L 85 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge.

(Ændring af frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpenge m.v. for bedre at udnytte den digitale indberetningsløsning (SDPI-løsningen)).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-02-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 23-02-2012
Betænkning afgivet 14-03-2012
2. behandlet/henvist til udvalg 20-03-2012
Betænkning afgivet 21-03-2012
Tillægsbetænkning afgivet 21-03-2012
3. behandlet, vedtaget 22-03-2012
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven ændrer sygedagpengelovens regler om at anmelde sygefravær og om at anmode om sygedagpenge fra kommunen for at opnå optimal udnyttelse af SDPI-løsningen. Det skal sikre, at flest mulige sygedagpengesager oprettes via SDPI-løsningen med deraf følgende effektivisering i kommunerne.

Loven indeholder bl.a. følgende elementer:
– En mere effektiv udsendelse af oplysningsskemaet til sygemeldte borgere.
– En anmeldelsespligt for en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn under sygefraværet, og for arbejdsløshedskassen, når der er tale om et sygemeldt, dagpengeberettiget ledigt medlem af arbejdsløshedskassen.
– En anmeldelsespligt for et sygemeldt, dagpengeberettiget ledigt medlem til at anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen.
Afstemning:
Vedtaget 101 stemmer for (V, S, DF, RV, SF, LA, KF, SP) 8 stemmer imod (EL) 0 stemmer hverken for eller imod