Fremsat den 11. april 2012 af
udviklingsministeren (Christian Friis Bach)
Forslag
til
Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde
Målsætning
§ 1. Målet for Danmarks
udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme
menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og
stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten,
Verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's
konventioner om menneskerettigheder.
Stk. 2. Dansk udviklingssamarbejde skal
bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredelig,
stabil og lige verden. Udviklingspolitikken er således et
centralt og integreret element i dansk udenrigspolitik, hvor det
anerkendes, at udviklingslande ikke kun påvirkes af
udviklingspolitiske tiltag, men også af tiltag på
øvrige politikområder.
Stk. 3.
Målsætningen som angivet i § 1, stk. 1
søges opfyldt gennem partnerskaber med udviklingslande og
inden for rammerne af internationalt anerkendte principper og
mål for udviklingssamarbejde samt principper for
humanitær bistand.
Generelle bestemmelser
§ 2. Det påhviler
udviklingsministeren at samordne Danmarks deltagelse i
internationale forhandlinger, der vedrører
udviklingspolitiske spørgsmål og at forvalte den
danske stats bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde.
§ 3. Med henblik på at
opfylde denne lovs formål som angivet i § 1 kan
udviklingsministeren bevilge faglig og finansiel støtte til
partnere i udviklingslande, herunder gennem relevante
udviklingsaktører som multilaterale institutioner,
internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker,
globale fonde, internationale finansielle institutioner, folkelige
organisationer og andre ikke-statslige aktører.
§ 4. Det påhviler
udviklingsministeren at sikre åbenhed i forvaltningen af
udviklingsbistanden.
Stk. 2. Udviklingsministeren
fastsætter nærmere regler herfor.
§ 5. Udviklingsministeren
fremlægger en gang om året for Folketinget en fire
års plan til udgiftsrammer for såvel bilaterale som
multilaterale udviklingsaktiviteter for det efterfølgende
finansår samt de i finanslovsforslaget efterfølgende
budgetoverslagsår.
Oplysning
§ 6. Med henblik på at
udbrede kendskab til og forståelse for udviklingslandes
udfordringer og for betydningen af dansk deltagelse i det
internationale udviklingssamarbejde kan udviklingsministeren
iværksætte eller yde tilskud til aktiviteter med dette
formål.
Forskning
§ 7. Med henblik på i
udviklingslande at styrke forskningskapacitet og skabe ny viden,
som kan afhjælpe udviklingsproblemer, kan
udviklingsministeren yde tilskud til forskning.
Kultursamarbejde
§ 8. Med henblik på at fremme
kulturel mangfoldighed og styrke interkulturel forståelse kan
udviklingsministeren iværksætte eller yde tilskud til
kultursamarbejde med udviklingslande.
Investeringsfonden for
Udviklingslande
§ 9. Med henblik på at fremme
den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande kan
Investeringsfonden for Udviklingslande fremme investeringer i disse
lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende
institution.
Stk. 2. Der kan af statskassen ydes
tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan yde støtte til
danske investeringer i udviklingslande.
Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse,
hvis medlemmer for tre år ad gangen udnævnes af
udviklingsministeren, der tillige udpeger formand og
næstformand blandt medlemmerne. Endvidere udpeges en
observatør fra Udenrigsministeriet. Fondens daglige
forretninger forestås af en direktør, der ligeledes
udnævnes af udviklingsministeren. Udgifterne ved fondens
administration udredes af fondens midler.
Stk. 4. De nærmere retningslinjer
for fondens virksomhed fastsættes i en vedtægt, der
godkendes af udviklingsministeren.
Organisation
§ 10. Der etableres et
Udviklingspolitisk Råd.
Stk. 2. Udviklingspolitisk Råd
skal danne ramme for en løbende strategisk dialog med og
rådgivning af udviklingsministeren om gennemførelsen
af de opgaver, der i medfør af denne lov er pålagt
udviklingsministeren.
Stk. 3. Udviklingsministeren
udnævner medlemmerne til Udviklingspolitisk Råd.
Stk. 4. Udviklingspolitisk Råd
omfatter indtil 15 medlemmer, der udnævnes for en periode af
tre år med mulighed for genudnævnelse for yderligere
én periode af tre år.
Stk. 5. Udviklingsministeren udpeger en
formand blandt Udviklingspolitisk Råds medlemmer.
Stk. 6.
Udviklingsministeren fastsætter forretningsordenen for det i
stk. 1 nævnte råds virke.
Ikrafttræden
§ 11. Denne lov træder i
kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Lov om internationalt
udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10.
juli 1998, som senest ændret ved lov nr. 85 af 14. februar
2006 ophæves ved denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3. Garantier, der er udstedt i
henhold til § 8 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10.
juli 1998, som senest ændret ved lov nr. 85 af 14. februar
2006, reguleres fortsat efter denne bestemmelse også efter
ikrafttræden af denne lov.
Stk. 4. Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene, der er nedsat i henhold til § 9 i lov
om internationalt udviklingssamarbejde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998, som senest
ændret ved lov nr. 85 af 14. februar 2006, videreføres
og skifter ved denne lovs ikrafttræden navn til
Investeringsfonden for Udviklingslande og reguleres derefter af
lovens § 9.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Danmarks bistandssamarbejde med udviklingslande
bygger på lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998, som senest er
ændret ved lov nr. 85 af 14. februar 2006. Loven er vedtaget
i 1971 og afspejler trods flere efterfølgende, mindre
lovændringer en virkelighed for Danmarks
udviklingssamarbejde, der var gældende for mere end 40
år siden. Henset til den udvikling, der har fundet sted,
siden loven blev vedtaget, har regeringen fundet det
hensigtsmæssigt at fremsætte dette forslag til en ny
lov om internationalt udviklingssamarbejde, der afspejler den
internationale kontekst, som det danske udviklingssamarbejde
foregår inden for i dag, og de typer af indsatser, som i det
lys er mest relevante. Hertil kommer, at der også vurderes at
være behov for en tilpasning af lovens sprogbrug og indhold i
øvrigt.
Lovforslaget er udarbejdet af en interministeriel
arbejdsgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet og med
deltagelse af repræsentanter for Statsministeriet,
Finansministeriet og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen blev nedsat
i efteråret 2011 med henblik på at udarbejde en rapport
samt et forslag til en ny lov om internationalt
udviklingssamarbejde.
2. Gældende ret
Den gældende lov om internationalt
udviklingssamarbejde har udgjort grundlaget for Danmarks
udviklingssamarbejde siden 1971. Lovens formålsbestemmelse
(§ 1) slår fast, at målet med Danmarks
statslige bistand er gennem et samarbejde med disse landes
regeringer at støtte deres bestræbelser på
økonomisk vækst for dermed at sikre social fremgang og
politisk uafhængighed i overensstemmelse med FN's pagt.
Lovens § 2 foreskriver, at
udviklingsministeren én gang om året over for
Folketinget fremlægger en plan til udgiftsrammer for
bistandssamarbejdet for den fem års periode, som begynder den
følgende 1. januar. Ifølge lovens § 3
påhviler det udviklingsministeren dels at samordne Danmarks
deltagelse i internationale forhandlinger om udviklingsbistand med
henblik på at sikre koordination af danske
repræsentanters synspunkter, dels at samordne den bilaterale
og multilaterale statslige bistand. Der er i lovens periode sket en
omlægning fra projektbistand til programbistand af Danmarks
statslige bistand.
Lovens §§ 4-12 indeholder desuden
en række bestemmelser med en ikke udtømmende angivelse
af de forskellige former for støtte, som
udviklingssamarbejdet kan udmøntes i, herunder:
- Faglig bistand,
der forstås som bistand, der gives i form af tjenesteydelser,
der tjener til at fremme et lands udvikling, f.eks. som teknisk
rådgivning inden for en given sektor. Dette omfatter
udsendelse især af bistandspersonel i forbindelse med
gennemførsel af sektorprogramstøtte med det
formål at styrke opbygningen af lokal kapacitet, men
også udsendelse af frivillige gennem organisationer og
støtte til træning og uddannelse i Danmark såvel
som i udviklingslande med deltagere fra udviklingslande.
- Finansiel
bistand, der forstås som statslige kapitaloverførsler
på ikke kommercielle vilkår. Loven angiver
støtte til finansinstitutter, vareleverancer og tilskud til
specifikke sektorer som eksempler herpå. Finansiel bistand
dækker også samhandel og fremme af
erhvervsspredning.
- Private
kapitaloverførsler, herunder garantier inden for en
beløbsramme på 2.500 mio. kr., som
udviklingsministeren kan give til danske virksomheder mod tab i
forbindelse med nyinvesteringer i udviklingslande. Der oprettedes
med loven også en fond til fremme af investeringer i
udviklingslande, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
(IFU), i samvirke med danske virksomheder. Fondens bestyrelse
udnævnes af udviklingsministeren og ifølge den
nuværende ordning udpeger ministeren en-to personer fra
Udenrigsministeriet i deres personlige egenskab.
- Kulturelt
samarbejde, der ikke er led i udviklingssamarbejde, som det
ifølge loven påhviler udviklingsministeren at
samordne.
- Tilskud til
oplysning om udviklingsarbejdet.
- Tilskud til
udviklingsforskning.
Den gældende lov indeholder desuden
bestemmelser i §§ 14-18 om organisation af
bistandsfaglig rådgivning. Med loven videreførtes
Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (etableret ved
lov nr. 94 af 19. marts 1962 om teknisk samarbejde med
udviklingslandene), som udnævnes for en periode på tre
år og omfatter ni medlemmer. Styrelsen er rådgivende
for udviklingsministeren ved gennemførelsen af de opgaver,
der i medfør af loven er pålagt udviklingsministeren.
Styrelsen udpeges af udviklingsministeren, formanden udpeges efter
forelæggelse for Regeringens Ansættelsesudvalg.
Styrelsen har ingen beslutningskompetence, og det endelige ansvar
for at træffe beslutning for en bevilling ligger hos
udviklingsministeren. Styrelsen har ingen initiativret, og
Styrelsens centrale opgave er således ud fra en
bistandsfaglig vurdering at indstille administrationens forslag til
bevillinger til udviklingsministerens godkendelse. Styrelsen
afholder otte møder om året og foretager endvidere to
besøg per periode i Danmarks partnerlande med henblik
på at se på fremskridt i udviklingssamarbejdet. Der er
udviklet en praksis, hvorefter Styrelsen rådgiver ministeren
om bevillinger over 35 mio. kr. For så vidt angår
bevillinger under 35 mio. kr. rådgives udviklingsministeren
af en administrativ bevillingskomité i
Udenrigsministeriet.
Den gældende lov videreførte desuden
Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (etableret ved
lov nr. 94 af 19. marts 1962 om teknisk samarbejde med
udviklingslandene), hvis opgave er at følge Styrelsens
virksomhed, modtage beretning fra Styrelsen og fremkomme med
råd og henstillinger på det udviklingspolitiske
område. Rådet består af op til 75 medlemmer
udpeget af udviklingsministeren, dels efter indstilling fra
myndigheder, organisationer m.v. med interesse i
udviklingssamarbejde, dels personer med særlig sagkundskab i
Rådets opgaver. Rådet har ingen funktion i forhold til
den konkrete udmøntning af bistandsrammen på
Finansloven og fungerer hovedsageligt som et debatforum for
udviklingspolitiske emner. Rådet har normalt to-tre
møder om året.
Endelig fastslår loven, at
udviklingsministeren bistås af Udenrigsministeriet ved
udførelsen af de opgaver, der er pålagt ministeren med
denne lov.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Indledning
I forhold til den gældende lov om
internationalt udviklingssamarbejde indeholder lovforslaget navnlig
følgende fire nye elementer:
1) Lovens
formålsbeskrivelse er blevet opdateret, jf. pkt. 3.2.1
nedenfor.
2) Organiseringen
af den bistandsfaglige rådgivning af den for
udviklingsbistanden ansvarlige minister er ændret, jf. pkt.
3.2.2 nedenfor.
3) Der lægges
op til større åbenhed i forvaltningen af
udviklingsbistanden, jf. pkt. 3.2.3 nedenfor.
4) Lovens
bestemmelser om, hvordan udviklingsbistanden kan udmøntes,
er forenklet, jf. pkt. 3.2.4 nedenfor.
3.2 Nærmere om
lovforslagets indhold
3.2.1.
Formålsbeskrivelse
Beskrivelsen af lovens formål er opdateret
for at afspejle den internationale kontekst, som det danske
udviklingssamarbejde foregår inden for i dag. Det slås
derfor fast, at målet med Danmarks udviklingssamarbejde er,
inden for rammerne af internationalt anerkendte principper og
mål for udviklingssamarbejde, at bekæmpe fattigdom i
udviklingslande og fremme menneskerettigheder. Denne
målsætning forfølges gennem et samarbejde med
udviklingslande og støtte til disse landes
bestræbelser på at skabe både bæredygtig
økonomisk udvikling og demokratiske systemer med god
regeringsførelse, velfungerende statslige institutioner og
fravær af korruption.
Formålsbestemmelsen henviser til, at
Danmarks udviklingsbistand søges udmøntet inden for
rammerne af internationalt anerkendte principper og mål for
udviklingssamarbejde. Her sigtes bl.a. til de internationale
erklæringer fra Paris,- Accra- og Busan-konferencerne om
effektiv udviklingsbistand. Her sigtes også til de principper
og mål, som Danmark har tilsluttet sig i FN-regi, herunder i
FN's generalforsamling, særlige FN-topmøder og
konferencer. Herunder falder også principper
vedrørende bistandens størrelse samt de særlige
udviklingsmål, som blev vedtaget ved FN's
Årtusindetopmøde i 2000, som bl.a. vedrører
mål for 2015 om reduktion af fattigdom, indskrivning i
grundskole m.v. Internationale principper vedrørende
bistandens størrelse stammer helt tilbage fra 1970, hvor de
industrialiserede lande i forbindelse med vedtagelsen af FN's
udviklingsstrategi for 1970'erne forpligtede sig til progressivt at
øge deres officielle udviklingsbistand til udviklingslandene
og til at bestræbe sig på at nå minimum 0,7
procent af BNI i udviklingsbistand inden midten af årtiet.
Dette mål er siden blevet bekræftet i en række
FN-resolutioner og slutdokumenter fra flere internationale
FN-konferencer, herunder den internationale konference om
udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002. Danmark har siden 1978
haft et bistandsniveau, som har ligget på eller over 0,7
procent af BNI. Det er regeringens politik - og har siden 1978
været skiftende regeringers politik - at Danmarks
bistandsniveau ligger over 0,7 procent af BNI. Bestemmelsen
ændrer ikke på, at niveauet for dansk udviklingsbistand
fastlægges gennem de årlige finanslove, som vedtages af
Folketinget.
Formålsbestemmelsen understreger desuden,
at dansk udviklingssamarbejde også skal bidrage til at fremme
Danmarks interesser i en mere fredelig, stabil og lige verden.
Udviklingspolitikken er således et integreret element i dansk
udenrigspolitik. Fred og stabilitet i verdens fattige regioner er
afgørende for bæredygtig udvikling og af betydning
også for Danmarks sikkerhed. Udviklingslandenes mulighed for
at fremme bæredygtig økonomisk vækst og
udvikling påvirkes ikke kun af donorlandenes
udviklingspolitik og udviklingsbistandens størrelse, men i
høj grad også af konsekvenser af politikker på
en lang række andre områder, hvilket anerkendes i
formålsbestemmelsen. Hermed udtrykkes betydningen af, at
arbejdet på øvrige politikområder også
inddrager hensynet til konsekvenser for udviklingslandene. Det
betyder ikke nødvendigvis, at hensynet til målene for
udviklingsbistand vil veje tungest, men at der sigtes mod
opmærksomhed på problemstillingen.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1.
3.2.2 Organisering af
bistandsfaglig rådgivning
Med henblik på at sikre åbenhed og
inddragelse og samtidig styrke den løbende strategiske
dialog og rådgivning om udviklingsbistanden etableres et nyt
Udviklingspolitisk Råd med op til 15 medlemmer, som alle er
eksterne i forhold til Udenrigsministeriet.
Rådet for Internationalt
Udviklingssamarbejde og Styrelsen for Internationalt
Udviklingssamarbejde nedlægges samtidig. Rådet har i en
længere årrække afholdt to til tre møder
om året, de fleste med offentlig deltagelse.
Udviklingsministeren vil også efter Rådets
nedlæggelse fortsat afholde sådanne konferencer.
Styrelsens rolle for så vidt angår strategisk
rådgivning om udviklingsbistanden videreføres i det
Udviklingspolitiske Råd. Styrelsen for Internationalt
Udviklingssamarbejde har herudover bl.a. haft til opgave på
grundlag af en bistandsfaglig vurdering at rådgive ministeren
om forslag til programmer og projekter af en vis størrelse.
Disse opgaver videreføres i en allerede etableret
bevillingskomité i Udenrigsministeriet, som hidtil har
udfyldt samme bistandsfaglige rådgivende funktion for
så vidt angår mindre bevillinger.
Bevillingskomitéen vil fremover have mandat til at indstille
programmer og projekter til udviklingsministerens stillingtagen.
Bevillingskomitéen kan indstille, at programmer af
særlig principiel eller strategisk betydning drøftes i
det Udviklingspolitiske Råd, før der tages stilling
til programmet i Bevillingskomitéen.
Bevillingskomitéen vil have otte
medlemmer. Formanden vil være Udenrigsministeriets
direktør for udviklingspolitik, øvrige medlemmer vil
være tre embedsmænd fra Udenrigsministeriet samt fire
uafhængige eksterne medlemmer med bred udviklingsfaglig
erfaring. De eksterne medlemmer i Bevillingskomitéen vil i
modsætning til medlemmerne i det Udviklingspolitiske
Råd ikke blive udpeget baseret på
repræsentativitet/interessevaretagelse. Medlemmerne af det
Udviklingspolitiske Råd indstiller kandidater til de fire
eksterne medlemmer af Bevillingskomitéen.
Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af
Bevillingskomitéen. Bevillingskomitéens
forretningsorden fastlægges af udviklingsministeren.
Lovforslagets § 4 om åbenhed i
forvaltningen af udviklingsbistanden vil gælde såvel
denne komité som Udviklingspolitisk Råd, jf. punkt
3.2.3 nedenfor.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 10.
3.2.3. Øget
åbenhed
For at fremme folkelig forankring, ejerskab,
debat om og indsigt i dansk udviklingssamarbejde såvel i
Danmark som i Danmarks partnerlande lægges der med
lovforslaget op til større åbenhed i forvaltningen af
udviklingsbistanden. Det gælder såvel planlægning
som gennemførelse af aktiviteter. Udviklingsministeren
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler
herfor.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 4.
3.2.4. Forenkling
Der foreslås en forenkling af lovens
bestemmelser om selve udmøntningen af udviklingsbistanden.
Denne forenkling vil ikke ændre på gældende
praksis, men skyldes alene, at indsatstyperne under
udviklingssamarbejdet ikke kan angives udtømmende. Der
vurderes derfor snarere at være behov for at sikre, at disse
indsatstyper er i overensstemmelse med lovens formål, end for
at søge en udtømmende angivelse af hvilke typer
indsatser, der kan komme på tale.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre ændrede
administrative krav til Udenrigsministeriet, herunder i form af
forpligtelser til øget åbenhed i forbindelse med
udmøntning af bistandsrammen og i relation til den
sekretariatsfunktion, som Udenrigsministeriet varetager for det nye
Udviklingspolitiske Råd, der afløser Styrelsen for
Internationalt Udviklingssamarbejde. Udgifterne forbundet med
honorering af medlemmerne af det Udviklingspolitiske Råd og
eksterne medlemmer af bevillingskomitéen afholdes over
bistandsrammen, på samme vis som det for indeværende er
tilfældet med honorering af medlemmerne af Styrelsen for
Internationalt Udviklingssamarbejde.
De udgifter, der for staten vil være
forbundet med de ændrede krav til administrationen, vil blive
afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative
konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder
m.v.
Et lovudkast har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
ADRA Danmark, Afrika Kontakt, ATTAC-Danmark,
AIDS-Fondet, Aidsnet, Amnesty International DK, AXIS, CARE Danmark,
Caritas Danmark, Center for Kultur og Udvikling (CKU), CONCORD
Danmark, COWI, Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forum for Mikrofinans, Dansk
Industri, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U),
Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske
Regioner, Danske Universiteter, Dansk Ungdoms
Fællesråd, FN-forbundet, Folkekirkens
Nødhjælp, Genvej til Udvikling, Globale Læger,
Håndværksrådet, Ibis, Industrialiseringsfonden
for Udviklingslandene, Institut for Flerpartisamarbejde, Institut
for Internationale Studier, Institut for Menneskerettigheder (IMR),
IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs),
Kommunernes Landsforening, Kvindernes U-landsudvalg - KULU,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede (PTU), Landsorganisationen i Danmark (LO),
Læger Uden Grænser, Mandela Center Danmark,
Mellemamerikakomitéen, Mellemfolkeligt Samvirke, Mission
Øst, NGO Forum, Projektrådgivningen, Red Barnet,
Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre (RCT),
Rigsrevisionen, Råd for Internationalt Udviklingssamarbejde,
Sex & Samfund, Styrelse for Internationalt
Udviklingssamarbejde, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden,
Verdens Skove, 3F og 92-gruppen.
| | | | | | 10. Sammenfattende skema | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | | |
|
11. Øvrige
konsekvenser
Den lovpligtige ligestillingsanalyse, som er
gennemført af lovforslaget, konkluderer, at lovforslaget
fremmer ligestilling af kvinder og mænd. Det bør dog
understreges, at implementeringen af lovforslaget vil være
afgørende for effekten i forhold til ligestilling.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Med målsætningen i lovforslagets
§ 1, stk. 1, fastslås det, at
fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande og fremme af
menneskerettigheder er det primære sigte med dansk
udviklingssamarbejde. Dette indebærer også
bekæmpelse af ulighed både lokalt og globalt. Denne
målsætning forfølges gennem et samarbejde med
udviklingslande og støtte til disse landes
bestræbelser på at skabe bæredygtig
økonomisk udvikling og demokratiske systemer med god
regeringsførelse, velfungerende statslige institutioner og
fravær af korruption. Formålsbestemmelsen understreger
samtidig, at bekæmpelsen af fattigdom sker i overensstemmelse
med FN-pagten, FN's konventioner om menneskerettigheder og
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Formålet
hermed er at præcisere, at værdier om demokrati og
menneskerettigheder er bærende for Danmarks globale
engagement, herunder Danmarks støtte til bekæmpelse af
fattigdom i udviklingslande og fremme af global fred og stabilitet.
De omtalte FN-konventioner omfatter bl.a. FN's konvention om
borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN's
konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod
kvinder, FN's konvention om barnets rettigheder, FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap, FN's konvention mod tortur,
FN's konvention om afskaffelse af alle former for
racediskrimination og FN's erklæring om retten til udvikling.
Andre internationale konventioner har også betydning,
herunder ILO's kernekonventioner. For så vidt angår de
humanitære principper henvises til international
humanitær lov og principper om neutralitet, upartiskhed og
uafhængighed samt Flygtningekonventionen.
Udviklingspolitikken udgør et integreret
element i Danmarks aktive udenrigspolitik, der sigter mod at fremme
en mere fredelig og demokratisk verden. Dette mål er i
både udviklingslandes og Danmarks interesse. Derfor angiver
§ 1, stk. 2, at Danmarks udviklingspolitik er en
central og integreret del af Danmarks udenrigspolitik og dermed
også, at udviklingspolitikken tjener Danmarks egne interesser
i en mere fredelig, stabil og lige verden.
Udviklingslandes mulighed for at fremme
bæredygtig økonomisk vækst og udvikling
påvirkes ikke kun af donorlandenes udviklingspolitik og
udviklingsbistandens størrelse, men i høj grad
også af konsekvenser af politikker på en lang
række andre områder. I takt med at strategiske
egeninteresser i stigende omfang internationalt indgår i
udviklingspolitiske dagsordener, stiger behovet for koordination og
sammenhæng mellem forskellige politiske tiltag. Dette
anerkendes bl.a. i Lissabontraktaten, der i artikel 208
fastsætter, at "Unionen tager hensyn til målene for
udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse
af politikker, der kan påvirke udviklingslandene. " Det er
imidlertid ikke kun fællesskabspolitikker, herunder EU's
handelspolitik og landbrugspolitik, men derimod også
nationale politikker, der kan have betydning for udviklingslande.
Lovforslaget tilsigter ikke at regulere andre politikområder
end udviklingspolitikken. Det anerkendes dog i § 1,
stk. 2, at øvrige politikområder kan have
konsekvenser for udviklingslande. I lighed med Lissabontraktatens
art. 208 sigter denne lovs anerkendelse af betydningen af
politiksammenhæng for udvikling til, at offentlige
myndigheder lader sig inspirere af hensynet til målene for
udviklingssamarbejde i forbindelse med planlægning og
forvaltning, der kan have konsekvenser for udviklingslande. Hermed
udtrykkes betydningen af, at arbejdet på øvrige
politikområder også inddrager hensynet til konsekvenser
for udviklingslandene. Det betyder ikke nødvendigvis, at
hensynet til målene for udviklingsbistand vil veje tungest,
men der sigtes mod opmærksomhed på
problemstillingen.
Med henblik på at sikre lokalt ejerskab til
udvikling understreges det i § 1, stk. 3, at dansk
udviklingssamarbejde sker gennem partnerskaber med partnere i
udviklingslande. Dette er i overensstemmelse med principperne for
bistandseffektivitet, som fastlagt i de internationale
erklæringer fra konferencerne herom afholdt i Paris, Accra og
Busan. Henvisningen i § 1, stk. 3 til, at Danmarks
udviklingsbistand søges udmøntet inden for rammerne
af internationalt anerkendte principper og mål for
udviklingssamarbejde, sigter blandt andet til principper og
mål, som Danmark har tilsluttet sig i FN-regi, som f.eks.
Årtusindemålene for 2015 samt FN's
målsætning om et niveau for udviklingsbistand på
minimum 0,7 procent af BNI, som de industrialiserede lande
forpligtede sig til ved vedtagelsen på FN's Generalforsamling
i 1970 af FN's udviklingsstrategi for 1970'erne. Bestemmelsen
ændrer ikke på, at det konkrete niveau for dansk
udviklingsbistand fastlægges gennem de årlige
finanslove, som vedtages af Folketinget. I samtlige vedtagne
finanslove siden 1978 har dansk udviklingsbistand ligget over 0,7
procent af BNI.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Denne bestemmelse er en videreførelse af
§ 3 i gældende lov, dog med sproglige forenklinger.
Paragraffen omhandler koordination dels af Danmarks deltagelse i
internationale forhandlinger, der vedrører bistand til
udviklingslandene, dels af det statslige bilaterale og
multilaterale udviklingssamarbejde. Det påhviler
udviklingsministeren at samordne Danmarks deltagelse i
udviklingspolitiske forhandlinger, der foregår i forskellige
internationale fora, herunder i FN, FN's særorganisationer og
i andre internationale fora, med henblik på at sikre
overensstemmelse mellem danske repræsentanters synspunkter.
Dette kan kun sikres gennem en passende samordning mellem de
forskellige myndigheder og institutioner, der sender
repræsentanter til sådanne forhandlinger. Mens
multilateral bistand i vidt omfang sorterede under forskellige
fagministerier ved den gældende lovs vedtagelse i begyndelsen
af 1970'erne, er der i dag etableret en enstrenget
bistandsadministration i Udenrigsministeriet under
udviklingsministerens ansvar. Det er derfor præciseret, at
det påhviler udviklingsministeren at forvalte såvel den
multilaterale som den bilaterale bistand.
Til § 3
Bestemmelserne i §§ 4-6 i den
gældende lov fastlægger rammerne for
udmøntningen af bistand, idet der sondres mellem henholdsvis
faglig og finansiel bistand. Ved finansiel bistand forstås i
gældende lov statslige kapitaloverførsler på
ikke kommercielle vilkår, mens faglig bistand forstås
som bistand, der gives i form af tjenesteydelser, der tjener til at
fremme et lands udvikling, f.eks. som teknisk rådgivning
inden for en given sektor. Disse bestemmelser erstattes af en
enkelt bestemmelse, der dækker udmøntningen af al
udviklingsbistand inden for rammerne af denne lovs formål.
Dermed ophæves opdelingen i faglig og finansiel bistand, der
ikke er relevant i dag, hvor bistanden i vid udstrækning har
form af større programmer, der ofte indeholder begge former
for støtte. Endelig giver bestemmelsen den nødvendige
fleksibilitet til at tilpasse udviklingssamarbejdet til nye
indsatstyper og støtteformer, som udvikles fremover,
så længe dette bidrager til formålet som angivet
i § 1.
Udviklingsbistand ydes i dag enten direkte til
partnere i udviklingslande eller gennem andre kanaler, som har
udviklet sig gennem årene. Disse omfatter bl.a. multilaterale
institutioner og internationale organisationer som f.eks. EU (Den
Europæiske Udviklingsfond), FN's udviklingsorganisationer,
multilaterale udviklingsbanker- og fonde, folkelige organisationer,
der enten opererer med hovedsæde i Danmark eller i Danmarks
partnerlande, uafhængige statsinstitutioner, selvejende
institutioner, andre myndigheder og ikke-statslige aktører
som f.eks. private fonde og den private sektor.
Den bilaterale udviklingsbistand kan tage flere
forskellige former, herunder projekt- og programbistand,
budgetstøtte, personelbistand, bistand gennem folkelige
udviklingsorganisationer, særlig miljøbistand til
udviklingslande, humanitære bidrag i forbindelse med kriser,
blandede kreditter, partnerskaber mellem private virksomheder i
udviklingslandene og i Danmark gennem Danida Business Partnerships,
uddannelsesstipendier, gældslettelse samt
lånebistand.
På samhandelsområdet kan
udviklingsministeren yde finansiel bistand til foranstaltninger,
som har til formål at fremme udviklingslandenes integration i
international handel, bl.a. ved at styrke deres evne og kapacitet
til at opnå og udnytte nye og eksisterende markedsadgange og
via støtte til erhvervsspredning, erhvervsudvikling og
forbedring af de erhvervsmæssige rammevilkår i
udviklingslandene.
Der henvises om bestemmelsen i § 3
desuden til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Lovforslagets § 4 lægger op til
at indføre en forpligtelse for udviklingsministeren til at
sikre størst mulig åbenhed i forvaltningen af
udviklingsbistanden. Denne bestemmelse medfører krav om
yderligere åbenhed i forhold til de pligter vedrørende
offentlighed, der følger af offentlighedsloven,
forvaltningsloven mv. Udviklingsbistanden og dermed Danmarks
samlede investeringer i en bedre og mere fredelig verden
udgør et stort tilskudsområde på statens budget.
Dette kræver ikke bare en bred politisk opbakning i
Folketinget, men også vedvarende stærk støtte i
den danske befolkning til bistandsniveauet. Derfor er åbenhed
i bistandsadministrationen, der kan fremme indsigt i og
forståelse for Danmarks udviklingssamarbejde,
væsentligt.
Denne åbenhed skal sikre offentligheden
adgang til relevant, rettidig og præcis information om
forvaltning af udviklingsbistanden for dermed at give mulighed for
at påvirke udmøntning af bistanden og for at kunne
holde den offentlige forvaltning ansvarlig. Det indebærer
også en forpligtelse til at påse, at forvaltningen
tilrettelægges således, at der bl.a. sikres
åbenhed om beslutninger om bevillinger af en vis
størrelse samt offentlig inddragelse i forbindelse med
udvikling af strategier og politikker på det
udviklingspolitiske område. Dette vil give folkelige
udviklingsorganisationer, erhvervsorganisationer, eksperter og
interesserede borgere mulighed for at tilkendegive deres
synspunkter således, at beslutninger kan træffes
på et oplyst og kvalificeret grundlag. Udviklingsministeren
bemyndiges til administrativt at fastsætte de nærmere
regler for åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden.
Mødemateriale om strategiske, udviklingspolitiske emner og
bevillinger af en vis størrelse bør være
tilgængeligt forud for møder i Bevillingskomité
og Udviklingspolitisk Råd, ligesom beslutningsreferater
offentliggøres efterfølgende. Offentliggørelse
kan ske på internettet. Relevante dokumenter bør
også offentliggøres via danske ambassader med henblik
på at give aktører i Danmarks partnerlande mulighed
for at holde sig orienteret og bidrage med høringssvar.
Der henvises om § 4 desuden til pkt.
3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Den gældende lovs § 2
pålægger udviklingsministeren en gang om året for
Folketinget at fremlægge en plan til udgiftsrammer for
bistandsarbejdet for en periode på fem år. Dette
skyldes et hensyn til, at udviklingssamarbejdet er langsigtet af
natur og baserer sig på et konstruktivt og tillidsfuldt
samarbejde, som forudsætter en vis forudsigelighed i kommende
års bevillinger. Denne præmis er bekræftet i
senere års internationale aftaler om bistandseffektivitet,
senest det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet i
Busan den 1. december 2011. De aftalemæssige forpligtelser,
som Danmark måtte påtage sig inden for konkrete
udviklingssamarbejder, vil desuden oftest strække sig over
flere år. Lovforslaget viderefører denne bestemmelse
med den mindre ændring, at planen til udgiftsrammer
tidsmæssigt gøres fireårige og dermed bringes i
overensstemmelse med finansloven, som opererer med
finanslovsår og tre budgetoverslagsår. Bestemmelsen
ændrer ikke på, at det eksakte niveau for
udviklingsbistanden fortsat fastlægges fra år til
år på de årlige finanslove.
Til § 6
Bestemmelsen er en videreførelse af den
gældende lovs § 10 med en enkelt sproglig
justering. Bestemmelsen fastsætter, at udviklingsministeren
kan iværksætte eller yde tilskud til oplysningsarbejde,
som har til formål at udbrede kendskabet til udviklingslande
samt skabe forståelse for udviklingslandes udfordringer og
for betydningen af dansk deltagelse i det internationale
udviklingssamarbejde. Oplysningsarbejdet, der omfatter såvel
Danidas Oplysningsbevilling som den kommunikationsindsats for
udviklingssamarbejde, som Udenrigsministeriet forvalter, skal
medvirke til at skabe aktiv interesse og forståelse for de
særlige udfordringer, som verdens fattigste lande står
overfor.
Danidas Oplysningsbevilling administreres af
Udenrigsministeriet. Beslutning om ansøgninger til
Oplysningsbevillingen træffes af en gruppe af
kommunikationsfaglige personer og personer med særligt
kendskab til udviklingslande (Danidas Oplysningsudvalg), som er
nedsat af udviklingsministeren.
Oplysningsbevillingen anvendes til
igangsættende og inspirerende kommunikation om
udviklingssamarbejdet med henblik på øget
spredningseffekt. Som led i Oplysningsbevillingen ydes desuden
rejsetilskud til journalister og andre oplysningsformidlere.
Til § 7
Muligheden for udviklingsministeren til efter
denne bestemmelse at yde tilskud til forskning er en
videreførelse af den gældende lovs § 12. Det
er dog i forhold til den gældende bestemmelse skønnet
hensigtsmæssigt at understrege, at tilskud til forskning skal
gives med henblik på at opnå større viden og
styrke forskningskapaciteten i udviklingslandene for hermed at
fremme dansk udviklingssamarbejdes overordnede formål, jf.
lovens § 1, stk. 1.
En del af midlerne til udviklingsforskning
udbydes i konkurrence gennem opslag med strategiske temaer.
Udmøntningen af de konkurrenceudsatte forskningsmidler sker
i henhold til lov om forskningsrådgivning (nr. 405 af
28/05/2003 - senere revideret i 2006 og 2007). Det Rådgivende
Forskningsfaglige Udvalg, der er udpeget af udviklingsministeren,
fungerer som et programudvalg under Det Strategiske
Forskningsråd. Udvalget foretager den forskningsfaglige
vurdering af ansøgningerne og indstiller
støtteværdige og ikke-støtteværdige
ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråds
bestyrelse.
Til § 8
Bestemmelsen, der har til formål at sikre
videreførelse af det allerede eksisterende kultursamarbejde
med udviklingslande, præciserer, at formålet med
samarbejdet er at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturel
forståelse, ligesom den giver udviklingsministeren hjemmel
til at iværksætte sådant samarbejde eller yde
tilskud hertil.
Kultursamarbejdet kan finde sted som led i
opfyldelsen af indgåede kulturaftaler med udviklingslande
eller på ad hoc basis. Aktiviteter under samarbejdet kan
finde sted i såvel udviklingslande som i Danmark, hvilket vil
medvirke til at opfylde bestemmelsens formål.
Center for Kultur og Udvikling (CKU), der blev
oprettet i 1998 med henblik på at styrke Danmarks kulturelle
samarbejde med udviklingslande og den kulturelle dimension i
udviklingssamarbejdet, og som ressortmæssigt er placeret
under Udenrigsministeriet, spiller en central rolle i
gennemførelsen af kultursamarbejdet. CKU gennemfører
aktiviteter dels for egne midler, dels for midler fra bl.a.
Udenrigsministeriet.
Den gældende lovs § 11
vedrører udelukkende kulturelt samarbejde med
udviklingslande, der ikke er led i
udviklingssamarbejdet. Dette samarbejde varetages ifølge
gældende § 11 af Kulturministeriet og
Undervisningsministeriet i forening med Udenrigsministeriet.
Oprindeligt påhvilede det "Samarbejdsudvalget til Samordning
af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med
Udviklingslandene" (benævnt Det lange Udvalg) at samordne
bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslande.
Dette udvalg blev nedlagt i 2002 ved ændring af lov om
internationalt udviklingssamarbejde. Den kompetence, udvalget havde
haft, overgik dermed til den minister, der havde ansvaret for
anvendelsen af bevillingen til Center for Kultursamarbejde med
Udviklingslandene (CKU).
Den foreslåede lov omhandler Danmarks
udviklingssamarbejde. Til trods for, at den foreslåede
bestemmelse således ikke - som det er tilfældet med
§ 11 i den gældende lov - eksplicit omtaler
kulturelt samarbejde med udviklingslandene, der ikke er led i
udviklingssamarbejdet, vil dette samarbejde kunne
videreføres i uændret form og varetages af det
relevante ministerium, f.eks. Kulturministeriet i forening med
Udenrigsministeriet, inden for rammerne af relevante kulturaftaler
eller på andet tilsvarende grundlag.
Til § 9
Denne bestemmelse viderefører
§ 9 i den gældende lov, idet den dog er tilpasset
sprogligt i lyset af, at Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene er oprettet. Samtidig ændres navnet fra
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene til
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), jf. hertil
lovforslagets § 11, stk. 4. Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU) er samme juridiske person som
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU).
I lighed med gældende lov angiver
§ 9, stk. 2, at fonden kan yde støtte til
danske investeringer i udviklingslande. Dette kan i lighed med
gældende lovs § 9, stk. 3 ske ved aktietegning
og gennem finansiering af undersøgelser vedrørende
investeringsmuligheder og andre
igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af
garantier og kautioner samt andre foranstaltninger, der efter
bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål. Der
ændres således ikke på retstilstanden
vedrørende de finansielle instrumenter, fonden kan yde
støtte igennem.
Fonden kan desuden i overensstemmelse med fondens
vedtægter påtage sig at administrere fonde, faciliteter
og øvrige investeringssamarbejder efter bestyrelsens
nærmere bestemmelse.
IFU har tilsluttet sig FN's 10 Global
Compact-principper for virksomheders social ansvarlighed og
samfundsmæssige engagement. Fondens CSR-politik er desuden
baseret på FN's, ILO's og OECD's internationale konventioner,
erklæringer og deklarationer. Fonden er således
forpligtet til at sikre høje standarder for virksomheders
sociale ansvarlighed (CSR) som en forudsætning for god
virksomhedsledelse i de selskaber, der investeres i.
Udenrigsministeriet vil fremover have en
observatør i IFU's bestyrelse. Det er hensigten, at denne
observatør har taleret, men ikke stemmeret. Den
nuværende ordning, som ikke er omtalt i gældende lov,
er, at ministeren udpeger en til to personer fra
Udenrigsministeriet i deres personlige egenskab. Med denne
ændring præciseres, at Udenrigsministeriets
observatør i bestyrelsen har til opgave at informere
ministeren om væsentlige beslutninger.
I medfør af Bekendtgørelse nr. 1188
af 9. oktober 2007 gælder lov om offentlighed i forvaltningen
ikke for den forretningsvirksomhed, der udøves af IFU i
henhold til § 9 i gældende lov. Denne undtagelse
vil fortsat gælde, idet Bekendtgørelse nr. 1188 i vil
blive ændret i lyset af nærværende
lovforslag.
Til § 10
Der foreslås med denne bestemmelse en ny
struktur for den udviklingsfaglige rådgivning af
udviklingsministeren. Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen
for Internationalt Udviklingssamarbejde, der er etableret ved lov
nr. 94 af 19. marts 1962 om teknisk samarbejde med
udviklingslandene og videreført i gældende lovs
§§ 14-15, erstattes af et Udviklingspolitisk
Råd, som er et forum for løbende dialog med og
rådgivning af udviklingsministeren om alle sager af
strategisk og udviklingspolitisk betydning. Det Udviklingspolitiske
Råd vil skulle drøfte væsentlige strategiske
tiltag vedr. udviklingspolitikken og udviklingssamarbejdet, f.eks.
landepolitikpapirer, nye tematiske strategier, overordnet
samarbejde med de multilaterale organisationer, fremdrift i
landeprogrammerne, erfaringsopsamling gennem drøftelse af
gennemførte evalueringer m.v.
De væsentlige principper og funktioner, som
er søgt styrket i den nye organisatoriske struktur, er:
• fortsat
kvalitetssikring af udviklingsbistanden og ekstern bistandsfaglig
rådgivning af udviklingsministeren med henblik på
ministerens stillingtagen,
• styrket
offentlighed og åbenhed, og
• fokuseret,
strategisk dialog med og rådgivning af udviklingsministeren
om større og væsentlige udviklingspolitiske emner.
I særlige tilfælde kan konkrete
programmer af strategisk karakter tages op i det
Udviklingspolitiske Råd til principielle drøftelser,
før de forelægges Bevillingskomitéen, jf. pkt.
3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dagsordenen for Rådets møder aftales
mellem Udviklingsministeren og Rådets formand. Rådets
medlemmer kan anmode om at få emner på dagsordenen
således, at Rådet sikres en initiativret.
Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 15
medlemmer, som forudsættes udpeget således, at
sammensætningen afspejler relevante interessegrupper og den
bistandsfaglige ekspertise i Danmark, herunder af folkelige
udviklingsorganisationer og repræsentanter på
tværs af arbejdsmarkedets parter, for dermed at sikre, at
udviklingsarbejdet får en bred forankring i det danske
samfund. Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af
Udviklingspolitisk Råd, jf. § 10, stk. 3.
Medlemmerne udpeges for en tre års periode med mulighed for
forlængelse for yderligere en periode (maksimalt seks
år i alt). Der vil blive udpeget tre repræsentanter fra
fagbevægelsen, tre repræsentanter fra
erhvervsorganisationer/virksomheder, fire repræsentanter fra
universiteterne/forskerne og fem repræsentanter fra de
folkelige organisationer. Idet medlemmerne i Udviklingspolitisk
Råd repræsenterer interessevaretagelse, vil medlemmer,
der ikke længere repræsenterer deres organisation,
kunne udskiftes efter indstilling fra denne.
Der indføres en høring af udvalgte
organisationer, hvori de bedes indstille kandidater til medlemmer
inden for deres respektive område i Udviklingspolitisk
Råd forud for ministrenes udpegelse af Rådets
medlemmer, som blandt andet vil omfatte Dansk Industri, Landbrug og
Fødevarer, Håndværksrådet, LO, NGO Forum,
DIIS og Danske Universiteter.
Rådets forretningsorden vil blive fastlagt
af udviklingsministeren i dialog med Rådets medlemmer og vil
bestemme de nærmere retningslinjer for Rådets virke.
Rådet vil mødes mindst fire gange årligt.
Med henblik på at sikre øget
offentlig inddragelse og gennemsigtighed forudsættes det, at
væsentlige sager, der forelægges det
Udviklingspolitiske Råd samt bevillinger af en vis
størrelse, der forelægges Bevillingskomitéen,
sendes i offentlig høring. Høringen vil finde sted
på et tidligt tidspunkt i Udenrigsministeriets sagsbehandling
for derved at sikre, at de indkommende høringssvar reelt
får mulighed for at præge den videre bearbejdning af
oplæggene.
Eventuelle høringssvar vil indgå
sammen med det øvrige beslutningsgrundlag på
møderne. Referater fra møderne vil ligeledes
være offentlige.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Rådet for Internationalt
Udviklingssamarbejde, der er etableret ved lov nr. 94 af 19. marts
1962 om teknisk samarbejde med udviklingslandene og
videreført ved den gældende lovs § 16,
nedlægges, idet Rådets funktion bortfalder med
nedlæggelsen af Styrelsen. Rådet har i praksis
hovedsageligt fungeret som et debatforum og har ikke har haft den
oprindeligt tilsigtede funktion med at følge styrelsens
virksomhed eller fremkomme med råd og henstillinger, jf. den
gældende lovs § 16, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Bestemmelsen i § 11, stk. 1,
regulerer spørgsmålet om lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i § 11, stk. 2, indebærer, at den
hidtil gældende lov om internationalt udviklingssamarbejde
ophæves.
Bestemmelsen i § 8 i den gældende
lov giver Udenrigsministeriet adgang til at stille garantier for
politiske risici ved danske virksomheders investeringer i
udviklingslande. Fra 1. januar 2007 overgik administrationen af
denne ordning til Eksport Kredit Fonden (EKF), der herefter for
Udenrigsministeriets risiko administrerer ordningen efter
dagældende regler. Det blev samtidig besluttet, at
Udenrigsministeriet ikke længere skal udstede nye garantier
under denne bestemmelse. EKF administrerer fortsat fire garantier
udstedt før 2007 for i alt ca. 170 mio. kr., hvoraf den
seneste udløber ved udgangen af 2022. Bestemmelsen i
§ 11, stk. 3, indeholder derfor en
overgangsbestemmelse for de eksisterende fire garantier, som
sikrer, at disse også fremover - indtil deres udløb -
er reguleret ved § 8 i den gældende lov.
Bestemmelsen i § 11, stk. 4,
indeholder en overgangsbestemmelse, der indebærer, at
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, der er nedsat i
henhold til § 9 i den gældende lov,
videreføres under navnet Investeringsfonden for
Udviklingslande efter denne lovs ikrafttræden.