Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre betalelige private udlejningsboliger ved genudlejning efter modernisering.

Af Lars Dohn (EL) og Rosa Lund (EL).

(Fremsættelse 19.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag, hvor ordningen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ophæves. Formålet med forslaget er at sikre, at der fortsat findes betalelige private udlejningsboliger, og kigger vi på selve formålet, kan jeg fuldt ud tilslutte mig det.

Jeg er helt enig i, at der skal være et varieret boligmarked, og enig i, at der skal være gode og billige lejeboliger, som kan betales af almindelige mennesker med helt almindelige indtægter, men det er samtidig vigtigt, at der også sker en løbende modernisering af de private lejeboliger. Det skal lovgivningen naturligvis give de rette incitamenter til, og der skal i lovgivningen være incitamenter til, at der gennemføres større samlede moderniseringer af lejeboliger, som ikke lever op til dagens standard. Derfor er jeg også grundlæggende tilhænger af den ordning, vi har i boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke kan ændre på ordningen. Jeg mener, det er vigtigt, at vi løbende vurderer, om ordningen har den rigtige udformning og understøtter den udvikling, som i det boligpolitiske perspektiv er den rigtige og den ønskelige. Det er jo lige præcis det, vi er i færd med, hvor Enhedslisten jo også er med til det. En meget stor del af energiforbruget i Danmark sker i vores boliger og ikke mindst i vores private udlejningsbyggeri, hvor der er et stort potentiale for besparelser – det tror jeg at alle Folketingets partier er enige om.

Vi er for øjeblikket i gang med at udmønte den nylig indgåede energiaftale, og der er forskellige initiativer på det her område, og her indgår også § 5, stk. 2, om gennemgribende moderniseringer af boliger. En moderne bolig er også en bolig, der sparer på energien, og det er derfor helt naturligt, at vi i udmøntningen arbejder med krav til de ejendomme, der skal benytte den særdeles attraktive ordning, som boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i virkeligheden er. Når energiforbruget i sektoren skal reduceres, er det helt oplagt, at vi også bruger ordningen til at stimulere og gennemføre energibesparende foranstaltninger, og det er den ifølge min opfattelse uhyre velegnet til. Enhedslisten har jo tiltrådt energiaftalen, og det er vel at mærke uden forbehold, at Enhedslisten er med her, og man kan sige, at der her er forslag, der ligesom strammer ordningens § 5, stk. 2, op. Derfor synes jeg ikke, at det rigtig hænger sammen – og slet ikke, når det samtidig påstås, at ordningen modvirker energiforbedringer, samtidig med at vi selv arbejder med det.

Et andet forhold, som forslagsstillerne peger på i beslutningsforslaget, er, at ordningen benyttes til spekulative moderniseringer. Jeg har også hørt rigtig mange andre steder fra, at § 5, stk. 2-forbedringer er de rene fupmoderniseringer. Men jeg vil godt sige, at jeg ikke er blevet præsenteret for nogen dokumentation for det. Det er klart, at det er alvorligt, hvis det er rigtigt. Og jeg vil tage spørgsmålet op til drøftelse op i forlængelse af organisationernes forhandlinger om forenkling af lejelovgivningen. Der er som bekendt nedsat et udvalg, der nu har siddet under fem boligministre i 10 år og snakket om en enighedsliste.

Forslagsstillerne anfører endvidere, at der skulle være sket en eksplosion i antallet af genudlejninger efter § 5, stk. 2. Man må sige, at hvis det er en eksplosion, er det ifølge vores undersøgelser en forholdsvis lille eksplosion – man kan vel nærmest sige et lille bump – på det samlede boligmarked, for forskellige undersøgelser har, siden ordningen blev indført i 1997, vist, at der omdannes i størrelsesordenen 2.000 boliger om året, hvilket i øvrigt svarer nogenlunde til det, man skønnede, da man indførte ordningen. Og der er ikke noget, der tyder på, at der har været større udsving i denne udvikling. I beslutningsforslaget refereres der til, at Lejernes LO skønner, at antallet er steget betydeligt siden ministeriets opgørelser, og at der nu skulle være 35.000 boliger, der er moderniseret efter § 5, stk. 2. Grundlaget for skønnet er ikke omtalt, ud over at det er organisationens erfaring. Hvis der foreligger en nærmere dokumentation, ser jeg gerne på det, for vi har ingen undersøgelser, der peger på, at det skulle være i et så stort omfang, som forslagsstillerne påstår.

Alt i alt mener jeg ikke, at omfanget af moderniseringer efter § 5, stk. 2, udgør en reel trussel imod bestanden af billige private lejeboliger. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, men vi er helt enige i intentionen om, at der skal være gode billige boliger til almindelige mennesker med almindelige indtægter.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Nu står der i regeringsgrundlaget, at lejelovgivningen skal gennemgås, med henblik på at lejere skal have bedre beskyttelse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med moderniseringer, og der vil jeg gerne spørge ministeren, hvilke tanker man har gjort sig i tårnet. Jeg ved godt, at man sad højt oppe der, og om man så havde overblikket, ved jeg ikke, men det kan være, at ministeren så kan løfte lidt af sløret for, hvad det rent konkret er, hvis det ikke er § 5, stk. 2-moderniseringer, man vil bruge som medicin over for de her urimelige huslejeforhøjelser, som jeg er fuldstændig enig i forekommer. § 5, stk. 2, medfører 70 pct. huslejestigning, uden at der i ret mange tilfælde er foretaget ret meget i lejligheden.

Ministeren.

Det sidste, hr. Lars Dohn sagde, er vel en tilsnigelse, ellers skal der jo være fusket med tallene, men generelt er det sådan, hvad angår det lejedes værdi, at der har man jo også dokumentation for omkostningerne. Det er sådan den ene del af det. Det andet er, at jeg synes, at der er flere ting, vi kan se på undervejs, men det er jo ikke det, beslutningsforslaget omhandler i dag. Jeg synes, at der er gode muligheder for at se på, at hvis der er steder, hvor der svindles eller man laver fupmoderniseringer, skal vi selvfølgelig komme efter det. Jeg synes også, at der er noget at komme efter, når vi snakker om fraflytninger i forhold til dokumentation, syn og skøn osv. Så der er egentlig nok at tage fat på på den måde. Så synes jeg også, at vi skal se, om vi kan opføre billigere almene boliger, som jeg også sagde i min forrige tale.

Hr. Lars Dohn.

Men så må vi være mere konkrete, vil jeg sige til ministeren. Altså, lejerne skal have en bedre beskyttelse mod urimelige huslejeforhøjelser. Det skal jo konkretiseres på et eller andet tidspunkt. Er det, fordi regeringen endnu ikke er afklaret med hensyn til, hvad det er for nogle kirurgiske snit, man skal lægge, eller er det bare tænkt så løst, som ministeren giver udtryk for?

Ministeren.

Nej, jeg kan love hr. Lars Dohn, at regeringsgrundlaget skam ikke er løst, og der er konkrete formuleringer. Det vil vi gerne vende tilbage med, men det er jo ikke det, beslutningsforslaget omhandler. I virkeligheden er det § 5, stk. 2, og der har man en række påstande i, at der skulle være 35.000 boliger osv., og at der er rigtig mange boliger. Det er ikke det, vi kan se, og det andet er, at vi i øjeblikket sidder og forhandler § 5, stk. 2, om at forbedre den i forhold til energipakken. Så derfor er det sådan lidt underligt, at vi har den lige nu, men det er klart, at vi, når det står i regeringsgrundlaget, vil vende tilbage til Folketinget, også til hr. Lars Dohn, med det, der står i regeringsgrundlaget. Altså, vi vil sikre lejerne mod fupmoderniseringer osv.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken. Først er det fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Dette beslutningsforslag handler om at ophæve boligreguleringslovens paragraf § 5, stk. 2. Til dem, der ikke har helt styr på boligreguleringslovens paragraffer, kan jeg sige, at boligreguleringsloven § 5, stk. 2, sikrer, at private udlejningsboliger, som bliver gennemgribende renoveret, kan genudlejes til det lejedes værdi. Det betyder, at det kan betale sig for udlejer at foretage gennemgribende renoveringer. Det er relevant for f.eks. nogle af de lejligheder, hvor der ikke er bad. Der kan det betale sig for udlejer at lave et badeværelse, for han kan få pengene hjem igen. Det er ikke en gerning, han kun gør, fordi han har et godt hjerte. Han skal ikke kun betale for det, han får også pengene hjem igen på investeringen.

Enhedslisten ønsker at afskaffe § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Det vil ifølge Enhedslisten sikre betalelige private udlejningsboliger. Enhedslisten hævder nemlig, at der i dag foregår en slags spekulation i moderniseringer fra udlejers side, som gør de private lejeboliger for dyre for unge og for folk med lavindkomster. Men sådan forholder det sig ikke. Det er allerede i dag ikke muligt at give urimeligt store huslejeforhøjelser ved moderniseringer ifølge § 5, stk. 2. Der er også meget skrappe krav til begrundelsen for moderniseringer. Derfor bliver der sjældent fastsat grundløse huslejeforhøjelser eller lavet meningsløse moderniseringer. Enhedslistens bekymring om spekulation er altså ubegrundet. Mener lejer, at der ikke er tale om en reel modernisering, kan lejer tage det op i huslejenævnet, og får lejer medhold, kan udlejer ikke få pengene for moderniseringen hjem. Udlejer løber dermed en økonomisk risiko ved at benytte boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og derfor har udlejer et incitament til at overholde lovgivningen.

Enhedslisten fremfører, at boligreguleringslovens § 5, stk. 2, opstiller en barriere for byudvikling. Hvis § 5, stk. 2, afskaffes, vil udlejerne ikke kunne få pengene igen, når de foretager en modernisering, og det vil betyde, at der ikke længere vil blive gennemført gennemgribende renoveringer af lejlighederne. Det er der behov for i nogle lejligheder. På langt sigt vil det medføre, at vi får hele slumkvarterer med nedslidte og måske endda usunde boliger. Er det denne byudvikling, som Enhedslisten mener at § 5, stk. 2, er en barriere for?

Reelt forholder det sig sådan, at § 5, stk. 2, fremmer byudviklingen. Den sikrer nemlig, at det kan betale sig for udlejere at modernisere de private udlejningsboliger. Desuden ansporer § 5, stk. 2, til, at moderniseringer sker for udlejernes private midler. Det er værd at bemærke. På den måde sikrer § 5, stk. 2, ikke blot, at vi undgår utidssvarende og nedslidte lejeboliger, men også at vi ikke behøver at bruge milliarder af skattekroner på dyre offentlige renoveringsprojekter.

Samlet set er beslutningsforslaget et udtryk for en påfaldende misforståelse af det private udlejningsmarked. En afskaffelse af § 5, stk. 2, vil nemlig ikke have gavnlige effekter. Endelig står Venstre uforstående over for, at Enhedslisten fremsætter dette beslutningsforslag. Enhedslisten er nemlig med i energiforliget, hvori der indgår et punkt om et energikrav, der skal opfyldes, hvis udlejeren skal benytte boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Denne aftale giver jo ingen mening, hvis Enhedslisten afskaffer § 5, stk. 2. Derfor mener jeg ikke, at Enhedslisten kan fremsætte dette beslutningsforslag, hvis de vil være med i energiforliget.

På den baggrund afviser Venstre beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Ja, der er en økonomisk motivation og fortjeneste for udlejerne ved at anvende § 5, stk. 2. Det skal jeg love for. Den giver huslejestigninger på 70 pct. Der stilles ikke af de fleste huslejenævn dokumentationskrav, og det vil sige, at det meget ofte sker på grundlag af en umiddelbar vurdering. Hvad vil der ske, vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvis man henviser udlejerne til at modernisere efter § 5, stk. 1, ifølge hvilken udlejeren for det, der moderniseres, har ret til at indføre en huslejestigning, der svarer til en tilbagebetaling på et 20-årigt realkreditlån? Efter de 20 år fortsætter den huslejestigning, så for mig at se vil det være en ganske fornuftig måde at afregne for udlejer på, men det er klart, at hvis udlejer kan få huslejestigninger på 70 pct., så hjemtager man selvfølgelig dem.

Ordføreren

Ifølge § 5, stk. 2, er der en helt klar mulighed for at sikre, at vi får renoveret nogle af de her utidssvarende boliger, og vi har alt, alt for mange utidssvarende boliger – boliger uden toilet i lejligheden, boliger uden badeværelse i lejligheden, boliger, som vi efter nutidens standarder ikke synes er i orden. Derfor har vi brug for at sikre, at de stadig væk bliver renoveret. Det er derfor, der er behov for § 5, stk. 2.

Lars Dohn.

Det vil sige, at hvis ikke udlejerne har et meget kraftigt og meget stort incitament til at foretage moderniseringer, tror Venstre ikke på, at udlejerne vil gennemføre dem. Jeg vil gerne bede om, at det her ses i lyset af mangelen på betalelige boliger, altså at antallet af betalelige boliger indskrænkes voldsomt i de her år. Så jeg beder ordføreren om at se på § 5, stk. 2, i det lys.

Ordføreren.

Det her er meget interessant. For er det o.k., at folk får en billig bolig, hvis ikke det er en bolig, der er af en ordentlig standard? Hvor ringe vil vi acceptere boligerne er? Det synes jeg også er noget, man nogle gange skal overveje. Vi ved, at med den her § 5, stk. 2, sikrer vi, at der bliver lavet de her gennemgribende renoveringer. Vi har ikke set beviser for, at der er en masse fupmoderniseringer, som det bliver påstået. Ergo er der behov for de renoveringer, der bliver lavet.

Så vi har en lov, der virker. Den sikrer, at vi får nogle tidssvarende boliger, og så vil man afskaffe den. Jeg forstår ikke logikken i det. Er det meningen, at folk skal bo i utidssvarende boliger? Skal de bo i noget, der bare bliver ringere og ringere? Det mener jeg ikke. Det mener jeg ikke er i nogens interesse. Vi er nødt til at sikre, at vores boliger er af en ordentlig standard og kvalitet, og at de ikke står og forfalder.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen.

Det ligger naturligvis Socialdemokraterne meget på sinde, at vi sikrer et boligmarked, hvor der er boliger, som også er til at betale. Så langt er vi helt enige med Enhedslisten. Vi ønsker et variabelt boligmarked, hvor der er plads til alle. Men det er ikke det samme, som at vi ikke skal modernisere. Vi skal selvfølgelig også sikre, at lejerne kan få en moderne og tidssvarende bolig at bo i. Derfor ser vi heller ikke en ophævelse af § 5, stk. 2, som vejen frem. Vi mener, at ordningen giver nogle gode incitamenter til modernisering. Ordningen skal selvfølgelig bruges til formålet, og derfor vil jeg også gerne se, om der skulle være dokumentation for spekulative moderniseringer eller lignende. Indtil da synes jeg at vi gør det helt rigtige ved at forbedre ordningen, hvilket ministeren også var inde på.

Med den energipakke, som vi forhandler i øjeblikket, lægger vi jo op til, at § 5, stk. 2, skal gå hånd i hånd med energimæssige forbedringer. Vi skal have grønne ambitioner, også på boligområdet. Vi skal hele tiden blive bedre til energieffektivisering og til at mindske CO 2 -udslippet. Det kommer både lejerne og samfundet til gode. Og eftersom Enhedslisten selv har været med til energiaftalen, hvor der lægges op til forbedringer, undrer det mig lidt, at de i dag fremsætter et beslutningsforslag om netop § 5, stk 2. Derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så går jeg videre til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl.

Det her forslag handler om at afskaffe boligreguleringens § 5, stk. 2, som vi så har hørt mange gange tidligere i dag. Vi støtter ikke forslaget, og det har Venstre redegjort meget fint for. Men jeg må sige, at jeg er helt uforstående over for det her forslag, da vi sidder i forhandlinger i øjeblikket. Dem er vi i fællesskab ved at finde udmøntning af. Det er jo sådan i dag med hensyn til § 5, stk. 2, at det handler om, at når man genudlejer, kan en udlejer fastsætte lejen efter princippet om det lejedes værdi. Så det er jo sådan, at man ikke bare kan hæve huslejen til uanede højder. Hvis det er sådan, at nogle udlejere gør det, har lejer en mulighed for at gå til huslejenævnet. Vi kan ikke støtte det foreliggende forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Som jeg tidligere har nævnt, medfører den her adgang til huslejestigning jo en forhøjelse ifølge den rapport fra Velfærdsministeriet, som er lavet i 2009. Det er jo sådan, at man f.eks. ikke kender boligens standard forinden, det er jo ved genudlejning, at tingene sker. Er det en ambition for Dansk Folkeparti, at en betalelig lejlighed – nogle boligordførere har været ude at se på lejligheder – til 2.800 kr. koster 6.000 kr., efter at der er kommet nyt køkken og bad ind? Er det en rimelig udvikling på det danske boligmarked?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke boligudlejer, så jeg skal ikke gå ud at sige, hvad der er rimeligt eller ikke rimeligt, og jeg er heller ikke lejer.

Det, jeg mener, og det, der står i boligreguleringsloven, er, at der skal ske en sammenligning med tilsvarende boliger med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Som hovedregel skal sammenligningen ske med boliger, hvor lejen er fastsat efter reglerne om det lejedes værdi. Det er det, der står i loven. Hvis det er, som ordføreren siger, at udlejerne benytter sig af det her, må ordføreren jo komme frem med beviserne.

Hr. Lars Dohn.

Jeg har hørt fra ankenævnet, hvor de svære sager går ind, at man uden større debat forleden dag har godkendt et lejeniveau på 1.200 kr. pr. m 2 pr. år. Det vil sige, at en 100 kvadratmeter bolig – ikke nogen speciel stor bolig, jeg tror, at de fleste her bor i noget, der er større – vil så koste 120.000 kr. plus forbrug. Det er godkendt uden nogen større debat, uden dokumentation for, hvad der er lavet i lejligheden. Føler Dansk Folkeparti, at det er en betryggende måde, boligmarkedet kører på for øjeblikket?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, at præmisserne for hr. Lars Dohns spørgsmål er lidt komiske. Nu skal jeg jo ikke stå her at bedømme, hvad der i en eller anden sag er afgjort i ankestyrelsen, i huslejenævnet eller andre steder. Det er jo deres opgave. Min opgave er at stå her at sige, at vi ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen fra Det Radikale Venstre.

Når Enhedslisten med det her forslag ønsker at afskaffe § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, er Det Radikale Venstre ikke enig heri. § 5, stk. 2, er en attraktiv ordning, og derfor skal der selvfølgelig stilles krav ved brug af den. De her krav skal vi naturligvis også turde ændre politisk, og det er vi jo ved at gøre i en kreds af partier, som Enhedslisten også sidder med i, nemlig den kreds af partier, som forhandler boligdelen af energiaftalen. Her er vi ved at stramme ordningen med energikrav, og derfor virker timingen bag Enhedslistens forslag altså heller ikke helt optimal.

For blot at opsummere: Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget, for vi vil gerne beholde en balance mellem incitamenter og krav i forhold til vores boligrenovering. Tak for ordet.

Tak til De Radikales ordfører. Jeg giver straks ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Beslutningsforslaget skal sikre, at borgere med almindelige indkomster fortsat har mulighed for at leje private udlejningsboliger, og det vil man gøre ved at ophæve boligreguleringslovens § 5, stk. 2, der indebærer, at det er muligt for udlejer at hæve huslejen ved modernisering af boligen.

Der er nogle uheldige konsekvenser ved den måde, Enhedslistens forslag er fremsat på. Det er den ene ting, der gør, at vi ikke kan støtte forslaget, og den anden er, at man i øjeblikket er i gang med forhandlinger. Energirenoveringer vil også betyde, at huslejen vil stige. Vi er også lidt uforstående over for, at man tager det her op i Folketingssalen, når der samtidig føres forhandlinger. Jeg har i hvert fald ikke tidligere været med til, at man både forhandler i ministeriet og forhandler her i Folketingssalen.

Vi kan desværre ikke være med til at støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Når vi har så stram en regulering af huslejerne i den ældre boligmasse, som vi har i Danmark, så får udlejerne selvfølgelig det problem, at det ikke kan betale sig at renovere boligmassen, fordi de ikke kan få en husleje ind, som kan forrente den investering, som de foretager i deres udlejningsbolig. Derfor har man besluttet denne § 5, stk. 2, som giver udlejerne en mulighed for at tjene pengene hjem, når de gennemgribende renoverer deres udlejningsboliger.

Det giver så et andet problem, som Enhedslistens ordfører fint påpeger i det her beslutningsforslag: at der måske bliver renoveret i højere grad, end der ellers ville have været gjort, fordi det giver mulighed for at komme fra et reguleringsniveau af huslejerne op til et andet reguleringsniveau af huslejerne. Taberne ved det her er selvfølgelig dem, der egentlig ville være villige til at bo i en bolig, der ikke var i tiptop moderne stand til gengæld for at have en billigere husleje. Vinderne bliver dem, der har et større udvalg af moderne boliger til rådighed.

Løsningen på at få et boligmarked, der tilfredsstiller alle ønsker, er selvfølgelig at ophæve huslejereguleringen fuldstændig, sådan at udbud og efterspørgsel kan møde hinanden, sådan at unge studerende, der har lyst til at leje en billig bolig, der måske er uden bad, kan få det, og sådan at andre mere magelige mennesker, der gerne vil have bad i egen bolig og et ordentligt køkken, kan gøre det for det, det nu koster. Men hvis vi opgiver den her § 5, stk. 2, vil der være for få boliger i Danmark, der lever op til moderne standarder, som de fleste lejere gerne vil overtage. Til gengæld vil der være nogle flere boliger til de studerende, men det er så det dilemma, man kommer ind i, når man insisterer på, at der skal være en huslejeregulering som den, vi har i dag. Løsningen er at fjerne den helt.

Vi kan ikke støtte det her forslag. Vi ønsker ikke at stramme huslejereguleringen i Danmark endnu mere. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget. Gør det ikke et vist indtryk, at de, der tilhører lavindkomstgrupperne i Danmark, har fået deres muligheder for at finde en bolig væsentligt indskrænket i de senere år, i og med at antallet af især de små boliger, der er til at betale, er indskrænket med omkring 40.000 boliger.

Man kan diskutere tallet lidt frem og tilbage, men antallet er i hvert fald faldet. F.eks. i en by som København, hvor der hver måned kommer tusinde flere beboere pr. måned. Har de, der flytter til København, efter ordførerens mening gode muligheder for at finde en bolig, hvis de tilhører lavindkomstgruppen?

Ordføreren.

Man har færre muligheder, end man havde tidligere, og det gør et indtryk på Liberal Alliance. Det er også derfor, vi foreslår, at huslejereguleringen skal afskaffes, for så har vi en meget klar forestilling om, at der så vil være et større match mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet i stedet for som i dag, hvor tingene er i ubalance, fordi et flertal herinde i Folketinget insisterer på at regulere huslejerne meget hårdt.

Lars Dohn.

Jamen så vil jeg vil lige spørge Liberal Alliances ordfører om noget, når nu forslaget går på at fjerne reguleringen. Man ved fra undersøgelser og erfaringer med at fjerne reguleringen – desværre bliver færre og færre kommuner i de her år reguleret – at huslejen stiger med ca. en tredjedel. Ville det da være en løsning for de dårligst stillede grupper i det danske samfund?

Ordføreren.

Al erfaring – også fra de undersøgelser, der er lavet i Danmark – viser, at i de boligkomplekser, der er meget attraktive, fordi huslejen er kunstigt lav som følge af huslejereguleringen, bor de socialt dårligst stillede ikke. De mennesker, som hr. Lars Dohn her taler om, er tværtimod meget ressourcestærke mennesker, som har de kontakter og forbindelser, som gør, at de kan få adgang til den privilegerede del af boligmassen i Danmark. De har et boligprivilegium, og man kan sige, at det nærmest er et privilegiesamfund, som Enhedslisten forsvarer og beskytter mod den frie udfoldelse af markeder og valg og i udbud og efterspørgsel. Hvis man gerne vil sørge for, at der i højere grad er boliger til stede til dem, der gerne vil have dem, så skal man afskaffe denne huslejeregulering.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til fru Benedikte Kiær som ordfører for De Konservative.

Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at ophæve boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Jeg kan med det samme sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte forslaget og dermed en annullering af § 5, stk. 2. Og i øvrigt undrer vi os over, at vi står og behandler det her forslag nu, når vi faktisk sidder i et andet rum sammen med bl.a. Enhedslisten for netop at finde frem til en regulering eller en ændring af § 5, stk. 2. Så det er sådan lidt underligt at stå her med Enhedslistens forslag, der vil fjerne den her paragraf, mens vi sidder i et andet rum med Enhedslisten og kigger på den selv samme paragraf.

Med boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kan udlejer ved genudlejning gennemmodernisere en privat lejebolig, så boligen kan blive tidssvarende. Ved genudlejningen kan lejen fastsættes efter princippet om det lejedes værdi. Det forudsætter, at udlejeren har gennemført nogle gennemgribende forbedringer af lejligheden. Og ved gennemgribende forbedringer var beløbsgrænserne i 2011 2.054 kr. pr. kvadratmeter eller 234.928 kr. pr. lejemål. For disse boliger kan lejen fastsættes skønsmæssigt til et beløb, der ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi, og som sagt skal forbedringerne have medført en væsentlig forøgelse af lejlighedens brugsværdi.

Her er det værd at hæfte sig ved, at udgifter til vedligeholdelse og opretning som udgangspunkt ikke er forbedringsudgifter. Der skal således være tale om gennemgribende renoveringer. Her har man selvfølgelig mulighed for at klage, og det påhviler udlejeren at godtgøre, at den aftalte leje ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi.

Hvad ville der så egentlig ske, hvis det ikke længere var muligt at bruge boligreguleringslovens § 5, stk. 2? Jeg tror helt klart, at vi ville se og opleve færre af disse gennemgribende moderniseringer. Vi ville opleve lejligheder, der forfalder, og konsekvensen ville være, at vi så igen skulle til at bruge milliarder på at modernisere lejligheder gennem mere offentlig byfornyelse.

Men samlet set kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så får vi til sidst hr. Lars Dohn, som er ordfører for forslagsstillerne.

Vi er jo, som det er blevet nævnt flere gange, i den situation, at antallet af betalelige boliger på det danske boligmarked indskrænkes. Man kan diskutere tallet, men 30.000-40.000 boliger er forsvundet fra markedet. Derfor står Folketinget jo med et kæmpestort problem. Boligen er jo noget helt grundlæggende. Alle partier – måske lige med undtagelse af Liberal Alliance – har det synspunkt, at det at have en bolig er en menneskeret og ikke udelukkende skal afgøres af markedskræfterne.

Der er jo sket det i de senere år, at de lejligheder, der er kommet til på det her marked, jo ikke er til at opnå for ganske almindelige mennesker. Antallet af 18-29-årige vokser med 100.000 personer, og de skal ud på boligmarkedet. De kommer så ud til et privat boligmarked, hvor udlejerne har fået en meget favorabel § 5, stk. 2, hvorefter man kan modernisere ved genudlejning. En officiel undersøgelse viser, at det, som jeg har nævnt nogle gange, medfører en huslejestigning på 70 pct. – jeg mener, at tallet i sig selv burde være ganske afskrækkende – og det er samtidig med, at man ikke i nær alle nævn skal dokumentere investeringen. Det sker jo i mange tilfælde på det glatte ansigt eller ud fra en umiddelbar vurdering. Det sker, uden at tilstanden før kendes, for det er jo en ny lejer, der flytter ind. Det er, som jeg nævnte i et spørgsmål til en af ordførerne, godkendelser af op til 1.200 kr. pr. kvadratmeter pr. år i det, som tyskerne kalder kold leje – altså plus forbrug. Så vi er altså oppe på et huslejeniveau for nogle ganske almindelige lejemål – det er jo ikke fantastiske boliger, vi her taler om; der kan være tale om, at der er opsat nye elementer i køkkenet og sat fliser op på badeværelset, så er den hjemme for udlejeren – hvor uddannelsessøgende og folk på overførselsindkomster ikke kan være med på markedet.

Vi har samtidig haft en række år, hvor andelsboligsektoren er blevet ødelagt, fordi man har liberaliseret andelskronen med alle de tragedier til følge for danske familier, som vi kan se. Det betyder jo altså, at 50 pct. af andelsboligsektoren er utilgængelig for folk med lave indkomster. Så er der de nyopførte boliger. Vi kan jo blot gå ganske kort herfra og se, hvad huslejen er. Inden jeg fik tilbudt en bolig af Folketinget, måtte jeg lige ud og kigge på boligmarkedet, og jeg må indrømme, at det var meget svært at finde noget til betalelige penge også for et folketingsmedlem for Enhedslisten.

Det vil sige, at studerende og enlige er rigtig dårligt stillede og i mange tilfælde kommer til at bo på ikkegodkendte lejemål. Kældrene bliver igen brugt. Der er skimmelsvamp og fugt, radonstråling og alle de ting, som vi kender fra de her dårlige lejemål. Folk bor alt for tæt, fordi de bliver nødt til at være flere om at dele en lejlighed, og vi ser også stadig flere, især unge, som er hjemløse, som bor lidt hist og her hos familie og venner, hvis man har sådan nogle.

Vi har altså de udlejede ejerlejligheder til 5.000-6.000 kr. om måneden. Dem er der 30.000 af, men de er ikke tilgængelige for folk med de laveste indtægter. Og i al beskedenhed er det dem, vi først ser på, når vi skal tilrettelægge det boligpolitiske arbejde, for de med de høje indtægter klarer sig jo altid. De små boliger og de små lejligheder forsvinder, for man lægger boliger sammen, og det er så tit igennem § 5, stk. 2, og med en medfølgende huslejestigning. Med hensyn til de unge så bliver der jo bygget alt for få ungdomsboliger, og der er for få betalelige boliger.

Derfor bliver vi nødt til at se på, hvad det er for nogle forhold, Folketinget kan gå ind og ændre på. Det er f.eks. at fjerne § 5, stk. 2, som Enhedslisten – det er ganske rigtigt – har været med til at anerkende er en del af boligforliget. Det er jo, fordi vi går ind for den mindste forbedring – havde jeg nær sagt. Det er en forbedring, at man med boligforliget skal stille med energikrav D for at kunne lave en § 5, stk. 2-modernisering. Derfor er det altså vores sigte, at vi skal have nogle løfter på bordet i den her debat om, hvordan vi sikrer betalelige boliger til den danske befolkning, og det kunne f.eks. være § 5, stk. 2. Nu kan jeg forstå, at der ikke kan blive et flertal for det, så god er jeg dog til at regne. Men det kunne eventuelt være noget med at give et tilsagn om, at lejerne skal have en bedre beskyttelse, og jeg mangler stadig væk svar fra boligministeren på, hvad det rent konkret er, der ligger i regeringsgrundlaget, altså svar på eller tilsagn om, at lejerne skal have en bedre beskyttelse mod huslejestigninger.

Jeg har selv sammen med andre boligordførere været ude i nogle lejligheder og set, hvad forskellen er på ikkemoderniserede lejligheder og § 5, stk. 2-moderniseringer i den samme ejendom. I en § 5, stk. 2-moderniseret lejlighed ude i Egilsgade på Amager ser vi, at når der er sat et køkken og et nyt badeværelse ind, så koster lejligheden 6.000 kroner. Ved siden af bor en lejer, som selv har gjort det, hvor der altså ikke har været en § 5, stk. 2-modernisering, og han betaler 4.000 kr. Det vil sige, at bare i løbet af ca. 3 år har han, ved at han selv har stået for det, sparet pengene ind. Det viser altså, at den her § 5, stk. 2-model er en åben ladeport for urimelige huslejestigninger over for lejerne, og det er Enhedslisten selvsagt ikke tilhængere af. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg skal lige høre ordføreren: Mener ordføreren, at den eneste måde at sikre fornuftig husleje på er ved at afskaffe det her § 5, stk. 2, eller ser ordføreren andre muligheder, hvor ordføreren mener det kunne være relevant?

Ordføreren.

Der kunne være mange andre muligheder. Jeg har tidligere i debatten nævnt en ændret finansiering af den almene boligsektor med langstrakte lån, og det ved jeg da også er noget af det, som regeringen har inde i billedet. Man kunne forestille sig en almengørelse af mange af dem, som er teknisk insolvente, og som sidder ude i deres huse. I stedet for en ydmygende udsættelse fra deres huse, kunne man forestille sig en eller anden form for offentlig overtagelse, så de kunne fortsætte med at bo i deres huse på en anden finansiering. Så der er rigtig mange måder, men det er helt tydeligt, at § 5, stk. 2, er så klart urimeligt, at det er det, vi gerne vil tage fat på først.

Karina Adsbøl.

Mener ordføreren ikke, at når vi sidder og forhandler om § 5, stk. 2, er det sådan lidt mærkværdigt, at ordføreren stiller det her forslag, eller mener ordføreren bare, at det er meget relevant i forhold til de forhandlinger, vi er i gang med?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke ung og uerfaren, jeg er kun uerfaren, og derfor har jeg forespurgt hos folk, der har forstand på noget af det her. Det svar, jeg hidtil har fået, er, at det jo er drilleri, for det, at man accepterer § 5, stk. 2, i en sammenhæng, betyder ikke, at man så bredt skal affinde sig med, at f.eks. antallet af boliger for befolkningen er utilstrækkeligt. Så foreløbig har jeg fulgt det råd, men jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at lave noget, der hedder forligsbrud, så hvis der kommer mere velkvalificerede svar end dem, jeg har mødt, er vi selvfølgelig påvirkelige over for det.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.