L 124 Forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om maritime uddannelser og lodslov.

(Tilpasninger som følge af ressortoverførsler på områderne vedrørende de maritime uddannelser og lodsning).

Af: Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-03-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 19-04-2012
Betænkning afgivet 10-05-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-05-2012
3. behandlet, vedtaget 24-05-2012
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev de maritime uddannelser overført fra det hidtidige Økonomi- og Erhvervsministerium til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Samtidig blev lodsområdet overført fra Forsvarsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet.

Loven gennemfører en række ændringer af teknisk karakter. Ændringerne har til formål at tydeliggøre fordelingen af ressortansvaret mellem de relevante myndigheder.

Samtidig indfører man nye regler om klageadgang på lodsområdet.
Afstemning:
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget