L 139 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Justeringer vedrørende planlægning, samarbejde, it, kvalitet og finansiering af sundhedsvæsenet m.v.).

Af: fungerende minister for sundhed og forebyggelse Pia Olsen Dyhr (SF)
Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-03-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 19-04-2012
Betænkning afgivet 29-05-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-06-2012
3. behandlet, vedtaget 08-06-2012
Ministerområde:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Resumé:
Loven justerer sundhedsloven, bl.a. etableres det Nationale Patientindeks, som giver sundhedspersonale mulighed for at få adgang til et samlet digitalt overblik over relevante helbredsoplysninger om en patient. Loven giver også Team Danmarks sportsmedicinske team adgang til at henvise eliteidrætsudøvere til diagnostiske undersøgelser i det offentlige sygehusvæsen. Desuden udvides Medicintilskudsnævnet med et medlem, der skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser.
Afstemning:
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget