Skriftlig fremsættelse (22. februar
2012)
Miljøministeren (Ida Auken)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om jordforurening og forskellige andre love.
(Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt
tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved
ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk
gødning m.v.).
(Lovforslag nr. L 88)
Det primære formål med lovforslaget er at
indsætte de fornødne bemyndigelser i
miljøbeskyttelsesloven
1), husdyrgodkendelsesloven
2), havmiljøloven
3), jordforureningsloven
4), miljøskadeloven
5)samt fiskeriloven
6)for blandt andet at kunne
implementere EU-parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om
industrielle emissioner (IE-direktivet) - et direktiv, der
fastlægger en ramme for miljøgodkendelser af de
største og mest miljøbelastende virksomheder i
EU.
Herudover er formålet med lovforslaget at indsætte
de fornødne bemyndigelser til at fastsætte regler om,
at der i forbindelse med forvaltningen af miljøgodkendelser
skal anvendes digitale løsninger. Dette skal gælde
på såvel virksomheds- som husdyrområdet og
forventes at medføre administrative lettelser for
såvel erhvervslivet som myndighe?der. Endelig omhandler
et par mindre dele af forslaget regler for kunstgødning og
regler om afgitringer på ferskvandsdambrug. De ændrede
regler om afgitringer ved dambrug handler om at samle
myndighedskompetencen hos én myndighed, kommunen, og der er
således tale om et afbureaukratiseringsforslag.
I Danmark er ca. 800 virksomheder og ca. 1200 husdyrbrug
omfattet af IE-direktivet. Det drejer sig bl.a. om store
fjerkræ- og svinebrug, store mejerier, slagterier og
bryggerier, store jern- og metalforarbejdende virksomheder,
cementfabrikker, visse kemiske fabrikker, olieraffinaderier, store
kraft- og varmeværker og visse
affaldsbehandlingsanlæg.
IE-direktivet handler om at forebygge og begrænse luft-,
vand- og jordforurening fra større industrielle kilder i
Europa og har til formål at forbedre miljøet i hele
EU. Direktivet er desuden et forenklingstiltag, da det er en
sammenskrivning af syv eksisterende direktiver. Danmark har under
hele forhandlingsforløbet støttet direktivet grundet
de store miljø- og samfundsmæssige gevinster,
IE-direktivet vil medføre.
Et centralt element i IE-direktivet er nemlig, at
myndighederne skal stille krav om, at de omfattede virksomheders
indretning og drift er baseret på den
miljømæssigt bedste tilgængelige teknik (BAT).
EU udarbejder de såkaldte BAT-konklusioner, der
fastlægger, hvad der er BAT for en given branche under
hensyntagen til, hvorvidt teknikken kan anvendes på
økonomisk levedygtige vilkår. Med IE-direktivet bliver
BAT-konklusionerne bindende at anvende i alle EU-lande i
forbindelse med godkendelsen af virksomheder og husdyrbrug omfattet
af direktivet, hvilket vil medføre miljøforbedringer
i hele EU. I Danmark anvendes allerede et højt BAT-niveau i
forbindelse med miljøgodkendelser, hvilket vil give en
konkurrencemæssig fordel i forhold til de virksomheder, der
nu skal investere i miljømæssige forbedringer. Dertil
kommer, at flere danske virksomheder er leverandører af
miljøteknologiske løsninger, og de nye regler giver
derfor et stort potentiale for eksport, hvilket spiller godt sammen
med regeringens ønske om styrket grøn vækst.
Derfor har regeringen valgt at styrke Danmarks indsats på
dette område.
IE-direktivet indfører skærpede krav til de store
fyringsanlæg, hvilket vil medvirke til at sikre renere luft
over Danmark og EU i øvrigt. Direktivet ventes at
medføre markante samfundsøkonomiske gevinster i form
af reducerede sundhedsudgifter, som følge af renere
luft.
Med IE-direktivet følger desuden et krav om
kortlægning af jord- og grundvandsforurening for bestemte
virksomheder, der håndterer jord- og grundvandstruende
stoffer. Virksomheden skal herefter rydde op efter definitivt
driftsophør, hvis der er sket en væsentlig forurening
af jord og grundvand på virksomhedens areal. Ca. 375
industrivirksomheder vil blive omfattet af kravet om
kortlægning af jord- og grundvandsforurening. Husdyrbrug
bliver ikke omfattet af kravet.
IE-direktivet indfører også bestemmelser om, at
virksomheder, hvor miljørisikoen er høj, skal have
flere miljøtilsyn, mens virksomheder, hvor
miljørisikoen er lavere, kan nøjes med færre
miljøtilsyn. Industrivirksomheder og husdyrbrug vil få
tilsyn mellem hvert og hvert 3. år afhængigt af denne
risikovurdering. Tilsynsmyndigheden skal ligesom i dag udarbejde en
rapport om tilsynet, men som noget nyt skal rapporten
offentliggøres.
Lovforslaget indeholder hjemler til at fastsætte regler
om, at der i forbindelse med forvaltningen af
miljøgodkendelser skal anvendes bestemte digitale
løsninger, når disse er færdigudviklet. Dette
vil give en mere tidssvarende miljøadministration med et
mere ensartet forvaltningsgrundlag for myndighedernes godkendelses-
og tilsynsindsats og en klar sammenhæng i data og genbrug af
data. Desuden forventes de digitale løsninger at
medføre væsentlige administrative lettelser for
såvel myndighederne som erhvervslivet.
Den nye regulering skal træde i kraft fra den 7. januar
2013, for at implementeringsfristen for IE-direktivet kan
overholdes.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
Officielle noter
1) Lovbekendtgørelse nr. 879 af
2010 om miljøbeskyttelse.
2) Lov nr. 1486 af 4. december
2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
3) Lovbekendtgørelse nr. 929 af
24. september 2009 om beskyttelse af havmiljøet.
4) Lovbekendtgørelse nr. 1427 af
4. december 2009 om jordforurening.
5) Lov nr. 466 af 17. juni 2008 om
undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader.
6) Lovbekendtgørelse nr. 978 af
26. september 2008 om fiskeri og fiskeopdræt.