Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2013 stillet følgende spørgsmål nr.253 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraClaus Hjort Frederiksen (V).
12. april 2013Sagsnr. 2013 - 2968
” Med hensyn til strejkeretten ifølge den grønlandske storskalalov lægger ministe-ren tilsyneladende vægt på oplysninger, som er fremkommet efter det grønlandskelovforslag er vedtaget og vel at mærke oplysninger, der fremlægges i det danskeFolketing. Hvis man lægger den danske fortolkningsteori til grund, så søger mandet, der kaldes "lovgivers vilje", når man finder fortolkningsbidrag i forarbejderne,lovbemærkninger, forudgående betænkning/udvalgsarbejde, høringsnotat, debatteni folketingssalen, spørgsmål og betænkning i udvalget. Kan ministeren oplyse,hvoraf den adgang til konflikt fremgår, som ministeren oplyste på samrådet om dengrønlandske storskalalov den 12. marts 2013 er indeholdt i den storskalaloven ogderfor skal lægges til grund af domstolene, hvis den ikke fremgår af Landstingetsbehandling og dermed forarbejderne til den grønlandske storskalalov?”
Som jeg også nævnte flere gange under samrådet d. 12. marts 2013, har GrønlandsSelvstyre overtaget arbejdsmarkedsområdet. Det betyder, at det er Grønland selv,der har ansvaret for arbejdsmarkedsområdet. Det gælder også i forhold til den kol-lektive arbejdsret, herunder konflikters lovlighed.Til brug for min besvarelse af samrådsspørgsmålene den 12. marts 2013 modtogjeg derfor et bidrag fra Grønlands Landsstyre. Dette bidrag er vedlagt. Det fremgårbl.a. af dette bidrag, at en grønlandsk faglig organisation kan indgå en kollektivoverenskomst for udenlandske arbejdstagere. En sådan overenskomst kan omfatteudenlandske arbejdstagere fra et enkelt eller flere lande.Jeg har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmål 253 indhentet følgende svarfra Grønlands Landsstyre:”Bestemmelsen i § 10 stk. 11 i Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om byg-ge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter har følgende formulering:
”I øvrigt gælder almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland for udenlandskeansatte, udenlandske faglige organisationer og kollektive overenskomster
som nævnt i stk. 2, herunder for forhandlinger om indgåelse af sådanne kol-lektive overenskomster og kollektive kampskridt til støtte derfor.”Bestemmelsen i § 10 stk. 11 blev indsat efter udvalgsbehandling af forslaget mel-lem 1. og 2. behandling af lovforslaget i Inatsisartut. Bestemmelsen er en præcise-rende regel om, at den almindelige kollektive arbejdsret i Grønland i øvrigt er gæl-dende for udenlandske ansatte, udenlandske faglige organisationer og kollektiveoverenskomster.I bemærkningen til bestemmelsen i § 10 stk. 11 fremgår blandt andet følgende:
”……Det kan for eksempel følge af den kollektive arbejdsret, at udenland-ske ansatte, der ikke eller ikke længere er omfattet af en kollektiv overens-komst, må foretage kollektive kampskridt, herunder strejke, til støtte for ind-gåelse af en kollektiv overenskomst. Det kan blandt andet blive relevant,hvis udenlandske ansatte er omfattet af en kollektiv overenskomst med enudenlandsk faglig organisation, når de begynder deres ansættelse i Grøn-land, og overenskomsten udløber før deres ansættelse i Grønland ophører.Efter den kollektive arbejdsret medfører en kollektiv overenskomst fredspligti overenskomstperioden. Det betyder blandt andet, at der som udgangspunktikke må foretages kollektive kampskridt i overenskomstperioden, jf. dog om-talen af undtagelser nedenfor. Parternes eventuelle konflikter vedrørendeoverenskomsten og dens opfyldelse og efterlevelse skal i stedet afgøres af dealmindelige organer for konfliktløsning, for eksempel ved aftalt voldgift.Nogle undtagelser til fredspligten følger dog af almindelige grundsætningerog principper om kollektive overenskomster og konflikter på arbejdsmarke-det og i nogle tilfælde også af selve overenskomsten. De ansatte kan for ek-sempel have ret til arbejdsnedlæggelse i særlige tilfælde, blandt andet vedarbejdsgiverens betalingsstandsning og når hensyn til liv, velfæld eller æregiver tvingende grunde til at standse arbejdet. I praksis kan det for eksempelvære tilfældet, hvis arbejdsforholdene medfører konkret, væsentlig og umid-delbar fare for de ansattes liv eller alvorlige personskader.Baggrunden for indsættelsen af reglen i stk. 11 er Erhvervsudvalgets be-mærkninger og forslag vedrørende indsættelsen af en lignende præcisering iforslagets § 10.”Det fremgår således af lovens ordlyd, forarbejderne, lovbemærkningerne, det for-udgående betænkning/udvalgsarbejde, at adgangen til konflikt allerede følger afden i Grønland gældende almindelige kollektive arbejdsret.”I forlængelse af valget på Grønland har jeg noteret mig, at det fremgår af det nyegrønlandske landsstyres koalitionsgrundlag, at koalitionen sætter som mål at gen-2
vurdere storskalaloven, herunder ”…sikre, at grønlandske faglige organisationer fårforhandlingsret”.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
3
