L 153 Forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Af: Minister for udviklingsbistand Christian Friis Bach (RV)
Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-04-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 17-04-2012
Betænkning afgivet 16-05-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-05-2012
3. behandlet, vedtaget 29-05-2012
Ministerområde:
Ministeriet for Udviklingsbistand
Resumé:
Med loven moderniseres den tidligere lov om internationalt udviklingssamarbejde, der blev vedtaget i 1971. Loven er tilpasset den internationale kontekst, som det danske udviklingssamarbejde foregår inden for i dag, og fremhæver de typer af indsatser, som er mest relevante. Med loven lægges op til øget åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden samt organisatoriske ændringer i rådgivning om bistand. Loven etablerer et nyt Udviklingspolitisk Råd. Samtidig nedlægges Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.
Afstemning:
Vedtaget 114 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget