Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Justeringer vedrørende planlægning, samarbejde, it, kvalitet og finansiering af sundhedsvæsenet m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg.).

(Fremsættelse 29.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Sophie Løhde som ordfører for Venstre.

Jeg ved ikke rigtig, om det kan give mening at forsøge at se på, om man måske, regeringsfarven taget i betragtning, kan finde den røde tråd, der går gennem det her næste lovforslag i forhold til de mange delforslag, der er indeholdt i lovforslaget. For godt nok har de alle det tilfælles, at de indeholder ændringer af sundhedsloven, men så tror jeg også, at den nærmere sammenhæng mellem de specifikke elementer begynder at ophøre. Så lad mig derfor forsøge at kommentere nogle af de væsentligste elementer i lovforslaget.

Hvad angår lovforslagets første del, vedrører det en ændring, der i øvrigt følger op på og skal ses i sammenhæng med den seneste overenskomst for almen praksis, hvormed der etableres hjemmel til, at regionerne undtagelsesvis kan etablere klinikker på almenpraksisområdet. Der åbnes altså op for, at man i nogle konkrete og helt specifikke situationer vil kunne skabe nogle fleksible løsninger lokalt, som også kan være med til, at der tages højde for nogle af de store regionale og lokale forskelle, som der i dag er i forhold til f.eks. lægedækningen og dermed til betjeningen af de patienter, som i dag står uden læge. Denne del skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med den igangværende strukturelle tilpasning af sygehusvæsenet, der er, herunder samlingen af sygehusenes fælles akutmodtagelser, der jo som en helt selvstændig faktor skaber et behov for, at vi hele tiden ser på nye samarbejdsmuligheder mellem de offentlige myndigheder.

Der er allerede under den tidligere VK-regering blevet etableret en hjemmel til at skabe en række nye samarbejdsmuligheder i lovgivningen, ligesom der sidste år blev udmøntet 600 mio. kr. til lægehuse samt til sundheds- og akuthuse, og vi synes sådan set, at det her lovforslag følger fint op på og understøtter disse initiativer. Vi er derfor også positive over for, at samarbejdsmulighederne nu udvides til, at det også kan omfatte udleje af udstyr m.v., så længe det naturligvis sker på markedsvilkår og der i øvrigt er fuld gennemsigtighed, og så længe det vel at mærke sker undtagelsesvist. Vi bemærker desuden, at ministeriet på baggrund af høringssvarene fra bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har foretaget en række justeringer og præciseringer i forhold til lovforslagets bemærkninger.

Hvad angår lovforslagets anden del, vedrører den muligheden for, at speciallægerne i Team Danmarks sportsmedicinske team, der besidder helt specielle kompetencer inden for sportsmedicin, kan få adgang til at henvise Team Danmarks indplacerede eliteidrætsudøvere til diagnostiske undersøgelser. Vi deler i Venstre ikke den kritik, som jeg kan se at de i bl.a. Danske Regioner, i hvert fald i deres første høringssvar, har rejst – de har efterfølgende sendt et nyt – og det skal i den forbindelse også understreges, som ministeriet også gør i høringsnotatet, at forslaget jo på ingen måde indebærer ændringer i det offentlige sygehusvæsens prioritering af patienter, der er på venteliste til diagnostiske undersøgelselser. Tværtimod er vi sådan set enige i Team Danmarks argumentationen om, at forslaget kan være med til at sikre, at vi ikke unødigt forbruger offentlige ressourcer på noget, som også kunne karakteriseres som overflødige mellemled.

Hvad angår lovforslagets tredje del, støtter vi Medicintilskudsnævnets ønske om, at nævnet udvides med et medlem, der skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Til gengæld undrer vi os måske i al stilfærdighed over, at regeringen kun foreslår denne ene ændring af Medicintilskudsnævnets arbejde. Vi kan f.eks. skrue tiden sådan bare 1 år tilbage og se, at Socialdemokraterne jo her lovede, at man ville imødekomme dem, der havde været kritiske over for Lægemiddelstyrelsens tilskudsomlægning, hvis man kom til magten. Det er man jo så kommet nu, og derfor kan vi undre os over, at svaret fra regeringen i dag er en blank afvisning af at gøre, som man selv lovede. Man kunne måske også sige, at det er en anelse paradoksalt, at de eneste, som lovede at ændre en hel masse, er de samme partier, som nu afviser at foretage disse ændringer. Men sådan er det jo. Der er desværre ikke tale om nogen undtagelse fra reglen i forhold til den her regering.

Hvad angår lovforslagets fjerde element, følger det op på den tidligere økonomiaftale, der blev indgået under VK-regeringen, og det betyder dermed, at der skal etableres et nationalt patientindeks, som kan sikre et samlet overblik over alle væsentlige digitale oplysninger om en patient. Vi bakker op om denne del, om end vi selvfølgelig er fuldt ud opmærksomme på, at det afgørende bliver, at der sikres strenge krav til registerets sikkerhed og dermed til datasikkerheden inden for rammerne af persondataloven. Vi har store forventninger til det her og tror faktisk, at det kan være med til at blive et væsentligt kvalitetsværktøj. Vi anser det måske blot i forhold til nogle af de bemærkninger, som bl.a. Datatilsynet er kommet med omkring sikkerheden i forbindelse med det her, for godt, at vi i det videre udvalgsarbejde kan få belyst nogle af de problemstillinger, som der kan være på det her område.

Hvad angår de to sidste mindre ændringer, kan vi også tilslutte os dem. Det kan være, at vi følger op med nogle uddybende spørgsmål i det videre udvalgsarbejde.

Men i Venstre kan vi altså alt i alt udtrykke generel opbakning til lovforslaget, og vi vil medvirke positivt i det videre udvalgsarbejde.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Jeg har egentlig lyst til at starte med at sige tak til den forrige ordfører for den rigtig gode systematiske gennemgang af lovforslagets mange ændringer. Så behøver jeg jo ikke at gøre det, for det er ikke altid nødvendigt at gentage det, men jeg vil alligevel sige nogle ting om den lovpakke, vi har her.

Det er jo rigtigt, at det er en lovpakke inden for den samme lov. Selv om det er tungt at læse så mange rettelser, er det meget fornuftigt, at vi får en revision eller i hvert fald en tilpasning af samme lov i samme ændringslovforslag. Jeg synes også, det er vigtigt at notere, at høringssvarene nytter noget. Der er flere af høringssvarene, der er taget ad notam og rettet ind i den endelige tekst i bemærkningerne. Så i forhold til, at vi også en gang imellem drøfter kvaliteten i lovgivningen, er det jo lidt vigtigt at se, at der er en mening med den demokratiske proces og også den faglige proces, der er i, at der sendes forslag i høring. Man kan generelt sige, at overskriften på lovpakken her er kvalitet, og så vil jeg lige dvæle ved et par delelementer, idet Venstres ordfører jo så fint har gennemgået langt det meste.

Jeg tror, at vi alle sammen som borgere, som patienter, har en forventning om, at når vi i dag har it, skal it-systemerne spille sammen, og så skal det være let for sundhedspersonalet og for os selv at følge med i den elektroniske patientjournal, vores medicinkort eller sygesikringskort, som vi kan tage med på apoteket i stedet for en recept. Og nu får vi så også et nationalt patientindeks. Det er i hvert fald det, der bliver hjemlet i lovforslaget her. Så er det jo korrekt, at Datatilsynet holder godt øje med, om vi også overholder de etiske spilleregler, der er i dataregisteret, når vi opretter endnu et nyt register. Der er jeg fortrøstningsfuld over for, at de ting, der bliver peget på, også bliver tilgodeset og faktisk også allerede er blevet tilgodeset i det lovforslag, der ligger. Men det er meget vigtigt, at vi for at få et effektivt og kvalitetsorienteret sundhedsvæsen også bruger den moderne teknologi til et mere sammenhængende patientforløb, og det digitale overblik er ikke bare en nødvendighed, men er faktisk en forudsætning for at få det.

Så er det også dejligt, at borgerne selv får adgang til det, og det er også godt, at man ikke bare kan slå op og se hele patientens livsforløb, men at det er det aktuelle behov og den aktuelle behandling, man kan se. Så det er altså ikke en digital sygeanamnese på alle borgere, der lukkes op for. Det er begrænset til adgang i forhold til den konkrete behandling, og det er jo det, der er brug for for at skabe et sammenhængende forløb.

Jeg forstår ikke helt, hvad det er, vi skulle have lovet om Medicintilskudsnævnet, men det kan vi jo drøfte under udvalgsarbejdet. Jeg kan ikke på stående fod lige huske, hvad det er, vi har lovet en revision af, men jeg noterer mig med glæde, at der nu også kommer et ekstra medlem, der repræsenterer brugerne, patienterne. Og så må vi jo tage det andet på udvalgsmøderne.

Jeg synes også, det er godt, at der, når man skal føre et skærpet tilsyn, i de rettelser ikke er noget, der næsten kunne ligne en tidsubestemt straf, men at det bliver i en fastsat periode, og at man får konkluderet på, om der fortsat skal føres tilsyn eller ej.

Omkring det her om Team Danmarks speciallæger har jeg også noteret mig de betænkeligheder, der er ved det. Men jeg kan godt se rationalet i, at det er nogle særlige kyndige speciallæger, der har adgang til sportsfolk – vi har jo en enkelt af dem herinde, som måske kan udvide den debat lidt – at det altså er rationelt, at der kan sendes direkte henvisninger til sundhedssystemet. Jeg har så også noteret mig, at der er en enkel anden faggruppe, der synes, at de måske skulle have den samme direkte adgang til begrænsede bestillinger i sundhedsvæsenet. Her tænker jeg på kiropraktorernes høringssvar. Det synes jeg da også godt at vi kan drøfte i udvalget og også drøfte det med ministeren.

Så alt i alt er det en fornuftig revidering og modernisering af loven om sundhedsvæsenet, vi står med i dag, og den kan Socialdemokraterne støtte.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Først vil jeg gerne sige, at når man har sådan en lovpakke her, hvor der er så mange forslag, så synes jeg, det er lidt synd for behandlingen af de forslag, for der er mange af dem, der er vidt forskellige. Jeg mener, det ville være lidt synd, hvis man som parti ikke kan støtte et af dem, og så må sige nej til alle de andre forslag. Men det er noget, jeg vil tage op i udvalgsbehandlingen.

Jeg vil tage de emner, som jeg synes har været vigtigst. Noget af det, der er allervigtigst i det her lovforslag, er Nationalt Patientindeks. Vi støtter forslaget om, at vi nu skal have et nationalt patientindeks, som netop kan samle alle de vigtige, relevante informationer om patienterne. Det vil øge patientsikkerheden og sammenhængen i det enkelte patientforløb, som går på tværs af regioner, kommuner og de praktiserende læger.

Der skal blot være en sikkerhed for, at patienterne bliver informeret om, at de har ret til at frabede sig, at der bliver indhentet oplysninger om deres person. Det er utrolig vigtigt for os, at den enkeltes ret til egne oplysninger bliver respekteret hele vejen rundt. Dette emne er netop noget, som vi flere gange har diskuteret og har haft møder med Det Etiske Råd omkring. Det skal sikres, at persondatalovens bliver overholdt, samt at man indbygger en sikkerhed i systemet, der mindsker risikoen for misbrug. Det skal samtidig sikres, at der i journalen står, hvem der logger ind på ens journal, så man altid kan se, hvem det er, der har været inde at se på ens egne oplysninger.

Samtidig vil man som borger nemt kunne gå ind på nettet og se sine egne oplysninger. Vi mener blot, at der også her kan være en udfordring med de mennesker – specielt ældre mennesker – som ikke har adgang til et net, og derfor har brug for at få en anden hjælp, så de kan komme ind og se deres egen journal.

Samtidig mener vi også, at der skal udarbejdes en ny vejledning om disse forhold, da de nuværende retningslinjer kun gælder for papirjournalerne og derfor ikke er tidssvarende.

Med lovforslaget får speciallæger i Team Danmark samme adgang som alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger til at henvise deres patienter til diagnostiske undersøgelser i det offentlige sygehusvæsen. Speciallægerne i Team Danmark har en høj faglig viden, og derfor vil det kunne spare nogle omveje og nogle udgifter for det offentlige sundhedsvæsen, og derfor kan vi sagtens støtte dette forslag.

I Dansk Folkeparti er vi også meget tilfredse med, at man indsætter en patient- og forbrugerrepræsentant i Medicintilskudsnævnet. Det er meget vigtigt for os, at man får inddraget forbrugerne. Det er dem, der betaler medicinen. Det er dem, der tager medicinen, og det er også dem, der får både virkninger og bivirkninger af medicinen.

Lovforslaget sikrer også en udvidelse af det samarbejde mellem regioner og kommuner, som der er på sundhedsområdet. På grund af vanskeligheden med at rekruttere praktiserende læger, gives der her mulighed for, at regionerne i visse tilfælde kan oprette klinikker. Vi mener dog også, at man skal se på, om et eventuelt samarbejde med privatklinikker kan indgå i en løsning. Dansk Folkeparti var netop dem, der sikrede midler til, at man i tyndt befolkede områder kunne etablere lægeklinikker, sundhedshuse og akuthuse, så der er mulighed for sundhedsfaglig bistand i nærområderne.

Vedrørende justering af tilskud til medicin undrer det undertegnede, at man ikke måske havde ladet loftet stå eller havde nedjusteret det. Jeg ved, at S og SF var utrolig meget imod, at vi hævede det, da vi skulle have nogle HPV-vacciner for at sikre piger mod at få livmoderhalskræft. Her havde man måske haft muligheden for at lade det stå, så det ikke bare steg, men man går ind og justerer, så det igen bliver satsreguleret. Men jeg glæder mit til det forestående udvalgsarbejde. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

De ændringer til sundhedsloven, der fremsættes med L 139, er alle justeringer, der har til hensigt at sikre en sundhedsbehandling af høj kvalitet. Der er tale om mange forskellige forslag på mange forskellige områder, og tidligere ordførere har allerede redegjort for dem enkeltvist. Jeg vil derfor særlig knytte kommentarer til tre af forslagene.

Det første er udvidelse af regioners og kommuners planlægningsmuligheder. Med lovforslaget bliver det muligt for regionerne, at de kan etablere klinikker, så det i alle egne af Danmark sikres, at der kan skabes adgang til en praktiserende læge. Derudover vil regionerne fremover kunne udleje lokaler til brug for kommunale sundhedsydelser. Det mener vi er nogle rigtig gode forslag. Der er behov for bedre samarbejde, mere fleksibilitet i sundhedssektoren og sikring af yderområderne i Danmark, sådan så alle har den helt rimelige adgang til lægehjælp, uanset hvor de bor.

Jeg vil også knytte nogle kommentarer til forslaget om etablering og drift af Nationalt Patientindeks. Vi har i Det Radikale Venstre stor tiltro til, at man kan opnå både større patientsikkerhed og også større effektivitet i både behandling og arbejdsgange ved at udnytte it meget, meget mere, end vi gør i øjeblikket. Det er derfor en udvikling, vi skal støtte og fremme. Men det er vigtigt, at vi i den udvikling hele tiden har et fokus på, at det skal ske under hensyntagen til patienternes privatliv. Det kan lade sig gøre at indtænke dette i systemerne fra start, sådan så vi kan udnytte data til det maksimale uden at gå på kompromis med retten til et privatliv.

Sundhedsdata er meget ofte følsomme data, og derfor er det fuldstændig afgørende, at det kun er de relevante sundhedspersoner, der har adgang til de relevante data. Det er jo meget væsentligt, at ikke alle sundhedspersoner får adgang til alle borgeres hele sundhedsforløb, men at adgangen netop begrænses, sådan så den kun er mulig, når den tjener et bestemt formål. Det er derfor glædeligt, at Statens Serum Institut, der bliver ansvarlig for at udvikle Nationalt Patientindeks, specifikt svarer i et høringssvar, at man vil anvende principperne i privacy by design i udviklingen. Det kan gøres på flere måder, også så det omfatter den logning, altså det forhold, at det kan ses i journalerne, hvem der har været derinde, som jeg hørte ordføreren fra Dansk Folkeparti efterlyse i sin ordførertale.

Endelig vil jeg knytte en kommentar til udvidelsen af Medicintilskudsnævnet, hvor vi er meget tilfredse med, at nævnet udvides med et medlem, der skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Vi tror nemlig på, at den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet helt generelt kræver en mere aktiv inddragelse af patienterne, deres ønsker, deres oplevelser og deres erfaringer.

På det grundlag kan Det Radikale Venstre støtte forslaget i sin helhed.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Lovforslaget indeholder flere justeringer i sundhedsloven, som flere allerede har været inde på. Jeg synes, at Venstres ordfører gav en meget grundig gennemgang af lovforslaget, så jeg har blot et par enkelte kommentarer til det. Nogle gange skal man også uddele ros. Nu kan jeg se, at ordføreren er yderst tilfreds med det.

Lovforslaget sigter bl.a. på, at der bliver skabt bedre mulighed for regionalt og kommunalt samarbejde, samtidig med at grundlaget for sammenhængende patientforløb styrkes med Nationalt Patientindeks. Det betyder i sidste ende, at sundhedspersonalets muligheder for at få adgang til et samlet overblik over den enkelte patients relevante helbredsoplysninger bliver styrket. Det var også det, den radikale ordfører var inde på. Fra SF's side er det helt afgørende, at vi netop sikrer nogle bedre patientforløb, og det er det, det her tilsigter, netop at der nu bliver nogle bedre muligheder for den enkelte patient til at få et bedre behandlingsforløb, i og med at sundhedspersonalet nu får mulighed for at have den her adgang til et samlet digitalt overblik.

Ydermere indeholder lovforslaget en styrkelse af områderne omkring de kliniske kvalitetsdatabaser, som i sidste ende kan øge kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsen, noget, som vi fra SF's side er meget tilfredse med, for det betyder netop, at vi får sat hele spørgsmålet i forhold til kvalitet i vores sundhedsvæsen højt på dagsordenen, og der er det selvfølgelig nødvendigt, at vi også har datamateriale, der er tilgængeligt og leverer en tilstrækkelig kvalitet på det område.

Det foreslås desuden, at speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team får samme adgang til at henvise patienter til diagnostisk undersøgelse i det offentlige sundhedsvæsen, som allerede alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger har. Det er jo dybest set en forenkling, men igen noget, som forhåbentlig kan betyde, at vi får bedre og hurtigere og mere effektiv behandling.

Sidst, som flere også har været inde på, sker der den ændring i forhold til Medicintilskudsnævnet, at det udvides med en repræsentant, som repræsenterer patient- og forbrugerinteresser. Det er for mig at se helt afgørende, at vi sikrer, at patienter og forbrugere i højere grad nu netop bliver inddraget i den proces, der foregår i Medicintilskudsnævnet.

Endelig foretages der en række mindre ændringer i det her lovforslag i forhold til fastsættelse af bemyndigelsesbestemmelser vedrørende afregning af ydelser til færdigbehandlede patienter og patienter på hospice og afregning af genoptræningsydelser.

Alt i alt er det mange rigtig gode forslag, der som et samlet hele tror jeg forhåbentlig kan betyde et løft for vores sundhedsvæsen, hvilket vi har brug for. Så med de bemærkninger kan SF tilslutte sig forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Jeg vil gerne høre, om SF har skiftet holdning i forhold til medicintilskudsloftet. Dengang vi hævede medicintilskudsloftet, netop for at få vaccinationer med, var man meget imod det, og i betænkningen til L 107 [fra den 16. april 2008] står der: »Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, fordi det vil medføre, at brugerbetalingen nu endnu engang øges på medicinområdet. Danskerne har i forvejen en høj brugerbetaling på området, og med indførelse af et nyt satsreguleringsprincip for fremskrivningen af medicintilskuddets størrelse vil det betyde, at brugerbetalingen på medicinområdet kun kan stige yderligere i de kommende år.«

Så vil jeg høre: Er det ikke SF's holdning mere?

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt afgørende i forhold til Medicintilskudsnævnet, at det nu bliver udvidet med et medlem, som repræsenterer patient- og forbrugerinteresser, og det er sådan set noget, vi fra SF's side er meget tilfredse med. Derfor er jeg da også glad for, at man netop får inddraget patient- og forbrugerinteresserne yderligere.

Hvad angår det konkrete spørgsmål om betænkningsbidraget, må jeg indrømme, at jeg ikke har betænkningsbidraget her, men jeg vil med glæde drøfte det videre i udvalgsbehandlingen.

Fru Liselott Blixt.

Altså, jeg blev lidt forbavset over svaret, for det første havde jeg ikke spurgt om.

Vi taler jo hele tiden om lighed i sundhed, og vi blev skoset meget for, at vi øgede medicintilskudsloftet. Dengang var det, for at vi kunne få fat i nogle vacciner, så vi kunne tilbyde en gratis vaccine til unge piger, men det ville man ikke være med til på det tidspunkt fra SF's side, netop fordi det ville belaste nogle af dem, der havde nogle medicinudgifter på det her område. Nu er man jo færdig med de her HPV-vacciner, man har brugt det provenu, man fik, dengang man hævede loftet. Så kunne man jo fra SF's side, nu når man sidder i regering og også har en minister på området, nedsætte det til det, man selv synes er acceptabelt. Var det noget, SF ville arbejde for?

Ordføreren.

Altså, som jeg forstår spørgsmålet – jeg beklager, hvis jeg ikke forstod det i første runde – handler det om, om vi vil nedsætte medicintilskudsgrænsen, er det nogenlunde korrekt? Og det er for mig at se ikke en del af det her lovforslag. Jeg mener, vi skal have en generel diskussion af, hvordan vi laver vores medicintilskud, men at stå her og love, at vi nedsætter medicintilskudsloftet, har jeg ikke mulighed for i den nuværende situation. Men jeg er dog yderst tilfreds med, at regeringen netop har taget fat på hele diskussionen om HPV og rent faktisk har øget den mulighed, der nu er, for at give de unge kvinder en HPV-vaccine. Det er jo netop en styrkelse af det, som i sidste ende forhåbentlig kommer rigtig mange til gode. Så dermed er det også kun en opfordring til, at man netop får lavet HPV-vaccine.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Det kan være, ordføreren skal tilbage og kigge i lovforslaget en gang til, for det er ikke korrekt, at spørgsmålet om beregning af medicintilskuddets størrelse ikke er en del af lovforslaget. De seneste ændringer blev ganske korrekt foretaget i 2008 efter en aftale indgået mellem den daværende VK-regering, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Dengang var SF – og Socialdemokraterne, Enhedslisten og andre for den sags skyld – jo meget store i slaget, hvad angik kritikken af det. Nu kommer man så med et lovforslag, hvor man siger, at de nuværende beløbsgrænser ikke er tidssvarende, og derfor foreslår man at opdatere beløbsgrænserne, som fremgår af loven, til niveauet i 2012.

Altså, hvis man vil noget i forhold til de holdninger, man har haft tidligere, så skulle man jo rulle tingene tilbage. Men har man også på det her område ændret holdning, og synes man grundlæggende, at de ændringer, vi foretog, var fornuftige, siden man nu foreslår, at vi skal opdatere beløbsgrænserne, som fremgår af loven, til niveauet i 2012?

Ordføreren.

Generelt mener jeg altid, at man skal have nogle tidssvarende grænser i forhold til det ene og det andet. Det gælder sådan set både på skatteområdet og på alle andre områder. Men hvad angår den konkrete problemstilling og et tidligere betænkningsbidrag, må jeg bare sige, at jeg ikke selv var medforfatter til det pågældende betænkningsbidrag. Jeg vil meget gerne drøfte det videre, men når jeg ikke har det tilgængeligt heroppe, er det lidt vanskeligt for mig at svare på indholdet af det.

Fru Sophie Løhde.

Jamen jeg henviste ikke til betænkningsbidraget. Jeg tillod mig at læse op fra det lovforslag, vi behandler i Folketingssalen nu her, og det er her, jeg bare spørger ganske enkelt: Når man kritiserede ændringerne i forbindelse med det her spørgsmål, som vi foretog i 2008, har man så ændret holdning, når man med det her lovforslag foreslår at opdatere de beløbsgrænser, som vel at mærke allerede fremgår af loven, til niveauet i 2012?

Altså, man var jo en stor modstander og var hurtig med at komme med kritik, da vi vedtog det her tilbage i 2008, og hvis man skulle have stået ved sine holdninger som SF'er, skulle der derfor også være indeholdt noget andet i det her lovforslag, som jeg så kan forstå at man bakker op om, fordi det nu kommer fra regeringen. Men det harmonerer bare ikke med det, man har ment tidligere, så konklusionen må altså være: Ja, man kritiserede det tidligere, men nu er man kommet på bedre tanker, nu er det grundlæggende fornuftigt, og derfor bakker man op om indholdet af lovforslaget her. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at vi selvfølgelig bakker op om de lovforslag, som regeringen fremsætter. Der er en lang række gode initiativer, som vi har oplistet, og Venstres ordfører var jo også en af dem, som læste det op.

I forhold til hele diskussionen om medicintilskud vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at det er positivt, at man netop nu udvider nævnet for at få en fra patient- og forbrugerinteresser ind. Det er jo sådan set noget af det, vi har arbejdet på fra SF's side, og det er jeg glad for.

Så er der den konkrete diskussion i forhold til beløbsgrænser. Jeg mener som udgangspunkt altid, at man skal have nogle fornuftige beløbsgrænser, og de skal selvfølgelig også reguleres over tid, men det er klart, at vi selvfølgelig også har en udfordring i at sikre, at dem, der af den ene eller den anden grund ikke har adgang til medicin eller er økonomisk pressede, selvfølgelig også får tilstrækkelig dækning. Men det mener jeg sådan set også at der er taget hånd om.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Jeg har som flere af de andre ordførere opdaget, at det her lovforslag indeholder en række forskellige ændringer af sundhedsloven. Jeg vil nøjes med at kommentere nogle af dem.

For det første bakker vi fuldt ud op om, at man åbner op for, at regioner kan etablere klinikker i de områder, hvor der ikke er tilstrækkeligt med sundhedstilbud i dag, og det er jo først og fremmest noget, som vil være til gavn i de områder af Danmark, hvor der er lægemangel i dag.

For det andet synes vi, det er ganske fornuftigt, at forbruger- og patientinteresser bliver repræsenteret i Medicintilskudsnævnet.

For det tredje vil jeg kommentere diskussionen om Nationalt Patientindeks. Jeg synes jo, at formålet er ganske hæderligt, nemlig at man vil sikre mere sammenhængende patientforløb. Jeg tror også på, at adgang til data er en forudsætning for, at man kan sikre en effektiv og smidig sundhedssektor. Samtidig har vi, som flere andre har været inde på, et stort ansvar for at sikre, at vi værner om den fortrolighed mellem lægen og patienten, som er helt afgørende i vores sundhedsvæsen. Den fortrolighed er jo under pres, når flere får adgang til de sundhedsdata, der eksisterer om en patient. Hvis data f.eks. dukker op i en uventet sammenhæng, tror jeg, der er mange patienter, der vil stille sig selv det spørgsmål, om de har lyst til at dele fortrolige oplysninger med deres læge en anden gang.

For ikke så længe siden havde vi en del diskussion i forbindelse med en andet forslag om sundhedsdata, som gav personale i kommuner og regioner adgang til en række sundhedsdata med henblik på at planlægge forebyggende indsats, og det er et eksempel på et område, hvor vi efter min mening er gået alt for langt, i forhold til hvem der kan få adgang til de oplysninger, der findes om de enkelte patienter. Derfor er jeg også lidt oppe på mærkerne, når der kommer et nyt forslag på det her område, og i særdeleshed, når Datatilsynet, Det Etiske Råd og Institut for Menneskerettigheder spørger til, om proportionaliteten er overvejet tilstrækkeligt i det her forslag. Derfor vil jeg i det efterfølgende udvalgsarbejde spørge ind til flere af de pointer, som især Datatilsynet beskriver. De påpeger bl.a., at de ud fra de oplysninger, der foreligger, ikke mener, det er muligt at vurdere, hvorvidt loven lever op til persondataloven. Jeg synes også, det er værd at stille sig selv det spørgsmål, om det virkelig er nødvendigt, at alle patienter, der modtager en eller anden form for sundhedsydelse, skal optræde i det her register.

Med den betænkelighed vil vi følge det videre lovarbejde og senere afklare, hvor vi står i den her sag.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Tak. Jeg vil faktisk spørge Enhedslistens ordfører om det samme, som jeg spurgte den tidligere ordfører om. Da vi hævede medicintilskudsloftet i 2008, var den første, der forlod forhandlingerne, Enhedslistens hr. Per Clausen, der gik med ordene, at det ikke skulle koste syge danskere mere at være syg i Danmark. Derfor vil jeg gerne høre Enhedslistens ordfører, om man har skiftet holdning, i og med at man nu går ind og justerer det, sådan at vi satsregulerer i stedet for at gå ind og nedsætte det, sætte det tilbage til der, hvor det kom fra.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg sige, at jeg synes, at det er to lidt forskellige situationer. Den ene handler om, at man finder nogle penge til at finansiere noget nyt, mens den anden handler om satsregulering. Jeg synes, at man sagtens kan diskutere, om reglerne i dag er, som de skal være. Mit udgangspunkt er, at vi skal hen til en situation, hvor brugerbetaling i sundhedsvæsenet mindskes, og det er det, vi arbejder for. Men jeg synes, at det er to lidt forskellige situationer, som man skal være opmærksom på.

Jeg vil i øvrigt sige om satsregulering, at det sådan set kan være fornuftigt, men det er klart, at det skal ses i en sammenhæng. Lige nu har vi en situation, hvor man ikke fuldt ud satsregulerer en lang række overførselsindkomster, fordi der sidder en hel masse partier her inde i Folketinget, som gerne vil bruge nogle af deres penge på en række tiltag. Hvis man bare lader prisudviklingen på f.eks. medicin køre, men en lang række grupper ikke har en tilsvarende stigning i deres indtægt til at betale det, betyder det jo, at der bliver en udhuling af det rådighedsbeløb, der er. Så det er helt sikkert noget, vi skal være opmærksomme på.

Fru Liselott Blixt.

Så vil jeg sige, at det er samme side af samme sag. Dengang vi lod det stige, var det en satsregulering, vi havde med at gøre, og det er det samme, som de andre partier, der var imod det dengang, i dag går ind og siger ja til. Derfor kan jeg da kun udlede, at man må have skiftet holdning. Man sagde nej til det i 2008, og i dag giver man det et godkendelsesstempel. Dengang var det en satsregulering, og man siger så her, at man også vil gøre det fremefter i stedet for at sige, at man ikke vil være med til at satsregulere. Som også ordføreren var inde på, var der nogle steder, man ikke skulle gøre det, og det var netop de syge danskere, vi talte om; man var imod, at det skulle stige for de mennesker, der skulle have medicin. Men i dag går man ind og siger, at man går med til det.

Ordføreren.

Jeg har lige stået og sagt, at vi vil følge forslaget, inden vi tager endelig stilling til det, for vi har en række betænkeligheder omkring f.eks. persondata. Det her er selvfølgelig også et tema, vi kan følge. Jeg bemærkede bare, at der var tale om to forskellige situationer. Den diskussion, man havde tidligere, var jo med henblik på konkret at kunne finansiere et nyt tiltag. Her diskuterer man så generelt, om vi skal have en satsregulering. Selvfølgelig er det værd at diskutere. Min grundholdning er, at der skal langt mindre brugerbetaling i sundhedssystemet, end der er i dag.

Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Hvis det er Enhedslistens ordførers grundholdning, må Enhedslistens ordfører jo også uden betænkeligheder i dag kunne meddele her i Folketinget, at Enhedslisten ikke kan støtte det her lovforslag. Da man lavede de seneste ændringer i 2008, sagde den daværende ordfører for Enhedslisten: Uha, det var helt forfærdeligt, de syge danskere skulle betale, det var mere ulighed, det var mere brugerbetaling og alt muligt andet. Og nu kan vi ikke få noget klart svar på, om Enhedslisten støtter det her element, som jo sådan set bare viderefører de principper, man dengang lavede en politisk aftale om. Regeringspartierne – med undtagelse af De Radikale, der var kommet med på tankerne om det dengang – har skiftet holdning, står det jo klart i dag. Enhedslistens ordfører må da have en ret klar holdning til det her spørgsmål. Det er vel ikke noget, man skal hjem og spørge hovedbestyrelsen om.

Ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke noget, jeg skal hjem og spørge hovedbestyrelsen om. Jeg synes, at jeg ganske klart har sagt, hvor vi står. Vi er betænkelige ved en række elementer i det her forslag, og det betyder selvfølgelig, at vi går videre i udvalgsarbejdet og spørger ind til de enkelte dele. Og som jeg siger, er min grundholdning, at vi skal kigge på, hvordan vi samlet set nedbringer brugerbetalingen i sundhedssystemet. Medicin er ét område, tandlæge er et andet område, men vi kigger på det samlet set, og så er det sådan set ud fra det, vi arbejder.

Fru Sophie Løhde.

Hvis man er betænkelig ved alle de forskellige elementer, burde man jo også meget klart kunne sige, at man i dag er imod, at beløbsgrænserne opdateres, som allerede fremgår af loven, til niveauet for 2012. Mener man det samme, som man mente i Folketingssalen for et par år tilbage, eller mener man noget nyt? Vi kan jo få det her element skilt ud af lovforslaget til en særskilt afstemning. Har man tænkt sig at trykke på den grønne eller den røde knap? Mener man det samme, som man gjorde tidligere, eller har man ligesom regeringspartierne skiftet holdning? Det er jo en fair sag at gøre det. Det har regeringen jo været flittig til på en lang række områder, men det kunne være rart, hvis Enhedslisten også meldte klart ud.

Ordføreren.

Jeg synes, det er ganske fornuftigt at bruge de muligheder, vi har i udvalgsarbejdet, til at stille spørgsmål til en række elementer, inden vi tager endelig stilling, og det vil jeg benytte mig af. Jeg er sikker på, at fru Sophie Løhde finder ud af, når vi kommer en lille smule længere hen i behandlingen, hvor Enhedslisten står med hensyn til det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslaget indeholder forslag om at give regionerne lov til selv i visse tilfælde under særlige omstændigheder at etablere lægeklinikker. Det sker som følge af en aftale, regionerne har indgået med de praktiserende læger for at sikre lægedækning i hele landet. Det synes vi i Liberal Alliance er fint. At give kommunerne og regionerne mulighed for at være mere fleksible, når de skal løse deres opgaver på en så hensigtsmæssig måde som muligt, er også et tiltag, vi kan tilslutte os.

Man ønsker at give speciallæger ansat i Team Danmarks sportsmedicinske team adgang til at henvise patienter direkte til diagnostiske undersøgelser i sundhedsvæsenet i stedet for at skulle sende dem via en praktiserende læge eller en speciallæge. Det er en fin rationalisering, som Liberal Alliance også kan støtte.

Da jeg læste det, kom jeg dog til at tænke på, at jeg i min karriere, hvor jeg har haft tæt tilknytning til Team Danmarks sportsmedicinske team, aldrig nogen sinde har skullet gå til min praktiserende læge for at blive henvist til diagnosticering i det offentlige sundhedsvæsen. Det fik mig til at tænke på, at vi måske nogle gange lovgiver om ting herinde, som man udmærket godt selv kan finde ud af ude i den virkelige verden, ved at man i dette tilfælde har taget telefonen og fået sat en aftale op kollegaer imellem, men sådan er det. Det er jo godt, at det nu også bliver skrevet ind i loven, at man godt må det.

Opdateringen af beløbsgrænserne for medicintilskuddet til 2012-niveau er fint. At Medicintilskudsnævnet ønsker et medlem mere, vil vi heller ikke modsætte os.

Så foreslås det, at man etablerer et Nationalt Patientindeks, som vil gøre det lettere at få overblik over en patients situation, ikke mindst i patientforløb på tværs af regionerne. Dermed vil man lette arbejdsgangene for personalet på sygehusene. Dette støtter vi naturligvis også.

At give ministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler for afregning af ydelser til færdigbehandlede patienter og patienter på hospice samt afregning af genoptræningsydelser kan vi også tilslutte os. Kort sagt kan vi tilslutte os lovforslaget. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Som det er blevet nævnt flere gange her under behandlingen, er det her lovforslag lidt af et bunkebryllup med masser af forskellige tiltag, så der er nok at gå ned i. Vi er kommet ind på en lang række af de enkelte emner, men jeg vil da gerne fremhæve, at en række af de ændringer, som der bliver lagt op til, er ganske fornuftige i forhold til at sikre, at man ude i de enkelte regioner og kommuner også har tilstrækkelig med kapacitet f.eks. i forhold til de praktiserende læger, hvor det med ændringen af § 57 nu bliver muligt at oprette regionsdrevne klinikker der, hvor man ikke kan etablere tilstrækkelig kapacitet hos f.eks. de praktiserende læger. Det er jo vigtigt, at vi har mulighed for dette for netop at sikre lægedækning for alle patienter.

Derudover er det også godt, at regioner og kommuner netop for at sikre lægedækning nu får mulighed for at kunne tilvejebringe og udleje lokaler til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersonale efter overenskomst. Der bliver det også fremhævet i forslaget – hvilket er godt – at det selvfølgelig skal ske på markedsvilkår, ligesom at regionsrådet og kommunalbestyrelsens aktiviteter efter bestemmelserne er i overensstemmelse med regionens sundhedsplan.

Så er der også lagt op til en forenkling, ved at speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team nu får mulighed for at kunne henvise direkte til diagnostiske undersøgelser, og det betyder jo, at vi i langt de fleste tilfælde undgår, at man skal forbi den praktiserende læge eller speciallæge, hvilket ud over at være fordyrende også har betydet, at den enkelte borger har oplevet unødig ventetid. Så det er også positivt, at der er den her form for afbureaukratisering med forslaget.

Justeringen af medicintilskuddet har vi heller ikke noget imod, og derudover er der også en række større og mindre ændringer som f.eks. et nyt medlem af Medicintilskudsnævnet og etablering og drift af et Nationalt Patientindeks, som egentlig også er en udmøntning af økonomiaftalen indgået i 2011.

Så ligger der også noget om en national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og ændring af de kliniske kvalitetsdatabaser m.v. I forhold til det nationale patientindeks har vi det, ligesom ordføreren fra Dansk Folkeparti fremhævede det i sin tale, sådan, at det er afgørende, at der er sikkerhed for den enkelte borger, at der er sikkerhed i forhold til de data, det drejer sig om, og at vi har sikkerhed for, at der også sker en overholdelse af persondataloven. Det er noget af det, som vi fra Det Konservative Folkepartis side vil have fokus på i behandlingen af det her lovforslag. Men samlet set kan det Konservative Folkeparti bakke op om det her forslag.

Tak til den konservative ordfører. Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Tak for bemærkningerne og den gode debat om det, som jeg synes den konservative ordfører egentlig meget rammende kaldte lidt af et bunkebryllup. Det er i hvert fald et lovforslag, som får taget hånd om rigtig mange justeringer af vores sundhedslov.

Jeg vil ikke bruge min tid på at fremhæve de forskellige elementer. Det synes jeg ordførererne har gjort rigtig godt. Jeg vil dog lige komme omkring bekymringerne i forlængelse af bl.a. Datatilsynets høringssvar og sige, at i udmøntningen af bestemmelsen i bekendtgørelsesform vil vi selvfølgelig inddrage det proportionalitetshensyn, der skal tages, men jeg besvarer meget gerne spørgsmål om emnet, så alle kan føle sig betrygget i, at der vil blive taget højde for det.

Jeg tror, at det vil være ordene fra mig. Jeg er meget rede til at besvare alle de spørgsmål, der måtte være, under udvalgsbehandlingen, og ser frem til en fortsat spændende debat om de her mange emner.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Det kan godt være, at ministeren har fundet ud af, hvad jeg vil spørge om. Jeg vil høre, om SF har ændret holdning til medicintilskudsloftet, som vi hævede i 2008, fordi vi fik nogle vacciner til unge kvinder, så de kunne undgå livmoderhalskræft. Dengang forlod SF forhandlingerne, fordi man ikke ville være med til at hæve medicintilskudsloftet. I dag går man ind og blåstempler, at medicintilskudsloftet skal satsreguleres, og derved bliver man ved med at hæve det loft, der kommer til at ligge. Så jeg vil bare gerne høre, om man nu fra SF's side går ind og siger ja til det her.

Ministeren.

Jamen det er regeringens holdning, at det er helt fornuftigt at få opdateret lovgivningen, så den er i overenstemmelse med praksis. Man anvender allerede i dag 2012-satserne. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og det er fornuftigt at få ført lovgivningen up to date, som det vel hedder på moderne dansk.

Fru Liselott Blixt.

Nu er det jo sådan, at det provenu, man fik ud af det i 2008, netop er blevet brugt til vacciner, og det var så færdigt sidste år, tror jeg det var, i år 2011. Så der blev faktisk ved med at være et provenu fra det her, og man har jo ikke indkaldt nogen af dem, der var med til at indhente provenuet, og så tænkte jeg, om man ikke på det grundlag kunne have sænket loftet, så man hjalp alle de mennesker, som man på det tidspunkt synes det var synd for, fordi de skulle til at betale mere. Er det ikke en overvejelse, ministeren har haft?

Ministeren.

Her er jo tale om det, der på et meget mundret dansk kaldes en satsreguleringsopdatering. Her sørger vi for, at loven også afspejler de satser, der faktisk anvendes i dag. Det synes regeringen er fornuftigt og godt at gøre. En bredere diskussion om brugerbetaling i vores sundhedsvæsen deltager jeg til enhver tid gerne i. Det tror jeg også ordføreren ved, så den kan vi jo tage ved en anden lejlighed. Det falder lidt uden for rammerne for den aktuelle lov. Selv om den handler om rigtig mange ting, er det nok en bredere diskussion.

Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Det er jo lidt tankevækkende, at en sundhedsminister fra Socialistisk Folkeparti nu synes, at det er fornuftigt, at man med det her lovforslag fra ministeren selv opdaterer de beløbsgrænser, som fremgår af loven, til niveauet i 2012, for som det bliver refereret af Dansk Folkepartis ordfører, havde Socialistisk Folkeparti jo nogle meget klare holdninger, da man sad i opposition, om, at det var helt forfærdeligt – der var mere ulighed i det, der var mere brugerbetaling og meget andet. Så måske kunne ministeren lige redegøre for, hvornår regeringen er kommet frem til, at det her er fornuftigt, når man nu tidligere mente, at det var helt forfærdeligt. Er det De Radikale, som har sat sig igennem og sagt, at det her er en rigtig, rigtig god idé, eller mener sundhedsministeren også, at hendes eget lovforslag grundlæggende er den rigtige vej at gå, og at det dermed også er fornuftigt, at vi gennemfører det her, og at man dermed har ændret holdning i forhold til tidligere?

Ministeren.

Jeg har jo fra min plads fulgt den her lidt historiske debat. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi fører loven op til den praksis, der er. Klikker man ind på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, kan man se, at det er 2012-satserne, der anvendes, og derfor synes jeg, det er fornuftigt at få ført lovgivningen op til det niveau.

Den brede debat i forhold til brugerbetaling i vores sundhedsvæsen og også i forhold til hele medicinområdet vil jeg gerne tage med Folketinget til hver en tid, men hvis ordføreren spørger, hvad regeringen mener, kan jeg jo svare, at regeringens holdning er den, som er udtrykt i det her lovforslag.

Fru Sophie Løhde.

Det er jo ikke nogen historisk debat, at vi bare i al stilfærdighed tillader os at spørge også på det her område, om Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne mener det samme i dag, som de mente før valget. Der kan vi så konkludere, at også på det her område har man skiftet holdning. Man mente ikke, hvad man sagde, og hvad man stemte i 2008. I dag mener man noget andet, og nu synes regeringen grundlæggende, det er fornuftigt. Så jeg vil sådan set bare kvittere for ministerens svar.

Jeg synes selvfølgelig, det kunne være interessant at vide, hvornår regeringen er kommet frem til, at det her er fornuftigt og dermed besluttede sig for, at man ikke ville leve op til det, man havde sagt tidligere og lovet tidligere. Det kunne være interessant at få at vide. Jeg tror ikke, ministeren vil afsløre svaret her i salen, men jeg mener ikke, det er rimeligt at kalde det for en historisk debat, når man bliver spurgt, om man mener, hvad man selv plejede at sige at man mente. Og hvornår er det, man i regeringen grundlæggende mente, at det her blev en god beslutning?

Ministeren.

Jeg anfægter overhovedet ikke, at ordførerne har al ret i hele verden til at rejse de spørgsmål, de rejser. Og jeg synes, at jeg i sådan relativt god ånd og med godt humør svarer på de spørgsmål, der bliver stillet, også selv om jeg måske synes, at der er lidt valgkampsretorik over det.

Der bliver spurgt, om regeringen mener, at det er en fornuftig politik at føre loven op til praksis og sørge for, at de satser, der bliver anvendt i dag, og som man kan se på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, også fremgår af lovgivningen, og dertil kan jeg bare sige: Ja, det synes regeringen er fornuftigt, for ellers havde vi jo ikke fremlagt det i lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.