Tillægsbetænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 21. marts 2012
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2012 og var til 1.
behandling den 23. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 14. marts 2012. Lovforslaget
var til 2. behandling den 20. marts 2012, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Dispensation fra § 8 a, stk. 2,
i Folketingets Forretningsorden
Udvalget anmoder om, at
Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 3.
behandling af lovforslaget ikke må finde sted, før 2
dage efter at offentliggørelsen af
tillægsbetænkningen har fundet sted.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget
(EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget ser lovforslaget som en
konsekvens af, at der nu er indført digital sagsgang i
forbindelse med anmeldelse af sygefravær og anmodning om
sygedagpenge. På den baggrund forekommer det meste af
indholdet i lovforslaget at være rimeligt og
fornuftigt.
Men EL er kritisk over for de anmeldelses- og
anmodningsfrister, som de syge bliver pålagt.
I dag har et a-kasse-medlem en uge til at anmode om
sygedagpenge fra kommunen. Efter lovforslaget skal medlemmet nu
anmelde sygefravær til a-kassen på første
sygedag og får først sygedagpenge fra
anmeldelsesdagen, hvis anmeldelsen sker senere.
EL kan ikke se nogen begrundelse for denne skærpelse,
når a-kassen stadig har en uge til at anmelde
sygefraværet til kommunen.
EL deler KTO's og FTF's opfattelse af, at det er urimeligt, at
der indføres en tidsfrist på 3 uger, hvor
lønmodtagere, der har anmeldt sygefraværet rettidigt,
men som ikke har modtaget et SDPI-underretningsbrev, skal anmode
kommunen om sygedagpenge.
Det er uacceptabelt, at den syge kan miste sine sygedagpenge
på grund af en teknisk fejl i SDPI-løsningen, eller
fordi arbejdsgiveren eller a-kassen har begået fejl og ikke
har opfyldt forpligtelsen til at sende anmeldelse af
sygefravær eller anmodning om sygedagpenge. Her bør i
stedet gælde den almindelige 6-måneders-frist for krav
på sygedagpenge.
Såfremt EL's ændringsforslag bliver forkastet, kan
EL ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (EL):
1) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 38, stk. 3,
ændres i 1. og 2. pkt. »3 uger« til: »6
måneder«.
[Anmodningsfrist på 6
måneder i stedet for 3 uger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslaget rummer med den korte anmodningsfrist på 3
uger en mulighed for, at den syge kan miste sine dagpenge på
grund af en teknisk fejl i SDPI-løsningen, eller fordi
arbejdsgiveren eller a-kassen har begået fejl. Derfor
foreslås den almindelige 6-måneders-frist for krav
på sygedagpenge i stedet.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne
Laustsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn
Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Finn Sørensen (EL)
Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Annette Vilhelmsen
(SF) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans
Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V)
Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent
Bøgsted (DF) nfmd. Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia
Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 85 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr. | Titel |
5 | Betænkning afgivet 14. marts |
6 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |