L 88 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love.

(Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning m.v.).

Af: Miljøminister Ida Auken (SF)
Udvalg: Miljøudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-02-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 28-02-2012
Betænkning afgivet 19-04-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-04-2012
3. behandlet, vedtaget 03-05-2012
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Loven gennemfører direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet), som fastlægger en ramme for at miljøgodkende de største og mest miljøbelastende virksomheder i EU.

Loven indeholder en række bestemmelser om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra større industrielle kilder. Desuden indeholder loven regler om kunstgødning, om afgitring på ferskvandsdambrug og om obligatorisk anvendelse af digitale løsninger i forbindelse med forvaltningen af miljøgodkendelser.
Afstemning:
Vedtaget 104 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget