ikke er tilfældet, vil ministeren da overveje at implementere et sådant godkendelses- og kontrolsystem?
Dato: 11-01-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne: energipolitik, klimapolitik

Endeligt svar

Dokumentdato: 31-01-2013
Modtaget: 31-01-2013
Omdelt: 31-01-2013

KEB alm. del - svar på spm. 42 om konkrete tiltag der er gennemført for at reducere de sikkerhedsmæssige risici ved olie- og gasaktiviteterne på offshoreanlæg, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Svar på alm. del, spm. 42 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 11-01-2013
Modtaget: 11-01-2013
Omdelt: 11-01-2013

Spm. om konkrete tiltag der er gennemført for at reducere de sikkerhedsmæssige risici ved olie- og gasaktiviteterne på offshoreanlæg, til klima-, energi- og bygningsministeren.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version