Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 2. februar 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. november 2011 og var til 1.
behandling den 1. december 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1523/2010 om
en fremtidig statsadvokatordning. Justitsministeren sendte den 16.
december 2010 betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del -
bilag 147, folketingsåret 2010-11, 1. samling.
Betænkningen har været sendt i høring, og den
23. november 2011 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af V og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (V og DF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling.
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
anerkender, at der i forslaget findes en række
fornuftige ændringer af retsplejeloven, men
frygter, at forslaget i sin nuværende form vil få
meget uheldige konsekvenser for de dele af landet, der ligger uden
for København og Viborg.
Som et led i de foreslåede ændringer overgår
bitingstedernes personale til at få fast arbejdsplads
ved hovedtingstedet i Viborg og vil fremover alene
arbejde på bitingstederne i forbindelse med retssager.
Det er partiernes frygt, at denne praksis i forlængelse
af de øvrige ændringer, der fremgår af
bemærkningerne, med tiden vil medføre, at
færre og færre sager behandles fysisk ved
bitingstederne.
Advokater og andre faggrupper, hvis erhverv knytter sig til
arbejdet i retssalene, vil som en følge heraf i
højere og højere grad skulle befordre sig til
hovedtingsstedet, hvilket alt andet lige er forbundet med
større økonomiske og tidsmæssige omkostninger.
Det er derfor nærliggende, at disse faggrupper med tiden
vil flytte deres virksomhedssted nærmere hovedtingsstedet for
derved at minimere deres byrder ved at møde i retten.
Det er partiernes vurdering, at de aktuelle overvejelser om
centralisering af skifte- og fogedretterne bør afklares,
før der tages endelig stilling til den fremtidige struktur,
da statsadvokaturet og indretningen af skifte- og fogedretterne
bør ses i en sammenhæng.
Således vil forslaget efter partiernes mening
trække mange akademiske ressourcer væk fra provinsen og
skabe en uholdbar centralisering. Det er i modstrid med
Venstres og Dansk Folkepartis politik om et Danmark i
balance, og det vil forringe udviklingsmulighederne for advokater
og på længere sigt for virksomheder uden for
København og dermed forringe borgernes mulighed for
hjælp og service, så tæt på deres
bopæl som muligt.
Venstre og Dansk Folkeparti mener ikke, at udvalget i
forbindelse med behandlingen af forslag har fået svar fra
justitsministeren, der afkræfter, at ovenstående
scenarium vil være det sandsynlige resultat af flere af de
ændringer, der foreslås i forbindelse med lovforslaget
og bemærkningerne.
Venstre og Dansk Folkeparti har selv været med til at
rationalisere driften af den offentlige sektor, f.eks. ved
oprettelse af Betalingscentret i Ringkøbing. Men det sker
med hensyntagen til følgevirkninger på det
øvrige erhvervsliv og med vægt på, at
eventuelle nye statslige arbejdspladser skal oprettes uden for
hovedstadsområdet.
Den nye regering har præsteret centralisering
på en
række områder, herunder statsforvaltningen,
Jordbrugskommissionsarbejdet m.v. Der ses desværre en
kraftig tendens til københavneri, hvor
rationaliseringer inden for staten, som isoleret set kan være
ganske fornuftige, bruges til at støvsuge provinsen for
statslige arbejdspladser, som i stedet placeres i
hovedstaden.
Denne udvikling står i skærende kontrast til
regeringspartiernes mange løfter forud for og under
valgkampen i det forgangne efterår. Her lagde medlemmerne af
de nuværende regeringspartier vægt på udvikling.
I stedet må de mange, der bor i de berørte
områder, desværre konstatere, at den
nuværende regerings initiativer fører til en
regulær afvikling i de områder, der ligger uden
for hovedstaden.
Statslige arbejdspladser beskæftiger en række
forskellige faggrupper. Samtidig sikrer tilstedeværelsen
af statslige institutioner et indkomstgrundlag for faggrupper, hvis
erhverv knytter sig til produktionen i de statslige institutioner.
Advokaterne og bitingstederne er et godt eksempel på denne
sammenhæng.
Gennem sin afvikling af statslige arbejdspladser i provinsen
fjerner regeringen ligeledes indkomstgrundlaget for de mange
erhvervsdrivende, hvis forretning i større eller mindre grad
afhænger af at være placeret i nærheden af den
offentlige institution. Dertil skal regnes de mange andre
erhvervsgrupper inden for håndværk, detailhandel og
service, hvis forretning bl.a. afhænger af salg til de
statslige institutioner såvel som de førnævnte
erhvervsgrupper.
Den igangværende afvikling af statslige arbejdspladser i
provinsen får med andre ord vidtrækkende konsekvenser,
ikke alene for de ansatte i de enkelte institutioner, men for store
dele af erhvervslivet og befolkningerne i de berørte
områder. Venstre og Dansk Folkeparti er bekymret for at
lægge stemmer til et lovforslag, der bidrager til denne
negative udvikling.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Jacob Bjerregaard (S) Poul
Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole
Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia
Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Meta Fuglsang (SF) Anne Baastrup
(SF) fmd. Pernille Skipper (EL)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Frank Aaen (EL) Doris Jakobsen (SIU)
Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg
(V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten
Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter
Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim
Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)
nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 40
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Kopi REU alm. del - svar på spm. 271
om forslag om en centralisering af de regionale skifteretter hos
Sø- og Handelsretten i København, fra
justitsministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Kopi REU alm. del - svar på spm. 387
om eventuelle centraliseringer af retsvæsenet, fra
justitsministeren |
7 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
8 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 40
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor megen tid og hvor mange
ressourcer de regionale statsadvokaturer, der fører sager
ved Vestre Landsret, har anvendt i hhv. 2009 og 2010 i forbindelse
med sager, de har ført ved landsrettens bitingsteder i deres
regionale område, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om en redegørelse for, hvad
baggrunden er for, at anklagemyndigheden har været
årsag til så mange aflysninger, og hvilke initiativer
der bliver taget for at løse problemerne, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvor mange aflyste retssager der
har været i politikredsen i øvrigt, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om der også er problemer med
afvikling af retssager i andre politikredse end Syd- og
Sønderjyllands Politikreds i relation til eksempelvis mangel
på anklagere, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om en redegørelse for
konsekvenserne af sammenlægningen af de jysk-fynske regionale
statsadvokaturer til én enhed, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om en redegørelse for, hvad
det samlede omfang af flytningen af statslige arbejdspladser
forventes at være i forhold til de jysk-fynske
statsadvokaturer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. , om en redegørelse for, hvad
regeringen har tænkt sig at gøre for de landsdele, der
ved en sammenlægning af de jysk-fynske statsadvokaturer vil
mærke såvel de direkte som de afledte konsekvenser af
det tab af statslige arbejdspladser, der for dem forventes at blive
resultatet af den sammenlægning til én enhed, der er
beskrevet i lovbemærkningerne, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om ministeren vil garantere, at en
samling af de jysk-fynske statsadvokaturer ved Vestre Landsret i
Viborg ikke blot er første skridt i en nedlæggelse af
bitingstederne, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om ministeren kan bekræfte, at
en eventuel central jysk-fynsk statsadvokatur fortsat vil skulle
møde i de regionale byretter i erstatningssager efter
retsplejelovens kapitel 93 a, foranstaltningssager efter
straffelovens § 72 samt i de byretssager, der bliver omfattet
af den i lovforslaget anførte call-in-ordning, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at en eventuel fremtidig central jysk-fynsk statsadvokatur fortsat
vil skulle give møde i de ankesager, som føres ved
Vestre Landsrets bitingssted i Odense, sager, hvor
anklagemyndigheden i dag er repræsenteret ved Statsadvokaten
for Fyn, Syd- og Sønderjylland i Sønderborg, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |