Ministeren oplyste den 16. januar 2013: "der var ikke nogen i den tidligere regering, som efterlod mig med en masse forskningsprojekter i gang om, hvad var alternativerne i randzonerne, eller hvordan man kunne målrette randzonerne. Det er vi ved at sætte i gang nu, og øh, sådan er det. Der er masser af alternative virkemidler, som er ved at blive drøftet og diskuteret. Jeg tror, at Landbrugskommissionen arbejder.", jf. FLF alm. del – samrådsspørgsmål M. Ministeren bedes oplyse, om ministeren finder, at det er den rette fremgangsmåde i forhold til vandrammedirektivet først efter, at randzoneloven er trådt i kraft, at undersøge alternative virkemidler, eller om det er et krav i henhold til direktivet, at disse skal være undersøgt forinden indsatsprogrammet opstilles.
Dato: 05-02-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
natur og miljø