Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. februar 2013stillet følgende spørgsmål nr. 186 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Mette Bock (LA).

Spørgsmål 186:

”Ministeren oplyste den 16. januar 2013: "der var ikke nogen i den tidligere regering,som efterlod mig med en masse forskningsprojekter i gang om, hvad var alternativerne irandzonerne, eller hvordan man kunne målrette randzonerne. Det er vi ved at sætte igang nu, og øh, sådan er det. Der er masser af alternative virkemidler, som er ved atblive drøftet og diskuteret. Jeg tror, at Landbrugskommissionen arbejder.", jf. FLF alm.del – samrådsspørgsmål M. Ministeren bedes oplyse, om ministeren finder, at det er denrette fremgangsmåde i forhold til vandrammedirektivet først efter, at randzoneloven ertrådt i kraft, at undersøge alternative virkemidler, eller om det er et krav i henhold tildirektivet, at disse skal være undersøgt forinden indsatsprogrammet opstilles.”

Svar:

Den tidligere regerings analysearbejde i forbindelse med Grøn Vækst viste entydigt, atmed den eksisterende viden er randzoner det mest omkostningseffektive virkemiddel tilreduktion af udvaskning af kvælstof, fosfor og sprøjtegift til vandmiljøet. Det er derforrandzoner indgår i den danske implementering af vandrammedirektivet.Bl.a. for at undersøge mulighederne for alternative løsninger til håndtering af de miljø-og naturudfordringer vi står overfor, har regeringen nedsat Natur- ogLandbrugskommissionen.Jeg finder, at det er en meget naturlig proces, at man anvender de virkemidler, der ud fraden foreliggende ekspertviden på området er mest omkostningseffektive, men at manogså sørger for hele tiden at etablere ny viden.