Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2012
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2012 og var
til 1. behandling den 2. marts 2012. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til erhvervs-,
vækst- og eksportministeren og 4 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har
besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et mindretal i udvalget
(EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Benny Engelbrecht (S) Jacob
Bjerregaard (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin
Gaardsted (S) fmd. Trine Bramsen
(S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV)
Camilla Hersom (RV) Hans Vestager (RV) Annette Vilhelmsen (SF)
Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen
(V) Gitte Lillelund Bech (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd. Preben Bang Henriksen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian
Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim
Christiansen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 43
Bilagsnr. | Titel |
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
2 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget |
3 | Udkast til betænkning |
4 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 43
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren finder det i
overensstemmelse med god lovgivningsskik, at et aktstykke fraviger
gældende lov, og at en tekstanmærkning på et
aktstykke skal have en begrænset gyldighedsperiode, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren finder det
hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med god
lovgivningsskik, at en ordning med en samlet maksimal garanti
på 40 mia. kr. etableres ved aktstykke og ikke ved lov, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om det er hensigtsmæssigt og
i overensstemmelse med god lovgivningsskik, at hjemmelsgrundlaget
for en så betydelig ordning, der potentielt kan
indebære hjemmel til skridt, der er bebyrdende, etableres med
hjemmel i en tekstanmærkning på aktstykket, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om erhvervs- og
vækstministeren har forelagt den juridiske udformning af den
i aktstykket skitserede ordning for Justitsministeriet inden
oversendelse af aktstykket, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren vil sende en
opregning i tabelform, hvor alle initiativer til redning af banker
fra og med Roskilde Bank-indgrebet opstilles med dato, form,
økonomisk ramme og en kort beskrivelse af indholdet, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvorfor forligspartierne bag
aktstykke 51 ikke har stillet konkrete krav om den maksimale
aflønning af ledelsen, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvilke særlige
lånefaciliteter Nationalbanken har stillet til rådighed
for finansielle virksomheder siden 2008, og under hvilke
betingelser, og i hvilket omfang de er udnyttet, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvilke lån danske banker
har kunnet optage i ECB (omfang og betingelser) eller i udenlandske
nationalbanker, herunder i USA, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om en opdateret version af notat om
Økonomisk status for Bankpakker og Kreditpakken inklusive
alle statslige udgifter til bankredninger, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvor meget der i forbindelse med
finanskrisen år for år siden 2008 er udbetalt fra
Indskydergarantifonden, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvor meget bankernes
rentemarginal er steget siden 2008, og hvor store
renteindtægter den stigende rentemarginal har givet anledning
til, opgjort år for år, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvad bankernes
gebyrindtægter er steget med siden 2008 opgjort år for
år, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om, i hvilket omfang danske banker
har kunnet fratrække underskud i udenlandske filialer og
datterselskaber siden 2008, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå |
14 | Spm. , om der har været andre
statslige udgifter i forbindelse med redning af finansielle
virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter
ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Idet bl.a. henvises til pkt. 6.3.4. Lovgivning på
aktstykker i beretning af 7. april 2011 om Finansudvalgets
arbejdsform m.v. ønskes ministerens kommentarer til, at
erhvervs- og vækstministeren ved aktstykket bemyndiges til at
udstede helt nye garantier i 2012, mens den lov, der giver mulighed
for at udstede garantier - Bankpakke 2 - har indbygget klare
tidsgrænser for udstedelserne. Finder ministeren det i denne
forbindelse i overensstemmelse med god lovgivningsskik, at et
aktstykke på denne måde fraviger gældende lov og
med, at en tekstanmærkning på et aktstykke, jf.
beretningen, skal have en begrænset gyldighedsperiode?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Erhvervs- og
Vækstministeriet, der har oplyst følgende:
»Med aktstykke 51 anmodes Finansudvalget om at give
tilslutning til at erhvervs- og vækstministeren etablerer en
ordning, hvorved staten via Finansiel Stabilitet A/S mod betaling
af en garantiprovision, får mulighed for at indgå
aftale om individuel statsgaranti i det specifikke tilfælde
med en fusion mellem to pengeinstitutter, hvoraf mindst det ene er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, og hvor det
fortsættende institut er levedygtigt.
Den foreslåede ordning i aktstykke 51 følger i
hovedtræk den beskrivelse af mulighed for individuel
statsgaranti i forbindelse med fusioner, der er indeholdt i Akt
181, som Finansudvalget tiltrådte den 7. september 2011.
Ordningen er dog bl.a. justeret således, at den vil kunne
anvendes af alle danske pengeinstitutter i forbindelse med en
fusion, såfremt mindst et af de involverede pengeinstitutter
er nødlidende eller forventeligt nødlidende
institut.
Der er ikke med den foreslåede ordning med individuel
statsgaranti i forbindelse med fusion tale om en forlængelse
af gyldighedsperioden for eller i øvrigt ændring af
den tidligere ordning med individuel statsgaranti, som var
indeholdt i Bankpakke II. Der er således ikke tale om at
fravige gældende lov, sådan som det er forudsat i det
stillede spørgsmål.
Der er derimod tale om etablering af en ny ordning til at
understøtte markedsbaserede kriseløsninger blandt
pengeinstitutter, hvorefter pengeinstitutter kan ansøge om
at indgå aftale om en individuel statsgaranti i forbindelse
med en fusion, hvor mindst det ene pengeinstitut er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, og hvor det
fortsættende institut er levedygtigt. Det er frivilligt for
pengeinstitutterne, hvorvidt de ønsker at benytte sig af
muligheden for at ansøge om at indgå aftale om
individuel statsgaranti i forbindelse med en fusion. Aftaler om
individuel statsgaranti indgås efter forhandling med
Finansiel Stabilitet A/S, der administrerer ordningen på
vegne af staten i henhold til nærmere fastsatte
retningslinjer, jf. i det hele aktstykket. I forbindelse med
forhandlingerne og eventuel indgåelse af den privatretlige
aftale om individuel statsgaranti varetager Finansiel Stabilitet
A/S således statens interesser som investor og potentiel
kreditor i det fortsættende pengeinstitut.
Det skal bemærkes, at der i ordningen er en
ansøgningsfrist, hvorefter pengeinstitutter frem til senest
den 30. juni 2012 - dog maksimalt frem til udgangen af 2013 - kan
ansøge om at indgå aftale om en individuel
statsgaranti. Ansøgnings- og udstedelsesperioden
hænger sammen med EU-Kommissionens regime for godkendelse af
sådanne statsstøtteordninger. En ny individuel
statsgaranti udstedt i forbindelse med en fusion kan endvidere kun
have en løbetid på op til 5 år, dog ikke
længere end til 31. december 2016, og kun en tredjedel af
garantien kan have en længere løbetid end 3 år.
Herved sikres en gradvis udfasning af garantien. Der er
således ikke tale om en ubegrænset gyldighedsperiode
for udstedelserne, således som det synes forudsat i
spørgsmålet.
Statsgarantier efter den foreslåede ordning gælder
alene for aftaler, hvori det er bestemt, at der som modydelse for
statsgarantien betales en risikobaseret garantiprovision. Betaling
af en garantiprovision, kautionspræmie eller lignende er i
overensstemmelse med almindelig kommerciel praksis, og
således et ganske naturligt element, som ydelse for at
opnå en garanti, kaution m.v. fra en kontraktpart.
Vedtagelse af aktstykket er væsentlig for
gennemførelse af aktuelle private løsninger ved brug
af den foreslåede ordning. Muligheden for individuel
statsgaranti er således et vægtigt element for den
samlede fusionsplan for Vestjysk Bank og Århus Lokalbank. Der
er generalforsamling i bankerne den 28. og 29. marts 2012.
Den i Aktstykke 51 indeholdte ordning med mulighed for
tildeling af individuel statsgaranti følger som nævnt
indledningsvis i hovedtræk den beskrivelse af mulighed for
individuel statsgaranti i forbindelse med fusioner, der er
indeholdt i Akt 181, som Finansudvalget tiltrådte den 7.
september 2011.«
Som det fremgår, har Erhvervs- og Vækstministeriet
oplyst, at der med aktstykke 51 (2011-12) foreslås en ny
ordning, som indebærer, at staten via Finansiel Stabilitet
A/S mod betaling af en garantiprovision får mulighed for at
indgå aftale om individuel statsgaranti i det specifikke
tilfælde med en fusion mellem to pengeinstitutter, hvoraf
mindst det ene er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, og hvor det fortsættende institut er
levedygtigt. Ordningen følger ifølge det oplyste i
hovedtræk den beskrivelse af mulighed for individuel
statsgaranti i forbindelse med fusioner, der er indeholdt i akt nr.
181, som Finansudvalget tiltrådte den 7. september
2011.
Som det endvidere fremgår, har Erhvervs- og
Vækstministeriet i den forbindelse bl.a. oplyst, at den
foreslåede nye ordning ikke fraviger gældende lov og
ikke er tidsubegrænset.
Under henvisning hertil giver den med aktstykke 51 (2011-12)
foreslåede ordning efter Justitsministeriets opfattelse
på det foreliggende grundlag ikke anledning til
spørgsmål af den karakter, der er anført i det
stillede spørgsmål.
Justitsministeriet kan i øvrigt, for så vidt
angår spørgsmålet om rækkevidden af
Finansudvalgets bevillingskompetence, mere generelt henvise til
bl.a. ministeriets besvarelse af 14. juni 2010 af
spørgsmål nr. 2 (Aktstk. 94 - § 19) stillet 12.
februar 2010 af Folketingets Finansudvalg.