L 103 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

(Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-02-2012

Fremsættelse: 29-02-2012

Skriftlig fremsættelse (29. februar 2012)

20111_l103_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (29. februar 2012)

Børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov omlov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole)

(Lovforslag nr. L 103).

Det er regeringens målsætning at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle. Det betyder, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer - og ikke udskilles til specialundervisning. Det forudsætter en omstilling af folkeskolen, hvor kommunerne får brug for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen til elever med særlige behov.


Med forslaget indføres der en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, således at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kun omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer.


Med lovændringen vil der ikke længere som i dag skulle træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev om specialundervisning, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer. Det vil give kommunernes større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af støtten til elever med særlige behov.


I rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« fra juni 2010 fremgår det, at knap 49.000 elever i skoleåret 2008/09 fik specialundervisning i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt. Efter forslaget vil disse elever ikke mere være omfattet af bestemmelserne om specialundervisning, men skal modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning.


Det foreslås endvidere, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kun kan ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et inkluderende tilbud i den almindelige folkeskole til et tilbud i specialklasse eller specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor. Med forslaget præciseres det desuden, at klagenævnet skal være tilbageholdende med at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Efter forslaget kan klagenævnet heller ikke henvise et barn til en bestemt navngiven skole.


Det foreslås desuden, at antallet af medlemmer i klagenævnet nedsættes fra 6 til 5, således at klagenævnet herefter består af en formand, 2 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra KL, og 2 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.


Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2012 og finder anvendelse fra skoleåret 2012/13. Endvidere foreslås det, at den nye afgrænsning af folkeskolens specialundervisning finder anvendelse for de frie grundskoler og de frie kostskoler. Da dette forudsætter en omlægning af de tilskudsmæssige forhold for de frie skoler, foreslås det, at loven først finder anvendelse for de frie skoler fra skoleåret 2013/14.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.