Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år og ophævelse af ret og pligt for dagpengemodtagere til fuldtidsaktivering efter 123 ugers ledighed m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 2, 1. pkt., og § 91 a, stk. 1, udgår », medmindre andet er fastsat,«.

2. § 85, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 90 a ophæves.

4. I § 91 ændres »§§ 85-90 a« til: »§ 85 og §§ 87-89«.

5. § 92, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 23. januar 2012.

§ 3

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 2 og 5, finder anvendelse for personer under 30 år, der opnår ret og pligt til første tilbud efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 85, stk. 2, eller § 92, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, har personen efter afslutningen af tilbuddet ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler. Hvis tilbuddet er af mindre end 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ret og pligt til et nyt tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 85, stk. 2, eller § 92, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Når et tilbud efter stk. 2 og 3 af mindst 4 ugers sammenhængende varighed afsluttes, har personen herefter ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud i henhold til reglerne i § 89 eller § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Lovens § 1, nr. 3, finder anvendelse for de personer, der opnår 123 ugers sammenlagt ledighed efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 90 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, har personen efter afslutningen af tilbuddet ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler. Hvis tilbuddet er af mindre end 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ret og pligt til et nyt tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed.

Stk. 7. En person, der før lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler i § 90 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. Når et tilbud efter stk. 6 og 7 af mindst 4 ugers sammenhængende varighed afsluttes, har personen herefter ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud i henhold til reglerne i § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 4

Stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for kommunernes opgørelse og betaling af medfinansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at medvirke til at gøre beskæftigelsesindsatsen mere individuel for de ledige. Det er uhensigtsmæssigt, at der i beskæftigelseslovgivningen er regler, der gælder for forholdsvis snævre grupper, og som ikke har nogen decideret beskæftigelseseffekt, men derimod forekommer unødigt bureaukratiske for de ledige og kommunerne. Ved at ophæve de gældende regler får kommunerne mulighed for at tilrettelægge en mere individuel indsats for de ledige frem for en indsats, der bygger på, at tilbud skal være af en bestemt længere varighed.

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om følgende elementer:

- Ophævelse af bestemmelserne om, at første ret og pligt tilbud til unge modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal have en varighed på mindst 6 måneder.

- Ophævelse af bestemmelserne om fuldtidsaktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge efter 123 ugers ledighed.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år

2.1.1. Gældende regler

For ledige under 30 år skal det første tilbud have en varighed på mindst 6 måneder, mens tilbud til ledige over 30 år, skal være på mindst 4 uger. De 6 måneders tilbud til ledige under 30 år skal være sammenhængende. De 6 måneders tilbud kan bestå af flere forskellige tilbud, der hver især er af mindre end 6 måneders varighed, men når perioden med tilbud på 6 måneder er påbegyndt, må der højst være 4 uger uden tilbud.

2.1.2. Forslagets indhold

Varighedskravet for tilbud til unge under 30 år er løbende blevet mødt med kritik af, at det både er vanskeligt at administrere og medvirker til at skabe meningsløs aktivering. Det er regeringens opfattelse, at alle ledige skal have en meningsfuld jobnær indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige, og for de unge uden uddannelse en indsats, der er uddannelsesrettet. Varighedskravet for tilbud til unge under 30 år indebærer en risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest behov for.

Det foreslås derfor at ophæve reglen om, at første ret og pligt tilbud til unge under 30 år skal have en varighed på mindst 6 måneder, således at varighedskravet til første ret og pligt tilbud bliver det samme for alle ledige uanset alder. Kommunen får herefter samme fleksible rammer for at tilrettelægge en individuel indsats for ledige under og over 30 år.

2.2. Ophævelse af ret og pligt til fuldtidsaktivering af dagpengemodtagere

2.2.1. Gældende regler

Dagpengemodtagere har efter 123 ugers sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

2.2.2. Forslagets indhold

Reglen vedrører alene de dagpengemodtagere, der har ret til dagpenge i mere end 123 uger. Efter ændringen af dagpengeperioden i 2010 fra 4 år til maksimalt 2 år (inden for 3 år), jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010, vil ordningen i praksis være stort set udfaset den 1. juli 2013. Det er efter regeringens opfattelse bureaukratisk at have et sæt særlige regler for så relativt lille en gruppe af ledige. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt for kommunerne at finde meningsfulde tilbud, der lever op til kravet om 30 timers aktivering om ugen. Der er derfor risiko for, at disse dagpengemodtagere vil få tilbud, der alene gives som følge af reglen om fuldtidsaktivering uden hensyn til, hvilket tilbud den enkelte ledige har behov for. Det afgørende for, hvilket tilbud en ledig skal have, skal være, om tilbuddet er det bedst mulige i forhold til den lediges muligheder for at komme i arbejde igen.

Derfor foreslås det, at reglen om fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere efter 123 ugers ledighed ophæves.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er mindreudgifter for det offentlige på 152,0 mio. kr. i 2012, 169,4 mio. kr. i 2013, 155,6 mio. kr. i 2014 og 164,8 mio. kr. i 2015 og frem, jf. nedenstående tabel og det sammenfattende skema i pkt. 9. Heraf skønnes kommunerne at blive påvirket af mindreudgifter for henholdsvis 55,0 mio. kr. i 2012 og 5,2 mio. kr. i 2013, merudgifter på 2,0 mio. kr. i 2014 og en mindreudgift på 4,3 mio. kr. i 2015 og frem.

Det indgår i opgørelsen, at der foreslås afsat ca. 0,9 mio. kr. i 2012 til tilpasning af it-systemer til understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, jf. afsnit 3.3 om udgifter til it.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer i lovforslaget.

3.1. Ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år

Der er ved beregningen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget taget udgangspunkt i, at de ledige under 30 år fremadrettet vil få en aktiveringsindsats, der med hensyn til varighed og redskabssammensætning svarer til den indsats, der i dag gives til ledige over 30 år. Der er taget udgangspunkt i den faktiske redskabssammensætning i indsatsen i det rullende år fra 4. kvartal 2010 til og med 3. kvartal 2011 for hhv. kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 og 2 og dagpengemodtagere. Som konsekvens af forslaget forventes aktiveringsomfanget for målgruppen reduceret, hvilket giver anledning til forventede besparelser på de offentlige udgifter til aktiveringstilbud i form af vejledning og opkvalificering og løntilskud. Udgifterne til de lediges forsørgelse i form af dagpenge og kontanthjælp forventes samtidig at stige som følge af den forventede nettoreduktion i antallet af ledige, der er aktiveret i løntilskud. Endelig vil kommunerne som følge af den lidt lavere aktiveringsgrad komme til at bære en større andel af udgiften til de lediges forsørgelse, som følge af forskellen på refusionssatsen/medfinansieringsgraden i aktive og passive perioder. Netto forventes lovændringen at reducere aktiveringsomfanget med knap 6.000 helårspersoner om året fra 2013 og frem, heraf ca. 1.100 kontanthjælpsmodtagere og knap 4.900 dagpengemodtagere.

Forslaget om ophævelse af 6-måneders reglen skønnes at medføre offentlige mindreudgifter på 123,6 mio. kr. i 2012, 164,7 mio. kr. i 2013, 155,6 mio. kr. i 2014 og 164,8 mio. kr. i 2015 og frem. Der er i de økonomiske konsekvenser regnet med ¾ virkning i 2012 fordi det forventes, at en del ledige, som er i gang med et 6-måneders forløb ved lovens ikrafttræden, vil afslutte disse forløb. Forslaget er fuldt indfaset i 2013. Profilen afspejler desuden, at der i 2014 forventes at være 53 dagpengeuger.

3.2. Ophævelse af ret og pligt til fuldtidsaktivering af dagpengemodtagere

I skønnet over de økonomiske konsekvenser er det lagt til grund, at ledige med mere end 123 ugers ledighed i stedet vil blive aktiveret som ledige med mellem 2-2½ års ledighed. Det er skønnet, at den hurtigere udfasning af reglen om fuldtidsaktivering efter 123 uger vil medføre en reduktion i aktiveringsomfanget for dagpengemodtagere på ca. 800 personer i 2012 og ca. 125 personer i 2013. Det vil give anledning til offentlige mindreudgifter, herunder også for kommunerne, til aktiveringstilbud i form af vejledning og opkvalificering og løntilskud. Udgifterne til de lediges forsørgelse i form af dagpenge forventes samtidig at stige som følge af den forventede nettoreduktion i antallet af ledige, der er aktiveret i løntilskud. Endelig vil kommunerne som følge af den lidt lavere aktiveringsgrad komme til at bære en større andel af udgiften til de lediges forsørgelse, som følge af forskellen på medfinansieringsgraden i aktive og passive perioder.

Forslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på 29,3 mio. kr. i 2012 og 4,7 mio. kr. i 2013.

3.3 Udgifter til it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Ophævelse af krav om varighed for tilbud samt hurtigere udfasning af reglen om fuldtidsaktivering vil blandt andet kræve tilpasning af programmer til brug for faldugeberegninger. Der skønnes samlet set at være udgifter hertil på ca. 0,9 mio. kr. for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er sendt i høring hos Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 84, stk. 2, og § 91 a, stk. 1, skal ret og pligt tilbud, som gives til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, med mindre andet er fastsat, have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.

Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, er de eneste, der efter de gældende regler, skal have ret og pligt tilbud, som skal vare mere end mindst 4 uger. Første ret og pligt tilbud til disse grupper skal således have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Som konsekvens af, at kravet om mindst 6 måneders varighed foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, foreslås det, at sætningen "med mindre andet er fastsat" udgår af bestemmelserne, da der ikke længere vil forekomme situationer, hvor der er krav om, at et tilbud skal have en varighed ud over mindst 4 uger.

Til nr. 2 og 5

Efter gældende regler skal første ret og pligt tilbud til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

Det foreslås at ophæve disse særlige varighedsregler for unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, således at første ret og pligt tilbud til denne målgruppe fremover skal have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger. Dermed harmoniseres reglerne for første ret og pligt tilbud. Reglerne bliver herefter ens for alle målgrupper uanset alder, og kommunen får samme fleksible rammer for at tilrettelægge en individuel indsats for ledige under og over 30 år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 3

Efter gældende regler har dagpengemodtagere efter 123 ugers sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

Det foreslås, at denne særlige varighedsregel for dagpengemodtagere ophæves. Dermed får kommunerne fleksible rammer for at tilrettelægge en indsats, der bygger på individuelle hensyn frem for på, at tilbuddet skal opfylde et bestemt varighedskrav.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 4

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer, der er omfattet af §§ 85-90 a, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.

Det foreslås, at paragrafhenvisningen i bestemmelsen ændres som konsekvens af, at en del af de paragraffer, der henvises til i bestemmelsen, dels er ophævet ved tidligere lovændringer og dels foreslås ophævet i dette lovforslag.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 23. januar 2012.

Til § 3

I stk. 1 foreslås det, at ændringerne i § 1, nr. 2 og 5, finder anvendelse for de ledige under 30, der opnår ret og pligt til første tilbud efter lovens ikrafttræden.

I stk. 2 foreslås det, at de personer, der har opnået ret og pligt til et tilbud af 6 måneders varighed efter de hidtil gældende regler, og som er i et tilbud, der strækker sig ind over tidspunktet for lovens ikrafttræden, bevarer retten og pligten til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler.

Hvis det tilbud, som personen deltager i på tidspunktet for lovens ikrafttræden, er af mindre end 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ret og pligt til et nyt tilbud efter afslutningen af tilbuddet. Det nye tilbud skal have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.

I stk. 3 foreslås det, at de personer, der har opnået ret og pligt til et tilbud af 6 måneders varighed efter de hidtil gældende regler, og som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden.

Overgangsbestemmelserne i stk. 2 og 3 medfører, at ophævelsen af ret og pligt til et første tilbud af mindst 6 måneders varighed, også gælder for de personer, der inden lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt til et tilbud efter de hidtil gældende regler, men som endnu ikke har gennemført et tilbud af 6 måneders varighed.

Personen vil således ikke længere, når pågældende skal have et første ret og pligt tilbud, blive mødt med et ufleksibelt standardkrav om at skulle deltage i tilbud af en sammenhængende periode på 6 måneder ofte uden en vurdering af, om det er det bedste for den pågældende. Indsatsen kan i stedet i langt højere grad tilrettelægges individuelt under hensyntagen til, hvilke tilbud der bedst medvirker til at bringe personen videre i uddannelse eller arbejde.

Tilbuddet kan stadig være på 6 måneder, hvis det efter en konkret vurdering er det, der skal til, men også have kortere varighed, og der kan være mellemliggende perioder uden tilbud. Personen skal dog have et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, som er den varighed ret og pligt tilbud skal have efter de foreslåede regler.

En person, der efter lovens ikrafttræden afslutter et tilbud af 6 måneders varighed, som personen har fået efter de hidtil gældende regler, har efter afslutningen af tilbuddet som hidtil ret og pligt til efterfølgende tilbud efter de gældende regler i § 89 og § 96 uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3.

I stk. 4 foreslås det, at når en person har afsluttet et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden, har personen ret og pligt til et efterfølgende tilbud efter de gældende regler. Det vil sige, at personen har ret og pligt til et efterfølgende tilbud senest, når personen har været ledig i en periode på 6 måneder efter, at personen har afsluttet tilbuddet af mindst 4 ugers sammenhængende varighed. Opgørelsen af de 6 måneders ledighed sker efter reglerne i § 89 og § 96. Stk. 4 finder anvendelse uanset om et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed er påbegyndt før eller efter lovens ikrafttræden.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at uanset at de unge ledige under 30 ikke har ret og pligt til 6 måneders aktivering efter lovens ikrafttræden, har kommunen altid mulighed for at tilrettelægge en individuel indsats med tilbud, der kan forbedre den lediges muligheder for at komme i uddannelse eller i arbejde.

I stk. 5 foreslås det, at reglerne i § 1, nr. 3, finder anvendelse for dagpengemodtagere, der opnår 123 ugers sammenlagt ledighed efter lovens ikrafttræden.

I stk. 6 forslås det, at de dagpengemodtagere, der har opnået ret og pligt til et tilbud i resten af ledighedsperioden efter de hidtil gældende regler, og som er i et tilbud, der strækker sig ind over tidspunktet for lovens ikrafttræden, bevarer retten og pligten til at gennemføre tilbuddet. Hvis tilbuddet er af mindst 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ikke længere ret og pligt til tilbud efter de hidtil gældende regler.

Hvis det tilbud, som personen deltager i på tidspunktet for lovens ikrafttræden, er af mindre end 4 ugers sammenhængende varighed, har personen ret og pligt til et nyt tilbud efter afslutningen af tilbuddet. Det nye tilbud skal have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.

I stk. 7 foreslås det, at de dagpengemodtagere, der har opnået ret og pligt til et tilbud i resten af ledighedsperioden efter de hidtil gældende regler, og som ikke er i tilbud på tidspunktet for lovens ikrafttræden, har ret og pligt til at gennemføre et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden.

Overgangsbestemmelserne i stk. 6 og 7 medfører, at ophævelsen af ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden, også gælder for de personer, der inden lovens ikrafttræden har opnået ret og pligt hertil efter de hidtil gældende regler. Personen vil således efter lovens ikrafttræden ikke længere blive mødt med et ufleksibelt standardkrav om at skulle deltage i tilbud i resten af ledighedsperioden ofte uden en vurdering af, om det er det bedste for pågældende. Indsatsen kan i stedet i langt højere grad tilrettelægges individuelt under hensyntagen til, hvilke tilbud der bedst medvirker til at bringe personen videre i arbejde.

I stk. 8 foreslås det, at når en person har afsluttet et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende varighed efter lovens ikrafttræden, har personen ret og pligt til et efterfølgende tilbud efter de gældende regler. Det vil sige, at personen har ret og pligt til et efterfølgende tilbud, senest når personen har været ledig i en periode på 6 måneder efter, at personen har afsluttet tilbuddet af mindst 4 ugers sammenhængende varighed. Opgørelsen af de 6 måneders ledighed sker efter reglerne i § 89 og § 96. Stk. 8 finder anvendelse uanset om et tilbud af mindst 4 ugers sammenhængende ledighed er påbegyndt før eller efter lovens ikrafttræden.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at uanset at dagpengemodtagere med 123 ugers ledighed ikke har ret og pligt til fuldtidsaktivering efter lovens ikrafttræden, har kommunen altid mulighed for at tilrettelægge en individuel indsats med tilbud, der kan forbedre den lediges muligheder for at komme i arbejde hurtigst muligt, og inden den lediges ret til dagpenge ophører.

Til § 4

Kommunerne forestår opgørelsen af bidrag til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge. Opgørelsen er it-understøttet i en række forskellige it-systemer og foregår på baggrund af oplysninger fra bl.a. kommunernes fagsystemer om timer i aktivering og oplysninger fra arbejdsløshedskassernes it-systemer om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Forslaget indebærer, at der skal ske ændringer i refusionsdatabehandlernes it-systemer. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for opgørelse og it-understøttelse af de nye regler. Bemyndigelsen giver også mulighed for at fastlægge en overgangsordning for håndtering af kommunernes opgørelse og betaling af medfinansiering af statens udgifter til dagpenge for så vidt angår aktiveringsforløb, som er i gang ved lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen giver også mulighed for at fastlægge efterreguleringsordninger, indtil it-tilpasningen er gennemført. Det kan fx betyde, at kommunerne og deres refusionsdatabehandlere i en overgangsperiode i 2012 kan opgøre medfinansieringsbidrag som a conto bidrag efter de hidtil gældende regler, samt at kommunerne forpligtes til at foretage genberegning og efterregulering af kommunernes finansieringsbidrag for perioden 23. januar 2012 til det tidspunkt, hvor kommunen (kommunens refusionsdatabehandler) kan it-understøtte de nye regler. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at genberegningen og efterreguleringen dog senest skal være foretaget pr. 31. maj 2012 og således senest skal indgå i kommunens betaling af medfinansieringsbidrag den 1. juni 2012.

Overgangsreglerne skal sikre, at kommunerne (kommunernes refusionsdatabehandlere) får den nødvendige tid til, at it-systemerne kan tilpasses, og det sikres samtidig, at der for året som helhed opgøres medfinansieringsbidrag - efter de nye regler - i både kommunernes regnskaber og i statens regnskaber.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov