Fremsat den 28. marts 2012 af
erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om skibes
besætning, lov om maritime uddannelser og lodslov
(Tilpasninger som følge af
ressortoverførsler på områderne
vedrørende de maritime uddannelser og lodsning)
§ 1
I lov om skibes besætning. jf.
lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som
ændret ved § 3 i lov nr. 493 af 12. maj 2010, foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22.«
2.
Efter § 10 indsættes i kapitel
4 :
Ȥ 10
a. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om
kvalifikationskrav til fritidssejlere samt om forberedelse,
indstilling til og aflæggelse af eksaminer og prøver
for fritidssejlere samt betaling herfor.«
3.
Efter § 24 indsættes før kapitel 8:
»Kapitel 7 a
Godkendelse af uddannelser
§ 24
a. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser fastsætter, efter forhandling
med Søfartsstyrelsen, regler om de uddannelser, som er
foreskrevet i regler fastsat i medfør af § 18 og §
19, herunder om kvalitetssikring.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen påser, at uddannelserne opfylder
internationalt fastsatte krav og fører frem til, at de
studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer.
Kapitel 7 b
Godkendelse af kurser
§ 24
b. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvilke krav de kurser, som er foreskrevet i regler fastsat i
medfør af § 18 og § 19, skal leve op til, herunder
krav om godkendelse og kvalitetssikring.
§ 24
c. Søfartsstyrelsen kan godkende eller oprette
særlige kurser for uddannelse af undervisere.
§ 24
d. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med
undervisningen hos kursusudbydere, som nævnt i § 24 b,
og påser, at kursusudbyderne opfylder de krav, som
følger af denne lov og regler udstedt i medfør af
loven.
§ 24
e. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om
kursusdeltageres undervisningsmiljø.
Kapitel 7 c
Forskellige bestemmelser
vedrørende uddannelser og kurser
§ 24
g. Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling for
godkendelse og kvalitetssikring af kursusudbydere og
uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for
deltagelse i kurser omfattet af denne lov, herunder for
aflæggelse af eksamen, prøver m.v.
§ 24
h. Søfartsstyrelsen kan indhente de nødvendige
oplysninger fra kursusudbyderne og uddannelsesinstitutionerne om
undervisningen, kursusdeltagerne, personalet, økonomi og
udstyr m.v. til brug for gennemførelse af
Søfartsstyrelsens opgaver efter loven, herunder
kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik.«
4. I
§ 26 indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Erhvervs- og vækstministeren kan efter
aftale med vedkommende minister beslutte, at
Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven
udøves af andre offentlige myndigheder. Erhvervs- og
vækstministeren kan på nærmere angivne
vilkår endvidere bemyndige virksomheder eller enkeltpersoner
til på Søfartsstyrelsens vegne at føre tilsyn
med kvalitetssikring af uddannelser og kurser.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 2
I lov om maritime uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 udgår »samt
behovet inden for fritidssejlads«.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 4,
udgår », cateringpersonale m.fl.«.
3. § 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 4,
stk. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 5 a -7, § 14,
§ 23 a, stk. 1, samt § 23 b og § 24 finder tillige
anvendelse på efteruddannelse af maritimt personel, hvortil
der ydes statsligt tilskud.«
4. I
§ 2, stk. 4, § 4, stk. 2 og 3,
§ 4, stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk. 1,
1. pkt., § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, 5 og 6, § 8, stk.
3, § 9 f, stk. 1 og 2, § 9 g, stk. 1, § 9 i, §
9 j, stk. 1, 1. pkt., § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 j, stk.
3, § 10, stk. 6, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1 og
2, § 14, stk. 1 og 2, § 15, § 16, stk. 1-3,
§§ 17 og 20, § 23, stk. 1-3, og § 23 b
ændres »Søfartsstyrelsen« til:
»Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser«.
5. §
3 ophæves.
6. I
§ 4, stk. 1, § 7, stk. 1, 4. pkt.,
§ 8, stk. 2, § 9, stk. 4, 2. pkt., § 9 a, stk. 1, 3.
pkt., § 9 g, stk. 3, og § 10, stk. 5, ændres
»Søfartsstyrelsen« til: »ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser«.
7. I
§ 4 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 3. Godkendte
maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud i henhold
til § 5 eller § 6, samarbejder med
Søfartsstyrelsen om at udbyde kurser, som er obligatoriske
efter lov om skibes besætning.
Stk. 4. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser kan i
særlige tilfælde påbyde en
uddannelsesinstitution, der modtager tilskud i henhold til § 5
eller § 6, at udbyde kurser, der indgår i en godkendt
maritim uddannelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
6.
8. I
§ 4, stk. 4, 2. pkt., der bliver
stk. 6, 2. pkt., to steder i § 9 g, stk.
2, i § 9 g, stk. 2, nr. 1, §
9 j, stk. 1, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk.
2, 3. pkt., og § 23 a, stk. 1, 1.
pkt., ændres »Søfartsstyrelsen«
til: »ministeren«.
9. § 5,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser yder inden for en årlig ramme
tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration af de i
§ 2, stk. 1, nævnte uddannelser.«
10. I
§ 5, stk. 1, 2. pkt., ændres
»Søfartsstyrelsens« til:
»ministerens«.
11. I
§ 5 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan yde tilskud til efteruddannelse med henblik
på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af
Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes
besætning.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
12.
Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5
a. Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af
uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i
henhold til momsloven jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser kompenserer
uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i
henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved
en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke
fradragsberettiget købsmoms), og som
uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven.
Stk. 3. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser
fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan
herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for
momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 4. Uanset stk. 1
kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter
til betaling af afgifter i henhold til momsloven.«
13. I
§ 8 a, stk. 2, ændres
»Søfartsstyrelsens« til: »ministeren for
forskning, innovation og videregående
uddannelsers«.
14. I
§ 9 e ændres
»Personalestyrelsen« til:
»Moderniseringsstyrelsen«.
15. I
§ 9 f, stk. 1 og 2, og § 9 g, stk.
3, ændres »styrelsen« til:
»ministeren«.
16. I
§ 11, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »for«: »Styrelsen for
Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte,«.
17. I
§ 18 ændres »sikring
mod følger af arbejdsskade« til:
»arbejdsskadesikring«.
18. §
19 affattes således:
Ȥ 19. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser kan
fastsætte regler om studerendes
undervisningsmiljø.«
19. §
22 ophæves.
20. I
§ 23 a, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »Søfartsstyrelsen kan undtage«, og
efter »virksomhed« indsættes: »kan
undtages«.
21. I
§ 23 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres », at Søfartsstyrelsen kan udstede«
til: »udstedelse af«.
22. I
§ 23 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Søfartsstyrelsen« til:
»Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser eller en statslig myndighed under
ministeriet«.
23. I
§ 24 udgår » klager
over Søfartsstyrelsens «.
§ 3
I lodslov, jf. lov nr. 567 af 9. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres
»Lodstilsynet« til:
»Søfartsstyrelsen«.
2. I
§ 5, stk. 2, indsættes efter
»I særlige tilfælde kan
forsvarsministeren«: » efter aftale med erhvervs- og
vækstministeren «.
3. I
§ 15 ændres
»Farvandsdirektøren« til:
»Søfartsstyrelsen«.
4. § 19,
stk. 4,affattes
således:
»Stk. 4. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
lodsning foretaget af det statslige lodsvæsen, herunder
bestemmelser om maksimale takster.«
5. I
§ 25, stk. 1, ændres
»Medarbejdere ved tilsynet« til: »Medarbejdere,
der er beskæftiget med tilsyn med lodser,«.
6. I
§ 25, stk. 2, ændres
»medarbejdere ved tilsynet« til: »medarbejdere,
der er beskæftiget med tilsyn med lodser,«.
7. §
26 affattes således:
Ȥ 26.
Søfartsstyrelsen fastsætter takster for brugerbetaling
for tilsyn, afholdelse af egnethedsprøver, udstedelse af
certifikater, fritagelsesbeviser, fornyelser m.v. vedrørende
tilsynet med lodser.«
8. §
33 ophæves.
9.
Efter § 33, der ophæves, indsættes før
kapitel 14:
»Kapitel 13 a
Klage
§ 33
a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om klageadgang, herunder at Søfartsstyrelsens
afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag på
lodscertifikat efter § 12, afslag på registrering efter
§ 24 stk. 4-5, inddragelse af lodscertifikat eller
lodsfritagelsesbevis eller sletning af en registrering som lodseri
efter § 27, stk. 1, og midlertidig inddragelse eller
midlertidig sletning efter § 32 kan påklages til det i
lov om sikkerhed til søs Ankenævn for
Søfartsforhold.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2,
nr. 11.
Stk. 3. Regler udstedt i
medfør af lov om maritime uddannelser forbliver i kraft for
de kurser, prøver m.v., der omfattes af lovens § 1,
indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i henhold
til lov om skibes besætning.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | | 1. Baggrund og
formål | 2. Lovforslagets
indhold | 2.1.
Søfartsuddannelserne | 2.1.1. Gældende
ret | 2.1.2.
Lovforslaget | 2.2.
Lodsloven | 2.2.1. Gældende
ret | 2.2.2.
Lovforslaget | 3. Økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige | 4. Økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet | 5. Administrative
konsekvenser for borgerne | 6.
Miljømæssige konsekvenser | 7. Forholdet til
EU-retten | 8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. Sammenfattende
skema |
|
1. Baggrund og formål
I henhold til kongelig resolution af 3. oktober
2011 overgik sager vedrørende maritime uddannelser fra det
hidtidige Økonomi- og Erhvervsministerium til Ministeriet
for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Det betyder, at regulering, myndighedsopgaver og
bevillinger vedrørende maritime uddannelser er
overført fra Søfartsstyrelsen til ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte).
Det omfatter:
- Lov om maritime
uddannelser med tilhørende
uddannelsesbekendtgørelser, uddannelsesplaner og
uddannelsesbøger.
- De maritime
uddannelsesinstitutioner, herunder skoleskibene GEORG STAGE og
DANMARK.
-
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser.
-
Praktikpladstilskud til rederier samt uddannelsesstøtte til
deltagelse i voksen- og efteruddannelseskurser, herunder
skibsassistentkurser og HF-søfart.
De maritime uddannelser, der er flyttet til
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte), omfatter i dag en række
uddannelser af forskellig karakter, typisk med vekslende teoretisk
og praktisk undervisning. Der er tale om en bred vifte af
uddannelser, som strækker sig fra skibsassistentuddannelsen
med to teoriforløb på hver 20 uger til
professionsbacheloruddannelser til f.eks. maskinmester og
skibsofficer, der er normeret til 5½ år (skibschef).
Flere af uddannelserne tilbydes som overbygning på faglige
uddannelser inden for f.eks. jern- og metal- eller
kokkeuddannelsen. Disse uddannelser udbydes på selvejende
maritime uddannelsesinstitutioner og finansieres af statslige
tilskud. Uddannelser kan også godkendes efter loven, uden at
der ydes statsligt tilskud. Det drejer sig i øjeblikket kun
om Nyborg Søfartsskoles uddannelse af skibsassistenter.
Disse uddannelser vil fortsat kunne godkendes efter lov om maritime
uddannelser. Lovens bestemmelser om økonomiske og
administrative forhold på uddannelsesinstitutionerne omfatter
ikke institutioner, som ikke modtager statstilskud.
De eksisterende uddannelser, som omfattes af
ressortoverførelsen, omfatter følgende uddannelser:
Skibsassistent, kystskipper, sætteskipper, skibsfører,
fiskeskipper af 3. grad og 1. grad, skibsofficer og maskinmester,
HF-Søfart samt erhvervsfiskeruddannelsen og tilsynet med
følgende uddannelsesinstitutioner: Københavns
Maskinmesterskole, Århus Maskinmesterskole, Fredericia
Maskinmesterskole, SIMAC, MARTEC, Marstal Navigationsskole, Skagen
Skipperskole, Svendborg Søfartsskole samt skoleskibene
Danmark og Georg Stage.
De internatonale krav til søfarendes
uddannelser fastlægges inden for rammerne af
STCW-konventionen (STCW: Standards of Training, Certification and
Watchkeeping for Seafarers), der er udarbejdet i FN's
internationale søfartsorganisation, IMO.
Søfartsstyrelsen varetager Danmarks
repræsentation i IMO, og styrelsen vil koordinere arbejdet
med at sikre, at de danske uddannelser, som kan danne grundlag for
udstedelse af sønæringsbeviser og give adgang til at
forrette tjeneste på danske skibe, lever op til de
internationale krav.
Det følger af STCW-konventionen, at de
danske maritime uddannelser og kurser skal være omfattet af
et kvalitetssystem og leve op til konventionens minimumskrav med
hensyn til uddannelsernes indhold, udstyrskrav og
lærerkvalifikationer, for at de kan anerkendes
internationalt. Søfartsstyrelsen vil i forbindelse med
fastlæggelsen af hvilke uddannelser, som skal danne grundlag
for udstedelse af danske sønæringsbeviser, påse,
at konventionens krav er opfyldte, før der kan udstedes
sønæringsbeviser. Dette sker dels ved, at ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser
(Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte) inddrager Søfartsstyrelsen,
når kravene til de enkelte uddannelser fastlægges inden
for rammerne af lov om maritime uddannelser, dels ved at
Søfartsstyrelsen pålægges en generel pligt til
at påse, at uddannelserne opfylder internationalt fastsatte
krav og fører frem til, at de studerende opnår
tilstrækkelige kvalifikationer til at opnå
sønæringsrettigheder.
Hovedparten af de maritime uddannelser
foregår på skoler, som er godkendt efter lov om
maritime uddannelser. Søfartsstyrelsen vil derfor skulle
samarbejde tæt med ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte). I praksis forventes
Søfartsstyrelsens indsats over for disse uddannelser
primært at bestå i at påse, at indholdet og
kvalitetssikringen er tilstrækkelige og afspejler de
internationale krav, når uddannelsesplanerne for de enkelte
uddannelser udarbejdes. Endvidere forventes Søfartsstyrelsen
med passende mellemrum at deltage i Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes tilsyn
med de maritime uddannelsesinstitutioner.
På den baggrund er myndighedsansvaret efter
den kgl. resolution delt mellem Søfartsstyrelsen og
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte), men der forudsættes et tæt
samarbejde imellem de to myndigheder. Lovforslaget har til
formål at tydeliggøre fordelingen af ressortansvaret
mellem ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte) og Søfartsstyrelsen og etablere
gode rammer for samarbejdet mellem de to myndigheder. Lovforslaget
indebærer adgang for erhvervs- og vækstministeren til,
efter aftale med vedkommende minister, at beslutte, at
Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven om skibes
besætning kan udøves af andre myndigheder.
Der vil blive indgået en samarbejdsaftale,
som dels sikrer, at uddannelsesplanerne for de maritime uddannelser
opfylder det, som Søfartsstyrelsen finder nødvendigt
for, at besætningsmedlemmer på danske skibe kan
varetage deres opgaver fuld forsvarligt, dels sikrer, at
Søfartsstyrelsen i forbindelse med ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelsers (Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes)
almindelige kontrol efter loven om maritime uddannelser kan
påse, at uddannelserne fører frem til, at de
studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer.
Søfartsstyrelsens løbende kontrol med de uddannelser,
som er omfattet af lov om maritime uddannelser, forventes som
udgangspunkt at begrænses til, at Søfartsstyrelsen
modtager underretning om ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelsers (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøttes) tilsyn med de maritime
uddannelsesinstitutioner samt med passende mellemrum deltager i
tilsyn med de enkelte institutioner.
Derfor foreslås ændringer af lov om
maritime uddannelser, således at denne lov herefter omfatter
de emner vedrørende maritime uddannelser, der
henhører under ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte).
Samtidig foreslås ændringer i lov om
skibes besætning således, at det dels sikres, at
Søfartsstyrelsen inddrages ved udarbejdelsen og godkendelsen
af uddannelsesplaner m.v. for de maritime uddannelser, dels at
Søfartsstyrelsen gives adgang til at sikre sig, at
uddannelserne opfylder de internationale krav og fører frem
til, at de studerende opnår tilstrækkelige
kvalifikationer.
Begrebet maritime uddannelser har hidtil ofte
også været anvendt om korte kursusforløb
på en til to uger eller mindre, som der er krav om i henhold
til lov om skibes besætning eller i internationale regler om
søfarendes kvalifikationer. Det er i forbindelse med
gennemførelsen af ressortoverførelsen fastlagt, at
godkendelse og indhold af en række maritime kurser fortsat
skal henhøre under Søfartsstyrelsen.
Det drejer sig f.eks. om kursus i
passagersikkerhed, arbejdsmiljø eller som sikringsofficer.
Disse kurser er typisk efteruddannelse og udbydes uden statsligt
tilskud, men kan også indgå som delelementer i
egentlige maritime uddannelser. En oversigt over de eksisterende
kurser m.v., som fortsat ligger i Søfartsstyrelsen, er
optaget som bilag 2 til forslaget.
For at sikre, at Søfartsstyrelsen fortsat
kan fastlægge kravene til disse kurser samt sikre, at
kursusudbyderne lever op til disse, overføres en række
af de tilsynsbestemmelser m.v. i lov om maritime uddannelser, som
hidtil har dannet grundlag for tilsynet med kursusudbyderne, til
besætningsloven.
Kurserne udbydes af en lang række udbydere,
herunder i udlandet. En række af kurserne udbydes i dag mod
deltagerbetaling af de maritime uddannelsesinstitutioner, der nu
henhører under ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte). Lovforslaget ændrer
ikke herpå.
Søfartsstyrelsen har endvidere ansvaret
for kursus i sygdomsbehandling ved Søfartsstyrelsens Center
for Maritim Sundhed på Fanø, og for
kvalifikationskravene til fritidssejlere. Dykkeruddannelser, der
gennemføres i henhold til lov om dykkerarbejde og
dykkermateriel m.v., samt kvalifikationskrav for, at kokke kan
gøre tjeneste som skibskok, vil også fortsat
henhøre under Søfartsstyrelsen.
Som et andet element i lovforslaget
gennemføres en række mindre justeringer af lodsloven.
Dette er en konsekvens af, at lodsområdet ved den kongelig
resolution af 3. oktober 2011 blev overført fra
Forsvarsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Der er
overvejende tale om justeringer, som præciserer
ansvarsfordelingen efter ressortoverførslen på
lodsområdet.
2. Lovforslagets indhold
2.1.
Søfartsuddannelserne
2.1.1. Gældende ret
Maritime uddannelser er reguleret af lov om
maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4.
marts 2011. Endvidere er der i henhold til lov om skibes
besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27.
februar 2012, fastsat en række kvalifikationskrav til
personer, der udfører bestemte funktioner om bord på
et dansk skib, f.eks. krav til uddannelse af sikringsofficerer.
Lov om maritime uddannelser indeholder en
række bestemmelser, der kun gælder for
uddannelsesinstitutioner, der modtager statslige tilskud (eller
lån). Det er f.eks. krav til institutionens vedtægter,
bestyrelse og økonomi- og regnskabsforhold.
Andre af lovens bestemmelser gælder for
alle maritime uddannelser og kurser, uanset finansiering. Det
gælder f.eks. kravet om, at al maritim uddannelse skal
være kvalitetsstyret og at uddannelsesinstitutionerne skal
godkendes. Der føres et tilsyn med selve uddannelserne,
deres indhold, kvalitet m.v., som omfatter alle de godkendte
uddannelsesinstitutioner. En stor del af dette tilsyn
gennemføres via audit på institutionerne. Disse
opgaver har tidligere været varetaget af
Søfartsstyrelsen, men de overgik i forbindelse med
ressortomlægningerne af 3. oktober 2011 til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Tilskud, der ydes til taxameterstyrede maritime
uddannelser i henhold til lov om maritime uddannelser, har hidtil
været beregnet og udbetalt inkl. moms. For sammenlignelige
uddannelser på det hidtidige Undervisningsministeriums
område har tilskud derimod været beregnet og udbetalt
ekskl. moms, og institutionerne er omfattet af en
momskompensationsordning, hvor udgifter til ikke-fradragsberettiget
købsmoms godtgøres.
Lov om skibes besætning fastsætter en
række kvalifikationskrav til besætningsmedlemmer
på danske skibe, men loven regulerer ikke nærmere,
hvordan kvalifikationerne opnås. De nærmere
kvalitetskrav til uddannelser, kurser m.v. reguleres i dag i
medfør af lov om maritime uddannelser.
2.1.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås det, at de
maritime uddannelser forbliver reguleret i lov om maritime
uddannelser under ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte). Dette omfatter de
uddannelser, der gennemføres med statsligt tilskud, og de
uddannelsesinstitutioner, som udbyder sådanne uddannelser.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte) kan endvidere efter loven godkende
maritime uddannelser, uanset at disse ikke gennemføres med
statsligt tilskud.
Maritime kurser fortsætter under
Søfartsstyrelsens faglige tilsyn, også i de enkelte
tilfælde, hvor der er statstilskud til kurserne, som f.eks.
kurser i tankskibssikkerhed samt efteruddannelseskurser
vedrørende udstyr til vagthold, hvor tilskuddet vil blive
udbetalt af ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte). For sådanne kurser
er det alene de bestemmelser i lov om maritime uddannelser, som
vedrører udbetalingen og kontrollen med statstilskuddet, der
finder anvendelse.
Uddannelsesinstitutioner, der finansieres med
statslige tilskud, er underlagt ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte), der
har ansvaret for at udvikle uddannelserne og ansvaret for de
selvejende uddannelsesinstitutioner og forvaltningen af de
statslige tilskud. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte) vil have det generelle
tilsyn med uddannelsesinstitutionerne i relation til
økonomi, faglig kvalitet, studiemiljø, overholdelse
af regler m.v.
Uddannelser, som ikke gennemføres med
statstilskud, kan fortsat godkendes efter lov om maritime
uddannelser. Lovens bestemmelser om uddannelsens indhold
gælder også for sådanne institutioners udbud af
godkendte uddannelser, men lovens bestemmelser om de
institutionelle forhold finder ikke anvendelse på
sådanne institutioner.
Det er fortsat Søfartsstyrelsen, som skal
fastlægge de kvalifikationskrav, som
besætningsmedlemmerne på danske skibe skal opfylde. For
at sikre dette videreføres en ordning, hvorefter
Søfartsstyrelsen fastsætter, hvilke uddannelser, som
kan danne grundlag for udstedelse af danske
sønæringsbeviser og give adgang til at forrette
tjeneste på danske skibe. Kravene til de enkelte uddannelser
vil blive fastsat af ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte) efter forhandling med
Søfartsstyrelsen. I den forbindelse vil det blive sikret, at
uddannelserne opfylder de minimumskrav, som følger af de
internationale regler.
Forslaget indebærer også, at krav til
fritidssejlere udgår af lov om maritime uddannelser, idet der
alene er tale om kvalifikationskrav og prøver, men ikke krav
om en bestemt uddannelse. Fremover foreslås krav til
fritidssejleres kvalifikationer således alene reguleret i lov
om skibes besætning.
For så vidt angår de kortvarige
kurser, typisk efteruddannelseskurser, f.eks. kursus i
passagersikkerhed, arbejdsmiljø eller som sikringsofficer,
vil det med forslaget fortsat være Søfartsstyrelsen,
som skal forestå tilsynet med kursusudbyderne. I
modsætning til hvad der gælder for uddannelser under
lov om maritime uddannelser, vil Søfartsstyrelsen for
sådanne kurser fortsat skulle fastsætte
uddannelsesplanerne og stille krav til prøver og evt.
betaling samt fastsætte regler om tilsyn m.v. Hidtil har
Søfartsstyrelsen udført disse opgaver med hjemmel i
lov om maritime uddannelser. Med forslaget videreføres de
relevante regler i lov om skibes besætning, som hører
under Søfartsstyrelsen. For så vidt angår
afgrænsningen imellem de tilskudsberettigede uddannelser, som
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte) har ansvaret for, og de kurser, som
fortsat henhører under Søfartsstyrelsens ressort,
henvises til bilag 2 i lovforslaget, som indeholder en oversigt
over sådanne kurser.
En række af de ovennævnte kurser kan
også indgå som integrerede dele af de uddannelser, som
med forslaget fortsat udbydes i henhold til lov om maritime
uddannelser og er under tilsyn af ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). I
disse tilfælde vil kurset være omfattet af det
generelle tilsyn og godkendelse af uddannelsen. Der vil også
blive ydet tilskud til denne del af uddannelsen, selv om der er
tale om et "kursus".
I lyset af den nye arbejdsdeling foreslås
det, at både Søfartsstyrelsen og Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan
deltage i Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser.
Med forslaget skabes mulighed for ensartede
regler om momskompensation for de taxameterstyrede maritime
uddannelser som for andre uddannelser under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der hidtil
har modtaget tilskud i henhold til regler udstedt af det tidligere
Undervisningsministerium. Med forslaget indsættes
bestemmelser herom i lov om maritime uddannelser, ligesom det
f.eks. fremgår af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser bemyndiges til at
sætte en sådan ordning i kraft.
2.2. Lodsloven
2.2.1. Gældende ret
Lodstilsynet blev oprettet den 1. december 2006
og har hidtil været organisatorisk placeret under
Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen.
Ved den kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev
det statslige lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende
sagsområder overført fra Forsvarsministeriet til
Erhvervs- og Vækstministeriet. Lodstilsynet er i den
forbindelse blevet overført til Søfartsstyrelsen,
mens det statslige lodsvæsen refererer til Erhvervs- og
Vækstministeriets departement.
Lodstilsynet fører tilsyn med lodsning,
lodser og lodserier, jf. lodslovens § 24. De primære
opgaver er at udstede regler for de vilkår, som lodser og
lodserier skal operere under i danske farvande, samt at føre
tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed på det danske
lodsmarked.
Lodstilsynet udsteder og fornyer også
lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser samt registrerer
lodserier i et lodsregister.
Lodstilsynet fastsætter i henhold til
lodslovens § 26 takster for brugerbetaling for tilsyn,
afholdelse af egnethedsprøver, udstedelse af certifikater,
fritagelsesbeviser, fornyelser m.v.
På søfartsområdet er der i en
række love (bl.a. lov om sikkerhed til søs,
besætningsloven og sømandsloven) indført
hjemmel til administrativt at afskære adgangen til at klage
over Søfartsstyrelsens afgørelser. Bestemmelserne
herom findes i bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007
om henlæggelse af visse beføjelser til
Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.
Ankenævnet for Søfartsforhold
behandler i dag klager over en række specifikt opregnede
afgørelser, jf. § 21, stk. 1, i lov om sikkerhed til
søs. Det drejer sig om tilbageholdelse af skibe og forbud
imod anløb af dansk havn, påbud og forbud over for
skibe, som er meddelt i henhold til § 43 eller 43 a, stk. 1
eller 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet,
fastsættelse af skibes besætning samt
søfartslægers afgørelser om søfarendes
og fiskeres helbredsmæssige egnethed til skibstjeneste.
Efter § 21, stk. 2, i lov om sikkerhed til
søs kan erhvervs- og vækstministeren endvidere
henlægge behandlingen af klager over andre afgørelser
til ankenævnet.
2.2.2. Lovforslaget
Lovforslaget afspejler, at Lodstilsynet ved den
kgl. resolution af 3. oktober 2011, nu er placeret i
Søfartsstyrelsen under Erhvervs- og
Vækstministeriet.
For så vidt angår de ændringer
i lovforslaget, som vedrører lodsloven, er der således
overvejende tale om mindre justeringer af loven, som har til
hensigt at skabe klarhed over Lodstilsynets placering under
Erhvervs- og Vækstministeriets ressort.
Med lovforslaget indsættes der endeligt i
lodsloven hjemmel til, at der kan fastsættes regler om
klageadgangen, herunder at klager over afgørelser efter
loven vedrørende tilsynet med lodser ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed. Det er hensigten at
indføre regler om klageadgangen på lodsområdet
svarende til dem, som i øvrigt gælder på
søfartsområdet.
Derudover indeholder lovforslaget en
præcisering af hjemlen til, at ministeren kan fastsætte
regler om betaling for lodsning foretaget af det statslige
lodsvæsen. Herved videreføres den gældende
gebyrstruktur for lodsninger foretaget af det statslige
lodsvæsen. Gebyrernes sammensætning eller
størrelse ændres ikke.
Der ændres ikke på det princip, at
brugerbetaling for opgaver med tilsynet med lodser, jf. lodslovens
§ 26, skal gå til finansiering af de
pågældende ydelser, inkl. overhead.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske, men
små administrative konsekvenser for det offentlige.
Indførelse af en ensartet momskompensationsordning på
hele uddannelsesområdet vil medvirke til at effektivisere
administrationen og vil ikke medføre ekstra udgifter for
staten, idet taxameterbesparelsen ved at yde tilskud eksklusiv moms
nogenlunde vil svare til momskompensationens størrelse. Der
vil dog være variationer fra år til år. For
eksempel vil den foreslåede momskompensationsomkostning i
forbindelse med større byggeprojekter indebære en
kompensation i forbindelse med byggeriets udførelse, mens
dette udlignes på lang sigt af de lavere satser.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet i almindelighed og
har alene små økonomiske og administrative
konsekvenser for de maritime uddannelsesinstitutioner.
Indførelse af en momskompensationsordning
vil forbedre de maritime uddannelsesinstitutionernes muligheder for
at effektivisere driftsopgaver ved at bruge eksterne
leverandører og vil dermed kunne medføre mindre
økonomiske lettelser. Ordningen vil derimod ikke
medføre ekstra indtægter for de maritime
uddannelsesinstitutioner, idet taxametersatsen nedsættes
nogenlunde svarende til momskompensationens størrelse. Der
vil dog være variationer fra år til år. For
eksempel vil den foreslåede momskompensationsomkostning i
forbindelse med større byggeprojekter indebære en
kompensation i forbindelse med byggeriets udførelse, mens
dette udlignes på lang sigt af de lavere satser.
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR har vurderet, at forslaget ikke indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget foreslås det via
indsættelse af en fodnote til loven at præcisere, at
lov om skibes besætning indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet,
Bilfærgernes Rederiforening, CO-Søfart, Danish Pilot
Service P/S, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibsmæglerforening, DanPilot, Dansk Industri, Dansk
Metals Maritime Afdeling, Danske Havne, Danske Lodser, Danske
Regioner, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt
Fælles Forbund (3F), Falck Nutec Esbjerg A/S,
Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, Fiskeriskolen EUC Nordvest, Fiskernes
Forbund, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber,
Forsvarsministeriet, Fredericia Maskinmesterskole, Frederikshavn
Pilot Service ApS, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Green-Jakobsen A/S, Grønlands
Selvstyre, Hanstholm Havnelodser, Helsingør Brand- og
Dykkerskole, Hirtshals Havnelodseri, Hjejlen ApS, HORESTA,
Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Korsør Brand- og Redningsskole, Københavns
Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landsorganisationen
i Danmark, Maersk Training Centre, MAHILUM, MarCore Development
Group, Marstal Navigationsskole, Martec Frederikshavn,
Maskinmestrenes Forening, Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Nordjysk Brand- og Redningsskole, Nyborg
Søfartsskole, Offentlig Ansattes Organisationer, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917,
Rederiforeningen af 2010, Rigsrevisionen, Rønne Lodseri,
SAMAJU Uddannelser ApS, Sammenslutningen af Mindre
Erhvervsfartøjer, SAT-Training, Scandlines A/S,
Sikkerhedsstyrelsen, SIMAC, Skagen Lodseri, Skagen Skipperskole,
Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation
II, Stiftelsen Georg Stages Minde, Svendborg Brandskole, Svendborg
Søfartsskole, SVITZER Safety Services, Søfartens
Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere - Dansk
Navigatørforening, Sømændenes Forbund,
Søværnets Havarikursus, Søværnets
Officersskole, Søværnets Taktikkursus,
Transportministeriet, Træskibssammenslutningen, Århus
Brandskole, Århus Havn, Århus Maskinmesterskole.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/Mindreudgifter | Negative konsekvenser/Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen, dog får
uddannelsesinstitutionerne øget mulighed for brug af private
leverandører. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen, dog medfører
momskompensationsordningen i i meget beskedent omfang byrder for de
maritime uddannelsesinstitutioner. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Det foreslås at indsætte en
fodnote til lov om skibes besætning, som præciserer, at
loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget indsættes en fodnote med
oplysning om, at lov om skibes besætninger
(besætnigsloven) indeholder bestemmelser, der implementerer
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer. Fodnoten er tidligere ved en fejl ikke indsat i
besætningsloven.
Forslaget har ikke sammenhæng med
lovforslagets øvrige elementer, men det foreslås at
indsætte noten med henvisning til direktivet, idet
besætningslovens bestemmelser er i overensstemmelse med
direktivet.
Til nr. 2
Forslaget til § 10 a er en
videreførelse af § 3 og § 22 i lov om maritime
uddannelser, der giver Søfartsstyrelsen ret til at
fastsætte regler om kvalifikationskrav og prøver for
fritidssejlere. Da disse forhold efter ressortomlægningen ved
kgl. resolution af 3. oktober 2011 hører under
Søfartsstyrelsen, foreslås det at flytte
bestemmelserne fra lov om maritime uddannelser - som hører
under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser - til besætningsloven, som hører under
Erhvervs- og Vækstministeriet og administreres af
Søfartsstyrelsen.
Til nr. 3
Søfartsstyrelsen kan efter den
gældende lovs § 18 og § 19 fastsætte
uddannelseskrav dels som betingelse for erhvervelse af
sønæringsbevis dels som krav for, at visse kategorier
af besætningsmedlemmer kan gøre tjeneste på
danske skibe. De nærmere regler om de enkelte uddannelser
fastsættes af ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte). Med forslaget til § 24 a, stk. 1, sikres, at
Søfartsstyrelsen inddrages, når indholdet af de
enkelte uddannelser og kravene til de enkelte
uddannelsesinstitutioners kvalitetssikring fastlægges. Det er
derimod ikke hensigten, at der skal ske forhandling om de
institutionelle forhold på skolerne og fastlæggelse af
taxametertilskud m.v.
Efter forslaget til §
24 a, stk. 2, skal Søfartsstyrelsen påse, at
uddannelserne opfylder de internationale fastsatte krav og
fører frem til, at de studerende opnår
tilstrækkelige kvalifikationer. Der henvises til de
almindelige bemærkninger for så vidt angår
spørgsmålet om den nærmere arbejdsfordeling
mellem Søfartsstyrelsen og ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). De
nærmere retningslinjer for samarbejdet vil blive fastlagt i
en samarbejdsaftale.
Bestemmelsen i § 24
a er ikke til hinder for, at der træffes
afgørelse om, at også andre uddannelser end dem, som
er omfattet af lov om maritime uddannelser, i særlige
tilfælde kan danne grundlag for udstedelse af dansk
sønæringsbevis, såfremt de i det enkelte
tilfælde vurderes at føre frem til, at de studerende
opnår tilstrækkelige kvalifikationer og i øvrigt
opfylder de internationalt fastsatte krav. En eventuel
afgørelse herom forudsættes truffet efter forhandling
med ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte).
Forslaget til det nye kapitel 7 b er en videreførelse af det
tilsyn m.v., som Søfartsstyrelsen hidtil har ført
inden for rammerne af lov om maritime uddannelser. Baggrunden, for
at tilsynet med kurser overføres til lov om skibes
besætning, er, at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at
overføre en række enkeltstående, korte
efteruddannelseskurser m.v., der har direkte udspring i
internationale og nationale kvalifikationskrav til
besætningen på danske skibe, fra
Søfartsstyrelsen til ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte).
Forslaget til § 24 b
stk. 1, udbygger hjemmelsgrundlaget for, at
Søfartsstyrelsen kan fastsætte krav til de
efteruddannelseskurser m.v., som er foreskrevet for de
søfarende, herunder fastsætte krav om, at de enkelte
kurser skal kvalitetssikres og afholdes hos en kursusudbyder, der
er godkendt af Søfartsstyrelsen.
Forslaget til § 24
c er inspireret af § 13 i lov om maritime uddannelser.
Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsens ret til at
fastlægge regler for kvalifikationskrav for undervisere.
Forslaget til § 24
d giver Søfartsstyrelsen adgang til at føre
tilsyn med undervisningen på de maritime
efteruddannelseskurser m.v.
Forslaget til § 24
e er en delvis videreførelse af § 19 i lov om
maritime uddannelser om adgang til at fastsætte regler om
studerende undervisningsmiljø.
Det foreslåede kapitel
7 c indeholder bestemmelser, som både omfatter
Søfartsstyrelsens tilsyn med kursusudbydere og sikringen af,
at de foreskrevne uddannelser opfylder de internationale krav.
Forslaget til § 24 g er - med de
nødvendige redaktionelle tilpasninger - en
videreførelse af § 23, stk. 2-3, i lov om maritime
uddannelser. Søfartsstyrelsen har ikke opkrævet
betaling for kursusudbydere og uddannelsesinstitutioner, der
samtidig modtager statslige tilskud. Endvidere har
Søfartsstyrelsen kun i ganske få tilfælde
opkrævet betaling for godkendelse, kvalitetssikring og
kvalitetskontrol fra eksterne (private) kursusudbydere og
uddannelsesinstitutioner. Dette skyldes, at tilsynet med langt de
fleste kursusudbydere og uddannelsesinstitutioner i sin tid blev
indført uden brugerbetaling. Da der efterfølgende
blev indført et skatte- og gebyrstop, kunne
Søfartsstyrelsen ikke indføre en brugerbetaling af de
resterende kursusudbydere.
Bestemmelsen giver nu Søfartsstyrelsen ret
til at opkræve betaling for kontrol- og censoropgaver, men
det er ikke hensigten, at der skal opkræves betaling for
Søfartsstyrelsens ovenfor omtalte supplerende kontrol med de
uddannelser, som drives med statstilskud efter lov om maritime
uddannelser og er under tilsyn af Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 2, hjemler adgang for
Søfartsstyrelsen til at fastsætte regler om
deltagerbetaling ved kurser og prøver. Bestemmelsen i §
23, stk. 1, i lov om maritime uddannelser om
forsøgsundervisning foreslås ikke overført til
lov om skibes besætning, da den kun er relevant for egentlige
uddannelsesforløb, der fortsat reguleres i henhold til lov
om maritime uddannelser.
Forslaget til § 24
h er - med de nødvendige redaktionelle tilpasninger -
en videreførelse af § 23 a i lov om maritime
uddannelser. Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsen ret til at
indhente oplysninger hos godkendte kursusudbydere og
uddannelsesinstitutioner.
Til nr. 4
Det foreslås i 1.
pkt. , at Søfartsstyrelsens beføjelser efter
loven kan delegeres til andre offentlige myndigheder efter aftale
med vedkommende minister. Med bestemmelsen åbnes mulighed for
en tilrettelæggelse og udnyttelse af de offentlige
ressourcer, hvor flere myndigheder er involveret.
Erhvervs- og Vækstministeren
(Søfartsstyrelsen) kan efter bestemmelsen i 2. pkt. bemyndige private virksomheder og
personer til på styrelsens vegne at føre tilsyn med
kvalitetssikring af uddannelser og kurser. Den virksomhed, som kan
overlades til private, omfatter kontrol af, om kursusudbydernes
kvalitetssikringssystemer lever op til de foreskrevne standarder og
forventes i praksis gennemført ved auditering af
uddannelsesinstitutionerne og kursusudbyderne. Såfremt den
bemyndigede virksomheds gennemgang af en kursusudbyders system
viser, at det er mangelfuldt, vil den skulle angive, hvori
manglerne består. I almindelighed vil tillige anbefales,
hvilke tiltag kursusudbyderen kan gennemføre for at bringe
forholdene i orden. Bringer kursusudbyderen ikke forholdende i
orden, vil en eventuel beslutning om tilbagekaldelse af
kursusudbyderens godkendelse skulle træffes af
Søfartsstyrelsen. De virksomheder, som påtænkes
bemyndiget hertil, vil primært være virksomheder, der
allerede er akkrediteret til at foretage certificering efter
anerkendte kvalitetsstandarder. Søfartsstyrelsen
fører tilsyn med de bemyndigede virksomheder.
Der findes lignende ordninger på
søfartsområdet, hvor beføjelser delegeres til
private m.v. Et eksempel herpå er delegationsmuligheden til
klassifikationsselskaberne inden for rammerne af lov om sikkerhed
til søs jf.§ 22.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget indebærer en ny afgrænsning
af loven, hvorefter fritidssejlads ikke vil være reguleret af
lov om maritime uddannelser. Området reguleres nu i den nye
bestemmelse § 10 a i lov om skibes besætning. Der
henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2.
Til nr. 2
Forslaget indebærer en ny afgrænsning
af loven, hvorefter kurser for cateringpersonale fremover ikke vil
være reguleret af lov om maritime uddannelser men af lov om
skibes besætning. Der henvises desuden til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Forslaget til nyaffattelse af § 2, stk. 2,
afgrænser lovens anvendelse på efteruddannelseskurser,
således at disse kun omfattes, når der ydes statsligt
tilskud, og således at det kun er de for statstilskuddet
relevante dele af loven, som finder anvendelse på
sådanne efteruddannelseskurser. Maritime kurser
foreslås med lovforslaget i øvrigt reguleret af lov om
skibes besætning.
Til nr. 4
Den kongelige resolution af 3. oktober 2011
indebærer, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte).
Resolutionen indebærer således, at
referencerne til Søfartsstyrelsen i lov om maritime
uddannelser skal forstås som ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte), og det
er som udgangspunkt ikke nødvendigt at foretage
lovændringer herom.
Da Søfartsstyrelsen imidlertid efter
lovforslaget også skal omtales i lov om maritime uddannelser,
findes det mest hensigtsmæssigt at klarificere udtrykkeligt,
hvornår der i loven henvises til henholdsvis ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser og
Søfartsstyrelsen.
Forslaget indebærer således, at alle
hidtidige referencer i loven til Søfartsstyrelsen
ændres til ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser. Herudover indsættes med
lovforslaget ændringer, hvor det udtrykkeligt er
anført, at det er Søfartsstyrelsen, som omtales.
Til nr. 5
Forslaget indebærer en ny afgrænsning
af loven, hvorefter fritidssejlads ikke vil være reguleret af
lov om maritime uddannelser. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2,
ovenfor.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 7
Der har hidtil været et nyttigt og
frugtbart samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og de maritime
uddannelsesinstitutioner, ikke kun vedrørende de maritime
uddannelser, men også vedrørende kursusvirksomhed og
prøveafholdelse. Forslaget til § 4, stk. 3, har til
formål at videreføre og lovfæste dette
samarbejde fremover på det område, som ikke er omfattet
af lov om maritime uddannelser. Samarbejdet vil dels vedrøre
kursernes indhold og tilrettelæggelse, herunder fremtidige
kvalifikationskrav, dels sikre, at der til stadighed er et passende
udbud af kurser m.v. med henblik på at sikre, at
søfarende kan opnå de kompetencer, der er
nødvendige for at udføre deres erhverv.
Den lovbestemte pligt til at samarbejde med
Søfartsstyrelsen om at udvikle de kurser, som er
obligatoriske efter lov om skibes besætning, omfatter kun de
maritime uddannelsesinstitutioner, som modtager statstilskud.
Samarbejdet mellem Søfartsstyrelsen og de godkendte maritime
uddannelsesinstitutioner har især vedrørt de kurser,
som er nævnt i bilag 2 under punkt 1 og punkt 6-17 til
lovforslaget. Såfremt nye kurser bliver obligatoriske for
personer, der gør tjeneste på danske skibe,
forudsættes samarbejdet også at omfatte disse.
I særlige tilfælde vil ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte)
kunne påbyde en uddannelsesinstitution, der modtager
statstilskud, at udbyde kurser, som indgår i en godkendt
maritim uddannelse, som selvstændige kurser. Påbuddet
vil tillige kunne omfatte afholdelse af prøver i de
elementer, der indgår i uddannelsen. Formålet hermed er
at skabe sikkerhed for, at danske rederier relativt hurtigt vil
kunne tilføre søfarende de kompetencer og beviser,
der er behov for. Normalt vil sådanne kurser og prøver
være tilgængelige på markedsvilkår fra
flere forskellige godkendte uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen
vil derfor alene kunne anvendes i de særlige tilfælde,
hvor det ikke er muligt at købe et relevant kursus eller en
prøve af andre godkendte uddannelsesinstitutioner.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte) vil skulle tage hensyn til, at et
påbud kan efterleves, uden at det skaber forhindringer for
den øvrige uddannelse på uddannelsesinstitutionen.
Samarbejdet forudsættes imidlertid at foregå så
hensigtsmæssigt, at det kun rent undtagelsesvist vil
være nødvendigt at give et sådant
pålæg. Skulle det vise sig, at blive nødvendigt
med udstedelse af et påbud, vil påbuddet, hvis flere
forskellige uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser, hvori
kurset indgår, blive rettet imod den institution, hvor det
særskilte udbud af kurset kan gennemføres med mindst
mulig gene for de involverede.
Uddannelsesinstitutionerne vil være
berettigede til at opkræve sædvanlig betaling for
deltagelse i kurser og prøver.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 9
Forslaget er en redaktionel ændring, som
indebærer, at der i lovens § 5, stk. 1, refereres til
uddannelserne som nævnt i § 2 i stedet for til
uddannelsesinstitutioner og kurser. Tilskud til kurser vil i
henhold til forslaget fremover få hjemmel i et nyt § 5,
stk. 2, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
11, nedenfor.
Til nr. 10
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 11
Forslaget er en redaktionel ændring, der
indebærer, at tilskud til kurser får hjemmel i et nyt
§ 5, stk. 2. Ændringen gennemføres, fordi der er
kurser, som der traditionelt har været ydet tilskud til, som
fremover reguleres i medfør af lov om skibes
besætning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3,
ovenfor. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre
på, hvilke uddannelser eller kurser der ydes tilskud til.
Til nr. 12
Forslaget er en gengivelse af § 27 i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser. Med
forslaget ligestilles de maritime uddannelsesinstitutioner, der
modtager tilskud i henhold til lov om maritime uddannelser, med
andre uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser. Det indebærer,
at taxametertilskud udbetales til dækning af
undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter og
udgifter ved kostafdelinger, men eksklusive tilskud til
ikke-fradragsberettigede købsmomsudgifter. Samtidig
indebærer forslaget, at ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser kan fastsætte regler om
momskompensation. Der vil kunne anvendes samme principper for
momskompensation til maritime uddannelsesinstitutioner, som
gælder andre professionshøjskoler, herunder udbetaling
af aconto-kompensation.
Skoleskibene har ikke aktivitetsbestemte
taxametertilskud, og deres bevilling fastholdes. Med forslaget
åbnes der mulighed for, at der kan indføres en
tilsvarende momskompensationsordning, hvis det findes
hensigtsmæssigt.
Det foreslås, at ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser fastsætter
tidspunktet for denne bestemmelses ikrafttræden, jf.
bemærkningerne til § 4 nedenfor.
Det vurderes, at bestemmelsen ikke har
statsstøtteretlige konsekvenser.
Til nr. 13
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til det nye
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte), jf. bemærkningerne til § 2,
nr. 4, ovenfor.
Til nr. 14
Forslaget er en rettelse som følge af, at
Personalestyrelsen har ændret navn til
Moderniseringsstyrelsen med virkning fra den 31. oktober 2011, som
følge af at Finansministeriet har fået en ny
organisering.
Til nr. 15
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 16
Det foreslås i lyset af den nye
ressortfordeling, at ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser både kan udnævne
repræsentanter fra Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte og fra
Søfartsstyrelsen til at deltage i Uddannelsesrådet for
de Maritime Uddannelser. Medlemmerne af Uddannelsesrådet for
de maritime uddannelser udnævnes af uddannelsesministeren
efter indstilling fra de pågældende organisationer,
ligesom rådets forretningsorden fastsættes af
uddannelsesministeren. Rådet er bl.a. forum for
uddannelsespolitiske drøftelser og tilrettelæggelse af
den løbende efteruddannelse og tilpasning af de maritime
uddannelser i forhold til erhvervet.
Hidtil har Søfartsstyrelsen deltaget.
Denne rolle er med ressortændringerne overgået til
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte), men der vurderes fortsat at være
behov for, at repræsentanter fra Søfartsstyrelsen kan
deltage, idet Søfartsstyrelsen fortsat vil skulle
påse, at uddannelserne opfylder de internationale krav og
fører frem til, at de studerende opnår
tilstrækkelige kvalifikationer.
For at undgå tvivl i relation til
terminologien vedrørende henholdsvis ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) og
Søfartsstyrelsen foreslås det at nyaffatte
bestemmelsen i stk. 1, selv om den eneste ændring er,
Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte fremover også vil kunne være
repræsenteret i Uddannelsesrådet for de Maritime
Uddannelser.
Til nr. 17
Forslaget er en rettelse som følge af, at
lov om sikring mod følge af arbejdsskade blev ophævet
den 1. januar 2004 og erstattet af lov om arbejdsskadesikring, jf.
Lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009.
Til nr. 18
Forslaget indebærer, at det fremover vil
være de almindelige bestemmelser i arbejdsmiljøloven,
som finder anvendelse for de ansatte på de maritime
uddannelsesinstitutioner. I den hidtidige bestemmelse kunne
Søfartsstyrelsen godkende udstyr, som er godkendt til skibe,
til anvendelse som undervisningsmateriel og skulle føre
tilsyn med sådant materiel. Udstyr om bord i skibe er i dag
godkendt efter EU-regler, og anvendelsen af udstyr i land
hører under arbejdsmiljølovens almindelige
anvendelsesområde. Efter ressortoverførslen vil det
være Ministerium for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser (Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte), der skal fastsætte
regler om de studerendes undervisningsmiljø.
Til nr. 19
Forslaget er en konsekvens af, at lov om maritime
uddannelser efter forslaget ikke længere regulerer
fritidssejlere. Derfor foreslås bestemmelsen i § 22
ophævet. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 20
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 21
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 22
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til nr. 23
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af, at sager vedrørende maritime uddannelser er
overgået fra det hidtidige Økonomi- og
Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte),
jf. bemærkningerne til § 2, nr. 4, ovenfor.
Til § 3
Til nr. 1
Ansvaret for lodsområdet er ved kgl.
resolution af 3. oktober 2011 overflyttet til Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Erhvervs- og Vækstministeriet har besluttet
at lade Lodstilsynet indgå i Søfartsstyrelsen. For at
præcisere dette, foreslås det overalt i lodsloven at
ændre Lodstilsynet til Søfartsstyrelsen. Dette sker
med henblik på at præcisere, at de tilsynsopgaver m.v.,
som Lodstilsynet hidtil har udført, nu varetages af
Søfartsstyrelsen. Hermed nedlægges Lodstilsynet som en
selvstændig enhed.
Opgaverne vil være de samme som hidtil,
ligesom der ikke ændres på systemet med brugerbetaling
for en række af de ydelser m.v., som er forbundet med
tilsynet med lodser, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Forslaget
er således alene udtryk for en præcisering af, at
tilsynet med lodser nu indgår i Søfartsstyrelsens
opgavevaretagelse.
Til nr. 2
Efter lodslovens § 2 gælder loven ikke
for krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe.
Efter § 5, stk. 2, har forsvarsministeren
dog som hidtil haft adgang til at bestemme, at lodspligten i
særlige tilfælde også skulle gælde for de i
§ 2 nævnte danske skibe.
Da ansvaret for lodsloven med den kgl. resolution
er overflyttet fra Forsvarsministeriet til Erhvervs- og
Vækstministeriet foreslås det, at forsvarsministeren,
efter aftale med erhvervs- og vækstministeren, skal kunne
bestemme, at lodspligten også gælder for de i § 2
nævnte danske skibe.
Til nr. 3
Efter den gældende affattelse af lodslovens
§ 15 kan farvandsdirektøren fastsætte
nærmere regler for forsøg med og eventuel etablering
af landsbaseret lodsning. Da ansvaret for lodsområdet ved den
kgl. resolution er overflyttet til Erhvervs- og
Vækstministeriet foreslås det at præcisere, at
hjemlen til at fastsætte regler om landbaseret lodsning nu
tilkommer Søfartsstyrelsen.
Til nr. 4
Den gældende § 19, stk. 4, indeholder
hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte maksimale
takster for betaling for lodsning udøvet af det statslige
lodsvæsen, som er nærmere reguleret i
bekendtgørelse nr. 1050 af 15. november 2011. Loven
forudsætter således, at det statslige lodsvæsen
er selvfinansierende og derfor opkræver betaling for de
lodsninger, som lodsvæsnet foretager. Med den
foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 4,
præciseres det på den baggrund, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om betaling for lodsning
foretaget af det statslige lodsvæsen. Ændringen af
bestemmelse sker som følge af, at ansvaret for
lodsområdet er flyttet fra Forsvarsministeriet til Erhvervs-
og Vækstministeriet ved kgl. resolution af 3. oktober 2011.
Med den nuværende formulering videreføres den
gældende gebyrstruktur for lodsning foretaget af det
statslige lodsvæsen, og gebyrernes størrelse
ændres således ikke.
Til nr. 5 og 6
Lodslovens § 25 fastsætter en
række habilitetskrav til medarbejderne ved Lodstilsynet og
disses nærtstående personer.
Som anført oven for indgår
Lodstilsynet nu i Søfartsstyrelsen. Det foreslås
derfor at justere ordlyden, således habilitetskravene kommer
til at omfatte de medarbejdere i Søfartsstyrelsen, som er
beskæftiget med lodstilsynsopgaver, og disses
nærtstående.
Til nr. 7
Som nævnt under de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, vil de
opgaver, som hidtil er varetaget af Lodstilsynet, fremover blive
varetaget af Søfartsstyrelsen.
Der ændres ikke på systemet med
brugerbetaling for en række af de ydelser m.v., som er
forbundet med tilsynet med lodser. Dette foreslås
præciseret gennem en nyaffattelse af lodslovens § 26,
hvorved det præciseres, at de opgaver, som er relateret til
tilsyn med lodser, fortsat er brugerbetalte, men at det blot
fremover er Søfartsstyrelsen i stedet for som hidtil
Lodstilsynet, som fastsætter taksterne.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i lodslovens
§ 33 kunne forsvarsministeren (indtil
ressortomlægningen) uddelegere sine beføjelser efter
loven til farvandsdirektøren i det omfang, dette ikke var
uforeneligt med Farvandsvæsenets interesser i den
konkurrenceudsatte del af virksomheden. Bestemmelsen er ikke
længere relevant og ophæves derfor.
Til nr. 9
I overensstemmelse med hvad der i øvrigt
gælder efter en lang række love på
søfartsområdet, foreslås det at indføre
en hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes regler
om at afskære adgangen til at klage over
Søfartsstyrelsens (Lodstilsynets) afgørelser. Der er
i den nuværende lodslov ingen bestemmelse om klage, og de
få klage,r der erfaringsmæssigt har været
på lodsområdet, er behandlet efter dansk
forvaltningsrets almindelige regler. Det vil sige, at klager kunne
indgives til overordnet myndighed, og denne myndigheds
afgørelse kunne indbringes for den overordnede myndigheds
overordnede myndighed.
Det er i lodsloven og forarbejderne hertil
forudsat, at tilsynet med lodsvirksomhed og drift af det statslige
lodsvæsen bør være adskilt. Efter
ressortomlægningen refererer det statslige lodsvæsen
til Erhvervs- og Vækstministeriets departement, og der
bør derfor ikke være klageadgang fra
Søfartsstyrelsen (Lodstilsynet) til Erhvervs- og
Vækstministeriet, idet der bør være en
adskillelse mellem driften og tilsynet. Tilsvarende hjemler til at
afskære klageadgangen findes i øvrigt bl.a. i lov om
sikkerhed til søs, besætningsloven og
sømandsloven.
Ankenævnet for Søfartsforhold
behandler i dag klager over en række specifikt opregnede
afgørelser, jf. § 21, stk. 1, i lov om sikkerhed til
søs. Det drejer sig om tilbageholdelse af skibe og forbud
imod anløb af dansk havn, påbud og forbud over for
skibe, som er meddelt i henhold til § 43 eller 43 a, stk. 1
eller 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet,
fastsættelse af skibes besætning samt
søfartslægers afgørelser om søfarendes
og fiskeres helbredsmæssige egnethed til skibstjeneste.
Efter § 21, stk. 2, i lov om sikkerhed til
søs kan erhvervs- og vækstministeren endvidere
henlægge behandlingen af klager over andre afgørelser
til ankenævnet. Denne adgang udnyttes til at henlægge
klageadgangen over Lodstilsynets afgørelser til
Ankenævnet for Søfartsforhold. Det er hensigten at
justere klageadgangen svarende til, hvad der i øvrigt
gælder på søfartsområdet, således at
det alene er afgørelser af mere indgribende karakter for de
berørte parter, som skal kunne indbringes for
ankenævnet. Det drejer sig om afslag på lodscertifikat
efter lodslovens § 12, afslag på registrering efter
§ 24 og inddragelse af lodscertifikat, lodsfritagelsesbevis
efter § 27, stk. 1 eller inddragelse af lodscertifikat eller
midlertidig sletning af et lodseri efter § 32.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft
d. 1. juni 2012.
Dog foreslås det medstk. 2,at ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
bestemmelserne om beregning af tilskud ekskl. moms og
momskompensation, jf. lovforslagets § 2, nr. 11. Det skyldes,
at ikrafttræden af disse bestemmelser skal hænge sammen
med ændrede bevillinger og må gennemføres
på et tidspunkt, der er administrativt enkelt for både
det offentlige og de maritime uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås medstk. 3,at regler udstedt i
medfør af lov om maritime uddannelser forbliver i kraft for
de kurser, prøver m.v., der i henhold til forslaget fremover
skal reguleres i henhold til lov om skibes besætning, indtil
de ophæves eller erstattes af regler udstedt i henhold til
lov om skibes besætning. I henhold til lov om maritime
uddannelser kan ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser delegere sine beføjelser
efter lov om maritime uddannelser til andre statslige myndigheder.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser vil, i overensstemmelse hermed i perioden indtil nye
reglers ikrafttræden, i en aftale mellem de to ministerier
kunne delegere kompetencer til Søfartsstyrelsen i det
omfang, der er behov for det for at kunne sikre reguleringen af
området indtil lovforslagets ikrafttræden. Derved kan
det også sikres, at Søfartsstyrelsen og Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan
samarbejde om løsning af verserende sager.
Til § 5
Lov om maritime uddannelser og lodsloven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov om skibes besætning kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Derfor
foreslås det, at lovens § 1 ved kongelig anordning kan
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
der følger af de grønlandske forhold.
Søfartsstyrelsen har tidligere
indgået aftaler med Færøerne om maritime
uddannelser og sønæringsbeviser.
Den ene aftale indebærer, at der er
gensidig anerkendelse mellem Danmark og Færøerne
på uddannelsesområdet. Denne aftale henhører
efter den kgl. resolution nu under ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte).
Den anden aftale vedrører gensidig
anerkendelse af sønæringsbeviser. Denne aftale
henhører fortsat under Søfartsstyrelsen, der fortsat
har ansvaret for udstedelse af sønæringsbeviser.
For så vidt angår Grønland har
Søfartsstyrelsen tidligere indgået en aftale med det
daværende Hjemmestyret (nu Grønlands Selvstyre). Denne
aftale indebærer, at der fra dansk side både er
ført tilsyn med Søfarts- og Skipperskolen og
bistået i forbindelse med afholdelse af eksamener.
Aktiviteterne på skolen er imidlertid indtil videre nedlagt.
Som følge af den ændrede ansvarsfordeling vil der i
tilfælde af en genoptagelse af skolens aktiviteter blive
indledt forhandlinger med Selvstyret om en revision af aftalen.
Bilag 1
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1. I lov
om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af
27. februar, som ændret ved § 3 i lov nr. 493 af 12. maj
2010, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Som fodnote til lovens titel
indsættes: | | | | | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22.« | | | | § 10.
… | | | | | 2. Efter §
10 indsættes i kapitel 4: | | | | | | »§ 10
a. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om
uddannelseskrav til fritidssejlere samt om forberedelse,
indstilling til og aflæggelse af eksaminer og prøver
for fritidssejlere og betaling herfor.« | | | | § 24.
… | | | | | 3. Efter §
24 indsættes før kapitel 8: | | | | | | »Kapitel
7 a | | | | | | Godkendelse af
uddannelser | | | | | | § 24 a.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser fastsætter, efter forhandling med
Søfartsstyrelsen, regler om de uddannelser, som er
foreskrevet i regler fastsat i medfør af § 18 og §
19, herunder om kvalitetssikring. | | | Stk. 2.
Søfartsstyrelsen påser, at uddannelserne opfylder
internationalt fastsatte krav og fører frem til, at de
studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer. | | | | | | Kapitel 7 b | | | | | | Godkendelse af
kurser | | | | | | § 24 b.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke krav
de kurser, som er foreskrevet i regler fastsat i medfør af
§ 18 og § 19, skal leve op til, herunder krav om
godkendelse og kvalitetssikring. | | | | | | | | | § 24 c.
Søfartsstyrelsen kan godkende eller oprette særlige
kurser for uddannelse af undervisere. | | | | | | | | | § 24
d. Søfartsstyrelsen
fører tilsyn med undervisningen hos kursusudbydere, som
nævnt i § 24 b og påser, at kursusudbyderne
opfylder de krav, som følger af denne lov og regler udstedt
i medfør af loven. | | | | | | | | | § 24 e.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om
kursusdeltageres undervisningsmiljø. | | | | | | Kapitel 7 c | | | | | | Forskellige
bestemmelser vedrørende uddannelser og kurser | | | | | | | | | | | | § 24 g.
Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling for godkendelse
og kvalitetssikring af kursusudbydere og
uddannelsesinstitutionerne. | | | Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for
deltagelse i kurser omfattet af denne lov, herunder for
aflæggelse af eksamen, prøver m.v. | | | | | | § 24 h.
Søfartsstyrelsen kan indhente de nødvendige
oplysninger fra kursusudbyderne og uddannelsesinstitutionerne om
undervisningen, kursusdeltagerne, personalet, økonomi og
udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn,
kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik.« | | | | | | 4. I § 26 indsættes før stk. 1
som nyt stykke: | | | »Erhvervs- og vækstministeren
kan efter aftale med vedkommende minister beslutte, at
Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven
udøves af andre offentlige myndigheder. Erhvervs- og
vækstministeren kan på nærmere angivne
vilkår endvidere bemyndige virksomheder eller enkeltpersoner
til på Søfartsstyrelsens vegne at føre tilsyn
med kvalitetssikring af uddannelser og kurser.« | § 26.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
klageadgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsen s
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. | | Stk. 1 bliver herefter stk. 2. | | | | | | § 2. I lov
om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4.
marts 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 28.
december 2011. foretages følgende ændringer: | | | | | | | | | | § 1.
Økonomi- og erhvervsministeren tilrettelægger et
samordnet system af uddannelser med henblik på
søfarts- og fiskerierhvervets forskellige
beskæftigelsesområder samt behovet inden for
fritidssejlads. | | 1. I § 1 udgår: » samt behovet
inden for fritidssejlads«. | | | | § 2.
Loven omfatter uddannelse af | | | 1) … | | | | | | 4) skibskokke, cateringpersonale m.fl.
og | | 2. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår:
», cateringpersonale m.fl.«. | | | | | | 3.§ 2, stk. 2, affattes
således: | Stk. 2. Loven
omfatter tillige efteruddannelse af maritimt personel, herunder
kurser, som i henhold til den for søfarts- og
fiskeriområdet gældende lovgivning er
obligatoriske. Stk.4.
Søfartsstyrelsen kan undtage en uddannelsesinstitution helt
eller delvis fra regler i kapitel 3 eller fra regler fastsat i
medfør heraf, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt
efter anden lovgivning end denne lov og er omfattet af regulering
med tilsvarende formål som kapitel 3. | | »Stk. 2.
§ 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 5 a -7,
§ 14, § 23 a, stk. 1, samt § 23 b og § 24
finder tillige anvendelse på efteruddannelse af maritimt
personel, hvortil der ydes statsligt tilskud.« 4. I § 2, stk. 4, § 4, stk. 2 og 3,§ 4, stk.
4,1. pkt., § 5, stk. 2 og
3, i § 6,
stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, 5 og
6, § 8, stk.3,§ 9 f, stk.
1 og 2,§ 9 g, stk. 1, § 9 i, § 9 j, stk. 1,
1. pkt., § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 j, stk. 3, §
10, stk. 6, § 12, stk. 1 og 2,§ 13,stk. 1 og 2, §
14,stk. 1 og 2,§ 15, § 16,
stk. 1-3, §§ 17 og 20, §
23, stk. 1-3, og § 23 b
ændres »Søfartsstyrelsen« til:
»Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser«. | | | | § 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
uddannelseskrav til fritidssejlere. | | 5.§ 3 ophæves. | | | | § 4.
Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutionerne og
kurser, der godkendes af Søfartsstyrelsen. | | 6. I § 4, stk. 1,§
7, stk. 1, 4. pkt.,§ 8, stk. 2,
§ 9, stk. 4, 2. pkt., § 9 a, stk. 1, 3. pkt., § 9 g,
stk. 3, og § 10, stk. 5,
ændres »Søfartsstyrelsen« til:
»ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser«. | Stk. 2.
… | | | | | 7. I § 4
indsættes efter stk. 2 som nye stykker: | | | »Stk. 3.
Godkendte maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud i
henhold til § 5 eller § 6, samarbejder med
Søfartsstyrelsen om at udbyde kurser, som er obligatoriske
efter lov om skibes besætning. | | | Stk. 4.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan i særlige tilfælde påbyde en
uddannelsesinstitution der modtager tilskud i henhold til § 5
og § 6, at udbyde kurser, der indgår i en godkendt
maritim uddannelse.« | Stk. 3.
Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en i henhold til stk. 1
meddelt godkendelse, såfremt uddannelsesinstitutionen m.v.
tilsidesætter regler fastsat efter §§ 12, 13, 14 og
19. | | Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
6. | Stk. 4.
Søfartsstyrelsen kan efter anmodning godkende uddannelser og
kurser, som afholdes i udlandet. De udgifter for
Søfartsstyrelsen, der er forbundet hermed, betales af den,
der har fremsat anmodningen om godkendelse. | | 8. I § 4, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6,
2. pkt., to steder i § 9 g, stk.
2, i § 9 g, stk. 2, nr. 1, §
9 j, stk. 1, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk.
2, 3. pkt., og § 23 a, stk. 1, 1.
pkt., ændres »Søfartsstyrelsen«
til: »ministeren«. | | | | § 5.
Søfartsstyrelsen yder inden for en årlig ramme tilskud
til drift, bygninger, ledelse og administration m.v. af de i §
4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner og kurser. Det er
en betingelse for at få tilskud, at der efter
Søfartsstyrelsens skøn er behov for vedkommende
undervisning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes
på de årlige finanslove. | | 9. I § 5, stk. 1, 1 pkt., affattes
således: »Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser yder inden for en årlig ramme
tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration af de
§ 2, stk. 1, nævnte uddannelser«. 10. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres
»Søfartsstyrelsens« til:
»ministerens«. | | | | | | 11. I § 5 indsættesefter stk. 1 som nyt
stykke: | | | »Stk. 2.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kan desuden yde tilskud til efteruddannelse med henblik
på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af
Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes
besætning.« | Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan yde tilskud til udviklings- og
forsøgsvirksomhed eller til andre uddannelsesmæssige
formål. | | Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | Stk. 3.
Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde yde
lån til en uddannelsesinstitution. | | | | | | § 5.
… | | | | | 12. Efter §
5 indsættes: | | | »§ 5
a. Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af
uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i
henhold til momsloven jf. dog stk. 4. | | | Stk. 2.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser kompenserer uddannelsesinstitutionerne for udgifter til
betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven
ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af
afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som
uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven. | | | Stk. 3.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2
og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning
for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne. | | | Stk. 4. Uanset
stk. 1 kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af
udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven.« | § 8 a.
… Stk. 2. Resten
af den tiloversblevne formue anvendes til uddannelsesformål
efter Søfartsstyrelsens bestemmelse. | | 13. I § 8 a, stk. 2, ændres
»Søfartsstyrelsens« til: »ministeren for
forskning, innovation og videregående
uddannelsers«. | § 9 e.
Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn og
ansættelsesvilkår for uddannelsesinstitutionens
personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af
Finansministeriet, Personalestyrelsen. § 9 f.
Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en
uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med
styrelsen med henblik på at sikre en langsigtet strategisk
udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte
målsætninger. Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en
uddannelsesinstitution at indgå en indsatsaftale med
styrelsen, hvis 1) kvaliteten af uddannelsesinstitutionens
undervisning eller uddannelses er utilstrækkelig eller 2) den økonomiske-administrative styring
i uddannelsesinstitutionen eller i interessentskab, hvori
uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke har
tilstrækkelig kvalitet eller effektivitet. | | 14. I § 9 e ændres
»Personalestyrelsen« til:
»Moderniseringsstyrelsen«. 15. I § 9 f, stk. 1 og 2, og § 9 g, stk.
3, ændres »styrelsen« til:
»ministeren«. | § 11.
Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter
Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser. Rådet
består af en af ministeren udnævnt formand samt et
antal medlemmer, der omfatter repræsentanter for
søfartserhvervets organisationer, fiskerierhvervets
organisationer og andre interesserede erhvervsorganisationer.
Økonomi- og erhvervsministeren udnævner medlemmerne af
rådet efter indstilling fra de pågældende
organisationer. Endvidere kan ministeren tilforordne
repræsentanter for Søfartsstyrelsen samt ledere,
undervisere og studerende ved de af loven omfattede
uddannelsesinstitutioner, kurser m.v. § 18.
Såfremt der på skoleskibe eller på kurser, der
afvikles under arbejdspladslignende forhold, som led i en
grunduddannelse, overgår studerende ulykker, kan der udredes
erstatning efter reglerne i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade. | | 16. I § 11, stk. 1, 4. pkt. indsættes
efter »for«: »Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte.« 17. I § 18 ændres »sikring mod
følger af arbejdsskade« til:
»arbejdsskadesikring« | | | | § 19.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om studerendes
undervisningsmiljø og kan bestemme, at udstyr, der er
godkendt til anvendelse på skibe, kan godkendes af
Søfartsstyrelsen til anvendelse som undervisningsmateriel.
Søfartsstyrelsen fører tilsyn med sådant
undervisningsmateriel. | | 18.§ 19 affattes således: »Ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser kan fastsætte regler om
studerendes undervisningsmiljø.« | | | | § 22.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om forberedelse,
indstilling til og aflæggelse af eksaminer og prøver
for fritidssejlere samt betaling herfor. | | 19.§ 22 ophæves. | § 23 a.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter
loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem
Søfartsstyrelsen og virksomheden i forbindelse hermed skal
foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhed fra digital
indberetning og digital kommunikation, når ganske
særlige omstændigheder taler for det. Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
Søfartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter uden
underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i
retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig
underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det
også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende
er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som
afsender. § 24.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager over Søfartsstyrelsens
afgørelser ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed. | | 20. I § 23 a, stk. 1, 3. pkt., udgår
»Søfartsstyrelsen kan undtage«, og efter
»virksomhed« indsættes: »kan
undtages«. 21. I § 23 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
», at Søfartsstyrelsen kan udstede« til:
»udstedelse af«. 22. I § 23 a, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Søfartsstyrelsen« til: »Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller en
statslig myndighed under ministeriet«. 23. I § 24 udgår »klager over
Søfartsstyrelsens«. | | | § 3. I
lodsloven, jf. lov nr. 567 af 9. juni 2006, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Overalt i
loven ændres
»Lodstilsynet« til:
»Søfartsstyrelsen«. | | | | § 5.
... | | | Stk. 2. I
særlige tilfælde kan forsvarsministeren lade
lodspligten omfatte også de i § 2 nævnte
danske skibe. | | 2. I § 5, stk. 2, indsættes efter
»I særlige tilfælde kan
forsvarsministeren«: » efter aftale med erhvervs- og
vækstministeren «. | | | | § 15.
Farvandsdirektøren fastsætter nærmere regler for
forsøg med og eventuel etablering af landbaseret
lodsning. § 19.
… Stk. 5.
… | | 3. I § 15 ændres
»Farvandsdirektøren« til:
»Søfartsstyrelsen«. 4.§ 19, stk. 4, affattes således:
»Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om betaling for lodsning foretaget af det statslige
lodsvæsen.« | | | | § 25.
Medarbejdere ved tilsynet må ikke have interesser i
lodserier, der udfører regionallodsninger, eller i disses
virksomhed. | | 5. I § 25, stk. 1, ændres
»Medarbejdere ved tilsynet« til: »Medarbejdere,
der er beskæftiget med tilsyn med lodser,«. | | | | Stk. 2.
Nærtstående personer til medarbejdere ved tilsynet skal
orientere den pågældende medarbejder om interesser i
lodserierne eller disses virksomhed. Orienteringen skal gives inden
1 uge efter, at interesseforholdet er opstået. Medarbejderen
videregiver orienteringen til Lodstilsynet inden 1 uge efter, at
vedkommende selv har modtaget orienteringen. | | 6. I § 25, stk. 2, ændres
»medarbejdere ved tilsynet« til: »medarbejdere,
der er beskæftiget med tilsyn med lodser,«. | | | | | | 7.§ 26 affattes således: | § 26.
Lodstilsynet fastsætter takster for brugerbetaling for
tilsyn, afholdelse af egnethedsprøver, udstedelse af
certifikater, fritagelsesbeviser, fornyelser m.v. | | »§ 26. Søfartsstyrelsen
fastsætter takster for brugerbetaling for tilsyn, afholdelse
af egnethedsprøver, udstedelse af certifikater,
fritagelsesbeviser, fornyelser m.v. vedrørende tilsynet med
lodser.« | | | | | | 8. I § 33 ophæves. | § 33.
Forsvarsministeren kan efter denne lov delegere sine
beføjelser eller dele heraf til farvandsdirektøren, i
det omfang dette ikke er uforeneligt med Farvandsvæsenets
interesser i den konkurrenceudsatte del af virksomheden. | | | | | | | | 9. Efter §
33 indsættes, der ophæves, indsættes før
kapitel 14: | | | | | | »Kapitel 13 a | | | | | | Klage | | | | | | § 33 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
klageadgang, herunder om at Søfartsstyrelsens
afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed jf. dog stk. 2. | | | Stk.
2.Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag
på lodscertifikat efter § 12, afslag på
registrering efter § 24, stk. 4-5, inddragelse af
lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis eller sletning af en
registrering som lodseri efter § 27, stk. 1, og midlertidig
inddragelse eller midlertidig sletning efter § 32 kan
påklages til det i lov om sikkerhed til søs
Ankenævn for Søfartsforhold.« | | | | | | § 4. | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft d. 1. juni 2012, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2.
Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
§ 2, nr. 11. | | | Stk. 3. Regler
udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser forbliver i
kraft for de kurser, prøver m.v., der omfattes af lovens
§ 1, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt
i henhold til lov om skibes besætning. | | | | | | § 5.Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. | | | | | | |
|
Bilag 2
Generel emneoversigt over prøver og
kurser m.v. under Søfartsstyrelsens ansvarsområde
1) Radiokurser og
-prøver
2) Dykkeruddannelse
efter "dykkerloven"
3)
Duelighedsprøver for fritidssejlere, herunder prøve
for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer,
yachtskippereksamen og duelighedsprøve i motorpasning
4)
Sygdomsbehandling
5)
Brandbekæmpelse og røgdykning
6) Betjening af
redningsbåde, herunder hurtiggående mand-over-bord
7)
Duelighedsprøver i sejlads for handelsskibe og fiskeskibe
herunder duelighedsprøve i motorpasning
8)
Duelighedsprøve i sejlads for fiskere
9) Simulatorkurser
og kurser i betjening af broudstyr vedrørende brug af radar,
ARPA samt elektroniske søkort
10) Kursus i
maskinvagt i juniorofficersuddannelsen
11) Specialkurser
vedrørende sejlads i olie-, -gas og kemikalietankskibe
12) Kurser i
søsikkerhed
13) Kurser for
anerkendelse af udenlandske officerers sejlads på danske
skibe vedrørende dansk søfartslovgivning og
arbejdsmilølovgivning
14) Kursus for
navigatører, som skal sejle med personer, der er anbragt om
bord henhold til service loven
15) Kurser for
besætninger på passagerskibe
16) Kurser for
sikringsofficerer i forbindelse terrorbekæmpelse på
skibe
17)
Arbejdsmiljøkurser