Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
Besvarelse af spørgsmål fra Claus Hjort Frederiksen (V):
1. spørgsmål:
I forbindelse med Grønlands vedtagelse af storskalaloven bedes ministeren redegøre for, hvordanstorskalalovens regler om acceptable løn- og ansættelsesforhold harmonerer med den definition, somregeringens embedsmandsudvalg har opstillet for social dumping på side 26 i rapporten fra udvalget ommodvirkning af social dumping? I denne definition anføres, at social dumping bruges til at "beskrive forhold,hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau".Svar:
[Naalakkersuisut går ud fra, at besvarelsen af dette spørgsmål foretages af Beskæftigelsesministeriet, i detomfang spørgsmålet alene vedrører danske forhold.Naalakkersuisut foreslår, at det følgende også anføres i svaret:]
Det grønlandske folk er et folk og et oprindeligt folk efter folkeretten. Det grønlandske folk har dermedsærlige folkeretlige rettigheder som et folk og et oprindeligt folk.
I dansk ret er det grønlandske folks særlige folkeretlige rettigheder blandt andet anerkendt og gennemførtved lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre. Det konstateres i selvstyreloven, at det grønlandskefolk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse. Desuden fremgår det af selvstyreloven, atloven bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmarkog Grønland.
Selvstyreloven blev vedtaget af alle Folketingets partier, bortset fra et enkelt. Alle folketingsmedlemmer fraVenstre stemte for selvstyreloven.
Selvstyrelovens § 1 fastlægger den grundlæggende kompetencefordeling i Grønland. Efter § 1 har GrønlandsSelvstyre den lovgivende og udøvende magt inden for de sagsområder, som er overtaget af GrønlandsSelvstyre eller tidligere er overtaget af Grønlands Hjemmestyre. Det følger af selvstyrelovens § 1, atGrønlands Landsting (Inatsisartut) er den lovgivende myndighed inden for alle overtagne sagsområder, og atGrønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) er den udøvende myndighed inden for alle overtagne sagsområder.Selvstyrelovens § 2 indeholder regler om selvstyrets overtagelse af sagsområder.
1
Når Grønlands Selvstyre har overtaget et sagsområde, har staten således ikke nogen lovgivende og udøvendekompetencer inden for sagsområdet. Grønlands Selvstyre afgør dermed selv, hvordan sagsområdet skalreguleres og administreres i Grønland.
Storskalaloven omfatter særligt sagsområderne arbejdsmarked, erhverv, råstoffer og vandkraft.
Grønlands Selvstyre har overtaget de lovgivende og udøvende (administrative) kompetencer inden for alledisse sagsområder. Det betyder, at Grønlands Selvstyre selv bestemmer, hvordan disse sagsområder skalreguleres og administreres i Grønland. Folketinget og regeringen har derfor ingen kompetencer på dissesagsområder.
Grønlands Selvstyre og staten har således de lovgivende og udøvende kompetencer på disse sagsområder ihenholdsvis Grønland og Danmark. Grønlands Selvstyre og staten afgør dermed selv, hvordan reguleringenog administrationen af sagsområderne skal være i henholdsvis Grønland og Danmark. Det kan føre tilforskellig regulering og administration af sagsområderne i henholdsvis Grønland og Danmark.
Grønlands Selvstyre og staten kan dermed også fastsætte forskellige regler om sikring af acceptable løn- ogansættelsesforhold i henholdsvis Grønland og Danmark. Desuden kan Grønlands Selvstyre og statenfastsætte forskellige regler om foranstaltninger mod social dumping og anvende forskellige definitioner afsocial dumping.
Det følger af selvstyreloven, at, staten ikke må anvende retlige midler for at hindre eller påvirke GrønlandsSelvstyres fastsættelse eller anvendelse af regler på overtagne sagsområder. Det følger videre afselvstyreloven og dens principper, at staten heller ikke bør anvende politiske eller andre midler for at gøredette.
En af grundene til dette er, at staten ikke har retlige kompetencer til at fastsætte og anvende regler påsagsområder, der er overtaget af Grønlands Selvstyre. Andre grunde er, at det grønlandske folk er et folk ihenhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, og at selvstyreloven bygger på et ønske om at fremmeligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland.
Mine bemærkninger om storskalaloven og grønlandsk ret i øvrigt tager derfor generelt udgangspunkt ibemærkninger derom modtaget fra Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut).
2
Udenlandske arbejdstageresløn- og ansættelsesforhold reguleres generelt af storskalalovens § 10. Denfastsætter blandt andet krav om acceptable løn- og ansættelsesforhold (i stk. 1). Lovens § 10 fastsætterendvidere krav om mindsteløn, der som udgangspunkt svarer til den grønlandske mindsteløn (i stk. 8 og 9).
Storskalalovens § 10, stk. 8 og 9, sikrer, at udenlandske arbejdstagere vil få mindst samme timeløn somgrundlønnen efter grønlandske overenskomster. Efter stk. 8 og 9 kan en udenlandsk overenskomst ikkefastsætte en lavere løn pr. time end den grundløn pr. time, der er fastsat i kollektive overenskomster indgåetmellem grønlandske faglige organisationer. Grundlønnen for en ufaglært inden for bygge- og anlægsområdeter nu 80,41 kr. i timen efter overenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og SulinermikInuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).
Ved opgørelsen af lønnen efter den udenlandske overenskomst kan der ske indregning af værdien af kost oglogi, beklædningsudgifter, frirejser og forsikring. Det kan dog kun ske, i det omfang den samlede værdi derafikke er større end et beløb på 17,50 kr. pr. time. Hvis det kan dokumenteres, at der er udgifter svarende til detmaksimale fradrag, bliver den kontante nettoløn dermed 62,91 kr. i timen. Efter storskalaloven skalGrønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) udstede en bekendtgørelse om det maksimale fradragsbeløb.
En grønlandsk arbejdstager har ligeledes udgifter til kost og logi, beklædningsudgifter og forsikring og kanogså have udgifter til transport eller rejser i forbindelse med sit arbejde. Efter fradrag af værdien af disseudgifter er den kontante nettoløn for en grønlandsk arbejdstager derfor ligeledes lavere end den grønlandskemindsteløn eller anden aftalte løn.
Reglerne i § 10, stk. 8 og 9, indebærer, at eksempelvis polske eller kinesiske arbejdstagere vil få en købekrafti deres hjemlande, som væsentligt overstiger grønlandske ansattes købekraft i Grønland.
Desuden har en betydelig del af de beskæftigede i Grønland en mindre gennemsnitlig indkomst end enindkomst svarende til grundlønnen for en ufaglært inden for bygge- og anlægsområdet efter overenskomstenmellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Dengrønlandske Skatte- og Velfærdskommission anførte således følgende i sammenfatningen af sineanbefalinger fra marts 2011: "Omkring 40 % af de beskæftigede havde en årsindkomst mindre end SIKsmindsteløn." De udenlandske arbejdstagere vil således få en indkomst, der generelt ikke er mindre end enbetydelig del af de grønlandske beskæftigede i Grønland.
3
Det fremgår af storskalalovens § 10, stk. 2, at udenlandske arbejdstagerekanvære omfattet af kollektiveoverenskomster om løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold indgået med udenlandske fagligeorganisationer.
Stk. 2 bestemmerikke,at udenlandske arbejdstagereskalvære omfattet af kollektive overenskomster medudenlandske faglige organisationer.
Storskalalovens § 10, stk. 11, fastslår, at almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland i øvrigt gælder forudenlandske arbejdstagere, udenlandske faglige organisationer og kollektive overenskomster medudenlandske faglige organisationer. Grønlandske regler om kollektiv arbejdsret gælder dermed blandt andetfor forhandlinger om indgåelse af sådanne kollektive overenskomster og kollektive kampskridt til støttederfor.
Udenlandske arbejdstagere har således blandt andet frihed til at vælge, om de vil være medlem af enudenlandsk eller grønlandsk faglig organisation eller ikke vil være medlem af nogen faglig organisation, ogom de vil være omfattet af en overenskomst med en udenlandsk eller grønlandsk faglig organisation.
Desuden kan en udenlandsk faglig organisation for eksempel foretage kollektive kampskridt til støtte forindgåelse af en kollektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagere, der er medlemmer af organisationen.Det vil kunne ske, i det omfang der er adgang dertil efter grønlandske regler om kollektiv arbejdsret ogstorskalalovens regler i § 10 om udenlandske arbejdstageres ret til at være medlem af en udenlandsk fagligorganisation og omfattet af dens overenskomst med projektselskabet.
Storskalalovens § 10 indeholder ikke regler omgrønlandske arbejdstageresoverenskomster og aftaler omløn- og ansættelsesvilkår med et storskalaselskab og dets entreprenører.
Grønlandske arbejdstageres overenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår reguleres dermed afgrønlandske regler om arbejdsret og kollektiv arbejdsret. Reglerne regulerer blandt andet grønlandskearbejdstageres forhandlinger om indgåelse af kollektive overenskomster og kollektive kampskridt til støttederfor.
Grønlandske arbejdstagere kan derfor blandt andet vælge, om de vil være medlem af en bestemt grønlandskfaglig organisation eller ikke vil være medlem af nogen faglig organisation, og om de vil være omfattet af enoverenskomst med en bestemt grønlandsk faglig organisation.
4
Desuden kan en grønlandsk faglig organisation for eksempel foretage kollektive kampskridt til støtte forindgåelse af en kollektiv overenskomst for grønlandske arbejdstagere.
Grønlandske arbejdstagere vil således være omfattede af grønlandske overenskomster og blive ansat pågrønlandske løn- og ansættelsesvilkår, medmindre de ikke ønsker dette og i stedet aftaler andre vilkår. Detvil de næppe gøre i stort omfang i praksis.
Storskalalovens § 9 indeholder en række regler, der direkte eller indirekte varetager grønlandskearbejdstageres interesser. Det sker også ved fremme af anvendelsen af grønlandske virksomheder iforbindelse med storskalaprojekter. Grønlands Selvstyre vurderer, at anvendelsen af grønlandskevirksomheder generelt også fremmer anvendelsen af grønlandske arbejdstagere.
Det følger af § 9, stk. 1 og 2, at der skal foretages en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed(VSB) ved et storskalaprojekts gennemførelse. Desuden skal en redegørelse for vurderingen godkendes afGrønlands Landsstyre (Naalakkersuisut). Det er betingelser for meddelelsen af en storskalatilladelse.
Inden en redegørelse om vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB-redegørelse) indgives tilGrønlands Landsstyre, skal landsstyret foretage høring af et udkast til redegørelsen. Høringen skal blandtandreomfattelokaleoffentligemyndigheder,grønlandskearbejdsgiverorganisationerog
arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formålat varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed. Grønlandske arbejdstagere,arbejdsgivere og deres organisationer har således mulighed for at komme med deres bemærkninger til etstorskalaprojekts samfundsmæssige bæredygtighed, inden Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut) meddeleren konkret storskalatilladelse.
Efter § 9, stk. 3, skal en redegørelse om vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB-redegørelse)danne grundlag for indgåelse af trepartsaftaler. De kaldes også forImpact Benefit Agreementseller IBA-aftaler. De indgås mellem Grønlands Landsstyre, andre offentlige myndigheder og projektselskabet.Trepartsaftalerne er socioøkonomiske aftaler. De skal fremme samfundsmæssig bæredygtighed, herunderbeskæftigelse, uddannelse og videreuddannelse af lokale, grønlandske arbejdstagere.
Efter § 9, stk. 4, skal en trepartsaftale blandt andet indeholde relevante bestemmelser om uddannelse ellervidereuddannelse af grønlandsk arbejdskraft og om opbygning eller videreudvikling af grønlandskevirksomheders kompetencer og viden.
5
Inden en trepartsaftale indgås, skal Grønlands Landsstyre foretage en høring. Det fremgår af § 9, stk. 5.Høringen skal blandt andre omfatte lokale offentlige myndigheder, grønlandske arbejdsgiverorganisationerog arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har tilformål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed. I forbindelse medhøringen skal høringsparterne gives oplysninger, der kan danne baggrund for afgivelse af en udtalelse omforhold i trepartsaftalen af væsentlig betydning for grønlandske virksomheder, grønlandske arbejdstagereeller projektets indvirkning på samfundsmæssige forhold. Grønlandske arbejdstagere, arbejdsgivere og deresorganisationer har således også her mulighed for at komme med deres bemærkninger til et storskalaprojektssamfundsmæssige bæredygtighed, inden Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut) meddeler en konkretstorskalatilladelse.
Derudover følger det af § 9, stk. 6, at et projektselskab og dets entreprenører skal anvende grønlandskevirksomheder ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser. Grønlands Landsstyre kan dog tillade, at andrevirksomheder kan anvendes, hvis det godtgøres, at grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige iteknisk eller kommerciel henseende. Som nævnt vurderer Grønlands Selvstyre, at anvendelsen afgrønlandske virksomheder generelt også fremmer anvendelsen af grønlandske arbejdstagere.
2. spørgsmål:
Ifølge storskalaloven er det kun en faglig organisation i det land, hvor medarbejderen er hjemmehørende, derkan indgå aftaler. Betyder det, at medarbejderne skal komme fra samme land og hvis der kommermedarbejdere fra flere lande, at antallet af kollektive aftaler skal svare til antallet af nationaliteter, derarbejder på det pågældende område?Svar:
Det er ikke korrekt, at det kun er en faglig organisation i det land, hvor den udenlandske arbejdstager erhjemmehørende, der kan indgå aftaler.En udenlandsk arbejdstager kan vælge at være medlem af en faglig organisation fra det land, hvor denpågældende er hjemmehørende. En sådan faglig organisation kan indgå en kollektiv overenskomst forudenlandske arbejdstagere fra det pågældende land. Et projektselskab kan indgå sådanne kollektiveoverenskomster med flere udenlandske faglige organisationer, herunder med flere faglige organisationer frasamme land. I forholdet mellem udenlandske organisationer fra samme land gælder grønlandske regler omkollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse af overenskomster og kollektive kampskridt til støttederfor.
6
En udenlandsk arbejdstager kan vælge at være medlem af en grønlandsk faglig organisation i stedet for enudenlandsk faglig organisation fra arbejdstagerens hjemland. En grønlandsk faglig organisation kan indgå enkollektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagere. En sådan overenskomst kan omfatte udenlandskearbejdstagere fra et enkelt eller flere lande. Et projektselskab kan indgå sådanne kollektive overenskomstermed flere grønlandske faglige organisationer. I forholdet mellem sådanne grønlandske faglige organisationergælder grønlandske regler om kollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse af overenskomster ogkollektive kampskridt til støtte derfor, med hensyn til kollektive overenskomster for udenlandskearbejdstagere.
Tilsvarende kan en grønlandsk arbejdstager være medlem af en grønlandsk faglig organisation. Engrønlandsk faglig organisation kan indgå en kollektiv overenskomst for grønlandske arbejdstagere. Etprojektselskab kan indgå sådanne kollektive overenskomster med flere grønlandske faglige organisationer. Iforholdet mellem grønlandske faglige organisationer gælder grønlandske regler om kollektiv arbejdsret,herunder regler om indgåelse af overenskomster og kollektive kampskridt til støtte derfor.
Storskalaloven medfører således ikke, at et projekts medarbejdere alle skal komme fra samme land. Nogle afmedarbejderne vil være grønlandske, og andre kan komme fra forskellige andre lande.
Hvis et projekts medarbejdere kommer fra flere lande, medfører storskalaloven heller ikke, at der skal væreen kollektiv overenskomst for hvert af medarbejdernes hjemlande. Som nævnt kan en udenlandskarbejdstager indgå en ansættelsesaftale med projektselskabet uden at være medlem af en faglig organisationog uden at være omfattet af en kollektiv overenskomst mellem projektselskabet og en faglig organisation.Desuden kan en grønlandsk faglig organisation indgå en kollektiv overenskomstaftale for udenlandskearbejdstagere fra flere lande.
3. spørgsmål:
Kan der i Grønland etableres en faglig aktion af de grønlandske faglige organisationer for at kræve kollektivoverenskomst på et højere niveau? Kan der i givet fald etableres f.eks. sympatikonflikter i Danmark til støtteherfor?Svar:
Som nævnt kan en grønlandsk arbejdstager være medlem af en grønlandsk faglig organisation og væreomfattet af en kollektiv overenskomst mellem den grønlandske faglige organisation og projektselskabet. Foren sådan overenskomst gælder grønlandske regler om kollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse afoverenskomster og kollektive kampskridt til støtte derfor. Den grønlandske faglige organisation vil således7
kunne foretage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en overenskomst på et højere niveau, i detomfang der er adgang dertil efter grønlandske regler om kollektiv arbejdsret.
Som nævnt kan en udenlandsk arbejdstager være medlem af en grønlandsk faglig organisation. Desuden kanden udenlandske arbejdstager være omfattet af en kollektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagereindgået mellem den grønlandsk faglige organisation og projektselskabet. For en sådan overenskomst gælderligeledes grønlandske regler om kollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse af overenskomster ogkollektive kampskridt til støtte derfor. Den grønlandske faglige organisation vil således kunne foretagekollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en overenskomst på et højere niveau, i det omfang der eradgang dertil efter grønlandske regler om kollektiv arbejdsret.
Som nævnt kan en udenlandsk arbejdstager være medlem af en udenlandsk faglig organisation fraarbejdstagerens hjemland. Desuden kan den udenlandske arbejdstager være omfattet af en kollektivoverenskomst for udenlandske arbejdstagere fra hjemlandet indgået mellem den udenlandske fagligeorganisation og projektselskabet. For en sådan overenskomst gælder ligeledes grønlandske regler omkollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse af overenskomster og kollektive kampskridt til støttederfor. Den udenlandske faglige organisation vil således kunne foretage kollektive kampskridt til støtte forindgåelse af en overenskomst på et højere niveau, i det omfang der er adgang dertil efter grønlandske reglerom kollektiv arbejdsret.
Som nævnt har Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjemmestyre) overtaget sagsområdetarbejdsmarked. På arbejdsmarkedsområdet i Grønland har Grønlands Landsting (Inatsisartut) dermed denlovgivende kompetence, og Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) har den udøvende (administrative)kompetence. Staten har ikke nogen lovgivende og udøvende kompetence på arbejdsmarkedsområdet iGrønland.
Det danske arbejdsmarked og det grønlandske arbejdsmarked er således to forskellige og selvstændigearbejdsmarkeder. De reguleres af to forskellige og selvstændige retlige systemer. En sympatikonflikt iDanmark til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst i Grønland vil således være en dansksympatikonflikt til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst på et andet arbejdsmarked og i et andetretligt system. De svarer i denne sammenhæng til et arbejdsmarked og et retligt system i et andet land.
Det afgøres efter danske regler om kollektiv arbejdsret, om der er adgang til at gennemgøre ensympatikonflikt i Danmark til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst i et andet land, for eksempelSverige, Norge, Finland eller Tyskland. På samme måde afgøres det efter danske regler om kollektiv
8
arbejdsret, om der er adgang til at gennemgøre en sympatikonflikt i Danmark til støtte for indgåelse af enkollektiv overenskomst i Grønland.
4. spørgsmål:
Giver ophold i Grønland efter storskalaloven adgang til ophold i hele Grønland eller kun i et afgrænsetområde. Hvis det ikke er hele Grønland, hvordan afgrænses dette område så og i givet fald af hvem?Svar:
Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) vil i tilladelsen til gennemførelse af storskalaprojektet fastsættevilkår om, at udenlandske arbejdstagere skal arbejde og bo i bestemte områder, at de generelt alene skalopholde sig i disse områder, og at de skal forlade Grønland, når de ikke længere udfører arbejde vedrørendestorskalaprojektet.Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) vil i trepartsaftalen med projektselskabet og den lokale kommunefastsætte nærmere vilkår om disse forhold og om andre forhold vedrørende de udenlandske arbejdstageresophold i Grønland og udrejse fra Grønland.
Efter storskalalovens § 11 skal projektselskabet og dets aftaleparter sikre, at de udenlandske arbejdereforlader Grønland, når de ikke længere er beskæftigede ved storskalaprojektet. Desuden skal projektselskabetog dets aftaleparter om nødvendigt bære udgifterne til de udenlandske arbejderes hjemrejse. Nærmere vilkårom disse forhold vil som nævnt blive fastsat i storskalatilladelsen og trepartsaftalen.
5. spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om Grønland er omfattet af ILO-konvention nr. 94, hvorefter statsligemyndigheder skal anvende arbejdsklausuler ved udbud af statslige opgaver?Svar:
ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (1949) finder alene anvendelse påoverenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår medoffentlige myndigheder.ILO-konvention nr. 94 finder såledesikkeanvendelse på overenskomster og aftaler om løn- ogansættelsesvilkår med etprivat storskalaselskabelleret privat entreprenørselskab.ILO-konvention nr. 94finder derforikkeanvendelse ved gennemførelsen af et storskalaprojekt efter en storskalatilladelse, hvis ILO-konventionen overhovedet måtte finde anvendelse i Grønland.
9
Der foregår undersøgelser og drøftelser af, om ILO-konvention nr. 94 finder anvendelse i Grønland.Undersøgelser og drøftelser forgår mellem regeringen, Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) og ILO-sekretariatet. Undersøgelserne og drøftelserne er ikke afsluttede. Der foreligger således ikke nogen fælleskonklusion med hensyn til, om ILO-konvention nr. 94 finder anvendelse i Grønland.
6. spørgsmål:
Da et storskalaprojekt må forventes at kræve et betydeligt tilsyn med arbejdsmiljøet bedes ministerenredegøre for, hvordan denne arbejdsmiljøindsats i Grønland finansieres, da det er det danske Arbejdstilsyn,som er tilsynsmyndighed.Svar:
[Naalakkersuisut går ud fra, at besvarelsen af dette spørgsmål foretages af Beskæftigelsesministeriet, i detomfang spørgsmålet alene vedrører danske forhold.Naalakkersuisut foreslår, at det følgende også anføres i svaret:]
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter,for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet i Grønland. Det følger af § 57, stk. 3, i lovom arbejdsmiljø i Grønland.
7. spørgsmål:
Hvordan forholder ministeren sig til 3F's formand Poul Erik Skov Christensens udtalelser om, at han finderdet "uacceptabelt" og "skamfuldt" at regeringen accepterer og blåstempler de arbejdsvilkår medarbejderne iGrønland kan se frem til med denne storskalalov?Svar:
Som nævnt har Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjemmestyre) overtaget sagsområdetarbejdsmarked. På arbejdsmarkedsområdet i Grønland har Grønlands Landsting (Inatsisartut) dermed denlovgivende kompetence, og Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) har den udøvende (administrative)kompetence. Staten har ikke nogen lovgivende og udøvende kompetence på arbejdsmarkedsområdet iGrønland.Grønlands Selvstyre afgør dermed selv, hvordan arbejdsmarkedsområdet skal reguleres og administreres iGrønland.
10
Grønlands
Selvstyre
og
staten
har
således
de
lovgivende
og
udøvende
kompetencer
på
arbejdsmarkedsområdet i henholdsvis Grønland og Danmark. Grønlands Selvstyre og staten afgør dermedselv, hvordan reguleringen og administrationen af arbejdsmarkedsområdet skal være i henholdsvis Grønlandog Danmark. Det kan medføre forskellig regulering og administration af arbejdsmarkedsområdet ihenholdsvis Grønland og Danmark.
Grønlands Selvstyre og staten kan dermed også fastsætte forskellige regler om sikring af acceptable løn- ogansættelsesforhold i henholdsvis Grønland og Danmark. Desuden kan Grønlands Selvstyre og statenfastsætte forskellige regler om foranstaltninger mod social dumping og anvende forskellige definitioner afsocial dumping.
Som nævnt følger det af selvstyreloven, at, staten ikke må anvende retlige midler for at hindre eller påvirkeGrønlands Selvstyres fastsættelse eller anvendelse af regler på overtagne sagsområder, herunderarbejdsmarkedsområdet i Grønland. Det følger videre af selvstyreloven og dens principper, at staten hellerikke bør anvende politiske eller andre midler for at gøre dette.
En af grundene til dette er som nævnt, at staten ikke har retlige kompetencer til at fastsætte og anvende reglerpå sagsområder, der er overtaget af Grønlands Selvstyre. Andre grunde er, at det grønlandske folk er et folk ihenhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, og at selvstyreloven bygger på et ønske om at fremmeligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland.
Regeringen har således ikke nogen kompetence til at "acceptere", "blåstemple" eller for eksempel ændreudenlandske arbejdstageres arbejdsvilkår efter storskalaloven ved storskalaprojekter i Grønland.
Regeringen har af samme grund ikke "accepteret", "blåstemplet" eller truffet nogen afgørelse om"godkendelse" eller "ikke-godkendelse" af udenlandske arbejdstageres arbejdsvilkår efter storskalaloven vedstorskalaprojekter i Grønland. Fastsættelsen og administrationen af regler derom tilkommer som sagt alenede demokratisk valgte selvstyremyndigheder i Grønland.
Regeringen mener derimod, at den må respekterede de grønlandske selvstyremyndigheders selvbestemmelsepå arbejdsmarkedsområdet efter reglerne derom i selvstyreloven.
Som nævnt sikrer storskalalovens § 10, stk. 8 og 9, at udenlandske arbejdstagere vil få mindst sammetimeløn som grundlønnen efter grønlandske overenskomster. Efter stk. 8 og 9 kan en udenlandskoverenskomst ikke fastsætte en lavere løn pr. time end den grundløn pr. time, der er fastsat i kollektive
11
overenskomster indgået mellem grønlandske faglige organisationer. Grundlønnen for en ufaglært inden forbygge- og anlægsområdet er nu 80,41 kr. i timen efter overenskomsten mellem GrønlandsArbejdsgiverforening (GA) og Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).
Ved opgørelsen af lønnen efter den udenlandske overenskomst kan der ske indregning af værdien af kost oglogi, beklædningsudgifter, frirejser og forsikring. Det kan dog kun ske, i det omfang den samlede værdi derafikke er større end et beløb på 17,50 kr. pr. time. Hvis det kan dokumenteres, at der er udgifter svarende til detmaksimale fradrag, bliver den kontante nettoløn dermed 62,91 kr. i timen. Efter storskalaloven skalGrønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) udstede en bekendtgørelse om det maksimale fradragsbeløb.
Reglerne i § 10, stk. 8 og 9, indebærer, at eksempelvis polske eller kinesiske arbejdstagere vil få en købekrafti deres hjemlande, som væsentligt overstiger grønlandske ansattes købekraft i Grønland.
Desuden har en betydelig del af de beskæftigede i Grønland en mindre gennemsnitlig indkomst end enindkomst svarende til grundlønnen for en ufaglært inden for bygge- og anlægsområdet efter overenskomstenmellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Dengrønlandske Skatte- og Velfærdskommission anførte således følgende i sammenfatningen af sineanbefalinger fra marts 2011: "Omkring 40 % af de beskæftigede havde en årsindkomst mindre end SIKsmindsteløn." De udenlandske arbejdstagere vil således få en indkomst, der generelt ikke er mindre end enbetydelig del af de grønlandske beskæftigede i Grønland.
Besvarelse af spørgsmål fra Finn Sørensen (EL):
1. spørgsmål:
Betyder Storskalalovens § 10 at grønlandske fagforeninger afskæres fra at stille et lovligt krav til depågældende udenlandske virksomheder om at indgå en grønlandsk overenskomst, og afskæres de fra atforfølge dette krav ved lovlige kampskridt?Svar:
Det er altid lovligt at stille lovlige krav om indgåelse af lovlige overenskomster og at foretage lovligekampskridt til støtte for indgåelse af lovlige overenskomster.I Grønland og på det grønlandske arbejdsmarked afgøres det efter grønlandsk ret, hvad der er lovlige kravom indgåelse af lovlige overenskomster, og hvad der er lovlige kampskridt til støtte for indgåelse af lovlige
12
overenskomster. Ved storskalaprojekter følger reglerne derom særligt af storskalaloven og grønlandskeregler om kollektiv arbejdsret.
Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjemmestyre) har overtaget sagsområdet arbejdsmarked. Påarbejdsmarkedsområdet i Grønland har Grønlands Landsting (Inatsisartut) dermed den lovgivendekompetence, og Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) har den udøvende (administrative) kompetence.Staten har ikke nogen lovgivende og udøvende kompetence på arbejdsmarkedsområdet i Grønland.
Grønlands Selvstyre afgør dermed selv, hvordan arbejdsmarkedsområdet skal reguleres og administreres iGrønland.
Grønlands Landsting (Inatsisartut) har anvendt sin lovgivningskompetence på arbejdsmarkedsområdet til atfastsætte enkelte regler om udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesforhold i forbindelse medstorskalaprojekter i Grønland. Reglerne findes i storskalalovens § 10. Enkelte af reglerne regulerer visseforhold vedrørende udenlandske arbejdstagerens overenskomstforhold. I øvrigt gælder almindelig kollektivarbejdsret i Grønland for udenlandske arbejdstagere, udenlandske faglige organisationer og kollektiveoverenskomster for udenlandske arbejdstagere, herunder for forhandlinger om indgåelse af sådannekollektive overenskomster og kollektive kampskridt til støtte derfor.
En grønlandsk arbejdstager kan være medlem af en grønlandsk faglig organisation og være omfattet af enkollektiv overenskomst mellem den grønlandske faglige organisation og projektselskabet. For en sådanoverenskomst gælder grønlandske regler om kollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse afoverenskomster og kollektive kampskridt til støtte derfor. Den grønlandske faglige organisation vil såledeskunne stille krav om indgåelse af en overenskomst med organisationen for grønlandske arbejdstagere ogforetage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en sådan overenskomst. Det vil kunne ske, i detomfang der er adgang dertil efter grønlandske regler om kollektiv arbejdsret.
En udenlandsk arbejdstager kan vælge at være medlem af en grønlandsk faglig organisation. Desuden kanden udenlandske arbejdstager være omfattet af en kollektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagereindgået mellem den grønlandsk faglige organisation og projektselskabet. For en sådan overenskomst gælderligeledes grønlandske regler om kollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse af overenskomster ogkollektive kampskridt til støtte derfor. Den grønlandske faglige organisation vil således kunne stille krav omindgåelse af en overenskomst med organisationen for udenlandske arbejdstagere, der er medlemmer aforganisationen, og foretage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en sådan overenskomst. Det vilkunne ske, i det omfang der er adgang dertil efter grønlandske regler om kollektiv arbejdsret og
13
storskalalovens regler i § 10 om udenlandske arbejdstageres ret til at være medlem af en udenlandsk fagligorganisation og omfattet af dens overenskomst med projektselskabet.
En udenlandsk arbejdstager kan vælge at være medlem af en udenlandsk faglig organisation fraarbejdstagerens hjemland. Desuden kan den udenlandske arbejdstager være omfattet af en kollektivoverenskomst for udenlandske arbejdstagere fra hjemlandet indgået mellem den udenlandske fagligeorganisation og projektselskabet. For en sådan overenskomst gælder ligeledes grønlandske regler omkollektiv arbejdsret, herunder regler om indgåelse af overenskomster og kollektive kampskridt til støttederfor. Den udenlandske faglige organisation vil således kunne stille krav om indgåelse af en overenskomstmed organisationen for udenlandske arbejdstagere, der er medlemmer af organisationen. Endvidere vil denudenlandske organisation kunne foretage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en sådanoverenskomst. Det vil kunne ske, i det omfang der er adgang dertil efter grønlandske regler om kollektivarbejdsret og storskalalovens regler i § 10 om udenlandske arbejdstageres ret til at være medlem af enudenlandsk faglig organisation og omfattet af dens overenskomst med projektselskabet.
2. spørgsmål:
Kan de udenlandske arbejdere, der er beskæftiget med anlægsarbejder i storskalaprojekter frit melde sig ind igrønlandske fagforeninger, og såfremt det kan lade sig gøre, hvilken forhandlingsret har de grønlandskefagforeninger da på vegne af de pågældende arbejdere?Svar:
Ja. De udenlandske arbejdstagere kan frit melde sig ind i grønlandske fagforeninger. Jeg henviser i øvrigt tilbesvarelse af spørgsmål 2.3. spørgsmål:
Er ministeren enig i, at Danmark er ansvarlig for, at relevante ILO-konventioner, der sikrer fagforeningernesfrie forhandlings- og konfliktret, og som Danmark har ratificeret, bliver overholdt inden for helerigsfællesskabets område?Svar:
Der foregår undersøgelser og drøftelser af, om en række ILO-konventioner finder anvendelse i Grønland.Undersøgelserne og drøftelserne forgår mellem regeringen, Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) og ILO-sekretariatet. Undersøgelserne og drøftelserne er ikke afsluttede. Der foreligger således ikke nogen fælleskonklusion med hensyn til, om en række ILO-konventioner finder anvendelse i Grønland.14
ILO-konventioner, der ikke finder anvendelse i Grønland, medfører ikke forpligtelser for KongerigetDanmark i Grønland og skal dermed ikke efterleves i Grønland.
15
