L 182 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.

(Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-05-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 10-05-2012
Betænkning afgivet 31-05-2012
Betænkning afgivet 06-06-2012
2. behandlet/henvist til udvalg 06-06-2012
Tillægsbetænkning afgivet 06-06-2012
3. behandlet, vedtaget 08-06-2012
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Resumé:
Loven skal øge anvendelsen af vedvarende energikilder. Loven justerer støtten til vindmøller på land, giver bedre rammebetingelser for biogas, giver ny støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker og forlænger puljen til nye vedvarende energi-teknologier.
Loven er en opfølgning på aftalen fra den 22. marts 2012 om dansk energipolitik 2012-2020, som er indgået mellem regeringen (S, RV og SF) og et flertal af partierne i Folketinget (V, DF, EL og KF).
Afstemning:
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget