Med hensyn til strejkeretten ifølge den grønlandske storskalalov lægger ministeren tilsyneladende vægt på oplysninger, som er fremkommet efter det grønlandske lovforslag er vedtaget og vel at mærke oplysninger, der fremlægges i det danske Folketing. Hvis man lægger den danske fortolkningsteori til grund, så søger man det, der kaldes "lovgivers vilje", når man finder fortolkningsbidrag i forarbejderne, lovbemærkninger, forudgående betænkning/udvalgsarbejde, høringsnotat, debatten i folketingssalen, spørgsmål og betænkning i udvalget. Kan ministeren oplyse, hvoraf den adgang til konflikt fremgår, som ministeren oplyste på samrådet om den grønlandske storskalalov den 12. marts 2013 er indeholdt i den storskalaloven og derfor skal lægges til grund af domstolene, hvis den ikke fremgår af Landstingets behandling og dermed forarbejderne til den grønlandske storskalalov?
Dato: 18-03-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats, arbejdsmiljø, internationale forhold