B 43 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51 af 14. februar 2012 om nye statsgarantier til nødlidende banker tilbage fra Finansudvalget.

Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-02-2012
1. behandlet/henvist til udvalg 02-03-2012
Betænkning afgivet 20-03-2012
2. behandlet/forkastet 22-03-2012
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Med forslaget opfordredes erhvervs- og vækstministeren til at trække aktstykke 51 af 14. februar 2012 tilbage fra Finansudvalget. Aktstykket skulle udvide statens muligheder for at forlænge og udstede nye statsgarantier til nødlidende banker, der fusionerede. I modsætning til det foreliggende aktstykke burde det ifølge forslagsstillerne være et krav, at der blev udstedt klare retningslinjer for, hvilke krav til driften der måtte stilles i forbindelse med nye garantier og til forlængelse af eksisterende statsgarantier.
Afstemning:
Forkastet 9 stemmer for (EL) 99 stemmer imod (V, S, DF, RV, SF, LA, KF, SP)