Fremsat den 19. april 2012 af Lars Dohn
(EL) og Rosa Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre betalelige private udlejningsboliger
ved genudlejning efter modernisering
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
et lovforslag, der skal sikre, at borgere med almindelige
indkomster fortsat har mulighed for at leje private
udlejningsboliger. Ændringen skal ske ved at ophæve
boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Loven skal træde i
kraft senest den 1. januar 2013.
Bemærkninger til forslaget
Med ophævelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2,
vil lejefastsættelsen ved genudlejning af gennemgribende
forbedrede lejligheder i storhuse ibrugtaget før 1992 skulle
ske efter boligreguleringsloven § 5, stk. 1, og lejelovens
§ 58. Hermed sikres det, at lejen beregnes som den
omkostningsbestemte leje plus et beregnet tillæg for
forbedringerne.
For at undgå, at ophævelsen af § 5, stk. 2,
betyder øget spekulation i forbedringer efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 1, foreslår
forslagsstillerne, at det præciseres, at det lejedes
værdi også er en overgrænse for lejen i
lejemål, der er forbedret efter boligreguleringsloven §
5, stk. 1.
Baggrund for forslaget
I 1995 ændrede den daværende SR-regering
boligreguleringsloven, således at der ved genudlejning af
lejligheder i storhuse ibrugtaget før 1992, som var blevet
gennemgribende forbedret, midlertidigt kunne opnås en
lejefastsættelse efter det lejedes værdi. Det gjorde
man ved at indsætte § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven
(BRL).
Det blev samtidig præciseret, at ved genudlejning af
lejligheder i storhuse ibrugtaget før 1992, der ikke var
gennemgribende forbedret, skal lejen ved en tvist beregnes som den
omkostningsbestemte leje plus et beregnet tillæg for
forbedringerne.
I 2000 blev loven strammet op, således at der ved
genudlejning af gennemgribende forbedrede lejligheder blev krav om
bedre dokumentation for, at arbejder var udført, og at der
ikke var tale om fupmoderniseringer. Det blev ligeledes sikret, at
udlejere i ejendomme med udvendige mangler skulle udbedre
manglerne, førend udlejning efter BRL § 5, stk. 2,
kunne godkendes. Loven blev samtidig gjort permanent.
Der er nu opsamlet så mange uheldige konsekvenser i
kølvandet på BRL § 5, stk. 2, at Enhedslisten
forslår Folketinget, at BRL § 5, stk. 2,
ophæves.
De uheldige konsekvenser er
følgende:
1)
Moderniseringerne fjerner betalelige boliger til unge og folk med
lave indkomster.
2)
Moderniseringerne bremser energirenoveringer.
3)
Moderniseringerne betyder øget segregering og er en barriere
for byudvikling.
4)
Moderniseringerne bremser mobiliteten.
1. Moderniseringerne fjerner betalelige
boliger til unge og folk med lave indkomster.
Lovændringen i 1997 har ført til en eksplosion i
antallet af genudlejninger efter BRL § 5, stk. 2. I
Socialministeriets budgetlejeundersøgelse fra 2002
skønnede Socialministeriet, at 12.500 lejemål var
blevet moderniseret efter BRL § 5, stk. 2, og at hyppigheden
var 2.000 boliger om året. I 2006 viste en opgørelse
foretaget af Indenrigs- og Socialministeriet, at tallet var oppe
på 17-20.000 boliger, som var udlejet efter BRL § 5,
stk. 2. Lejernes LO oplyser i dag, at det er organisationens
erfaring, at de større udlejere nu systematisk moderniserer
lejlighederne ved genudlejning, hvorfor Socialministeriets
skøn er forældet. Organisationen skønner, at
35.000 af de i alt 185.000 boliger i storhuse i regulerede kommuner
i dag er moderniseret.
Ifølge Lejernes LO ligger lejeniveauet i København
efter en modernisering efter BRL § 5, stk. 2, på mellem
1.000 kr. og 1.150 kr. pr. kvadratmeter, mens det i Århus
ligger på ca. 950 til 1.050 kr. pr. kvadratmeter.
Konsekvensen af den store stigning i antallet af moderniseringer
efter BRL § 5, stk. 2, og den deraf følgende stigning i
huslejen er, at antallet af tilgængelige boliger for personer
med almindelige indkomster og lave indkomster falder drastisk.
Dette betyder, at f.eks. singler og unge har betydelig
forringede muligheder for at finde en mindre bolig, der er til at
betale. Det betyder også, at den private udlejningssektor
ikke som førhen kan tilbyde boliger til unge, der
søger bolig i de to store uddannelsesbyer.
2. Moderniseringerne er en barriere for
senere energirenoveringer
En godkendelse af udlejning efter BRL § 5, stk. 2,
medfører ikke nødvendigvis, at ejendommene bliver
mere energieffektive efter modernisering. Faktisk fastlåses
moderniserede ejendomme ofte i en dårlig energimæssig
stand, fordi den høje leje efter moderniseringerne af
enkeltlejlighederne udelukker et lejepotentiale til at betale for
energiforbedringer.
Der er ligeledes risiko for, at der opstår et
modsætningsforhold blandt beboerne i forhold til
energirenoveringer. De lejere, der bor i de moderniserede og dyrere
lejeboliger, modsætter sig energirenoveringer, mens de
lejere, der bor i ikke-moderniserede lejligheder, ønsker
energirenoveringer. Samtidig bliver udlejerne tilbageholdende med
energirenoveringer, fordi det betyder, at de mange lejere i
moderniserede lejligheder, der ikke har fået sat lejen efter
huslejenævnets niveau, nu tilskyndes til at bringe lejen for
nævnet. Hermed taber udlejer på
energimoderniseringer.
3. Moderniseringerne betyder øget
segregering og er en barriere for byudvikling
Moderniseringerne betyder, at befolkningen yderligere opdeles i
de forskellige boligkvarterer efter indkomst, socialt
tilhørsforhold osv. Kun de bedre stillede har råd til
at bo i moderniserede lejligheder. En byudvikling i form af en
fleksibel sammenlægning af små lejligheder udelukkes.
Det skyldes, at udlejer ved anmodning om sammenlægning vil
betragte lejemålet som nyudlejet og derfor modernisere og
sætte lejen efter BRL § 5, stk. 2. Herefter har lejeren
ikke råd til sammenlægningen. På den måde
har lavtlønnede med børn vanskeligt ved at blive
boende i de store byer, idet de ikke har råd til at bo i de
større, nu moderniserede lejligheder.
4. Moderniseringerne ødelægger
bytteret og mobilitet
Moderniseringerne betyder, at det er blevet umuligt for lejerne
at udnytte deres bytteret. Der er således flere eksempler
på, at lejere, der ønsker at bytte bolig med en anden
lejer, bliver mødt af et krav fra udlejer om, at
lejemålet vil blive moderniseret forinden. Da det
indebærer en væsentlig huslejeforøgelse, vil
bytte som oftest blive spoleret. Dette modvirker mobiliteten i
byen, som er så vigtig for en bys udvikling og for at kunne
fastholde de forskellige befolkningsgrupper i byen.
Enhedslisten er ikke modstander af, at boligerne i Danmark
bliver bedre. Men de fleste af de moderniseringer, vi ser i dag, er
spekulative moderniseringer, hvor udlejer alene udnytter
moderniseringsreglerne til at komme over i en
lejefastsættelse, som er mere markedslignende.
For Enhedslisten er det vigtigt, at byerne kan tilbyde borgerne
et bredt og varieret udbud af boliger og et udbud, som også
unge, singler m.v. kan betale. Det skal ikke være den almene
udlejningssektor, der står for dette udbud. Den private
udlejningssektor er historisk den vigtigste kilde til boliger til
unge. Det er bl.a. denne opgave, der skal fastholdes ved at
ophæve BRL § 5, stk. 2.
Problemet med de heldigvis relativt få utidssvarende
boliger uden eget toilet skal løses via byfornyelsen, og
ikke ved at lejeniveauet eksploderer i den private
udlejningssektor.
Skriftlig fremsættelse
Lars
Dohn (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre betalelige private udlejningsboliger ved genudlejning efter
modernisering.
(Beslutningsforslag nr. B 81)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.