Fremsat den 2. maj 2012 af klima-, energi- og bygningsminister (Martin Lidegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk

(Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 35 indsættes i kapitel 6 efter overskriften »Pristillæg m.v. til vindmøller«:

»§ 35 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2. Der ydes pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWh pr. m2 rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning.

Stk. 3. Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 øre pr. kWh, dog således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.

Stk. 4. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.«

2. § 36, stk. 1, affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land nettilsluttet i perioden den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2013, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41. Herudover omhandler bestemmelsen elektricitet produceret på havvindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra havvindmøller omfattet af § 37.«

3. I § 43, stk. 1 og 2, indsættes efter »§§«: »35 a og«.

4. I § 43, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »efter«: »§ 35 a, stk. 4,«.

5. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:

»Pristillæg m.v. til biogas

§ 43 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh.

Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved gasser omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Ejeren af et elproduktionsanlæg kan med virkning fra et årsskifte vælge at modtage pristillæg efter stk. 3 i stedet for stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 2. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra årsskiftet. Energinet.dk kan fastsætte nærmere retningslinjer om tidsfrister m.v. for valg af pristillæg.

Stk. 5. Ud over de i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh og et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1. Pristillæggene reguleres efter § 43 e.

Stk. 6. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.

Stk. 7. Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 b. Denne bestemmelse omhandler salg af biogas til brug for transport.

Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport.

Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. GJ og et tilskud på 10 kr. pr. GJ solgt biogas. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger.

Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 c. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.

Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder.

Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til procesformål.

Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 d. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til energiudnyttelse, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Stk. 2. Den, der anvender biogas til energiudnyttelse omfattet af stk. 1, er berettiget til et tilskud på 26 kr. pr. GJ biogas og et tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 3. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 e. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. GJ biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kr. pr. GJ, naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end basisprisen forøges tilskuddet tilsvarende.

Stk. 2. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 26 øre pr. kWh reguleres den 1. januar hvert år fra 2013 med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ det i stk. 1 nævnte tilskud reguleres.

Stk. 3. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.

Stk. 4. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 10 øre pr. kWh nedsættes årligt med 2 øre pr. kWh fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.

Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead slutpris i kroner pr. m3 på den danske gasbørs Nordpool Gas omregnet til kr. pr. GJ med gassens nedre brændværdi.

Stk. 6. Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1-3, § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4, beregnes med 1 decimal.

Stk. 7. Staten afholder udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«

6. I § 44, stk. 1, udgår »biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse,«.

7. I § 44, stk. 2, ændres »74,5« til: »79,3«.

8. I § 44, stk. 3, ændres »40,5« til: »43,1«.

9. I § 44, stk. 4, ændres »2009« til: »2013«.

10. I § 47, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 44-46« til: »§§ 43 a, 45 og 46«.

11. I § 49, stk. 2, indsættes efter »4 år«: »fra og med 2012«.

12. I § 50, stk. 1, indsættes efter »§§«: »43 a-43 e og«.

13. I § 50, stk. 2, indsættes efter »at pristillæg«: »og tilskud«, og efter »§§«: indsættes »43 a-43 e og«.

14. I § 50, stk. 4, indsættes efter »fremstillet som nævnt i«: »§ 43 a, stk. 3,«.

15. 50, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentationen for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 a-43 e og 44-49. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herudover fastsætte regler med kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.«

16. Efter § 50 indsættes før overskriften før § 51:

»§ 50 a. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for tilskud efter §§ 43 a-43 e.

Stk. 2. Energinet.dk varetager administration af tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 e, herunder beregning og udbetaling af disse.

Stk. 3. Enhver, der anmoder om tilskud efter §§ 43 b-43 d, skal lade sig registrere hos Energinet.dk og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet til Energinet.dk, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et register, som Energinet.dk opretter.

Stk. 4. Energinet.dk træffer afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf.

Stk. 5. Der kan kun ydes støtte for den samme mængde biogas efter enten § 43 a, § 43 b, § 43 c eller § 43 d. Er der ydet støtte efter en af bestemmelserne i §§ 43 a-43 d, er støttemodtageren eller eventuelle andre ansøgere ikke berettiget til støtte for samme mængde biogas efter andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas, skal indberette de måledata til Energinet.dk, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tilskud efter §§ 43 a-43 d. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller af leveret biogas, og at Energinet.dk kan afslå at udbetale tilskud efter §§ 43 a-43 e, såfremt de nødvendige data ikke indberettes.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af tilskudsmodtager, og at målingen for tilskudsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.

Stk. 8. Energinet.dk kan fastsætte nærmere retningslinjer om ansøgning og registrering efter stk. 3 og installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr. Energinet.dk kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvorledes det solgte eller anvendte biogas efter §§ 43 b-43 d skal måles og indberettes til Energinet.dk.«

17. I § 51, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1, ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a og 44-50«.

18. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »39-41,«: »§ 43 a, stk. 2,«.

19. I § 51, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 38« til: »§§ 35 a og 38«.

20. I § 52, stk. 1, indsættes efter »VE-elproduktionsanlæg omfattet af«: »§ 43 a, stk. 2,«.

21. I § 55, stk. 2, ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.

22. I § 55, stk. 2 og 3, indsættes efter »elproducenten«: »eller tilskudsmodtageren«.

23. I § 56, stk. 1, indsættes efter »elektricitet«: »og anvendelse af biogas« og »§§ 36-50« ændres til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.

24. I § 56, stk. 4, indsættes efter »stk. 1-3«: », herunder om til hvem Energinet.dk med frigørende virkning kan udbetale tilskud til efter §§ 43 b-43 d«.

25. I § 57, stk. 1, ændres »36-53« til: »35 a, 36-43, 43 a, 44-50, 51-53«.

26. Efter § 58 indsættes:

»§ 58 a. Klima- energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr til dækning af Energinet.dk's omkostninger til administration af tilskud efter §§ 43 b-43 e, herunder afgørelser om udbetaling af tilskud og drift af registeret, jf. § 50 a, stk. 3 og 4.«

27. I § 66, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Herudover behandler Energiklagenævnet klager over Energinet.dk's afgørelser i henhold til § 50 a, stk. 4, jf. §§ 43 b-43 e og regler udstedt i medfør af denne lov i det omfang, de vedrører §§ 43 b-43 e.«

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »og 36-49« til: », 35 a, 36-43, 43 a og 44-49«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes efter »tariffer«: », medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler«.

3. I § 8 a, stk. 1, ændres »§§ 36-50« til: »35 a, 36-43, 43 a og 44-50«.

4. I § 9 ændres »§§ 36-49« til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a og 44-49«.

5. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:

»§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.

Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.

Stk. 8. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter bestemmelsen og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«

6. I § 59, stk. 1, ændres », 58 a og 58 b« til: » og 58 a-58 c«.

7. I § 59, stk. 2, nr. 2, ændres »og 58 b« til: », 58 b og 58 c«.

8. I § 65, stk. 2, indsættes efter »pristillæg«: »eller tilskud« og », 58 a og 58 b« ændres til: »og 58 a-58 c«.

9. § 65 a, stk. 1, affattes således:

»Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg eller tilskud efter bestemmelserne i §§ 58 og 58 a-58 c og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg og tilskud.«

10. I § 89 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 58 c og regler udstedt i henhold hertil.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

11. I § 89, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »til loven«: »og Energinet.dk's afgørelser efter stk. 2« og efter »stk. 1«: indsættes »og stk. 2«.

§ 3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»En kommune kan endvidere deltage i produktion af biogas gennem et fælleskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.«

2. I § 6 indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav for, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet, jf. § 2, stk. 2.«

Nr. 18-26 bliver herefter nr. 19-27.

3. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 14, stk. 1, nr. 2« til: »§ 14, stk. 1, nr. 3«

4. I § 9 indsættes som stk. 4-6:

»Stk. 4. Alle forbrugere, der er tilsluttet det sammenkoblede system eller et bygasnet, skal betale en forholdsmæssig andel af Energinet.dk's nødvendige omkostninger til betaling af pristillæg efter § 35 c. Energinet.dk opgør omkostningerne efter 1. pkt. og fordelingen af disse på forbrugerne. På grundlag heraf opkræver distributions- og bygasselskaberne beløb fra forbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forhold nævnt i stk. 4 og om Energinet.dk's, distributions- og bygasselskabernes samarbejde i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Energinet.dk's administrationsomkostninger vedrørende betaling af pristillæg som nævnt i stk. 4, opkræves igennem Energinet.dk's tariffer.«

5. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »tilslutte«: »anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg),«.

6. I § 14, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »forbrugere«: »og anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)«.

7. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres i distributionsnettet i dets bevillingsområde,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

8. I § 30, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 14, stk. 1, nr. 3 og 4«.

9. Efter § 35 indsættes:

»Kapitel 6 a

Levering af opgraderet biogas til naturgassystemet

Tilslutning af biogas-opgraderingsanlæg m.v.

§ 35 a. I områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal distributionsselskaber og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.

Stk. 2. Distributions- eller transmissionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen samt de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Distributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse. Afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasforsyningsnettet, herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab, til hvis net det er blevet besluttet, at opgraderingsanlæggets tilsluttes til.

Stk. 3. Forvaltningsloven gælder for distributions- og transmissionsselskaber i det omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2.

Stk. 4. Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Stk. 5. Distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger herunder

1) en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om tilslutning,

2) et detaljeret skøn over de samlede omkostninger for tilslutningen samt de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas og

3) en rimelig vejledende tidsplan for nettilslutningen.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 2 kan påklages til Energitilsynet. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klage indgives til distributionsselskabet eller transmissionsselskabet, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til Energitilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved nettilslutning og ved at være tilsluttet til naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet.

Leveringskvalitet

§ 35 b. Distributions- og transmissionsselskaber kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions- eller transmissionsnettet leveres, ved et givet gastryk og en given brændværdi.

Pristillæg m.v.

§ 35 c. Der ydes pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen.

Stk. 2. Der ydes et pristillæg på 79 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.

Stk. 3. Der ydes tillige et pristillæg på 26 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kr. pr. GJ naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end basisprisen forøges pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 2. og 3. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead slutpris i kroner pr. m3 på den danske gasbørs Nordpool Gas omregnet til kr. pr. GJ med gassens nedre brændværdi.

Stk. 4. Ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.-5. pkt., beregnes priser og pristillæg med 1 decimal.

Stk. 5. Der ydes derudover et pristillæg på 10 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter denne bestemmelse skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7. Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tillæg, som fremgår af regler udstedt efter § 35 d, stk. 5, 6 og 8.

Stk. 8. Renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system. Pristillægget ydes til den, der foretager rensningen af biogassen til brug i bygasnettet. Stk. 2-7 finder tilsvarende anvendelse.

Administration

§ 35 d. Energinet.dk varetager administration af pristillæg efter § 35 c, herunder beregning og udbetaling af tillægget.

Stk. 2. Enhver, der anmoder om pristillæg efter § 35 c, skal lade sig registrere hos Energinet.dk og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af pristillægget til Energinet.dk, jf. stk. 9. Oplysningerne indberettes til et register, som Energinet.dk opretter.

Stk. 3. Energinet.dk træffer afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af pristillægget samt udbetaling m.v. heraf.

Stk. 4. Biogas, hvortil der er ydet tilskud efter §§ 43 b, 43 c eller 43 d i lov om fremme af vedvarende energi, er ikke berettiget til støtte efter § 35 c i denne lov.

Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at opnå pristillæg efter § 35 c. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herudover fastsætte regler med kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse kriterier.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas skal indberette de måledata til Energinet.dk, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tillæg efter § 35 a. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller af leveret biogas, og at Energinet.dk kan beslutte, at målingerne skal udføres af det lokale distributionsselskab. Det kan fastsattes, at Energinet.dk kan afslå at udbetale tillæg efter § 35 a, såfremt de nødvendige data ikke indberettes.

Stk. 7. I henhold til tillæg, der ydes efter § 35 a, stk. 1, indberetter distributions- og transmissionsselskaber mængden af det opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system til Energinet.dk. Omkostninger ved indberetningen og målingen skal afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget.

Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i henhold til tillæg, der ydes efter § 35 a, stk. 8, fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling af mængden af det rensede biogas, der leveres til et bygasnet skal afholdes af tillægsmodtageren, og at målingen for tillægsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.

Stk. 9. Energinet.dk kan fastsætte retningslinjer om ansøgning og registrering efter stk. 2 og installation, kontrol og teknisk måleudstyr. Energinet.dk kan endvidere fastsætte retningslinjer for måling og indberetning.

Udbetaling af pristillæg

§ 35 e. Udbetaling af pristillæg efter §§ 35 c og 35 d og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis tillægsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn eller kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når tillægsmodtageren har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.

§ 35 f. Ejerskab til et opgraderingsanlæg eller til et anlæg til rensning af biogas med henblik på levering til et bygasnet, hvortil der ydes pristillæg efter § 35 c, og ændringer i ejerskabet til de pågældende anlæg skal anmeldes til Energinet.dk.

Stk. 2. Energinet.dk kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af et anlæg som nævnt i stk. 1 i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1 og 2.«

10. I § 51, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 35 d, stk. 3, jf. § 35 c og regler udstedt i medfør af denne lov i det omfang, de vedrører § 35 c.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

11. § 51, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Klima-, energi- og bygningsministerens, Energitilsynets og Energinet.dk's afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.«

§ 4

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, bortset fra opgaver vedrørende tilskud til industriel kraft-varme, som varetages i medfør af § 2, stk. 4, administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi samt administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning vedrørende levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og til bygasnettet.«

§ 5

Stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at en vindmølleopstiller, der inden den 31. marts 2013 har modtaget de til opstilling af vindmøller nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning, men som på grund af forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren, ikke opnår nettilslutning af vindmøllerne inden den 1. januar 2014, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi i stedet for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Afgørelse herom kan kun træffes, såfremt vindmølleopstilleren senest den 1. juli 2013 har anmodet om nettilslutning og i fornødent omfang stillet sikkerhed herfor over for netvirksomheden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledende bemærkninger

Hovedparten af lovforslagets bestemmelser er en udmøntning af dele af aftalen af 22. marts 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020.

Aftalen er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

Aftalen skal sikre, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Samtidigt understøttes de fælles EU-målsætninger om omstilling til vedvarende energi m.v.

Med aftalen fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020. Med aftalen igangsættes initiativer for at sikre:

- Et energieffektivt samfund med mindre energispild.

- En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi.

- Smarte elnet m.v.

- Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen.

- El og biomasse i transportsektoren.

- Øget forskning, udvikling og demonstration.

De elementer, der gennemføres ved dette lovforslag, er:

- Justering af støtten til vindmøller på land.

- Bedre rammebetingelser for biogas m.v.

- Ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker.

- Forlængelse af puljen til nye VE-teknologier til elproduktion.

Andre dele af aftalen gennemføres med forslag om ændring af love, som fremsættes af klima-, energi- og bygningsministeren i denne samling. Det drejer sig om forslag til:

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven (Biomassebaseret varmeproduktion på de centrale kraft-varme-anlæg og udvalgte fjernvarmenet samt mulighed for at fastsætte regler om installation af olie- og gasfyr i bygninger),

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.) og

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om afgift på elektricitet og lov om påligning af indkomstskat til staten (Nedlæggelse af Center for Energibesparelser).

2. Elementer i aftalen som gennemføres ved dette lovforslag

2.1. Justering af støtten til vindmøller på land

Støtten til nye vindmøller på land foreslås reduceret fra den 1. januar 2014, således at der indsættes et loft for støtten. Pristillægget på 25 øre pr. kWh skal herefter fastsættes således, at det sammen med markedsprisen ikke overstiger 58 øre pr. kWh. Støtten har til formål at sikre den i energiaftalen forudsatte nettoudbygning med 500 MW landvindmøller i perioden indtil 2020.

Samtidig ændres beregningsgrundlaget for den elproduktion, hvortil der kan opnås støtte. Efter den gældende bestemmelse ydes støtte i 22.000 fuldlasttimer. Med forslaget ændres dette således, at fuldlasttimerne vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. af beregningsgrundlaget. Herved sikres at støtten gives i bedre overensstemmelse med vindmøllens elproduktion.

2.2. Bedre rammebetingelser for biogas m.v.

Støtten til biogas forbedres på en række punkter således at den samlede støtte for anvendelse af biogas til kraft-varme og til indføring i naturgasnettet udgør 115 kr. pr. GJ i 2012. Det sker ved at fastholde den eksisterende støtte (på ca. 79 kr. pr. GJ) til biogas til kraft-varme og tildele samme tilskud til indføring af biogas i naturgasnettet. Biogas leveret til bygasnet får samme støtte, som biogas der leveres til naturgasnettet. Forgasningsgas fremstillet ved biomasse (herefter benævnt forgasningsgas) anvendt til elproduktion får som hidtil samme støtte til biogas til elproduktion.

Al biogasanvendelse - også til kraft-varme og opgradering af biogas eller rensning med henblik på anvendelse i gasnettet - får desuden et tilskud, som i 2012 udgør 36 kr. pr. GJ.

Herudover udvides støtten til biogas til også at omfatte biogas til transport- og procesformål, som får et særligt tilskud på 39 kr. pr. GJ.

Det foreslås endvidere at give mulighed for, at værker, som kun anvender biogas og forgasningsgas, frivilligt kan gå fra fast afregning til elpristillæg. Endeligt foreslås det, at de eksisterende kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter.

2.3. Ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

Lovforslaget indeholder bestemmelser om tilskud til industrielle kraft-varme-værker. For at opretholde disse værkers incitament til at være i drift indføres et tilskud på 3 øre pr. kWh, som beregnes med udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011. Tilskuddet reguleres i forhold til elprisen og udfases med udgangen af 2020.

2.4. Forlængelse af puljen til nye VE-teknologier til elproduktion

Den eksisterende pulje til nye VE-teknologier så som solenergi, bølgekraft m.v. forlænges i overensstemmelse med aftalen af 22. marts 2012 i 4 år. Det sker for at forbedre mulighederne for en kontinuitet i udviklingen af disse anlæg.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Justering af støtten til vindmøller på land

I dag får nye vindmøller på land, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, et pristillæg på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 fuldlasttimer efter vindmøllens nettilslutning.

Støtten til nye vindmøller på land foreslås reduceret for vindmøller, der nettilsluttes efter den 1. januar 2014, således at der indsættes et loft for støtten. Pristillægget på 25 øre pr. kWh skal herefter fastsættes således, at det sammen med markedsprisen ikke overstiger 58 øre pr. kWh. Justeringen af støtten skal ses på baggrund af, at teknologiudviklingen har betydet, at de nyeste møller er mere effektive, og det skønnes derfor i den energipolitiske aftale, at det foreslåede støtteniveau er tilstrækkeligt til at sikre den nettoudbygning på 500 MW nye landmøller, som er forudsat i energiaftalen.

Med hensyn til kystnære havmøller videreføres den gældende støtte på 25 øre pr. kWh for en produktion svarende til 22.000 fuldlasttimer indtil videre.

Samtidig ændres beregningsgrundlaget for den elproduktion, hvortil der kan opnås støtte. Efter den gældende bestemmelse ydes støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer ved vindmøllens installerede effekt. Med forslaget ændres dette således, at den støttede produktion nu fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Baggrunden for ændringen af beregningsgrundlaget er, at der med den nuværende støtteordning, hvor den støtteberettigede produktion er proportional med møllens generatoreffekt, kan spekuleres i at installere en større generator for derved at opnå en samlet større støtte. Da en vindmølles produktion i meget stor udstrækning afhænger af rotorarealet, giver en større generator til et uændret rotorareal kun en marginal større elproduktion, som ikke modsvarer den større støtte.

Disse ændringer fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. For at sikre at verserende vindmølleprojekter ikke rammes utilsigtigt af justeringen af pristillægget fra den 1. januar 2014 indføres en snæver overgangsordning, som fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

3.2. Bedre rammebetingelser for biogas m.v.

Lovforslaget gennemfører den støtte til biogas, som er aftalt ved energiaftalen af 22. marts 2012. I dag ydes et pristillæg til anvendelse af biogas, forgasningsgas m.v, såfremt gassen anvendes til elproduktion. Denne støtte til biogas og forgasningsgas forhøjes og videreføres efter forslaget. Herudover foreslås det fremover at give støtte til anvendelse af biogas - men ikke til forgasningsgas - til helt nye anvendelsesområder, nemlig til tilførsel til det sammenkoblede system og bygasnettet, til proces, transport og anden energianvendelse. Den foreslåede støtte gennemgås nedenfor.

3.2.1. Tilskud til biogas-kraft-varme og levering af biogas til naturgasnettet

Der gennemføres en ligestilling mellem anvendelse af biogas og forgasningsgas til kraft-varme-produktion og biogas, som leveres til naturgasnettet. Den nuværende støtte bestående af tilskud til elproduktion og afgiftsreduktion til kraft-varme-produktion på 79 kr. pr. GJ anvendt biogas ydes derfor også fremover til biogas, der leveres til naturgasnettet. Grundtilskuddet til biogas, der leveres til naturgasnettet foreslås derfor at udgøre 79 kr. pr. leveret GJ. Forgasningsgas til elproduktion får samme støtte som biogas til elproduktion, hvorimod forgasningsgas til andre formål såsom transport og procesformål ikke modtager støtte. Al anvendelse af biogas får i overensstemmelse med energiaftalen en støtte på 26 kr. plus 10 kr. pr. GJ støtteberettiget biogas. De 26 kr. pr. GJ reduceres i samme takt, som naturgasprisen stiger og forventes derfor at bortfalde i 2020, mens de ekstra 10 kr. aftrappes med 2 kr. om året fra 2016 og derfor ophører med udgangen af 2019. Dette giver i 2012 en samlet afregning til elproduktion på biogas i kraft-varme-anlæg på ca. 115 øre pr. kWh og en samlet støtte til biogas leveret til naturgasnettet på 115 kr. pr. leveret GJ.

Tilskuddene m.v. til elproduktion ved anvendelse af biogas og forgasningsgas på kraft-varme-værker finansieres som hidtil af samtlige elforbrugere via elregningen som en PSO.

Tillæggene til levering af opgraderet biogas til naturgasnettet og renset biogas til bygasnettet foreslås finansieret af alle naturgasforbrugere gennem en tilsvarende naturgas-PSO. Tillægget til levering af biogas til naturgasnettet betales efter forslaget til den, der opgraderer biogassen. Der foreslås tillige en ny bestemmelse i naturgasforsyningsloven om tilslutning af opgraderingsanlæg til naturgasnettet. Efter bestemmelsen afgøres tilslutning, herunder tilslutningsspunktet, efter forudgående drøftelser mellem ejeren af opgraderingsanlægget, og hvis fornødent andre distributions- og transmissionsselskaber. Det er det tilsluttende naturgasselskab, der træffer afgørelsen. Den nye bestemmelse tager også stilling til omkostningsfordeling mellem naturgasselskaber og ejeren af opgraderingsanlæg ved tilslutning af anlæggene til naturgasnettet.

Tilskuddet til biogas leveret til naturgasnettet og naturgas PSO-en indsættes af systematiske grunde i naturgasforsyningsloven, mens støtten til biogas til anden anvendelse efter energiaftalen indsættes VE-loven.

Ændringen af støtten til biogas-kraft-varme fremgår af forslagets § 1, nr. 5, og forslaget om støtte til biogas i naturgasnettet af forslagets § 3, nr. 9.

3.2.2. Tilskud til biogas i procesformål og transport

I overensstemmelse med energiaftalen foreslås et særligt grundtilskud på 39 kr. pr. GJ biogas til transport og procesformål. Herudover modtager biogas til disse formål det almindelige tilskud til biogas på 26 kr. pr. GJ og 10 kr. pr. GJ og får dermed i 2012 en samlet støtte på 75 kr. pr. GJ, jf. også afsnit 3.2.1. ovenfor. Tilskuddet til proces gives også til anvendelse til procesformål i det producerende biogasanlæg.

Disse tilskud finansieres via statskassen.

De nærmere administrative rammer i forbindelse med tilskud til transport og procesformål vil skulle præciseres i takt med, at denne anvendelse af biogas udvikles.

Disse ændringer fremgår af forslagets § 1, nr. 5, jf. forslag til §§ 43 b og 43 c i VE-loven.

3.2.3. Anvendelse af biogas til anden energiudnyttelse

Efter energiaftalen er al anvendelse af biogas berettiget til at modtage minimumstilskuddet på 26 kr. og 10 kr. pr GJ, jf. også afsnit 3.2.1. ovenfor. Efter denne bestemmelse vil der således kunne gives tilskud til anvendelse af biogas f.eks. til opvarmning. Disse tilskud finansieres via statskassen.

Denne ændring fremgår af forslagets § 1, nr. 5, jf. forslag til § 43 d.

Det foreslås, at Energinet.dk varetager administrationen af tilskud til biogas og træffer afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tilskuddet. Administrationen forventes i et vist omfang at finde sted på baggrund af generelle regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren og retningslinjer fastlagt af Energinet.dk.

3.2.4. De eksisterende kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet

Ikke-kommunalt ejede naturgasselskaber kan engagere sig i produktion, opgradering, transport og distribution af biogas i naturgasnettet. De ikke-kommunalt ejede naturgasselskaber kan således frit investere og engagere sig i produktion af biogas.

Derimod kræver kommunal deltagelse på naturgas- og biogasområdet, at der er hjemmel i enten lovgivningen eller i kommunalfuldmagten.

I naturgasforsyningsloven er anført, at kommuner kan deltage i transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas. Hertil kommer at kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter naturgasforsyningsloven, herunder deltage i opgradering af biogas, samt øvrige aktiviteter med henblik på at klargøre biogassen til transport på naturgasnettet, men de har ikke med den nuværende lovgivning adgang til at engagere sig i biogasproduktion. Forslaget sikrer, at naturgasselskaber med kommunal deltagelse, ud over opgradering af biogas, også kan deltage i produktion af biogas, som en særligt begrundet tilknyttet aktivitet til de kommercielle aktiviteter.

Naturgasselskaberne har især kompetencer vedrørende håndtering af gas, men har ikke særlige kompetencer vedrørende produktion af biogas. Fordelen ved at give de kommunalt ejede naturgasselskaber mulighed for at deltage i produktion af biogas, er øget adgang til kapitalfremskaffelse til etablering af biogasanlæg. Det ligger i forslaget, at biogasaktiviteterne skal ske i tilknytning til de kommercielle aktiviteter i naturgasselskabet adskilt fra naturgasdistributionsaktiviteterne, således at eventuelle tab ikke dækkes via distributionstarifferne og dermed naturgasforbrugerne. Det er således en forudsætning, at naturgasselskaberne anvender egenkapitalen, herunder ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og ikke almindelige indtægter fra den bevillingspligtige aktivitet til investering i biogasproduktion.

Ændringen gennemføres ved en tilføjelse til naturgasforsyningsloven, som fremgår af forslagets § 3, nr. 1.

3.3. Ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

Forslaget til den nye § 58 c i lov om elforsyning indeholder bestemmelser om tilskud til industrielle kraft-varme-værker. De fleste af disse værker er etableret i midten af 1990-erne og står foran udskiftning eller væsentlig renovering frem til 2020. Samtidig er disse værker, der som oftest er baseret på naturgas, under pres af, at elprisen ikke er steget lige så meget som prisen på naturgas. Desuden vil disse værker få øgede omkostninger som følge af stigningen i NOX-afgiften, jf. lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOX m.v.)

Der er store miljømæssige fordele ved en fortsat samproduktion af el og varme på de industrielle kraft-varme-værker. For at opretholde disse værkers incitament til at være i drift, selvom økonomien i disse er under pres, indføres et tilskud på 3 øre pr. kWh, som beregnes med udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011. Tilskuddet justeres nedad ved stigende elpriser, jf. de specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Tilskuddet er betinget af, at værket er nettilsluttet senest den 21. marts 2012 og ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020. Det bemærkes, at tilskuddet vil skulle notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og derfor først kan træde i kraft, når ordningen er statsstøttegodkendt.

Det foreslås, at Energinet.dk varetager administrationen af tilskud efter bestemmelserne til industriel kraft-varme og træffer afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tilskuddet.

Disse ændringer fremgår af forslagets § 2, nr. 5.

3.4. Forlængelse af puljen til nye VE-teknologier til elproduktion

Puljen til tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med mindre kapacitet forlænges med 4 år. Den eksisterende pulje udløb med udgangen af 2011. Fra puljen kan der ydes tilskud til udvikling og markedsføring af anlæg som solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, der anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Det er en forudsætning for ydelse af støtten, at anlæggene er nettilsluttede.

Puljen, der også fremover er på 25 mio. kr. årligt, foreslås i overensstemmelse med energiaftalen forlænget i 4 år med i alt 100 mio. kr. Da udviklingen af nye VE-teknologier må forventes at kunne komme elforbrugerne til gode i fremtiden, finansieres ordningen som hidtil af elforbrugerne som en PSO-udgift.

Disse ændringer fremgår af forslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås, at Energinet.dk som hidtil varetager administrationen af tilskud efter puljen og træffer afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tilskuddet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

De nye statslige tilskudsordninger til biogas og industrielle kraft-varme-værker medfører dels direkte udgifter for statskassen til tilskud og administration heraf og dels et provenutab i det omfang, der fortrænges afgiftsbelagte fossile brændsler. Tilskud, administrationsomkostninger og provenutab dækkes af den med energiaftalen besluttede forsyningssikkerhedsafgift.

Da de nye støtteordninger til biogas skal notificeres efter statsstøttereglerne vil de først kunne blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler. Ordningerne forventes derfor tidligst at kunne træde i kraft i slutningen af 2012. Denne forudsætning er lagt til grund ved beregningen af de statslige udgifter. De statslige udgifter forudsættes derfor først at forekomme i fuldt omfang fra 2013 og derefter være jævnt stigende til i 2020 at udgøre ca. 200 mio. kr. årligt.

Udgiften til ny støtte til industriel kraft-varme gives fra 2013 og indebærer udgifter for staten på 30 mio. kr. årligt. Støtten gives med virkning fra 1. januar 2013, når der foreligger en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen, og bestemmelsen er sat i kraft. Støtten udfases med udgangen af 2020.

Justeringen af støtten til vindmøller og forlængelse af VE-puljen har ingen økonomisk konsekvens for staten, da udgifterne hertil, herunder administrationsomkostningerne betales af elforbrugerne.

Den løbende administration af de statslige tilskud foreslås varetaget af Energinet.dk på grundlag af loven og regler udarbejdet af Energistyrelsen. Energinet.dk administrerer allerede i dag de øvrige tilskud til miljøvenlig elproduktion. Energinet.dk's administrative opgave i forbindelse med de statslige tilskud omfatter bl.a.:

Opbygning af et it-baseret administrations- og udbetalingssystem.

- Fastsættelse af retningslinjer for ansøgning og registrering af virksomhederne.

- Beregning af tilskudsstørrelse og udbetaling af tilskud.

- Kontrol af oplysninger om biogasmængder og andre forhold af betydning for tildeling af tilskud, herunder kontrol og aflæsning af måleudstyr.

- Vejledning og behandling af klager.

Da der er tale om støtte til nye biogasanvendelser til virksomheder, der ikke er kendt af Energinet.dk i forvejen, vil der ud over omkostninger til den løbende drift være omkostninger til opbygning af administrationssystemet på i alt 4,6 mio. kr. i 2012. De løbende driftsudgifter udgør herefter 3,5 mio. kr. om året i alt svarende til 3 pct. af tilskudsbeløbene i perioden 2012-2016.

Opstartsomkostninger og de løbende administrationsomkostninger afholdes inden for bevillingsrammen på finansloven:

Det skønnes endvidere, at der kan være et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet, som vil være af begrænset karakter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

El- og naturgasforbrugerne betaler en del af udgifterne ved de nye tilskudsordninger i form at højere energiregninger som en el- og naturgas PSO.

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af justeringen af betingelserne for vindkraftudbygningen på land, skønnes der at være tale om en betydelig besparelse for elforbrugerne. Omlægningen af beregningsgrundlaget for den støttede produktion (således at der lægges betydelig vægt på rotorarealets størrelse) i kombination med indførelse af et loft på 58 øre pr. kWh skønnes at medføre en samlet besparelse for elforbrugerne i 2020 på ca. 450 mio. kr. sammenlignet med den situation, at de nugældende støttesatser var blevet uændret videreført.

Den forøgede støtte til biogas forventes at indebære en stigende årlig udgift for el- og naturgasforbrugerne som skønnes at udgøre ca. 400 mio. kr. i 2020.

Forlængelse af puljen til nye VE-teknologier vil udgøre 25 mio. kr. årligt i perioden 2012-2016, som finansieres af elforbrugerne over PSO-tariffen.

Virksomheder, som er eller bliver omfattet af støtteordningerne, får mulighed for øgede indtægter svarende til den øgede støtte. Reduktion af støtten til vindmøllerne medfører dog en tilsvarende reduktion af vindmølleejernes indtjening.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Den forudsatte nettotilvækst med 500 MW landvind øger vindkraftproduktionen med 1,2 TWh i 2020, mens udbygningen med biogas skønnes at øge elproduktionen på vedvarende energi med op til 1 TWh. Desuden fortrænges ca. 12 PJ fossil brændsel, primært naturgas.

Samlet forventes forslaget at medføre en CO2-reduktion på ca. 2 millioner ton i 2020.

Det kan således konstateres, at gennemførelsen af lovforslaget vil have en ganske betydelig positiv miljømæssig konsekvens.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser for borgerne. Personer som ønsker at opnå støtte som angivet i lovforslaget, vil dog skulle opfylde de administrative krav hertil, såsom anmeldelse af krav, måling af forbrug og dokumentation heraf m.v. Disse konsekvenser er imidlertid kun relevante for borgere, som vælger at benytte sig af støtteordningerne.

8. Forholdet til EU-retten

Elementerne i lovforslaget om justering af støtten til vindmøller på land, bedre rammebetingelser for biogas m.v., ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg og forlængelse af puljen til nye VE-teknologier til elproduktion medfører ændringer i eksisterende støtteordninger og indførelse af nye støtteordninger til producenter af energi, som kan indeholde elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler.

9. Høring

Lovforslaget er den 18. april 2012 sendt i høring til:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, BWSC, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Dansk Biotek, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibrancheforening (DEBRA), Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On Danmark A/S, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Forsyning A/S, Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hashøj Biogas, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Energi, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lundsby Bioenergi A/S, Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC-D (North Sea Operators Committee - Denmark), Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), RenoSam, Risø (DTU), Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, VELTAK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden, Xergi, Østkraft, Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 35 a)

Lovforslagets § 35 a er ny. Bestemmelsen omhandler pristillæg til nye vindmøller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Bestemmelsen gælder dog, jf. stk. 1, ikke for vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, som nævnt i § 41. Havvindmøller er ikke heller ikke omfattet af bestemmelsen, jf. §§ 36 og 37.

Stk. 2 og 3 indeholder hovedelementerne i pristillægget til disse nye vindmøller på land. Der er tale om en ændret beregning af den støtteberettigede produktion og en reduktion af pristillægget i forhold til de gældende regler i § 36.

I stk. 2 fastsættes størrelsen af den elproduktion, som der kan ydes støtte til. Der ydes således et pristillæg til de i stk. 1 nævnte vindmøller, som udgør summen af en produktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en produktion på 5,6 MWh pr. m2 rotorareal.

Efter den gældende bestemmelse ydes støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer ved vindmøllens installerede effekt. Den støttede produktion i MWh fastlægges således som møllens effekt i MW gange 22.000 timer (h). For en gennemsnitlig mølle svarer dette til en støttet produktion på 8 MWh pr. m2 rotorareal (bestrøget areal). Med forslaget ændres dette således, at den støttede produktion nu fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet, således at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Beregningen af den støttede produktion bliver herved møllens effekt i MW ganget med 6.600 timer (30 pct. af 22.000) plus rotorarealet i m2 ganget med 5,6 MWh (70 pct. af 8 MWh pr. m2). Formelen for den støttede produktion, SP, i MWh for en mølle med en installeret effekt på E MW og et rotorareal på A m2 bliver herved: SP = E*6.600 + A*5,6.

Baggrunden for ændringen af beregningsgrundlaget for støtten er, at der med den nuværende støtteordning, hvor der ydes pristillæg til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer, kan spekuleres i at installere en større generator for derved at opnå en samlet større støtte. Da en vindmølles produktion i meget stor udstrækning afhænger af rotorarealet, giver en større generator til et uændret rotorareal kun en marginal større elproduktion, som ikke modsvarer den større støtte.

Det fremgår endvidere, at pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Det betyder, at pristillægget alene kan ydes, indtil elproduktionen svarer til den støtteberettigede elproduktion.

Med stk. 3 foreslås, at der ydes et pristillæg på 25 øre pr. kWh til den i stk. 2 beregnede produktion, dog således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh. Dette betyder, at der ydes en støtte på 25 øre pr. kWh ved en markedspris på op til 33 øre pr. kWh. Støtten reduceres herefter i takt med, at markedsprisen stiger. Der ydes ikke støtte, når markedsprisen overstiger 58 øre.

Markedsprisen foreslås fastsat på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i det pågældende område ved spotprisen, jf. § 51, stk. 2, nr. 2. Det er en markedsprisberegning, som også anvendes ved afregningsmodellen for vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, jf. § 38.

Stk. 4 viderefører den gældende § 36, stk. 3, i forhold til vindmøller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Bestemmelsen vedrører ligesom § 36, stk. 3, en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller, som ydes til de omfattede vindmøller.

Det bemærkes i øvrigt lovforslaget indeholder en snæver overgangsordning med henblik på at sikre at verserende vindmølleprojekter ikke rammes utilsigtigt af justeringen af pristillægget fra den 1. januar 2014. Ordningen fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, hvortil der henvises.

Til nr. 2

(§ 36, stk. 1)

§ 36, stk. 1, foreslås ændret som konsekvens af det nye pristillæg til vindmøller på land, som foreslås indført i § 35 a med virkning for vindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Som konsekvens heraf indsættes en ophørsdato for det gældende pristillæg i § 36 for landvindmøller, således at dette alene gives til vindmøller på land, som nettilsluttes senest den 31. december 2013.

§ 36 gælder fortsat for havvindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra havvindmøller omfattet af § 37. Det betyder, at pristillægget til de såkaldte »kystnære havvindmøller«, der er opført uden for udbud, fortsættes indtil videre uændret med et pristillæg på 25 øre pr. kWh for en elproduktion i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.

Til nr. 3

(§ 43, stk. 1 og 2)

Der foreslås konsekvensrettelser som følge af, at pristillægget til visse vindmøller på land, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014, fremgår af forslaget til ny § 35 a i stedet for den gældende § 36. Det nye § 35 a skal ligesom § 36 være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg.

Til nr. 4

(§ 43, stk. 3, nr. 1)

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget til § 35 a, stk. 4, indeholder en bestemmelse om godtgørelse for balanceringsomkostninger, som svarer til den gældende bestemmelse i § 36, stk. 3. Den nye bestemmelse for landvindmøller skal behandles på samme måde som den gældende, hvorfor det foreslås, at der også henvises til § 35 a, stk. 4.

Til nr. 5

(§§ 43 a-43 e)

Med forslaget til §§ 43 a- 43 e indsættes i overensstemmelse med energiaftalen af 22. marts 2012 et nyt afsnit om pristillæg m.v. til biogas, som anvendes til produktion af elektricitet, til brug for transport og procesformål i virksomheder samt til anden energiudnyttelse. Pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, fremgår af forslaget til naturgasforsyningslovens § 35 c, jf. § 3, nr. 9, i dette lovforslag.

Bestemmelsen i § 43 a vedrører biogas og forgasningsgas. Bestemmelserne i §§ 43 b, 43 c og 43 d vedrører alene biogas, og anvendelse af forgasningsgas til disse formål er ikke berettiget til støtte efter forslaget. § 44 vil fremover alene vedrøre stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. forslaget til ændring af § 44 og bemærkningerne hertil.

§ 43 a

Bestemmelserne om pristillæg til biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse til elproduktion findes i dag i § 44. Det gældende pristillæg hertil videreføres i § 43 a, stk. 2 og 3, og hermed videreføres den gældende ligestilling med hensyn til støtte for biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Pristillægget opgives dog i 2012-priser, der fortsat vil blive indeksreguleret i henhold til forslaget til stk. 6. Det indeksregulerede pristillæg efter stk. 2 udgør i dag 79,3 øre pr. kWh og pristillægget efter stk. 3 udgør 43,1 øre pr. kWh. Med forslaget til stk. 4 får elproducenter, som alene anvender biogas og forgasningsgas som brændsel, mulighed for at vælge at få samme pristillæg som elproducenter, der anvender disse gasser sammen med andre brændsler. Dette betyder, at elproducenten ikke længere får en fast afregning, men får et pristillæg i tillæg til markedsprisen. Elproducenten skal herudover selv afsætte elproduktionen i markedet og afholde omkostningerne herved. Dette følger af, at Energinet.dk kun sælger elproduktion for VE-elproduktionsanlæg, der alene anvender biogas og forgasningsgas, jf. § 52, stk. 1, i lov om elforsyning og ændringsforslaget hertil, samt at anlæg, som alene anvender biogas og forgasningsgas, aldrig har været omfattet af § 58 i lov om elforsyning. Et sådant valg om at gå fra fast afregning til pristillæg i tillæg til markedsprisen kan ske ved et årsskifte og gælder indtil, at elproducenten træffer valg om ved et årsskifte at vende tilbage til en fast afregning efter stk. 2. Det foreslås, at denne anmodning skal være indgivet inden den 1. oktober for at have virkning fra årsskiftet. Valg af anden støtte efter stk. 4 kan tidligst få virkning fra den 1. januar 2013, forudsat bestemmelsen er sat i kraft. Det foreslås, at Energinet.dk kan fastsætte retningslinjer om tidsfrister m.v. for valg af støtteform og indgivelse af anmodning om valg af støtteform.

I stk. 5 foreslås indsat to nye pristillæg på henholdsvis 26 øre pr. kWh og 10 øre pr. kWh, som ydes ud over støtten efter stk. 2 eller 3. Disse pristillæg er en omregning til øre pr. kWh produceret elektricitet af tilskuddet på 26 kr. pr. GJ og tilskuddet på 10 kr. pr. GJ biogas eller forgasningsgas, som fremgår af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, og som skal gælde for alle anvendelser af biogas. Det fremgår, at pristillæggene reguleres efter § 43 e, hvorefter der dels sker en særlig regulering af pristillægget på 26 øre pr. kWh, dels sker en aftrapning af pristillægget på 10 øre pr. kWh fra 2016 med 2 øre pr. år. Der henvises til bemærkningerne til § 43 e nedenfor.

Stk. 6 indeholder en indeksregulering af pristillæggene i stk. 2 og 3. Der er tale om en videreførelse af den gældende § 44, stk. 4, for så vidt angår biogas og forgasningsgas. Støtten indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007. Med den stedfundne udvikling udgør den faste afregningspris i 2012 79,3 øre pr. kWh. Tillagt de nye pristillæg på 26 og 10 øre pr.kWh resulterer dette i en elafregningspris på 115,3 øre pr. kWh i 2012.

Det fremgår af forslaget til stk. 7, at. det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk.5, og § 50 a. Efter disse bestemmelser kan der desuden bl.a. fastsættes regler om kriterier for bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af tilskuddene.

§ 43 b

Forslaget til § 43 b fastsætter nye tilskud til salg af biogas til brug for transport.

Infrastrukturen til anvendelse af biogas til transport er ikke helt fastlagt og den nærmere tilrettelæggelse af tilskudsordningen forventes udmøntet ved bekendtgørelse, jf. særligt bemyndigelserne i §§ 50 og 50 a.

Forslaget gennemfører energiaftalens bestemmelser om tilskud til biogas i transport i aftalens periode frem til 2020 og angiver derfor de økonomiske rammebetingelser for udvikling af en infrastruktur til anvendelse af biogas i transport.

Tilskuddet i den foreslåede bestemmelse gives alene til salg af biogas direkte til en slutbruger til transport. Biogas, som er opgraderet og indgår i naturgassystemet sammen med naturgas, kategoriseres efter opgraderingen som naturgas og er ikke berettiget til støtte efter bestemmelsen. I det omfang gasanvendelse i biler m.v. fremover vil ske ved optankning fra naturgasnettet, ydes den støtte, der gives til biogas i naturgasnettet, til ejeren af opgraderingsanlægget efter den foreslåede bestemmelse til § 35 c i lov om naturgasforsyning og ikke efter forslaget til § 43 b i denne lov.

Administrationen af tilskuddene foreslås som for de øvrige tilskud varetaget af Energinet.dk, jf. forslaget til § 50 a.

I henhold til stk. 2 ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport. Ud over dette grundtilskud ydes der efter stk. 3 to tilskud på henholdsvis 26 kr. pr. GJ solgt biogas og 10 kr. pr. GJ solgt biogas. Disse to tilskud reguleres efter § 43 e, som dels indeholder en særlig regulering af tilskuddet på 26 kr. pr. solgt GJ, dels indeholder en aftrapning af tilskuddet på 10 kr. pr. solgt GJ. Der henvises til bemærkningerne til § 43 e nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, at tilskuddene ydes til den, som sælger biogassen til transport til en slutbruger. Den, der køber biogassen med henblik på videresalg til en leverandør af biogas, der videresælger biogassen til transport, er således ikke berettiget til at modtage tilskuddet. Engrossalg af biogas opnår således ikke tilskud. Ved at lade støtten gælde sidste salgsled inden forbruget, mindskes risikoen for at yde støtte til den samme biogas flere gange, hvilket i øvrigt vil være i strid med den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 5.

Det fremgår af forslaget til stk. 5, at det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a. Efter disse bestemmelser kan der desuden bl.a. fastsættes regler om kriterier for bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af tilskuddene.

§ 43 c

Forslaget til § 43 c fastsætter nye tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder. Administrationen af tilskuddene foreslås varetaget af Energinet.dk, jf. forslaget til § 50 a.

Ved procesformål forstås virksomhedens forbrug af afgiftspligtig varme, brændsler og elektricitet til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v, § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet. Tilskuddet til proces gives også til anvendelse til procesformål i det producerende biogasanlæg.

Tilskuddene svarer til dem, som ydes til salg af biogas til brug for transport, jf. § 43 b, dog ydes tilskuddet til den virksomhed, som anvender biogassen til procesformål. I henhold til stk. 2 ydes således et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål. Ud over dette grundtilskud ydes der efter stk. 3 to tilskud på henholdsvis 26 kr. pr. GJ anvendt biogas og 10 kr. pr. GJ anvendt biogas. Disse to tilskud reguleres efter § 43 e, som dels indeholder en særlig regulering af tilskuddet på 26 kr. pr. anvendt GJ, dels indeholder en aftrapning af tilskuddet på 10 kr. pr. anvendt GJ. Der henvises til bemærkningerne til § 43 e nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, at tilskuddene ydes til ejeren af den virksomhed, som anvender biogassen til procesformål. Efter forslaget til ændring af § 50 og forslaget til ny § 50 a vil der kunne fastsættes nærmere retningslinjer og regler for betingelserne for at opnå støtten.

Efter forslaget til stk. 5 er det en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a. Efter disse bestemmelser kan der desuden bl.a. fastsættes regler om kriterier for bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af tilskuddene.

§ 43 d

Forslaget til § 43 d fastsætter nye tilskud til anvendelse af biogas til anden energiudnyttelse end den, som får støtte efter forslaget til §§ 43 a-43 c, og den støtte der gives til opgradering af biogas efter forslaget til § 35 c i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen sikrer især et tilskud til biogas til opvarmning, men det kan også finde anvendelse ved andre former for anvendelse af biogas til energiudnyttelse. Afbrænding af biogas uden energiudnyttelse såkaldt »flaring« er ikke energiudnyttelse og derfor ikke berettiget til støtte efter bestemmelsen.

Denne form for anvendelse af biogas ydes alene støtte i form af de to nye tilskud på henholdsvis 26 kr. pr. GJ anvendt biogas og 10 kr. pr GJ anvendt biogas, jf. stk. 2. Disse to tilskud reguleres efter § 43 e, som dels indeholder en særlig regulering af tilskuddet på 26 kr. pr. anvendt GJ, dels indeholder en aftrapning af tilskuddet på 10 kr. pr. anvendt GJ. Der henvises til bemærkningerne til § 43 e nedenfor.

Det fremgår af stk. 3 at det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a. Efter disse bestemmelser kan der desuden bl.a. fastsættes regler om kriterier for bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af tilskuddene.

§ 43 e

Den foreslåede § 43 e indeholder bestemmelser om regulering af de pristillæg på henholdsvis 26 kr. pr GJ biogas og 10 kr. pr. GJ biogas, som ydes til alle anvendelser af biogas.

Efter stk. 1 reguleres tilskuddet på 26 kr. pr. GJ biogas den 1. januar hvert år fra 1. januar 2013 med forskellen i kr. pr. GJ mellem den gennemsnitlige naturgaspris i det foregående år og en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, der var den gennemsnitlige naturgaspris i 2011, jf. forslaget til stk. 5. De 26 kr. pr. GJ reguleres med forskellen mellem basisprisen og naturgasprisen, således at for hver kr. pr. GJ naturgasprisen er højere end basisprisen sker en tilsvarende reduktion af pristillægget. Hvis naturgasprisen er lavere en basisprisen øges pristillægget tilsvarende. Stk. 2 indeholder en regulering af pristillægget på 26 øre pr. kWh til elektricitet produceret på biogas. Pristillægget til elproduktion reguleres svarende til reguleringen af de 26 kr. pr. GJ, jf. stk. 1, således at pristillægget på 26 øre pr. kWh ændres med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, pristilægget reguleres efter stk. 1.

Stk. 3 indeholder en aftrapningsordning for tilskuddet på 10 kr. pr. GJ biogas. Fra 2016 aftrappes tilskuddet med 20 pct. årligt svarende til 2 kr. pr. GJ. Dette indebærer, at tilskuddet udfases med udgangen af 2019.

Stk. 4 indeholder en tilsvarende aftrapningsordning for pristillægget på 10 øre pr. kWh. Fra 2016 aftrappes pristillægget således med 20 pct. årligt svarende til 2 øre pr. kWh. Dette indebærer, at pristillægget udfases med udgangen af 2019.

Det foreslås i stk. 5, at reguleringen af tilskuddet efter stk. 1 sker på grundlag af den gennemsnitlige naturgaspris på den danske gasbørs Nordpool Gas (www.npgas.com), hvor der dagligt opgøres en day ahead slutpris i kr. pr. m3. Omregningen til kr. pr. GJ sker ved anvendelse af gassens nedre brændværdi. Den gennemsnitlige gaspris i 2011 var 2,106 kr. pr. m3, der med en nedre brændværdi på 39,6 GJ pr. 1000 m3 giver en basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

Stk. 6 fastslår, at der kun regnes med 1 decimal, når der sker regulering efter bestemmelsen og efter de tilsvarende bestemmelser i § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4.

Forslaget til stk. 7 indebærer, at de statslige udgifter til tilskud og administrationsomkostningerne forbundet med ordningerne finansieres inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. Energinet.dk varetager administrationen af de statslige tilskud, herunder beregning og udbetaling af disse jf. § 50 a.

Til nr. 6

(§ 44, stk. 1)

Som følge af at støtten til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas foreslås flyttet til § 43 a, udgår disse gasser af anvendelsesområdet for § 44. § 44 vedrører herefter alene støtte til stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde. De gældende bestemmelser om støtte hertil fortsættes uændret. Brændsler m.v. omfattet af § 44 vil ikke kunne opnå støtte efter bestemmelserne i §§ 43 a-43 e.

Til nr. 7 og 8

(§ 44, stk. 2 og 3)

Der er tale tekniske ændringsforslag. Det foreslås, at det bliver de pristalsregulerede tal i 2012, der fremgår af bestemmelserne, i stedet for 2008-priser. Pristillæggene i forslaget til § 43 a, stk. 2 og 3, opgives i 2012-priser. Da forslaget til § 43 a, stk. 2 og 3, indeholder samme pristillæg, som i § 44, stk. 2 og 3, findes det mest hensigtsmæssigt at ændre § 44, stk. 1 og 2, således at pristillæggene også her opgives i 2012-priser. Der er ikke ændret ved pristillæggenes størrelse.

Til nr. 9

(§ 44, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at pristillægget opgives i 2012-priser i stedet for 2008-priser, jf. forslaget til teknisk ændringer af § 44, stk. 2 og 3. Første pristalsregulering bliver herefter 2013.

Til nr. 10

(§ 47, stk. 1, nr. 2)

Der er tale om en ændring af en henvisning som konsekvens af, at pristillæg til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas foreslås reguleret i § 43 a i stedet for § 44.

Til nr. 11

(§ 49, stk. 2)

Ændringsforslaget forlænger den eksisterende pulje til tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, med 4 år.

Puljen blev oprindeligt indsat ved energiaftalen af 21. februar 2008 og udgjorde 25 mio. kr. årligt i 4 år, dvs. indtil 2012. Efter ændringsforslaget udgør puljen 25 mio. kr. årligt i 4 år fra og med 2012, dvs. indtil 2016. Herved er puljen i overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 forlænget i 4 år med i alt 100 mio. kr.

Til nr. 12

(§ 50, stk. 1)

Der er tale om en ændring af henvisninger som konsekvens af, at de nye bestemmelser om pristillæg og tilskud til biogas fremgår af §§ 43 a-43 e. Disse pristillæg og tilskud skal også være omfattet af de gældende fælles regler.

Til nr. 13

(§ 50, stk. 2)

Med ændringsforslaget får klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg (Klima-, Energi- og Bygningsudvalget) at fastsætte nærmere regler om, at de nye pristillæg og tilskud til anvendelse af biogas skal nedsættes eller bortfalde. Nedsættelse kan ske ved at reducere tillæggets størrelse eller varighed.

Et pristillæg eller tilskud kan nedsættes eller bortfalde for at undgå overkompensation.

Til nr. 14

(§ 50, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at pristillæg til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas foreslås reguleret i § 43 a i stedet for § 44. § 43 a, stk. 3, vedrører elektricitet fremstillet ved anvendelse af biogas og forgasningsgas sammen med andre brændsler. Disse blandede anlæg vil også i visse tilfælde kunne være omfattet af pristillægsbestemmelserne i §§ 58 og 58 a i lov om elforsyning. Forslaget ændrer ikke ved anvendelsesområdet for §§ 58 og 58 a i lov om elforsyning.

Til nr. 15

(§ 50, stk. 5)

Forslaget giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om pristillæg og andre ydelser, som følge af de nye tilskud til biogas og forgasningsgas. Det fremgår af den gældende bemyndigelse, at der kan fastsættes nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser. Dette udvides til også at gælde de nye pristillæg og tilskud til biogas. Dette giver mulighed for at fastsætte de nærmere betingelser, som skal opfyldelse i forbindelse med ydelse af tilskud til de forskellige anvendelser af biogas.

Herudover indsættes udtrykkeligt mulighed for at betinge pristillæg af, at den vedvarende energikilde overholder krav om bæredygtighed. Det fremgår endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte kriterierne herfor.

Forslaget skal ses på baggrund af VE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/EF), som indeholder bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

Det fremgår bl.a. af VE-direktivets artikel 17, stk. 1, litra c, at energi fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun kan tages i betragtning med henblik på berettigelse til finansiel støtte til forbruget heraf, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i direktivet.

2. pkt., der bliver 3. pkt., er uændret.

Til nr. 16

(§ 50 a)

Forslaget til § 50 a indeholder fælles bestemmelser for støtte til biogas.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at Energinet.dk varetager den samlede administration af tilskuddene til de nye tilskud til biogas til brug for transport, til procesformål i virksomheder og anden energiudnyttelse. Energinet.dk varetager allerede i dag administrationen med udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion.

Med henblik på at sikre korrekt administration af tilskuddet til de nye anvendelser foreslås i stk. 3, at tilskudsmodtagere skal lade sig registrere hos Energinet.dk og meddele alle nødvendige oplysninger om biogasproduktionen og andre forhold af betydning for tildelingen af tilskuddet. Det kan eksempelvis være oplysninger om driftsmæssige forhold og brændselsanvendelsen. Energinet.dk opretter et register med de nødvendige oplysninger til brug for kontrol med udbetalingen.

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af stk. 4, at det er Energinet.dk, som får kompetencen til at træffe afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf.

Forslaget til stk. 5 tager sigte på at hindre, at der ydes tilskud til biogas efter flere bestemmelser og herved sker en utilsigtet overkompensation. Som det fremgår af forslaget til §§ 43 b-43 d i VE-loven og § 35 c i lov om naturgasforsyning ydes tilskuddet til den, der anvender biogas til procesformål, den der sælger biogas til transport, den der anvender biogas til anden energiudnyttelse, og den der opgraderer biogas med henblik på at injicere dette i naturgasnettet. Det er naturligvis ikke hensigten, at der skal åbnes op for, at den samme mængde biogas kan få støtte flere gange f.eks. først i salgsleddet og herefter igen i anvendelsesleddet. Hvis man eksempelvis køber biogas til transport, der har modtaget støtte efter § 43 b, vil det være i strid med bestemmelsen at modtage støtte til samme mængde biogas, såfremt dette anvendes til procesformål, til produktion af elektricitet eller til anden energianvendelse. Der henvises endvidere til forslaget til § 35 d, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, hvoraf det fremgår, at biogas, hvortil der er ydet tilskud efter §§ 43 b, 43 c eller 43 d i VE-loven, ikke er berettiget til støtte efter § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Bestemmelserne i stk. 6 indebærer, at der kan fastsættes regler, der sikrer, at der udføres de nødvendige målinger for at kunne foretage en korrekt støtteudbetaling. Særlige målinger kan eksempelvis være relevante, hvor biogassen anvendes til proces i biogasproduktionen, eller hvor produktionen af biogas og eventuelle andre gasser leveres til et fælles biogasopsamlingsnet, hvorfra biogassen leveres til forskellige formål, for eksempel til procesformål eller til salg til transport. Reglerne vil blive udstedt efter drøftelse med de relevante parter, herunder Energinet.dk, der administrerer ordningen og er ansvarlig for støtteberegningen.

Parterne må i forbindelse med aftalen om køb af biogassen aftale, hvem der skal betale udgifterne til de nødvendige målinger. Kan enighed herom ikke opnås, må udgifterne betales af tilskudsmodtageren, da Energinet kan afslå at udbetale støtten, hvis de nødvendige data ikke indberettes.

I stk. 7. foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af ansøgeren, og at målingen for ansøgerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering. Det svarer til, hvad der allerede gælder i forhold til elproducenter, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om elforsyning.

Efter stk. 8 kan Energinet.dk fastsætte retningslinjer om ansøgning og registrering efter stk. 3 og installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr. Energinet.dk kan fastsætte retningslinjer for, hvorledes det solgte eller anvendte biogas efter §§ 43 b-43 e skal måles og indberettes til Energinet.dk.

Til nr. 17

(§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at pristillægget til visse vindmøller på land, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014, fremgår af forslaget til ny § 35 a i stedet for den gældende § 36, og at støtten til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse fremgår af forslaget til ny § 43 a i stedet for den gældende § 44. De nye pristillægsbestemmelser skal også være omfattet af de generelle bestemmelser. § 51, stk. 1, vedrører netvirksomhedernes indberetning til Energinet.dk om mængden af elektricitet. § 53, stk. 1, vedrører fravalg af pristillæg og § 55, stk. 1, vedrører udbetaling af pristillæg og andre ydelser.

Til nr. 18

(§ 51, stk. 2, nr. 1)

§ 51, stk. 2, nr. 1, foreslås ændret, således at der også henvises til § 43 a, stk. 2. Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at støtte til elektricitet produceret på anlæg, som alene anvender biogas og forgasningsgas som energikilde, fremgår af forslaget til § 43 a, stk. 2, i stedet for § 44, stk. 2. Bestemmelsen vedrører fastsættelse af markedsprisen for elektricitet.

Til nr. 19

(§ 51, stk. 2, nr. 2)

§ 51, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret, således at der også henvises til § 35 a. Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at markedsprisen for elektricitet indgår i beregningen af pristillæg for visse vindmøller på land, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014. Markedsprisen fastsættes i henhold til § 51, stk. 2, nr. 2, på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmølle i det område ved spotprisen.

Til nr. 20

(§ 52, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at støtte til elektricitet produceret på anlæg, som alene anvender biogas og forgasningsgas som energikilde, fremgår af forslaget til § 43 a, stk. 2, i stedet for § 44, stk. 2. Bestemmelsen vedrører Energinet.dk's salg af elproduktion.

Til nr. 21

(§ 55, stk. 1 og 2)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger. De nye pristillæg til vindmøller på land og produktion af elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse samt tilskud til andre anvendelser af biogas skal også være omfattet af bestemmelserne om udbetaling i § 55.

Til nr. 22

(§ 55, stk. 2 og 3)

Der er tale om konsekvensændringer, idet de nye tilskud til anvendelse af biogas, jf. §§ 43 b-43 d, ikke vedrører elektricitet.

Til nr. 23

(§ 56, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer. De nye pristillæg og tilskud skal være omfattet af bestemmelserne om udbetaling i § 56. Da tilskuddet til biogas også vedrører anden anvendelse end produktion af elektricitet, er det nødvendigt at tilføje dette.

Til nr. 24

(§ 56, stk. 4)

Det er ikke fastsat i loven, hvem Energinet.dk kan udbetale de nye tilskud til anvendelse af biogas til brug for transport, til procesformål i virksomheder og anden energiudnyttelse til med frigørende virkning. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for at fastsætte dette i forbindelse med andre regler om anmeldelse og udbetaling.

Til nr. 25

(57, stk. 1)

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at pristillægget til visse vindmøller på land, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014, fremgår af forslaget til ny § 35 a i stedet for den gældende § 36, og at støtten til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse fremgår af forslaget til ny § 43 a i stedet for den gældende § 44. De nye pristillægsbestemmelser skal også være omfattet af de administrative generelle bestemmelser.

Tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 d foreslås ikke omfattet af bestemmelsen, da disse ikke vedrører produktion af elektricitet. Det foreslås i § 50 a, at Energinet.dk varetager administrationen af tilskud til biogas efter disse bestemmelser, og det fremgår af forslaget til ændring af § 66, stk. 2, at der er klagemulighed til Energiklagenævnet.

Til nr. 26

(§ 58 a)

Forslaget indeholder mulighed for brugerfinansiering af administration af de nye tilskud til biogas til brug for transport, til procesformål i virksomheder og til anden energiudnyttelse. Det kan således fastsættes, at der skal ske gebyrfinansiering af administrationsomkostningerne ved behandling af ansøgninger, udbetaling af tilskud m.v. efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og 50 a. Administrationsomkostninger til tilskud efter § 43 a i VE-loven og § 35 c i lov om naturgasforsyning opkræves gennem Energinet.dk's tariffer og er således ikke omfattet af forslaget om gebyrbetaling. Det vil i forbindelse med udstedelsen af reglerne blive overvejet, om ansøger eller tilskudsmodtager skal betale et standardbeløb, eller om der bør fastsættes regler om, at der skal betales et forholdsmæssigt gebyr, hvor der tages hensyn til den konkrete arbejdstid, der er medgået ved administrationen.

Betalingen kan opkræves både i form af engangsgebyrer, for eksempel i forbindelse med den indledende behandling af ansøgning om opnåelse af tilskud eller som regelmæssige betalinger over den periode, som der udbetales tilskud i. Reglerne vil blive udformet således, at det sikres, at tilskudsmodtagerne selv betaler for de omkostninger, der er forbundet med at administrere ordningen. Gebyret kan således højst fastsættes således, at de faktiske omkostninger dækkes.

Til nr. 27

(§ 66, stk. 2)

De nye tilskud til biogas, som bruges i transport, til procesformål i virksomheder og til anden energiudnyttelse, foreslås administreret af Energinet.dk, der allerede i dag administrerer de øvrige tilskud og pristillæg til vedvarende energi. Energinet.dk vil bl.a. træffe afgørelser om berettigelsen til og størrelse af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf. Det foreslås, at disse afgørelser kan påklages direkte til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet behandler i forvejen klager over visse af Energinet.dk's afgørelser.

Det foreslås endvidere, at klageadgangen også vil gælde afgørelser efter regler fastsat ved bekendtgørelse, i det omfang de vedrører §§ 43 b-43 e.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 8, stk. 1, nr. 1)

Der er tale om konsekvensændringer. Det gældende pristillæg til elektricitet produceret på vindmøller efter VE-lovens § 36 betales af elforbrugerne som anført i § 8, stk. 1, nr. 1, dvs. som en PSO-omkostning. Det samme gælder for det gældende pristillæg i VE-lovens § 44 til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Ved forslagene til ændring af VE-loven ændres pristillægget til visse vindmøller på land, som nettilsluttes fra den 1. januar 2014. Pristillægget fremgår herefter af § 35 a i VE-loven. Pristillæggene til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse foreslås fremover reguleret i VE-lovens § 43 a i stedet for § 44.

Det foreslås derfor, at pristillæg til vindmøller omfattet af forslaget til § 35 a i VE-loven, og pristillæg til biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse omfattet af § 43 a i VE-loven behandles på samme måde som i dag. Dette betyder, at alle elforbrugere også skal betale en forholdsmæssig andel af Energinet.dk's omkostninger til indbetalinger og ydelser efter §§ 35 a og 43 a.

Til nr. 2

(§ 8, stk. 2)

Ved dette lovforslag forslås indsat støttebestemmelser i lov om elforsyning og VE-loven, som finansieres af statskassen og ikke som PSO-omkostning eller over de kollektive elforsyningsvirksomheders tariffer. Administrationen af disse støttebestemmelser skal følgelig heller ikke betales af elforbrugerne, uanset at det er Energinet.dk, som får til opgave at administrere tilskuddene. Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt fremgår, at disse administrative omkostninger, som finansieres på anden måde, følgelig ikke kan indregnes i de kollektive virksomheders tariffer.

Til nr. 3

(§ 8 a, stk. 1)

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at pristillægget til visse vindmøller, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014, fremgår af forslaget til ny § 35 a i VE-loven i stedet for den gældende § 36 i VE-loven, og at støtten til elektricitet produceret ved biogas fremgår af forslaget til ny § 43 a i stedet for den gældende § 44. De nye pristillægsbestemmelser skal også være omfattet af § 8 a.

Til nr. 4

(§ 9)

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at pristillægget til visse vindmøller, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014 fremgår af forslaget til ny § 35 a i VE-loven i stedet for den gældende § 36 i VE-loven, og at støtten til elektricitet produceret ved biogas fremgår af forslaget til ny § 43 a i stedet for den gældende § 44. De nye pristillægsbestemmelser skal også være omfattet af § 9.

Til nr. 5

(§ 58 c)

Forslaget til den nye § 58 c indeholder bestemmelser om tilskud til industrielle kraft-varme-værker. Tilskuddet finansieres af statskassen. De fleste af disse værker er etableret midt i 90-erne og står foran udskiftning eller hovedreparation i perioden frem til 2020. Samtidig er disse værker, der som oftest er baseret på naturgas, under pres af, at elprisen ikke er steget lige så meget som prisen på naturgas. Desuden har disse værker fået øgede omkostninger som følge af stigende NOX-afgifter. For at opretholde disse værkers incitament til at være i drift og producere el, når det er hensigtsmæssigt i forhold til elmarkedet, indføres et nyt tilskud på 3 øre pr. kWh, som beregnes med udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011.

Ved industrielle kraft-varme-værker omfattet af stk. 1 forstås værker, som har produktion på et kraft-varme-anlæg, hvor varmen nyttiggøres til procesformål eller til hovedsagligt erhvervsbygningers opvarmning og forsyning af varmt vand. Der er typisk tale om kraft-varme-anlæg i industri og gartnerier. Derimod er værker, som har decentral kraft-varme-produktion på et kraft-varme-værk, som er godkendt som et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til lov om varmeforsyning, og hvor der sker nyttiggørelse af varmeproduktionen, samt kraft-varme-anlæg med en varmekapacitet under 0,25 MW, hvis formål er at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning, ikke støtteberettiget efter forslaget. Denne forståelse af industrielle kraft-varme-anlæg svarer til den, som blev anvendt i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion.

Tilskuddet efter stk. 1 er betinget af, at værket er nettilsluttet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020, hvilket er i overensstemmelse med den energipolitiske aftale, som er optrykt som bilag 1 til dette lovforslag. Det bemærkes, at tilskuddet vil skulle notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og derfor først kan træde i kraft, når ordningen er statsstøttegodkendt.

Stk. 2 omhandler fastsættelsen og udbetalingen af stilskuddet. Dette beregnes individuelt for hvert industrielt anlæg omfattet af stk. 1 og fastsættes månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet, som fastsættes efter forslagets stk. 3. Grundbeløbet er konstant for det enkelte anlæg, men beløbet reguleres afhængigt af udviklingen i den gennemsnitlige månedlige markedspris, som fremgår af § 59, stk. 2, nr. 2. Når denne markedspris er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Det fremgår endvidere, at grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr kWh og bortfalder ved en markedspris på 41,582 øre pr. kWh. Ved markedspriser på 41,582 pr. kWh og derover kan der således ikke længere opnås støtte. De nævnte elpriser svarer til dem, der følger af § 58, stk. 5, efter at disse er indekseret efter § 58, stk. 6.

I stk. 3 fastlægges hvorledes grundbeløbet skal fastsættes. Det fremgår af stk. 3, at grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh for værkets faktiske elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hermed fastsættes grundbeløbet en gang for alle, uanset hvordan værkets produktionsmønster senere måtte udvikle sig. Forslaget giver dermed ikke mulighed for senere at ændre dette grundbeløb, hvis værket eksempelvis udvider sin produktionskapacitet.

Hvis værket ikke har produceret i op til 4 uger, så følger det af stk. 3, at ejeren af værket kan vælge, om grundbeløbet skal basere sig på elproduktionen i 2011 eller 2010. Ejeren kan derimod ikke vælge 2010, alene fordi den faktiske elproduktion var højere i 2010 end i 2011. Når ejeren første gang anmoder om udbetaling af stilskuddet hos Energinet.dk, jf. stk. 5, oplyses om eventuelt ønske om at anvende 2010 til beregningen samtidig med, at ejeren fremsender relevant dokumentation for, at værket ikke har produceret i op til 4 uger i 2011.

Eftersom tilskuddet ikke er betinget af, at værket leverer en bestemt elproduktion i de år, hvor tilskuddet udbetales, er der efter stk. 4 i forslaget krav om, at værket skal være driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Herved sikres det, at værket reelt er i stand til at levere elektricitet. Der vil ikke kunne ydes tilskud i perioder, hvor et anlæg er ude af drift pga. havari, revision og andre ekstraordinære driftsstandsninger. Tilsvarende gælder, hvis et anlæg reelt må anses for at have indstillet elproduktionen.

Det foreslås også i stk. 4, at den elektricitet, som værket vælger at producere, skal være fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion. Dette skal forstås i overensstemmelse med de til enhver tid fastsatte referenceværdier for effektiviteten ved kraft-varme-produktionen og primærenergibesparelser, som følger af kraftvarmedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraft-varme-produktion på grundlag af en efterspørgsel efter kraftvarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, EU-tidende 2004, nr. L 52, s. 50, og Kommissionens seneste gennemførelsesafgørelse af 19. december 2011 om fastsættelse af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF, og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/74/EF, EU-tidende 2011, nr. L 343, s. 91. Kravet om højeffektiv kraft-varme-produktion vil Energinet.dk blandt andet påse i forbindelse med ansøgning om tildelingen af tilskuddet. Det foreslås også i stk. 4, at tilskuddet kun kan ydes, hvis der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for elproduktionen fra værket.

Endelig fremgår det af stk. 4, at tilskuddet ydes, uanset om værket også modtager støtte efter andre bestemmelser i lov om elforsyning eller VE-loven.

Det foreslås i stk. 5, at det er Energinet.dk, som også administrerer pristillæggene efter §§ 58, 58 a og 58 b, der skal forestå administrationen af denne statstilskudsordning. Energinet.dk's administrationsomkostninger med videre udgør en del af de samlede omkostninger til tilskuddet.

Ifølge stk. 6 kan ministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at stilskuddet skal nedsættes eller bortfalde. Nedsættelse kan ske ved at reducere tilskuddets størrelse eller varighed og for at sikre, at værket ikke bliver overkompenseret.

Efter stk. 7 kan der fastsættes regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3, herunder om den dokumentation, som skal sendes til Energinet.dk til brug for dokumentation for produktion i 2011. Endelig kan der fastsættes regler om de krav til anlægget, som skal være iagttaget af ejeren for at denne kan modtage tilskuddet, jf. stk. 4. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, hvad der forstås ved, at værket skal holde sig driftsklart og til rådighed for det sammenhængende elforsyningsnet og producere en højeffektiv kraft-varme og regler om, hvorledes dette kan dokumenteres.

Forslaget til stk. 8 indebærer, at de statslige udgifter til tilskud og administrationsomkostningerne forbundet med ordningen finansieres inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. Energinet.dk varetager administrationen af det statslige tilskud, herunder beregning og udbetaling af disse.

Til nr. 6

(§ 59, stk. 1)

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres et nyt tilskud til industrielle kraft-varme-anlæg, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 7

(§ 59, stk. 2, nr. 2)

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres et nyt tilskud til industrielle kraft-varme-anlæg, jf. forslaget til § 58 c i lov om elforsyning. Eftersom grundbeløbet beregnes i forhold til elmarkedsprisen på månedsbasis, skal der henvises til § 58 c, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 8

(§ 65, stk. 2)

§ 65, stk. 2, er en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres et nyt tilskud til industrielle kraft-varme-anlæg, jf. forslaget til § 58 c i lov om elforsyning. Der skal også henvises til § 58 c.

Til nr. 9

(§ 65 a, stk. 1)

Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres et nyt statstilskud til industrielle kraft-varme-anlæg, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der skal også henvises til § 58 c.

Til nr. 10

(§ 89, stk. 2)

Det foreslås, at det indsættes som nyt stk. 2, at Energinet.dk's afgørelser i forbindelse med administration af det nye tilskud i § 58 c, jf. § 58 c, stk. 5, kan påklages til Energiklagenævnet. Det vurderes hensigtsmæssigt, at Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk's afgørelser efter § 58 c og regler udstedt i henhold hertil. Dette svarer til, hvad der foreslås i forhold til de nye tilskud til biogas i §§ 43 b-43 e i VE-loven.

Til nr. 11

(§ 89, stk. 3)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at Energiklagenævnet kan behandle klager over Energinet.dk's afgørelser i forbindelse med administration af det nye tilskud i § 58 c i lov om elforsyning. I lighed med hvad der gælder for klima-, energi- og bygningsminsterens og Energitilsynets afgørelser, skal Energinet.dk's afgørelser ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 5, stk. 3)

Forslaget til ændring af stk. 3 fastslår, at fælleskommunalt ejede naturgasselskaber, der eksisterer den 2. maj 2012, kan deltage i produktion af biogas. Forslaget udmønter energiaftalen, hvorefter de kommunale naturgasselskaber skal have mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter. Forslaget tilvejebringer således den aftalte hjemmel for de eksisterende naturgasselskaber ved lovforslagets fremsættelse.

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at virksomheden skal ske på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar. Indtægter fra den bevillingspligtige aktivitet vil som udgangspunkt ikke kunne anvendes til investering i eller drift af biogasproduktion. Det fremgår af § 37 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at enhver form for indtægt i et naturgasdistributionsselskab skal medgå til dækning af de bevillingspligtige aktiviteter, med mindre der er tale om ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Sådanne ekstraordinære effektiviseringsgevinster vil kunne anvendes til henlæggelser til fremtidige investeringer, nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen. Det følger heraf, at i det omfang ekstraordinære effektiviseringsgevinster anvendes til forrentning af indskudskapitalen, vil ejerne kunne tage midlerne ud af naturgasdistributionsselskabet og anvende dem til andre formål, herunder til investering i produktion af biogas.

Til nr. 2

(§ 6, nr. 18)

Den foreslåede nye definition skal ses i sammenhæng med forslaget til § 35 c, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, hvorefter der indføres en ny støtteordning for biogas, der leveres til naturgasnettet. Inden biogassen kan indføres i naturgasnettet, skal den opgraderes, således at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet, jf. naturgasforsyningslovens § 2, stk. 2. Konkret betyder det, at den opgraderede biogas skal opfylde specifikationerne i Sikkerhedsstyrelsens gasreglement.

Definitionen anvendes i § 35 c, stk. 1, hvorefter udbetalingen af støtte til opgraderet biogas er betinget af, at biogassen opfylder gasreglementets krav, se nærmere bemærkningerne til forslag til § 35 c, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Til nr. 3

(§ 9, stk. 1, nr. 2)

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af, at der i § 14, stk. 1, indsættes et nyt nummer, således at den gældende nr. 2 med forslaget bliver nr. 3.

Til nr. 4

(§ 9, stk. 4-6)

Stk. 4-6 vedrører den nye støtteordning for levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system, jf. forslaget til § 35 c i lov om naturgasforsyning. Efter forslaget til § 35 c, stk. 1, ydes pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, dvs. naturgasdistributions- og transmissionsnettet, jf. § 6, nr. 19 og 20, i lov om naturgasforsyning. Desuden ydes efter forslaget til § 35 c, stk. 8, pristillæg til renset biogas, der leveres til et bygasnet.

Ifølge stk. 4 foreslås omkostningerne til støtteordningen finansieret over naturgastarifferne af alle naturgasforbrugere og bygasforbrugere som en offentlig betalingsforpligtelse (PSO eller Public Service Obligation). PSO-betalingen opkræves med henblik på at opretholde en sikker og miljøvenlig natur- og bygasforsyning. Tilsvarende findes der bestemmelser i lov om elforsyning om PSO-betaling fra elforbrugerne til nærmere angivne formål, som vedrører elforsyningen (pristillæg til miljøvenlige elproduktionsanlæg o.l. ).

Der er tale om en opgave, som i loven er pålagt Energinet.dk som en særlig samfundsmæssig forpligtelse til at udbetale pristillæg til opgraderet biogas og til biogas, i det omfang det erstatter naturgas i bygasnettene, se bemærkninger til § 35 a, stk. 8. Energinet.dk opkræver som ejer af det overordnede naturgastransmissionsnet allerede transmissionstariffer og opgør omkostningerne til PSO-finansierede pristillæg til miljøvenlig elektricitet, herunder elektricitet fremstillet ved biogas.

Den foreslåede PSO-finansiering efter stk. 4 indebærer, at alle naturgasforbrugere tilsluttet det sammenkoblede system og alle bygasforbrugere skal betale en forholdsmæssig andel af Energinet.dk's nødvendige omkostninger ved ydelse af pristillæg. Det indebærer, at omkostningerne dækkes af alle forbrugere af naturgas og bygas med et ensartet beløb pr. GJ, som opkræves over tarifferne som en PSO. Opgørelse og opkrævning af beløb til dækning af Energinet.dk's omkostninger svarer overordnet set til den måde, som Energinet.dk's omkostninger efter lov om elforsyning opkræves på, jf. denne lovs § 8, stk. 5. Energinet.dk skal således opgøre fordelingen af omkostningerne på naturgasforbruget og bygasforbruget og underrette distributionsselskaberne samt bygasselskaberne om det beløb, som skal opkræves pr. forbrugsenhed. Distributionsselskaberne opkræver de skyldige beløb hos den enkelte naturgasforbruger i forhold til mængden af det forbrugte naturgas. Det bemærkes, at i det omfang, naturgasselskaberne leverer naturgas til bygasselskaberne til efterfølgende brug i bygasnettet, opkræver de PSOen fra bygasselskaberne, ikke fra bygasforbrugerne. I det omfang renset biogas erstatter naturgas tilsat ilt i bygasnettet, falder mængden af naturgas leveret til bygasselskaberne. Den rensede biogas transporteres ikke igennem naturgasnettet, men direkte fra anlægget til rensningen af biogas med henblik på levering til bygasnettet. Det vurderes derfor nødvendigt at inddrage bygasselskaberne i opkrævningssystemet, dog uden at bygasforbrugerne bliver udsat for dobbeltbetaling. Distributions- og bygasselskaber indbetaler de opkrævede beløb til Energinet.dk med henblik på dækning af omkostningerne til pristillægget til opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system, samt til dækning af omkostningerne til pristillægget til biogas, der er blevet renset med henblik på levering af den rensede biogas til bygasnettet.

I stk. 5 bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren endvidere til at fastsætte regler om gennemførelsen af PSO-ordningen og om samarbejdet herom mellem Energinet.dk, distributions- og bygasselskaberne.

I stk. 6 foreslås det, at Energinet.dk's administrative omkostninger, som er forbundet med udbetaling af pristillæg efter § 35 d, herunder omkostninger ved behandling af ansøgninger, udbetaling af tillægget, tilsyn og kontrol m.v., afholdes over Energinet.dk's tariffer for brug af transmissionsnettet. Dette svarer til elforsyningslovens § 8, stk. 3, hvor de kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger dækkes gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Til nr. 5

(§ 12, stk. 1, nr. 1)

Med forslaget udvides transmissionsselskabers opgaver til også at omfatte tilslutning af anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) i fornødent omfang. Som udgangspunkt forventes det, at nettilslutning af opgraderingsanlæg i de fleste tilfælde vil foregå på distributionsniveau, jf. også forslaget til § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor tekniske og økonomiske forhold taler for tilslutning af opgraderingsanlæg direkte til transmissionsnettet. Der henvises i øvrigt til forslaget til § 35 a i lov om naturgasforsyning og bemærkninger dertil.

Til nr. 6

(§ 14, stk. 1, nr. 1)

Med forslaget udvides distributionsvirksomheders opgaver til også at omfatte tilslutning af anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) i fornødent omfang. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag til § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning.

Til nr. 7

(§ 14, stk. 1, nr. 2)

I dag stammer al gas på distributionsnettene fra transmissionsnettene, hvor Energinet.dk i medfør af § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning er ansvarlig for at sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissionsnettet. Det har hidtil været forudsat, at der ikke ville ske betydelige ændringer i gaskvaliteten ved transport af naturgas gennem distributionsnettet til forbrugere, jf. bemærkninger til § 12, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 449 af 31. maj 2000 (L 239 af 29. marts 2000).

Forslaget til § 14, stk. 1, nr. 2, tager højde for, at der med tilslutning af biogas-opgraderingsanlæg direkte til distributionsnettene kan komme gas på distributionsnettene, der kan have indflydelse på kvaliteten af den gas, der transporteres gennem naturgassystemet. Det foreslås derfor, at et distributionsselskab i dets bevillingsområde skal have til opgave at sikre kvaliteten af den opgraderede biogas.

Det er med forslaget forudsat, at Energinet.dk fortsat har ansvar for kvaliteten af al gas, der leveres fra transmissionsnettet. I den situation, hvor der fremover vil kunne tilsluttes opgraderingsanlæg til transmissionsnettet, betyder det, at Energinet.dk også skal sikre, at den opgraderede biogas opfylder de gældende krav til gaskvaliteten. Denne opgave er omfattet af lovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Ifølge de oprindelige bemærkninger til § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, kan transmissionsselskaberne kræve, at leverandører, der leverer naturgas af en anden kvalitet end fastsat i gasreglementet og regler for gastransport, skal dække de omkostninger til sikring af gaskvaliteten, der er forbundet hermed.

I forhold til opgraderet biogas, der leveres til enten transmissions- eller distributionssnettet, betyder § 12, stk. 1, nr. 2, og forslaget til § 14, stk. 1, nr. 2, således, at det er ejeren af opgraderingsanlægget, der skal betale omkostningerne ved opgraderingen til gasreglementets specifikationer. Skulle det vise sig ved en kvalitetsmåling, der gennemføres af transmissions- eller distributionsselskaberne, at det behandlede biogas ikke opfylder gasreglementets krav, vil ejeren af opgraderingsanlægget skulle betale for den yderligere opgradering til gasreglementets specifikationer.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslag til § 35 a i lov om naturgasforsyning, hvoraf det fremgår, at ejeren af opgraderingsanlæg skal betale omkostningerne ved kontrol af kvaliteten i forhold til gasreglementets specifikationer, og for omkostninger forbundet med, at gassen har en given brændværdi og injiceres med et givet tryk, jf. i øvrigt forslag til § 35 b i lov om naturgasforsyning og bemærkninger dertil.

Til nr. 8

(§ 30, stk. 3)

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af, at der i § 14, stk. 1, indsættes et nyt nummer, hvorefter henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås ændret til § 14, stk. 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 9

(kapitel 6 a)

§ 35 a

Den foreslåede § 35 a omhandler tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasnettet.

Ifølge forslagets stk. 1 skal distributions- eller transmissionsselskaberne efter anmodning fra ejeren af et biogas-opgraderingsanlæg tilslutte anlægget til deres forsyningsnet.

Tilslutningsforpligtelsen vil gælde i områder, hvor der er etableret et naturgasforsyningsnet, som er tilsluttet det sammenkoblede system. Der vil derimod ikke være en forpligtelse til at udbygge naturgasforsyningsnettet alene med henblik på tilslutning af biogasanlæg i områder uden for det eksisterende sammenkoblede system.

Bestemmelsen i stk. 2 har til formål at sikre, at distributions- eller transmissionsselskabets fastlæggelse af tilslutningspunkt sker efter forudgående drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget. Det følger af bestemmelsen, at fastlæggelsen af tilslutningspunktet skal ske ud fra en samlet økonomisk vurdering, hvori indgår både de direkte tilslutningsomkostninger og løbende driftsudgifter ved tilførsel af den opgraderede biogas. Omkostninger til eventuel netforstærkning og netudbygning af naturgasnettet som følge af nettilslutningen af et opgraderingsanlæg indgår ikke i vurderingen. Alt efter de foreliggende tekniske og økonomiske forhold kan det være nødvendigt at inddrage andre distributions- eller transmissionsselskaber i fastlæggelse af tilslutningspunktet. Selskabet, der har modtaget ansøgningen om tilslutningen, er i givet fald forpligtet til at inddrage andre relevante selskaber, før der træffes endelig afgørelse om tilslutningspunktet. Dette kan være nødvendigt, hvis for eksempel forholdene taler for tilslutning til transmissionsnettet frem for distributionsnettet, hvor der er ansøgt til. Det præciseres i stk. 2, sidste punktum, at afgørelsen om etablering af tilslutning, herunder om tilslutningspunktet og om fordelingen af omkostninger, inkl. driftsomkostninger, træffes af det selskab, til hvis net det er blevet besluttet, at opgraderingsanlægget tilsluttes til. Der er i stk. 2 tale om afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Det følger af generelle statsretlige principper, at kun selskaber etableret i Danmark under dansk ret kan have kompetencen til at træffe sådanne afgørelser.

Det fastslås i forslaget til stk. 3, at distributions- og transmissionsselskaber er underlagt forvaltningsloven i det omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2. Det bemærkes, at lov om offentligheden i forvaltningen allerede finder anvendelse, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i offentlighedsloven.

Det følger af stk. 4, at ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde alle de direkte henførbare omkostninger, der er forbundet med tilslutningen af opgraderingsanlægget til det i afgørelsen besluttede tilslutningspunkt, jf. stk. 2. For selve ledningen hen til distributions- eller transmissionsnettet vil anlægsejeren skulle betale et stikledningsbidrag. Ledningen hen til forsyningsnettet vil ejes af distributions- eller transmissionsselskabet. Herudover skal ejeren af opgraderingsanlægget afholde de løbende driftsomkostninger, som vedrører tilførslen af den opgraderede biogas. Udgifter til kontrol af, at gassen opfylder gasreglementets specifikationer, jf. lovens § 2, stk. 2, at den injiceres med et givet tryk samt udgifter til eventuel propangastilsætning for at sikre at gassen har en given brændværdi, afholdes således af ejeren af opgraderingsanlægget, jf. i øvrigt forslag til § 35 b og bemærkningerne dertil. Afregningsmåling og odorisering gennemføres af transmissions- og distributionsselskaberne, og udgifter dertil afholdes ligeledes af ejeren af opgraderingsanlægget som en løbende driftsomkostning.

Med hensyn til måling af de mængder opgraderet biogas, der leveres til naturgasnettet, og de med målingen forbundne omkostninger, henvises der til forslag til § 35 d, stk. 7, i lov om naturgasforsyning. Der lægges i forslaget til § 35 d, stk. 7, op til, at det skal være distributions- eller transmissionsselskaberne der forestår denne måling, og som indberetter de målte mængder til Energinet.dk. Omkostninger hertil foreslås afholdt af ejeren af opgraderingsanlægget.

Omkostninger til eventuel netforstærkning og netudbygning af naturgasnettet som følge af nettilslutningen af et opgraderingsanlæg påhviler det tilsluttende selskab, og omkostninger dækkes gennem selskabets tariffer. Energitilsynet vil kunne forhøje netselskabets indtægtsramme, hvis omkostningerne er væsentlige, jf. de gældende regler om indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber. Tilsvarende vil omkostningerne for tilslutning af et opgraderingsanlæg til transmissionsnettet være en nødvendig omkostning for Energinet.dk, jf. de gældende regler om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Der er således ikke foreslået en landsdækkende PSO-udligning mellem distributionsselskaberne af de omkostninger, som det enkelte selskab skal afholde efter ovenstående, således som det er tilfældet for net- og transmissionsvirksomhederne ifølge elforsyningslovens § 8, stk. 1. Baggrunden er, at naturgas-distributionsselskaberne er væsentligt færre og større end netvirksomhederne på elområdet, og at omkostningerne må ventes at blive nogenlunde ligeligt fordelt i distributionsselskabernes respektive områder, således at der ikke vil være samme ulighed i omkostningerne som på el­området.

Med stk. 5 forpligtes distributions- og transmissionsselskaberne til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle nødvendige oplysninger angående tidsplaner både for behandlingen af anmodningen og for nettilslutningen samt skønnede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas til naturgasnettet. Formålet med bestemmelsen er at øge gennemsigtigheden omkring afgørelsesprocessen til fordel for ansøgeren, som hermed får øget sikkerhed i forhold til tilrettelæggelsen af projektets tids- og investeringsramme.

Ejeren af opgraderingsanlægget kan ifølge den foreslåede stk. 6 påklage distributions- eller transmissionsselskabets afgørelse om etablering af tilslutning af opgraderingsanlægget, herunder om tilslutningspunktet og fordelingen af omkostninger, til Energitilsynet.

Ifølge forslagets stk. 7 kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til naturgasforsyningsnettet. For eksempel vil ministeren inden for rammerne af forslaget til stk. 4 kunne fastsætte nærmere regler til præcisering om, hvilke kategorier af omkostninger ved nettilslutningen og ved at være nettilsluttet, som anlægsejeren og distributions- eller transmissionsselskabet, skal afholde.

§ 35 b

I forslag til § 35 b i lov om naturgasforsyning anføres det, at distributions- eller transmissionsselskabet kan fastsætte nødvendige tekniske krav og standarder for den opgraderede biogas, der ønskes injiceret i naturgasnettet. Ifølge forslaget omfatter dette krav om tryk for levering af gas og krav om tilstrækkelig brændværdi i forhold til den gas, der i forvejen distribueres i området. Eventuelle krav vil kunne fastsættes i afgørelsen efter forslag til § 35 a, stk. 2.

Den opgraderede biogas skal leveres ved et givet tryk, for at den kan injiceres i naturgasforsyningsnettet. Kravet til det nødvendige tryk i den injicerede opgraderede biogas varierer alt efter, hvor det konkrete tilslutningspunkt er. Det foreslås, at distributions- og transmissionsselskabet skal kunne fastsætte trykkravet for det pågældende tilslutningspunkt.

Naturgassen i det danske naturgassystem har i dag en brændværdi, der er omkring 10 % højere end opgraderet biogas. For at transmissions- eller distributionsselskaber skal kunne sikre en korrekt afregning af gaskunderne i forhold til gassens energiindhold i området, foreslås det, at transmisssions- og distributionsselskaberne får mulighed for at stille krav til den opgraderede biogas' brændværdi. Brændværdien i den opgraderede biogas kan forhøjes via tilsætning af f.eks. propangas. Det bemærkes, at kravet til gassens brændværdi vil kunne variere alt efter, hvor gassen injiceres i gassystemet.

Med begrebet »nødvendige« gives der udtryk for, at selskaberne ikke må stille krav på baggrund af forhold, som ikke vedrører tilførslen af opgraderet biogas i naturgasforsyningsnettet ved det konkrete tilslutningspunkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 35 a, stk. 4, hvoraf det fremgår, at driftsomkostninger til sikring af, at den opgraderede gas leveres ved et givet tryk, og at den har en given brandværdi afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget.

§ 35 c

Forslaget til § 35 c indeholder i overensstemmelse med energiaftalen af 22. marts 2012 forslag til pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, jf. forslaget til § 35 c, stk. 1. Forslaget indeholder desuden forslag til pristillæg til renset biogas, der leveres til et bygasnet, jf. forslaget til § 35 c, stk. 8.

Stk. 1 fastsætter, at pristillægget for opgraderet biogas til naturgasnettet ydes til den, der opgraderer biogassen, som leveres til det sammenkoblede system. Med det sammenkoblede system menes de indbyrdes forbundne transmissions- og distributionsnet for naturgas, jf. § 6, nr. 19 og 20, i lov om naturgasforsyning.

Begrebet »opgraderet biogas« er defineret i forslaget til § 6, nr. 18, i lov om naturgasforsyning. Det er dermed en betingelse for at få pristillæg, at det leverede gas opfylder specifikationerne i gasreglementet, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 6, nr. 18. Transmissions- eller distributionsselskabet påser, at biogassen overholder kvalitetskravene ved levering til nettet, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 2, og forslaget til § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning.

Det bemærkes, at tillægget kun gives til opgraderet biogas. Tillægget gives derimod ikke, hvis der ikke er tale om biogas, men om forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Ved forslagets stk. 2 indføres et grundtillæg på 79 kr. pr. GJ. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007. Indekseringen er ikke tidsbegrænset.

Forslaget svarer til indekseringen af pristillægget til biogasbaseret elproduktion i medfør af VE-lovens § 44 og forslaget til VE-lovens § 43 a. Beregningsgrundlaget på 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset er fastsat for at modvirke overkompensation. Forslaget skal således medvirke til, at den tilskudsmæssige ligestilling mellem biogas til elproduktion og til levering til naturgasnettet opretholdes over tid.

I stk. 3 foreslås indsat et pristillæg på 26 kr. pr. GJ biogas svarende til det, der også tildeles til de andre anvendelser af biogas, som fremgår af forslagets § 1, nr. 5. I 2. punktum reguleres tillægget på 26 kr. pr. GJ biogas den 1. januar hvert år fra 2013 med forskellen i kr. pr. GJ mellem naturgasprisen i det foregående år og en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, der var den gennemsnitlige naturgaspris i 2011.

De 26 kr. pr GJ reguleres med forskellen mellem basisprisen og naturgasprisen, således at for hver kr. pr. GJ naturgasprisen er højere end basisprisen, sker en tilsvarende reduktion af pristillægget. Hvis naturgasprisen er lavere end basisprisen, øges pristillægget tilsvarende. Reguleringen af sker på grundlag af den gennemsnitlige naturgaspris på den danske gasbørs Nordpool Gas (www.npgas.com), hvor der dagligt opgøres en day ahead slutpris i kr. pr. m3. Omregning til kr. pr. GJ sker ved anvendelse af gassens nedre brændværdi. Den gennemsnitlige slutpris i 2011 var 2,106 kr. pr. m3, der med en nedre brændværdi på 39,46 GJ pr. 1000 m3 giver en basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

Stk. 4 gør det klart, at der kun regnes med 1 decimal, når der sker regulering efter bestemmelserne.

I stk. 5 foreslås indsat et yderligere pristillæg på 10 kr. pr. GJ biogas, som efter aftalen af 22. marts 2012 ligeledes skal gælde for alle anvendelser af biogas. 2. punktum indeholder en aftrapningsordning i overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 22. marts 2012.

Ifølge stk. 6 kan klima-, energi-, og bygningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg (Klima-, Energi- og Bygningsudvalget) fastsætte regler om, at pristillægget skal nedsættes eller bortfalde. Nedsættelse kan ske ved at reducere pristillæggets størrelse eller varighed. Pristillægget kan nedsættes eller bortfalde for at undgå overkompensation. Der findes tilsvarende bestemmelser i elforsyningsloven og i VE-loven for så vidt angår pristillæg til miljøvenlig elproduktion.

Det fremgår af stk. 7, at det er en betingelse for ydelse af tillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentation for at modtage tillægget, som fremgår af regler udstedt efter § 35 d, stk. 5, 6 og 8. Efter disse bestemmelser kan der desuden bl.a. fastsættes regler om kriterier for bæredygtighed og om måling og indberetning af data, der er nødvendige for beregning af tillægget.

Stk. 8 fastsætter, at renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system.

I København, Frederiksberg og Ålborg er der i dag bygasnet, der forsynes med naturgas blandet med luft, hvorved brændværdien nedsættes. Biogas, der leveres til bygasnettet, skal ikke gennemgå samme opgradering, som biogas der leveres til naturgasnettet, men skal renses for vand, svovlbrinte, siloxaner og eventuel ammoniak. Injektionen i bygasnettet sker via et særligt procesanlæg.

Biogas, der via denne proces leveres til et bygasnet, vil erstatte naturgas. Da forliget af 22. marts 2012 sigter på en støttemæssig ligestilling mellem biogas, der anvendes til kraft-varme og biogas, der erstatter naturgas i naturgasledninger, indebærer lovforslaget, at renset biogas, der leveres til et bygasnet, får samme støtte som opgraderet biogas, der leveres til naturgasnettet. Støtten gives til den, der foretager rensningen af biogassen til brug i bygasnettet.

Det fremhæves, at der ved bygasnet forstås et naturgas-luft-baseret bygasforsyningssystem.

De administrative regler for ydelsen af tillægget er de samme, som anvendes ved administration af tillæg til opgradering af biogas til levering til naturgasnettet.

Forslaget har den konsekvens, at brugerne af bygasnettet skal medvirke til finansieringen af støtten som en PSO, jf forslaget til § 9, stk. 4.

§ 35 d

Det fremgår af forslaget til stk. 1, at Energinet.dk varetager den samlede administration af pristillægget efter forslaget til § 35 c i lov om naturgasforsyningsloven. Energinet.dk varetager allerede i dag administrationen med udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion efter elforsyningsloven og VE-loven.

Med henblik på at sikre korrekt administration af tillægget foreslås i stk. 2, at tillægsmodtagere skal lade sig registrere hos Energinet.dk og meddele alle nødvendige oplysninger om opgraderingen af biogas, rensning af biogas med henblik på levering til et bygasnet og andre forhold af betydning for tildelingen af tillægget. Det kan eksempelvis være oplysninger om driftsmæssige forhold, eller om eventuelle bæredygtighedskrav, jf. forslag til § 35 d, stk. 5, 2. punktum. Energinet.dk opretter et register med de nødvendige oplysninger til brug for kontrol med udbetalingen.

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af stk. 3, at det er Energinet.dk, som får kompetencen til at træffe afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tillægget samt udbetaling m.v. heraf.

Med stk. 4 foreslås en bestemmelse hvis formål er at forhindre, at der ydes støtte til biogas efter flere bestemmelser, og at der herved sker en utilsigtet overkompensation. Som det fremgår af forslaget til §§ 43 b-43 d i VE-loven ydes tilskud til den, der sælger biogas til transport, den, der anvender biogas til procesformål og den, der anvender biogas til anden energiudnyttelse. Det er naturligvis ikke hensigten, at der skal åbnes op for, at den samme mængde biogas kan få støtte flere gange. Det skal f.eks. udelukkes, at der først ydes tilskud ved salg af biogas til transport, hvorefter biogassen reelt ikke anvendes til transport, men opgraderes og leveres til naturgasnettet, således at den samme biogas får støtte en gang til, efter ordningen i forslag til § 35 c i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen har til formål at hindre et sådant misbrug af støttesystemet. Den foreslåede § 43 a i VE-loven, hvorefter der ydes pristillæg til biogas til elproduktion er ikke taget med i stk. 4, fordi det vurderes, at der ikke er den samme misbrugsrisiko til stede, da støtten ydes til produceret el, hvor biogassen er forbrugt, når støtten ydes, og kan derfor ikke anvendes - og få støtte - en gang til.

Der henvises i øvrigt til forslaget til § 50 a, stk. 5, i VE-loven, der har blandt andet til sigte, at forhindre misbrug af de i §§ 43 b, 43 c eller 43 d foreslåede støtteordninger indbyrdes.

Forslaget til stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg. Dette giver mulighed for at fastsætte de nærmere betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med ydelse af tillægget efter forslag til § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Herudover indsættes mulighed for at betinge pristillægget af, at den vedvarende energikilde, biogassen, overholder krav om bæredygtighed. Det fremgår endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte kriterierne herfor.

Forslaget skal ses på baggrund af VE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/EF), som indeholder bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

Det fremgår blandt andet af VE-direktivets artikel 17, stk. 1, litra c, at energi fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun kan tages i betragtning med henblik på berettigelse til finansiel støtte til forbruget heraf, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i direktivet.

Bestemmelserne i stk. 6 skal sikre, at der kan fastsættes regler, der sikrer, at der udføres de nødvendige målinger for at kunne foretage en korrekt støtteudbetaling. Særlige målinger kan eksempelvis være relevante, hvor biogassen anvendes til proces i biogasproduktionen, eller hvor produktionen af biogas og eventuelt andre gasser leveres til et fælles biogasopsamlingsnet, hvorfra biogassen leveres til forskellige formål, for eksempel til procesformål, opgradering til naturgas eller til salg til transport. Reglerne vil blive udstedt efter drøftelse med de relevante parter, herunder Energinet.dk, der administrerer ordningen og er ansvarlig for støtteberegningen.

Det lokale naturgasdistributionsselskab har i forvejen kompetencen til at udføre korrekt gasmåling, hvorfor det er naturligt at give mulighed for, at Energinet.dk eventuelt kan udpege dette som ansvarlig for at udføre de påkrævede målinger.

Parterne må i forbindelse med aftalen om køb af biogassen aftale, hvem der skal betale udgifterne til de nødvendige målinger. Kan enighed herom ikke opnås, må udgifterne betales af tillægsmodtageren, da Energinet kan afslå at udbetale støtten, hvis de nødvendige data ikke indberettes.

I stk. 7 foreslås det, at måling af de mængder af opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system, og indberetning heraf til Energinet.dk varetages af distributions- og transmissionsselskaberne. Der henvises til forslaget til stk. 9, hvorefter Energinet.dk bl.a. kan fastsætte nærmere retningslinjer for målingen og indberetningen. For eksempel vil Energinet.dk kunne fastsætte retningslinjer vedrørende konvertering af data m.v.

Det fremgår af 2. punktum i den foreslåede stk. 7, at omkostninger ved indberetningen og målingen af de mængder af opgraderet biogas, der leveres til de sammenkoblede system, skal afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget.

I stk. 8 foreslås det i forhold til tillæg, der ydes til rensning af biogas med henblik på leveringen af gassen til bygasnettet, jf. forslaget til § 35 c, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af ansøgeren, og at målingen for ansøgerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.

Efter forslaget til stk. 9 kan Energinet.dk fastsætte retningslinjer om ansøgning og registrering og installation, kontrol og teknisk måleudstyr. Endvidere foreslås det, at Energinet.dk kan fastsætte retningslinjer for måling og indberetning.

§ 35 e

Forslaget indeholder bestemmelser, der overordnet set svarer til bestemmelserne i elforsyningslovens § 65 og i VE-lovens § 55 om udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion.

Det fremgår af forslaget til stk. 1, at udbetaling af pristillægget efter §§ 35 c og d og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes under nærmere betingelser.

Pristillægget administreres af Energinet.dk, jf. forslaget til § 35 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Pristillæg kan tilbageholdes, når tillægsmodtageren uanset anmodning fra Energinet.dk ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Tilbageholdelse vil være betinget af, at Energinet.dk har præciseret over for tillægsmodtageren, hvilke oplysninger denne skal meddele.

Ifølge stk. 2 genoptages udbetalingen, når tillægsmodtageren har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Udbetalingen vil være betinget af, at de oplysninger, som meddeles, opfylder de krav, som Energinet.dk har stillet til dokumentationen. Når Energinet.dk finder, at de fornødne oplysninger er blevet meddelt, vil tilbageholdte pristillæg blive udbetalt til tillægsmodtageren.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan med hjemmel i stk. 3 blandt andet fastsætte frist for, hvornår udbetalingen af tilbageholdte pristillæg finder sted, herunder at tillæggene udbetales sammen med næste ordinære månedlige udbetaling.

§ 35 f

Forslaget indeholder bestemmelser, der overordnet svarer til bestemmelser i elforsyningslovens § 65 a og i VE-lovens § 56 om udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion.

Det fremgår af stk. 1, at ejerskab til et opgraderingsanlæg eller til et anlæg til rensning af biogas med henblik på levering til et bygasnet, hvortil der ydes støtte, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til Energinet.dk. Forpligtelsen påhviler ejeren af det pågældende anlæg.

Principperne for udbetaling og efterbetaling af pristillæg fra Energinet.dk til anlægsejeren fremgår af stk. 2. Energinet.dk kan således som udgangspunkt med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af det pågældende anlæg i den periode, som udbetalingen vedrører.

Det fremgår dog af stk. 2, at Energinet.dk ikke kan foretage udbetaling til den, som er anmeldt som ejer i pågældende periode, hvis denne har anmeldt til Energinet.dk, at udbetaling skal ske til en anden. Dette kan være tilfældet, hvis køber og sælger f.eks. har aftalt en særlig dato for deres refusionsopgørelse, eller hvis ejeren af anlægget har transporteret retten til tilgodehavende pristillæg til tredjemand.

Af hensyn til anmeldelsesordningens effektivitet kan der efter stk. 3 blandt andet fastsættes regler om anmeldelsernes indhold og frister for, hvornår anmeldelserne skal indgives til Energinet.dk. Der kan for eksempel stilles krav om, at anmeldelsen skal kvitteres af den nye og den tidligere ejer med bekræftelse af, at de er bekendt med bestemmelserne i stk. 2 om udbetaling af pristillæg. Derved vil der blive sikret gennemsigtighed om, hvem der er berettiget til at modtage pristillæg og efterbetaling af pristillæg for levering af opgraderet biogas til naturgasnettene i en given periode.

Der vil efter lovens § 50 kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af anmeldelsesbestemmelserne. Anmeldelse af ejerskifte vil imidlertid være i både den tidligere og den nye ejers interesse, da berettigelsen til at modtage efterbetalinger derved bliver præciseret.

Bestemmelserne om udbetaling med frigørende virkning gælder ikke i den modsatte situation, hvor Energinet.dk har et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pristillæg. Et sådant efterkrav mod ejeren af det pågældende anlæg må således rettes til den, som efter det i øvrigt oplyste var ejer i pågældende periode. Imidlertid vil anmeldelsessystemet også her reelt kunne danne grundlag for at identificere ejeren i den periode, som efterkravet vedrører.

Til nr. 10

(§ 51, stk. 2)

Det foreslås, at afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 35 d, stk. 3, om berettigelsen til og størrelsen samt udbetaling af pristillægget efter § 35 c, kan påklages til Energiklagenævnet, som allerede i medfør af lovens § 51, stk. 1, behandler klager over klima-, energi-, og bygningsministerens eller Energitilsynets afgørelser efter naturgasforsyningsloven. Energiklagenævnet er også klagemyndighed, hvis Energinet.dk træffer afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af naturgasforsyningsloven, der vedrører § 35 c.

Til nr. 11

(§ 51, stk. 2, 1. pkt.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at Energiklagenævnet kan behandle visse af Energinet.dk's afgørelser. I lighed med hvad der gælder for klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser, skal Energinet.dk's afgørelser ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Til § 4

Til nr. 1

(§ 2, stk. 2, 2. pkt.)

Den foreslåede affattelse af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Energinet.dk indeholder to ændringer. Den første ændring er en konsekvens af, at Energinet.dk fremover også vil have til opgave at administrere pristillæg efter § 35 c i lov om naturgasforsyning, jf. § 35 d, stk. 1, i lovforslagets § 3, nr. 9.

Den anden ændring præciserer, at de administrative opgaver, som Energinet.dk i henhold til forslaget skal varetage vedrørende tilskud til industriel kraft-varme, jf. forslaget til § 58 c, stk. 5, i lov om elforsyning, ikke er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk. De er derimod omfattet af § 2, stk. 4, hvorefter aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Dette skyldes, at støtten i den foreslåede § 58 c i lov om elforsyning finansieres af statskassen, og således ikke af Energinet.dk's tariffer, jf. § 71 i lov om elforsyning, som alene henviser til § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

De administrative opgaver, som Energinet.dk varetager i forbindelse med statstilskud til biogas til brug for transport, til procesformål i virksomheder og til øvrig energiudnyttelse er også aktiviteter, som er omfattet af § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk. Da der i forbindelse med deres anvendelse af biogas ikke produceres »miljøvenlig elproduktion«, falder disse bestemmelser automatisk uden for ordlyden af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at ministeren herunder kan bestemme, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. De dele af lovforslaget, som skal notificeres efter statsstøttereglerne, kan først sættes i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Disse bestemmelser vil blive sat kraft, så snart denne godkendelse foreligger.

Det følger allerede af lovforslagets § 1, nr. 1, at pristillæg efter den nye § 35 a ydes for elektricitet fra vindmøller på land nettilsluttet 1. januar 2014 eller senere. Det fremgår endvidere af § 58 c, stk. 1, i lovforslagets § 2, nr. 5, at tilskuddet til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker ydes fra og med den 1. januar 2013. Dette medfører, at støtten vil få virkning fra de i bestemmelserne fastsatte tidspunkter, når disse sættes i kraft.

Stk. 2 er en overgangsbestemmelse, der skal sikre, at en vindmølleopstiller, der har disponeret i tillid til gældende lovgivning ikke udsættes for et formuetab som følge af, at en vindmølle ikke opnår nettilslutning inden udgangen af 2013, selvom opstilleren havde grund til at forvente tilslutning inden dette tidspunkt.

Efter forslaget til § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi indføres et loft for pristillæg til vindmøller på land, der nettilsluttes fra 1. januar 2014. Forslaget til stk. 2 indebærer en snæver dispensationsadgang, der giver mulighed for, at en opstiller, der har modtaget de til opstilling af vindmøller nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning inden 31. marts 2013, men som på grund af forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren, ikke opnår nettilslutning af vindmøllerne inden den 1. januar 2014, kan være berettiget til det pristillæg, som var gældende inden den 1. januar 2014. Opstilleren skal dog inden 1. juli 2013 have fremsat anmodning om nettilslutning, jf. nedenfor.

De nødvendige tilladelser efter den fysiske planlæg vil typisk være en endeligt vedtaget lokalplan, men der kan også være tale om, at det nødvendige plangrundlag udgøres af landzonetilladelse eller VVM-tilladelse. Det er en betingelse for at kunne komme i betragtning til en dispensation, at alle nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning er givet inden den 31. marts 2013. Tilladelserne regnes som givet, selvom disse måtte være påklaget til Naturklagenævnet.

Det er en betingelse, at den manglende nettilslutning skyldes forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren. Det kan være forhold som pludselig opstået mangel på fysiske komponenter til tilslutningen eller lignende uforudsete forhold. Det kan også være forhold som lang behandlingstid for en klage til Naturklagenævnet. Det afgørende er, om der efter klima-, energi- og bygningsministerens vurdering er tale om forhold, som ikke kan tilregnes opstilleren.

Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen skal opstilleren inden den 1.juli 2013, dvs. 6 måneder før de nye støtteregler indføres den 1. januar 2014, have anmodet om nettilslutning og i fornødent omfang stillet tilstrækkelig sikkerhed over for netvirksomheden herfor.

Den gældende bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. indeholder i § 4 følgende bestemmelse.

»Ved opstilling af en eller flere vindmøller på land i et udpeget vindmølleområde er netvirksomheden forpligtet til at føre elnettet frem til et tilslutningspunkt i vindmølleområdet, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der opføres vindmøller med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW. Tilstrækkelig sikkerhed kan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. …«.

Det er således en betingelse for anvendelse af overgangsbestemmelsen, at opstilleren afgiver en reel anmodning om nettilslutning, og stiller den sikkerhed, som netvirksomheden kræver herfor senest 6 måneder inden den 1. januar 2014, hvor de nye støtteregler træder i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Den 22. marts 2012

Aftale

mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

om den danske energipolitik 2012-2020

Parterne er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med denne aftale fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020. Aftalen vil understøtte fælles EU-målsætninger.

Aftalens længde:

- Aftalen dækker perioden 2012-2020.

- Parterne gør årligt status for aftalte nye initiativer, analyser og eventuel videreførelse af initiativer, der løber ud.

- Regeringen gør årligt status for realiserede besparelser, jf. aftalte billiggørelsestiltag. Hvis de forventede besparelser som følge af reguleringseftersynet mod forventning ikke realiseres, forpligter parterne sig til at tilvejebringe alternativ finansiering. Hvis dette ikke er muligt, justeres energieffektiviseringsindsatsen tilsvarende.

- Parterne mødes i 2015 for at drøfte videreførelse af initiativer og finansiering i aftalen, herunder udmøntning af 60 mio. kr. årligt fra energieffektiviseringspakken i perioden efter 2015.

- Parterne forpligter sig til inden udgangen af 2018 at optage drøftelser om konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2020.

Med henblik på at opfylde aftalens formål er parterne enige om at igangsætte følgende initiativer:

Et energieffektivt samfund med mindre energispild

Realisering af målet om en energiforsyning dækket af vedvarende energi forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer. Parterne noterer sig, at det med finansloven er besluttet at indføre en tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014. Parterne er derudover enige om følgende:

? Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med 75 pct. svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 pct. svarende til 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020

? I forbindelse med de øgede besparelsesforpligtelser målrettes energiselskabernes indsats eksisterende bygninger og erhverv. Der stiles mod indgåelse af en omkostningseffektiv aftale med energiselskaberne, som styrker konkurrenceudsættelsen af indsatsen. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i 2012-2015 til understøttelse af energispareinitiativer.

? Der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder undersøges muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, samt en samlet analyse af området, herunder initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet samt anvendelse af ESCO-modeller. Minimumskravene til bygningskomponenter i bygningsreglementet fremtidssikres, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Strategien drøftes i forligskredsen inden udgangen af 2013. Strategien skal baseres på en samlet analyse af den eksisterende bygningsmasse, herunder mulige potentialer med henblik på at sikre, at strategien målrettes mod de mest omkostningseffektive indsatser.

? Der afsættes i alt 30 mio. kr. i 2012-2015 til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

? Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2012-2015 til videreførelse af indsatsen i Videncenter for Energibesparelser.

? Den kommunale CO2-beregner til kommunernes årlige CO2-opgørelser videreudvikles og opdateres. Der afsættes i alt 2 mio. kr. hertil i 2012-2015.

? I lyset af den betydelige styrkelse af energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser afvikles de nuværende kampagne- og informationsaktiviteter i Go' Energi. De resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen og der gennemføres en analyse med henblik på at vurdere, hvilke af disse aktiviteter der skal videreføres. Dette frigiver midler på 60 mio. kr. årligt. Fra 2012-2015 udmøntes disse midler til andre energieffektiviseringsinitiativer, som beskrevet i bilag 3. Parterne mødes i 2015 for at drøfte udmøntning energieffektiviseringspakkens tilrådighed værende midler.

? Som opfølgning på energiaftalen i 2008 og strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er parterne enige om at gennemføre en energisparepakke, der skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. Energisparepakken indeholder bl.a. følgende initiativer inden for By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets område:

? Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt.

? Ny model for aftalt grøn byfornyelse.

? Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens §5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere.

? Pakken indebærer afledt afgiftstab, som i 2020 udgør 11 mio. kr., og afgiftstabet finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften.

En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi

Parterne er enige om følgende:

Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier

? Frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller.

? 600 MW på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev udbydes 2013-2015 med forventet idriftsættelse i perioden 2017-2020. Udbygningen på Horns Rev igangsættes først.

? Der gennemføres en screening af arealer i første halvdel af 2012 med henblik på at etablere 500 MW kystnære havmøller frem til 2020. Den nærmere afregningsmodel fastsættes af parterne i forlængelse af screeningen.

? Det er afgørende, at udbud af havvindmølleparker forberedes grundigt, markedsføres over for potentielle bydende og gennemføres med fleksibilitet, således at størst mulig konkurrence og lavest mulige priser kan sikres. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i 2012-2015 til at styrke indsatsen ifht. udbud af havmøller.

? Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW. Dette søges understøttet eksempelvis via nye planlægningsredskaber, strategisk miljøvurdering og tilpasning af rammevilkårene som følge af teknologiudviklingen. Et oplæg om dette vil blive udarbejdet og forelagt i første halvdel af 2013, og evt. nye initiativer aftales i forligskredsen. Oplægget vil bl.a. tage udgangspunkt i evalueringen af de fire ordninger i VE-loven (den grønne ordning, køberetsordning, værditabsordningen og garantifonden) og indeholde en vurdering af mulighederne for yderligere beskæring af pristillæg på de placeringer, hvor det fulde pristillæg ikke måtte være nødvendigt.

? Der ændres på afregningen for nye landmøller nettilsluttet fra 1. januar 2014, således, at det faste pristillæg på nominelt 25 øre/kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fremover reduceres øre for øre, hvis markedsprisen på el overstiger 33 øre/kWh nominelt og derved helt bortfalder hvis elprisen bliver 58 øre/kWh i løbende priser eller højere. Samtidig ændres beregningsgrundlaget for den støttede produktion, således at den vægtes med 30 % af mølleeffekten og 70 % af rotorarealet.

? For at sikre fremtidige placeringsmuligheder mv. til vindmøller videreføres det eksisterende Vindmøllesekretariat til denne opgave i Miljøministeriet. Der afsættes en pulje på 13,2 mio. kr. i 2012-2015 til at finansiere sekretariatet.

? Der sker en forlængelse af den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) på i alt 100 mio. kr. over 4 år.

? Der afsættes i alt 25 mio. kr. i 2014-2015 til støtte til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter.

Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv.

? Der gennemføres ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. El- og varmeproducenter og varmeaftagere får mulighed for at indgå frivillige aftaler, hvor den afgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse til varmeproduktion kan fordeles mellem de to parter.

? For at hjælpe de mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, gennemføres ændring af reglerne, således at de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser ved dispensationsansøgning kan få lov til at installere en maksimalt 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion.

? Der oprettes en pulje på samlet 19 mio. kr. i 2013-2015 til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. Den statslige involvering understøttes med i alt 4,8 mio. kr.

? Der udarbejdes og fremlægges en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af 2013. Der afsættes 3 mio. kr. til analysen.

? Der udarbejdes en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen skal endvidere belyse CO2-fortrængningen. Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. i 2012-2015. Analysen fremlægges inden udgangen af 2013.

? Der afsættes en pulje til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) på 35 mio. kr. i alt i 2012-2015.

Omstilling til VE i bygninger og erhverv

Parterne er enige om at understøtte udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. På den baggrund iværksættes følgende initiativer:

? Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed.

? Parterne er enige om, at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer.

? For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi afsættes i 2012-2015 en pulje på i alt 42 mio. kr. til at fremme initiativer for samt udarbejdelse af analyser for energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Herefter evalueres ordningen.

? Der udarbejdes inden udgangen af 2013 en analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen - både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over. Der afsættes 2 mio. kr. til analysen.

? Der etableres en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014, der fastholdes frem mod 2020. Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Virksomheder, der i dag bruger fjernvarme til proces, kan i stedet vælge løbende at få et tilskud til deres meromkostninger på maksimalt 42 kr. per GJ, såfremt kraftvarmeproduktionen omstilles til biomasse og under forudsætning af, at ordningen godkendes af EU efter statsstøttereglerne. Der foretages en evaluering af ordningen i løbet af 1. halvår 2015.

? Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 til 2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier, som finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften.

? Der indføres et generelt bundfradrag for kul, koks og petroleumskoks brugt til tung proces. Lempelsen vil udgøre ca. 3 mio. kr. i hhv. 2013 og 2014, og derefter ca. 10 mio. kr. per år i perioden 2015-2020. Det nye fradrag vil være udformet efter svovlindhold pr. GJ kulbrændsel.

? Der udarbejdes en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri. Problemstillingen drøftes i forligskredsen inden medio 2013, herunder problemstillingen om uens muligheder for at viderefakturere afgiftsændringer.

Smarte elnet mv.

Realisering af målet om udfasning af fossile brændsler forudsætter fortsat udbygning af elsystemet, og at denne udbygning sker intelligent. Parterne er derfor enige om følgende:

? I forbindelse med opførelsen af Kriegers Flak etableres ny international el-udvekslingskapacitet. Sammenkoblingen af det danske og tyske elmarked støttes af EU med ca. 1,1 mia. kr.

? Der udarbejdes i 2012 en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. På baggrund af strategien drøfter parterne eventuelle nye initiativer.

? Der søges indgået aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere.

? Der udarbejdes en analyse af mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med stadigt stigende vindkraft med særlig vægt på perioden efter 2020. Analysen og det efterfølgende arbejde støttes med 2 mio. kr. Analysen færdiggøres i 2013.

? Der udarbejdes en analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser, herunder kobling til udbygninger i nabolandene. Analysen fremlægges inden udgangen af 2014.

? Der etableres en såkaldt engrosmodel, der skal fremme konkurrencen på elmarkedet, herunder sikre at elforbrugere modtager én samlet regning via elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen stiller ikke krav om ændringer i forbrugernes priser og betalingsvilkår, der er konkurrence­parametre. Der etableres en obligatorisk forsikringsordning, der sikrer fastholdelse af statslige afgiftsindtægter.

? Der gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Reguleringseftersynet afsluttes i 2014. Der afsættes i alt 13 mio. kr. i 2012-2014 hertil.

Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen

Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at skabe fremdrift i denne skal de økonomiske vilkår for biogasproduktionen forbedres, og biogas skal i højere grad end i dag kunne anvendes uden for kraftvarmesektoren. Parterne er derfor bl.a. enige om, at den samlede støtte til biogas, der anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet skal kunne opnå støtte på 115 kr./GJ i 2012, hvilket opnås gennem følgende:

? En ny sammensat støttemodel for biogas, hvor:

? Den eksisterende støtte på 79 kr./GJ til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud.

? Der gennemføres tilskudsmæssig ligestilling af biogas til naturgasnettet med biogas til kraftvarme, således at også biogas, der leveres til naturgasnettet, opnår et grundtilskud på 79 kr./GJ.

? Der indføres et nyt grundtilskud til biogas til proces i virksomheder og transport på netto 39 kr./GJ

? Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 pct. til 30 pct. i 2012.

? Der indføres et tilskud på 26 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes i takt med stigende naturgaspriser. Tilskuddet aftrappes med 1 øre/GJ, når naturgasprisen stiger med 1 øre/GJ.

? Der indføres yderligere et tilskud på 10 kr./GJ til alle anvendelser af biogas. Tilskuddet aftrappes med 2 kr./GJ fra 2016 til 0 kr./GJ i 2020.

? Reguleringen ændres med henblik på at gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker.

? De kommunale naturgasselskaber får mulighed for at engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter.

? Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020. Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i 2012-13, er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt. Der afsættes 9,6 mio. kr. i 2012-2015 til taskforcen til understøttelse af udbygning af biogas.

? Biogasrejseholdet videreføres. Der afsættes 13,2 mio. kr. i 2012-2015.

El og biomasse i transportsektoren

På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til nye drivmidler som el og biomasse. Som de første skridt i denne omstilling er parterne enige om følgende:

? Der udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm. der udmønter en pulje på i alt 70 mio. kr. i årene 2013-2015 til understøttelse af udrulningen af ladestandere til elbiler, infrastruktur til brint samt infrastruktur til gas i tung transport. Strategien drøftes i forligskredsen i 2013.

? Der gennemføres ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternative initiativer til at leve op til EU's forpligtelse ift. VE i transport. Analysen færdiggøres i 2015.

? Der afsættes en pulje på i alt 9 mio. kr. i 2013-2015 til model til udvikling af analyse af de klima- og energimæssige forhold ved anvendelse af alternative drivmidler. Arbejdet skal understøtte reduktion af CO2 fra transportsektoren. Et element i dette arbejde vil være drivmidlernes samspil med energisystemet.

? Der afsættes i alt 15 mio. kr. i 2013-2015 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen.

Øget forskning, udvikling og demonstration

Investeringer i forskning, udvikling og demonstration er forudsætninger for, at danske virksomheder også på længere sigt kan udvikle og sælge grønne løsninger og skabe grønne jobs i Danmark. Parterne er enige om følgende:

? Parterne arbejder for et fortsat højt niveau for FUD i energiteknologi, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale.

? Der afsættes i perioden 2012-2015 i alt 9,5 mio. kr. til at støtte det fortsatte arbejde på Samsø til at demonstrere løsninger for at skabe en fossiluafhængig ø.

Parterne noterer sig, at rammerne for at opnå støtte fra det PSO-finansierede ForskEL-program er brede, men med den begrænsning at det enkelte forskningsprojekt skal have en væsentlig relation til elsystemet.

Finansiering af aftalens energipolitiske initiativer

Aftalens nye energipolitiske initiativer frem mod 2020 forudsætter finansiering. Samtidig er der behov for at sikre langsigtet statsfinansiel holdbarhed, herunder at afgifts- og tilskudssystemet også fremadrettet kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling. Rammevilkårene skal understøtte grønne investeringer og gøre det attraktivt for forbrugerne at vælge grønt. Parterne er enige om følgende:

? Aftalen skal implementeres omkostningseffektivt og med hensyn til forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne.

? Meromkostninger for energiselskaberne som følge af de forøgede energibesparelsesforpligtelser finansieres over selskabernes tariffer.

? Støtteomkostninger i forbindelse med udbygning med vedvarende energi, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordninger.

? Støtte til vedvarende energi leveret til gasnettet finansieres via en PSO-ordning for gasforbrug svarende til den eksisterende PSO-ordning for el.

? Øvrig støtte finansieres via finansloven jf. initiativer i bilag 3.

? Det statslige tilskud til VE til proces, biogas (til transport og proces), industriel kraftvarme, energisparepakke i private lejeboliger samt det statslige afgiftstab, som fortrængningen af fossile brændsler afstedkommer, finansieres af en forsyningssikkerhedsafgift.

? Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse, og træder i kraft i 2013. Dog gælder det for biomassen, at der er tale om et nyt afgiftsgrundlag, hvorfor den må udformes under hensyn til EU's diskriminations- og statsstøtteregler og senest skal træde i kraft i 2014.

? For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere af fossile brændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres afgiftsstigningen på allerede beskattede fossile brændsler med 7,5 kr./GJ senest i 2020 (2010-niveau).

? Med henblik på at afskærme det private erhvervsliv fra afgiftsfinansieringen af aftalens energipolitiske initiativer, lempes energiafgifterne på el og brændsel til proces. Lempelsen finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften og sikrer, at belastningen af det private erhvervsliv under ét fra forsyningssikkerhedsafgift og procesenergilempelse reduceres til 75 mio. kr. i 2020. Lempelsen af energiafgifterne på el og brændsel til proces indfases gradvist frem mod 2020 parallelt med den øvrige finansiering af aftalen.

? Til finansiering af aftalens energipolitiske initiativer skal forsyningssikkerhedsafgiften indbringe 0,6 mia. kr. i 2013 stigende til 2,8 mia. kr. i 2020 i umiddelbart provenu - efter fradrag for kompensation til erhvervslivet, jf. tabel 1.

? De øvrige foreslåede finanslovsrelaterede udgifter finansieres inden for den afsatte reserve til energiforhandlingerne på finansloven for 2012 samt ved afvikling af kampagne- og informationsaktiviteter i Go' Energi.

? Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Kommissorium for analysen skal godkendes af aftaleparterne. Analysen vil være færdig i 2014.

? Med henblik på at mindske omkostningerne for borgere og virksomheder til aftalens initiativer iværksættes en række billiggørelsesinitiativer bl.a. øget konkurrence, effektiviseringstiltag mv. af de monopolregulerede virksomheder i elsektoren, herunder netvirksomhederne og Energinet.dk's virksomhed, som i oversigtsform fordeler sig som anført i bilag 2. Regeringen er forpligtet til årligt at gøre status for realiserede besparelser, så der løbende følges op på, at aftalen ikke bygger på et forkert økonomisk grundlag.

Oversigt over analyser og udredninger til omstillingen af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi

Omstillingen af energiforsyningen til ren vedvarende energi er en meget omfattende opgave. Det er afgørende, at energisektorens forskellige delsystemer spiller optimalt sammen i omstillingen samtidig med, at den nødvendige infrastruktur løbende må udvikles. For at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag, der understøtter de mest økonomiske og effektive løsninger, aftalens initiativer og beslutninger om nye initiativer for næste fase i omstillingen, vil der i perioden 2012-2015 være behov for at igangsætte en række analyser og udredninger, hvortil der afsættes midler.

Parterne samles og drøfter analyserne og udredninger, når disse er udarbejdet. Parterne er enige om igangsættelse af følgende initiativer:

Bilag 1 om finansiering og indfasningsprofil for FSA, PSO og tariffer

Tabel: Årlig finansiering fordelt på PSO, tariffer og FSA - afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Bilag 2

Initiativerne i aftalen resulterer i en række investeringer og omkostninger, som vil få betydning for borgere og erhvervsliv. Derfor igangsættes der i aftaleperioden sideløbende en række tiltag, der skal mindske forbrugernes omkostninger til energi i forhold til den udvikling, der ville finde sted uden disse tiltag. Der igangsættes tiltag, der i 2020 skønnes at ville give en besparelse på ca. 1,8 mia. kr.

Tabel: Tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen

Reducerede omkostninger til opstilling af kystnære havmøller: Revurdering af støttebehovet ud fra forventning om mindre behov for forsøgsmøller samt mulighed for at fordele støtten over en længere periode. Etableringen af 400 MW til 70 øre/kWh vil give en besparelse i forhold til det forudsatte i Vores energi på ca. 200 mio. kr. i 2020 (2011-priser).1)

Billiggørelse af energiselskabernes besparelsesindsats: Der fastlægges et loft for de samlede omkostninger til energiselskabernes besparelsesindsats, der giver en besparelse i forhold til det forudsatte i Vores Energi på 110 mio. kr. i 2020 (2011-priser). Såfremt det viser sig, at der ikke inden for dette loft kan opnås de forudsatte energibesparelser, drøfter parterne håndteringen heraf.

Energinetdk's opkøb af regionale net: Det forventes, at Energinet.dk vil købe de regionale transmissionsnet i 2012. Overtagelsen af de regionale net forventes at give en gevinst i form af lavere driftsomkostninger på 200 mio. kr. i 2020.

Effektivisering af Energinet.dk mv.: Energinet.dk iværksætter besparelser og effektiviseringer, ændrer afskrivningen for el-aktiviteter og udbetaler overskydende flaskehalsindtægter hurtigere end hidtil forudsat, således at der i 2020 er en sænkning af omkostninger på i alt 775 mio. kr., der kommer energiforbrugerne til gode gennem lavere tariffer for brug af Energinet.dk's net.

Kabelhandlingsplanen: Energiforligspartierne blev i 2009 enige om kabelhandlingsplanen, som indeholdt samlede investeringer på 15,2 mia. kr. i 2011-priser til kabellægning og forskønnelsesprojekter. Der foretages udskydelse af dele af projekterne, der medfører reducerede omkostninger i 2020 på i alt 130 mio. kr.

Gevinster ved en ændret regulering af elsektoren: Det indgår i Vores Energi, at elsektorens regulering skal gennemgås. Gevinsten ved ændret økonomisk regulering af netselskaberne forventes at give en besparelse på 300 mio. kr.

Engrosmodel: Introduktion af engrosmodellen på elområdet vurderes i sig selv at bidrage med en reduktion i de forbrugerrelaterede omkostninger for netvirksomheder og elhandelsvirksomheder under ét på 100 mio. kr. Gevinsten dækker over den umiddelbare besparelse ved, at der ikke skal udsendes to regninger. Engrosmodellen vil derudover konkurrenceudsætte en række opgaver, hvilket på den ene side forventes at lede til effektivisering og på den anden side medføre et tab for forbrugeren, der fremkommer som følge af større risiko for tab af afgifter, PSO samt nettariffer.

Bilag 3: Puljer i energiaftalen

Tabel 1: Finanslovrelaterede initiativer

1) Aftaleparterne er efterfølgende blevet enige om etablering af yderligere 100 MW kystnære møller, i alt 500 MW.